Optakt: 3. etape af Tour de Pologne

Ruten

Det er meget sjældent, at første halvdel af løbet har budt på andet en sprinteretaper, men det vil ændre sig i år, hvor arrangørerne har fundet en helt ny finale til løbets tredje etape, hvor man vil slutte på toppen af en stigning i Szczyrk, der ikke tidligere har haft besøg af løbet. På papiret kan profilen se ganske tilforladelig ud, men man skal ikke tage fejl. Med stigningsprocenter på næsten 20 er der tale om en Mur de Huy-agtig finale, der vil give den første indikation på, hvem der kan vinde årets Tour de Pologne.

For tredje dag i træk er der tale om en efter vanlig polsk standard ganske kort etape, der fører feltet over 161 km fra Jaworzno til Szczyrk. Første del af etapen er enormt nem og fører feltet mod syd og sydvest gennem helt fladt terræn. Undervejs er der indlagte spurter efter 10,6 og 67,2 km, men ellers er der ikke meget, der kan bryde monotonien.

Efter 82,5 km når man frem til målbyen Szczyrk, og herefter ændrer etapen karakter. Uden at krydse målstregen begiver man sig nemlig herfra ud i det vanskelige terræn i området sydvest for byen. Det begynder straks at stige, mens man kører ud af byen, idet man tager hul på kategori 1-stigningen Salmopol (10 km, 4,2%), der er en regulær opkørsel, som gradvist bliver stejlere og når stigningsprocenter på mellem 6 og 7,5 på de sidste 4 km. Toppen nås efter 92,1 km, og herefter går det ned til en 19,4 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges to gange. Den byder på kategori 1-stigningen Zameczek (5 km, 5,7%), der efter en let start stiger med hhv. 7,3% og 9,5% i gennemsnit på de to sidste kilometer.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Toppen rundes for sidste gang, når der resterer 34,8 km, og herefter går det ned til rundstrækningens start, hvor den sidste pointspurt venter efter 136 km. Herefter bevæger man sig ad samme vej tilbage til Szczyrk, hvilket betyder, at man igen skal op over Salmopol-stigningen, denne gang fra den modsatte side. Her stiger den med 5,5% i gennemsnit over 7,6 km, men igen er der tale om beskedne stigningsprocenter på maksimalt 6-7% nær toppen, der rundes med 11,3 km igen. De består af en lang, jævn nedkørsel til målbyen, hvor den brutale finale venter. Her drejer man nemlig væk fra den hidtil benyttede vej for at køre op af rampen til mål. Efter et venstresving med 1400 m igen begynder det at stige med 2,5%, og det bliver stejlere med ca. 5%, når man tager endnu et sving med 1000 m igen. tilbage sidste kilometer stiger herefter med hele 10,8% i gennemsnit og byder på helt op til 17,2% med 700 m igen. Herefter stiger det med ca. 15% frem til to sene sving med 280 og 130 m igen, inden man rammer opløbsstrækningen, der stiger med mere beskedne 4%.

Etapen byder på i alt 2110 højdemeter.

Szczyrk har ikke været vært for et større cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Den ekstreme varme, der vil være et tema for resten af dette løb, bliver lidt mere tålelig mandag. Her vil der igen være skyfri himmel, men temperaturen vil i målområdet ”kun” nå 28 grader. Der vil bare være en let vind fra vest. Det giver sidemodvind det meste af dagen frem til rundstrækningen, hvor der vil være modvind på stigningen og nedkørslen og medvind på den sidste del. Der vil være sidemedvind på stykket tilbage til Szczyrk, herunder på Salmopol-stigningen. I finalen vil der være sidemodvind fra svinget med 1500 m igen og frem til den røde flammer. Derefter vil der være sidevind.

Analyse af 2. etape

Det er det samme hvert eneste år i Katowice. Den ekstremt hurtige spurt ned ad bakken i den polske by er halsbrækkende, livsfarlig og totalt uorganiseret. Det gør det til et lotteri at komme frem i tide, og der er derfor altid et stort præg af tilfældighed over udfaldet. Det var bestemt også tilfældet i år, hvor kun Sky kunne organisere noget, der tilnærmelsesvist mindede om et lead-out, og hvor alle sprinterne i stedet måtte kæmpe hver for sig. Max Walscheid forsøgte sig med en lang spurt, men modvinden slog den talentfulde tysker ihjel, og derfor var det Modolo, der med en god portion held kunne komme ud af det rigtige hjul og spurte sig til sejr.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Triumfen kunne ikke falde på et meget tørrere sted. Modolo har egentlig haft en fantastisk sæson, hvor han i klassikerne nåede helt nye højder og blandt andet blev meget overraskende nummer 6 i Flandern Rundt. I spurterne har han imidlertid ikke haft meget held. Han havde som bekendt en fantastisk 2015-sæson, hvor han vandt to etaper i Giroen, men det skyldes i højere grad hans tog med Ferrari og specielt Richeze end hans egen topfart. Efter tabet af argentineren har han haft det meget sværere, og det er slet ikke blivete til de samme flotte resultater.

