Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour de Luxembourg

Optakt: 3. etape af Tour de Luxembourg

16. september 2021 14:51Foto: Sirotti

Marc Hirschi markerede, at han er tilbage på den store scene med en fornem sejr på kongeetapen, hvor han også erobrerede førertrøjen, men inden for alvor skal ud i et forsvar på fredag, får han en chance for at puste ud. Torsdagen byder nemlig på løbets eneste sprinteretape, men i et løb med få sprintere, små hold og næsten 2500 højdemeter er det bestemt ikke sikkert, at et udbrud ikke kan snyde de hurtige folk.

Annonce

SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

 

Ruten

Tour de Luxembourg har aldrig haft mange sprinteretaper, men der plejer at være mindst én chance for de hurtige folk. Det er der også i år, hvor de kan ventes at komme til fadet på torsdagens 3. etape. På en dag med næsten 2500 højdemeter får man intet foræret, men skal de hurtige folk til fadet, er det på denne etape, hvor de kan se frem til 50 relativt flade kilometer til slut i området omkring den nye målby, Mamer.

 

I alt skal der tilbagelægges 189,3 km, der fører feltet fra Mondorf-les-Bains til Mamer. Starten er ikke alt for vanskelig, idet man lægger ud med at køre en omgang på en 18,5 km lang småkuperet rundstrækning, inden man når tilbage til startbyen, hvor den første spurt kommer efter 16,7 km (den første del af rundstrækningen er neutraliseret). Herfra kører man mod øst op og ned ad en bakke, inden man kører mod nord og nordøst igennem helt fladt terræn langs grænsen til Tyskland.

 

Den forlader man, når man drejer mod nordvest for at passere kategori 1-stigningen Cote de Kazebierg (3,4 km, 3,5%), der starter med en kilometer med 7,5%, men derefter er næsten flad frem mod toppen, som kommer efter 51,2 km. Nu snor man sig mod nordvest og nord igennem kuperet terræn, der blandt andet byder på en svær bakke (1,4 km, 7,7%) med top efter 67 km, inden det falder mod nord over et længere stykke. Herefter går det mod nordvest op ad kategori 1-stigningen Cote de Beaufort (3,7 km, 4,4%), der starter med en kilometer med 6,7%, men derefter er ganske let med 2-5% frem mod toppen, som rundes efter 86,9 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod nordvest, inden det går fladt mod vest og herefter mod syd op ad Montée de Brouderbur (2,4 km, 6,3%), der er uden for kategori og stiger med 5-7% frem mod de sidste 400 m med 10,3%.

 

Toppen passeres efter 107,0 km, og nu bliver det lettere. Det er let faldende, mens man snor sig mod sydvest, hvorefter det går mod sydvest ad en let stigende vej over et længere fladt stykke. En nedkørsel leder kortvarigt mod øst, hvorefter det går mod øst op ad kategori 1-stigningen Montée de Mariendallerhaff (1,6 km, 6,8%), der starter med 500 m med 10,2%, men derefter stiger med 4-6% frem mod toppen, som passeres efter 143,6 km. Et plateau leder nu mod sydvest ned til den afsluttende rundstrækning, hvor man lægger ud med en nedkørsel og et let stigende stykke, inden man efter 157,7 km krydser stregen i forbindelse med den anden spurt.

 

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 15,8 km lange runde. Den indledes med, at det stiger mod nordvest og nord, slutteligt med 3,1% over 1,8 km, inden man drejer mod sydøst ad en kort nedkørsel. Kort efter drejer man mod sydvest for at følge en let stigende vej ind mod Mamer, hvor man drejer mod nordvest for at køre frem til stregen. Med 3 km igen bliver det fladt, den næstsidste kilometer er let faldende og slutteligt stiger den sidste kilometer med 1,2% i snit. Finalen er ukompliceret, da en lige vej afbrydes af et sving i en rundkørsel med 1400 m igen, hvorefter en rundkørsel ved den røde flamme leder ind på den 6 m brede opløbsstrækning. Det er en tredje og sidste spurt ved næstsidste passage af målstregen.

 

Etapen byder på i alt 2433 højdemeter.

 

Mamer har kun to gange tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var ved de luxembourgske mesterskaber i 2020, hvor Kevin Geniets vandt linjeløbet og Bob Jungels enkeltstarten, og i 2014, hvor Frank Schleck sejrede i linjeløbet og Laurent Didier på enkeltstarten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

 

Vejret

Efter to dage med fugtigt vejr melder solen sig til de sidste tre dage. Det starter på en flot torsdag, der kun vil have ganske få skyer og en temperatur på 20 grader. Vinden vil være let (11-12 km/t) og komme fra nord, hvilket hovedsageligt giver mod og sidemodvind frem til bunden af Brouderbur og derefter hovedsageligt med- og sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på første del og sidemedvind på anden del, indtil man får sidemodvind over de sidste 1,4 km.

 

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.

 

Efter to flotte klassementsdage er der udsigt til, at sprinterne kan få deres chance på løbets fladeste etape, mens klassementsrytterne sparer sig til de to afgørende etaper fredag og lørdag. Det er imidlertid langt fra givet, at vi får vores spurt torsdag eftermiddag. Der er nemlig flere forhold, der tilsiger, at det ikke bliver så enkelt endda.

 

For det første er ruten kuperet. Hele 2500 højdemeter skal forceres, og samtidig er der så store tidsforskelle, at sprinterholdene ikke får hjælp af klassementsholdene. For det andet er holdene små med bare seks ryttere, og vi så senest i England, at det kan gøre det ganske vanskeligt at kontrollere, når terrænet er svært. Endelig er der kun ganske få sprintere til start, og i dag mistede løbet endda en af de bedste, da Jon Aberasturi blev diskvalificeret.

 

Endnu mere kompliceret er det blevet af, at løbets bedste sprinter, Caleb Ewan, synes at være i krise. Det er ikke forklaret, hvad der er galt, men han er kommet i mål allersidst de første to dage. I dag blev han endda slæbt til mål hele 39 minutter efter vinderen - 21 minutter bag den nærmeste gruppe - og han synes derfor at være i en eller anden form for krise. Det er bare ganske mærkværdigt, når han tirsdag morgen lød ganske optimistisk i en samtale med Eurosport.

 

Derudover er løbets anden supersprinter, Bryan Coquard, tilsyneladende ikke kommet sig over styrtet i august. Også han har været langt efter de seneste dage, og han er bestemt ikke på toppen. Det efterlader os derfor med spørgsmålet, om de to førende sprinterhold, Lotto og B&B, overhovedet vil jagte.

 

Det er ikke sikkert, men der kan være andre. Jeg vil tro, at Rally er klar til at køre for Arvid de Kleijn, og derudover er det muligt, at Alpecin, Vini og Delko vil hjælpe, hvis de misser udbruddet. Det er dog næppe en hjælp, man kan regne med, og der burde derfor være en ganske god chance for, at et udbrud holder.

 

Der bør i hvert fald blive kamp om at komme afsted, og det kan sagtens tage en evighed, inden elastikken knækker. Derefter kan der ske tre ting. Enten kaster sprinterholdene håndklædet i ringen med det samme, og vi får en rolig dag, hvor UAE fører feltet hjem. Alternativet er, at vi ser en jagt, der kan gå to veje. Enten lykkes det at hente dem, eller også mislykkes det i det svære terræn, og vi får alligevel en udbrudssejr.

 

Jeg tror mindst på scenarium 1. Hvis Lottos deltagelse i løbet skal have mening, og hvis Ewan skal teste sig selv inden VM, er de nødt til at gå efter denne etape. Det er trods alt også stadig en stor chance for Coquard, og jeg vil derfor tro, at vi får en alliance mellem Lotto, B&B og Rally. Spørgsmålet er, om de er stærke nok til at skabe samling i dette svære terræn. Det er jeg langt fra sikker på.