Derfor har det givet god mening for ham at brede paletten ud og benytte sin øgede holdbarhed i klassikerne. Alligevel har han gjort det klart, at han stadig har store ambitioner i spurterne. I Giroen var han ramt af sygdom, og nu har han rettet blikket mod Vueltaen, hvor han håber på revanche. I den sammenhæng var dagens sejr enormt vigtig. Ikke alene var det hans første WorldTour-triumf længe, det viste også, at han med den rette timing stadig kan vinde i et stærkt felt. Vueltaen er som sagt kendetegnet ved, at mange af topsprinterne er fraværende, og med Matej Mohoric og Ferrari ved sin side vil han være til start med et af de bedste tog. Med lidt held kan der ligge en etapesejr at vente på Modolo i Spanien.

Til gengæld må det være med blandede følelser, at Danny Van Poppel drager tilbage til hotellet. Ganske vist sikrede han sig med en andenplads en dag i førertrøjen, men det er nok blot anekdotisk, da han alligevel mister trøjen i morgen. Han ville helt sikkert have foretrukket en forløsende etapesejr, og han må ærgre sig over, at han og lead-out man Lukasz Wisniowski tabte hjulet på Diego Rosa og Salvatore Puccio, der som sagt var de eneste, der kunne organisere noget, der mindede om et lead-out. For anden dag i træk var hollænderen klart den hurtigste i selve spurten, men igen kostede hans dårlige position ham en sejr.

Alligevel har han grund til at være tilfreds. Efter et sygdomsramt forår var der meget, der tydede på, at han ikke kunne få forlænget kontrakten med Sky. For andet år i træk er han imidlertid kommet flyvende ud af sommerpausen, og han har bekræftet, at han fortsat er en meget lovende sprinter. Da Elia Vivianis fremtid på Sky fortsat er usikker, må det være oplagt for briterne fortsat at satse på deres unge hollænder, så man fortsat har en topsprinter, hvis Viviani bryder sin kontrakt og forlader holdet til fordel for UAE.

For Peter Sagan blev der ingen gentagelse af gårsdagens sejr efter en for slovakken helt usædvanlig spurt. Normalt er Sagan sikkerheden selv, hvad positionering angår, og det hører til sjældenhederne, at han ikke kan starte sin spurt i en ideel position. Bakken i finalen burde endda give ham en fordel, og en kaotisk spurt er normalt også perfekt for Bora-stjernen. Denne gang lykkedes det ham imidlertid slet ikke at komme frem, og da han var for langt tilbage i sidste sving, var det allerede klart, at han var ude af kampen.

Dermed mistede Sagan 10 meget værdifulde bonussekunder, der kan vise sig at blive helt afgørende, hvis han skal vinde samlet. I morgen har han sin største test i hele løbet, og det er her, vi får svaret på, om han reelt er her for at køre klassement. Hidtil har han nedspillet sine muligheder, men det er veldokumenteret, at terrænet på de sidste to etaper i hvert fald ikke er for svært for ham. Med betydningen af WorldTour-point for Bora-mandskabet må man formode, at han i hvert fald vil give det et skud. En reel udmåling af hans form får vi i morgen. Er han med i bunden af Muren, burde han kunne begrænse tabet så meget, at han kan vinde på bonussekunder senere i løbet, men det kan også sagtens være, at resten af etapen er for hård for ham.

Dagens største taber er Caleb Ewan, der for anden dag i træk var ude af stand til at færdiggøre Ruben Plazas fantastiske arbejde forrest i feltet. Orica mistimede fuldstændigt deres lead-out, og Luka Mezgec var allerede i front inden bakken. Det var naturligvis alt, alt for tidligt, og da den australske sprinter heller ikke synes at have sin Giro-form efter en længere pause, gled han for langt tilbage på stigningen. Det kostede ham muligheden, og dermed har han nu kun én sikker chance for en massespurt, hvis han vil have den forløsende sejr som optakt til forsvaret af titlen ved EuroEyes Cyclassics.

I klassementssammenhæng fik vi også nogle svar. Først og fremmest var det overraskende, at Sebastien Reichenbach, der er FDJs Vuelta-kaptajn, mistede tid. Ganske vist passer dette løb slet ikke til den schweiziske klatrer, men man kunne have ventet sig en bedre præstation. Nu må holdet i stedet satse på en formstærk Odd Christian Eiking, der var godt kørende i Vallonien, hvor han blev nummer tre på kongeetapen. Etapen endte til gengæld som en nedtur for en anden nordmand, Sondre Holst Enger, der blev sat og fortsat er langt, langt fra formen efter et år, der er blevet helt ødelagt af sygdom. Også Patrick Konrad smed tid og er her altså udelukkende for at støtte Majka og Sagan.

Wout Poels virker til gengæld voldsomt motiveret efter sin lange skadespause. Den hollandske stjerne var opmærksom og samlede et bonussekund op i den sidste spurt. Sky har ikke lagt skjul på, at de er kommet her for at vinde med hollænderen, og noget tyder på, at Poels har en form og en iver, der gør ham i stand til at slås med de bedste. Hvorvidt det også er tilfældet, får vi svar på i morgen.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Favoritterne

Hidtil har det bare handlet om overlevelse for klassementsrytterne, men nu er det tid til at få de første svar. Hvor de to øvrige kuperede etaper sidst i løbet er helt velkendte, er etapen til Szcyrk helt ny. Blandt de tre etaper har den langt den hårdeste finale, og det er den eneste reelle chance for klatrerne til at gøre en forskel. Historien viser klart, at der er meget svært at skabe afstande i både Zakopane og Bukowina Tatrzanska, og derfor vil de tidsforskelle, der skabes på muren være helt afgørende, når regnskabet skal gøres op på fredag.

Et stort omdrejningspunkt for etapen vil være Peter Sagan. Han har som sagt vist, at han kan klare det terræn, der venter senere i løbet, og derfor er det kun denne etape, der med næsten 100% sikkerhed er for svær for ham. Som nævnt ovenfor vil han dog kunne begrænse sit tab så meget på Muren, at han med bonussekunder senere i løbet sagtens kan ende med den samlede sejr. Skal Sagan for alvor sættes ud af spillet, skal Sagan derfor sættes på de længere stigninger, og det må være en klar plan for mange af de mere klatrestærke rivaler.

Derfor bør der være en klar interesse i at gøre løbet hårdt allerede tidligt. For mange er løbet forberedelse til Vueltaen, og mange er her derfor uden de store ambitioner, i hvert fald indtil de har fået testet benene første gang. Vi ved imidlertid, at specielt Wout Poels, Adam Yates, Dylan Teuns og Ben Hermans er her for at vinde, og derfor må vi forvente, at Sky, Orica-Scott og BMC vil tage det nødvendige ansvar og forsøge at sætte Sagan under pres. Bora derimod står i en lidt svær situation. Sagan har brug for et let løb, mens Rafal Majka skal have det gjort så hårdt som muligt. Mon ikke man først træffer en beslutning om strategien, når Sagan har givet en melding om sine chancer? Hvis han ikke føler sig kørende, vil han utvivlsomt ofre sig for sin polske holdkammerat.

Med en mere kuperet rute kan vi vente os lidt mere action fra start, og det vil sikkert tage længere tid, inden udbruddet etableres. Sky, Orica-Scott og BMC skulle dog kunne sikre, at kun en lille gruppe bestående af ryttere fra mindre hold kommer fri, og derefter bør de være i stand til at kontrollere etapen. Sky vil nok tage hovedparten af ansvaret, ikke pga. Van Poppel, men på grund af Poels, men også Orica-Scott og BMC kan tænkes at give dem en hånd.

På de første stigninger forventer vi, at de vil forsøge at lægge pres på Sagan, og det vil derfor sandsynligvis udvikle sig til et udskilningsløb. Der vil kunne komme angreb på den sidste stigning, men interessen i at afgøre det på muren må være så stor, at vi kan vente os, at et relativt lille felt vil skulle slås om det på den vanvittigt stejle stigning. Her er tale om en finale, der på mange måder kan sammenlignes med den, der kendes fra Fleche Wallonne, og derfor kan vi vente, at det er ryttere med det rette punch til en Mur de Huy-agtig stigning, der vil slås om sejren og vigtig tid i kampen om den samlede sejr.

Det får os til at pege på Wout Poels som vores favorit. Han er måske mest kendt som Froomes hjælper i de høje bjerge, men han er faktisk ganske god på denne type mure, og specielt elsker han de helt stejle sektioner. Som ung blev han nummer 2 på Angliru i Vueltaen, hvor han også spurtede sig til en andenplads på Muren i Vadelpeñas de Jaen. Sidste år blev han nummer 4 i Fleche Wallonne, og i fravær af virkeligt eksplosive specialister i denne type afslutning, ligner Poels manden, der skal slås. Hans form er naturligvis et spørgsmålstegn, men han har nu efter sin knæskade trænet siden maj. Sky har ikke lagt skjul på, at de er her for at vinde med Poels, og vi tror, at han er tæt på sit højeste niveau. Er det tilfældet, kan han næppe slås i denne finale.

Manden, der kan gøre det, er Adam Yates. Briten har ikke haft de store resultater i Fleche Wallonne, men det skyldes sæsonplanlægning, ikke mangel på evner. Tværtimod er han meget stærk på korte, stejle stigninger, som han eksempelvis viste, da han kørte fra alt og alle til en solosejr i San Sebastian for to år siden. Modsat mange af de øvrige Vuelta-favoritter har han faktisk vist, at han er i form, da han med et stort soloangreb på sidste stigning i Klasika Ordizia vare bare 100 m fra en vigtig sejr. Han er mere eksplosiv end Poels og har en reel mulighed for at slå hollænderen.

Som sagt minder finalen meget om Mur de Huy, og det får automatisk en til at rette blikket mod Dylan Teuns. Det belgiske supertalent blev i år nummer 