 

Jeg mener, at chancen for en spurt kontra et udbrud er nogenlunde 50-50, men måske kan Ewans svaghed også være de andre sprinteres chance. Der må være nogle af de mindre profilerede sprintere, der kan lugte chancen i et svagt sprinterfelt, når stjernen er svækket. Jeg vælger derfor at tro, at vi får vores spurt, også fordi starten er let og nemmere at kontrollere, men det kan lige så godt blive en udbrudssejr.

 

Får vi en spurt er det en enkel sag med bare ét sving med 1400 m igen. Positionering bliver derfor ikke afgørende, slet ikke i et felt, hvor antallet af sprintere er få. Samtidig er opløbet let stigende, og selvom det ikke er voldsomt, kan det gøre en forskel.

 

Jeg er nødt til at tro på Caleb Ewan. I Benelux Tour blev han også nummer chok på sidevindsetapen, men rejste sig alligevel med en suveræn sejr på den hårde Amstel-etape. Feltet her er svagt, og han er - særligt i en stigende spurt - i særklasse den hurtigste. Han er også kommet til løbet med hele sit tog med Harry Sweeny, Roger Kluge og Jasper de Buyst, og det er jo decideret overflod i et løb, hvor der ikke rigtigt er andre tog overhovedet. Jeg anser det derfor som svært usandsynligt, at Ewan bliver slået, hvis han kører spurten, og hvis vi får en spurt. Begge dele er trusler. Han kan være så mærket, at han bliver sat eller giver op, eller udbruddet holder hjem, men hans sejr i Benelux får mig til at tro, at formen burde være god nok til at vinde, hvis ikke han slet og ret er blevet syg. Er han ukampdygtig, kan Lotto køre for Jasper de Buyst, der i et stigende opløb i dette felt også har en god chance for at vinde.

 

Jeg vælger at pege på Arvid de Kleijn som nr. 2. Med sejren i Tyrkiet har han vist, at han kan vinde i dette felt, og han så meget formstærk ud i Danmark, hvor han blev nr. 7 i den hårde spurt i Sønderborg. Også hans 4. plads i Esbjerg viser, at stigende spurter passer ham fint. Han styrtede i Poitou-Charentes, hvilket skaber usikkerhed, men med den fart, han har haft i år, er han lige nu nok feltets næsthurtigste. Hans tog er svagt, men han har en lead-out man i Pier-André Cote og har vist sig fremragende i positionskampen på egen hånd.

 

Nr. 2 burde egentlig være Bryan Coquard, men også han er mærket af styrtet i Poitou-Charentes. Han spurtede slet ikke i Fourmies og har haft det svært de første dage. Allerede i Limousin så han formsvag ud, og han er åbenlyst ikke på toppen. I dette felt bør han dog stadig være en af de hurtigste, særligt i et opløb, der stiger. Hans tog er desværre relativt svagt, og han er positioneringssvag, men finalen er enkel og positionskampen i et sprintersvagt felt begrænset.

 

Dernæst vil jeg pege på Andrea Vendrame. Han er egentlig stoppet med at spurte, og derfor er det meget muligt, at han skipper spurten, men det stigende opløb burde tiltale ham. Man kunne sagtens forestille sig, at Ag2r undervejs forsøger at gøre løbet hårdt, og kan de undervejs rydde lidt ud i sprinterne på bakkerne, burde han have en god chance. Formen har set god ud på det sidste, senest på 1. etape.

 

I den forbindelse er det også værd at pege på Anthony Turgis. Han er ikke sprinter, men han har kørt gode massespurter i år. Han blev senest nr. 4 i en spurt i Poitou-Charentes og nr. 9 i Paris under Touren. Særligt hvis løbet bliver hårdt, står han stærkt, også fordi toget med Edvald Boasson Hagen og Geoffrey Soupe ligner et af de bedste. Boasson Hagen er også en option, men i Touren kørte de oftest for Turgis.

 

Dette kunne være den store chance for Sacha Modolo. Han er nærmest den eneste rigtige sprinter, der ser formstærk ud, og han synes at være kommet godt ud af Vueltaen. Her skuffede han fælt i de to massespurter, han kørte, men i dette felt burde han komme langt. Han er også god i positionskampen, men holdet er svagt.

 

Jeg er lidt spændt på Arne Marit. Han har mest kørt som lead-out man i år, men han kørte et par gode spurter i august, inden han blev sat tilbage af sygdom. Hans fart burde række langt i dette felt, men han synes formsvag og knap så holdnar lige nu.

 

Egentlig er Eduard Grosu på papiret en af de hurtigste, og han vil kunne lide det stigende opløb, men han har skuffet meget i år. Senest kom han tomhændet hjem fra et svagt besat løb i Rumænien, og han har slet ikke vist holdbarhed i år. Han kunne være et offer på bakkerne undervejs, men sidder han med hjem, burde han i dette felt være med fremme, også fordi han er god i positionskampen.

 

Uden Aberasturi har Caja Rural stadig Orluis Aular. Han er dog ikke en klassisk sprinter, og han er bedst i hårdere finaler, som vi så med 2. pladserne i Occitanie og Andalusien. Denne finale er stigende, hvilket hjælper, men næppe nok til, at han kan vinde. Derudover synes han formsvag.

 

Det er svært at se andre vindere af en spurt. Det er klart, at man burde nævne Jakub Mareczko , men på en dag med 2500 højdemeter? Det virker ikke sandsynligt, at han kommer med hjem. Som alternativ gar Vini den ligeledes tunge Riccardo Stacchiotti, men også han får det formentlig for svært. Arkea vil måske prøve med Kevin Ledanois eller Romain Hardy, Burgos har Manuel Penalver, der dog ligesom Mareczko får det meget svært i dette terræn, og Bingoal har Luc Wirtgen, men de kan ikke vinde. Skulle Ag2r eller Total gøre det meget hårdt undervejs, er det muligt, at Joao Almeida og Marc Hirschi spurter efter bonus, men de bør ikke kunne vinde en spurt.

 

Som sagt har et udbrud en fremragende chance, men med en flad start er det et lotteri at komme afsted. Selve etapen er dog hård, og vi skal derfor se i retning af stærke og gerne hurtige ryttere, der har tabt tid. Andrea Vendrame er det første navn, der falder mig ind, men jeg vil også fremhæve Anthony Perez, Jack Bauer, Alex Kirsch, Benoit Cosnefroy, Luc Wirtgen, Eduard Prades, Kenneth van Rooy, Kevin Ledanois og Edvald Boasson Hagen

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Arvid de Kleijn, Bryan Coquard

Outsidere: Jasper de Buyst, Andrea Vendrame, Anthony Turgis, Sacha Modolo

Jokers: Arne Marit, Eduard Grosu, Orluis Aular, Edvald Boasson Hagen, Manuel Penalver, Jakub Mareczko, Riccardo Stacchiotti

 

Kandidater til et udbrud: Andrea Vendrame, Anthony Perez, Jack Bauer, Alex Kirsch, Benoit Cosnefroy, Luc Wirtgen, Eduard Prades, Kenneth van Rooy, Kevin Ledanois, Edvald Boasson Hagen

 

SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Caleb Ewan
Arvid de Kleijn, Bryan Coquard
Jasper de Buyst, Andrea Vendrame, Anthony Turgis, Sacha Modolo
Arne Marit, Eduard Grosu, Orluis Aular, Edvald Boasson Hagen, Manuel Penalver, Jakub Mareczko, Riccardo Stacchiotti
Anthony Perez, Jack Bauer, Alex Kirsch, Benoit Cosnefroy, Luc Wirtgen, Eduard Prades, Kenneth van Rooy, Kevin Ledanois, Edvald Boasson Hagen

Annonce

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Luxembourg
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Women's WorldTour Ronde v...(1.WWT) 23/10

Ronde van Drenthe(1.1) 24/10

Saudi Tour(2.1) 19/10-23/10

Ronde van Drenthe(1.1) 24/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - Nippo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Qhubeka NextHash

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger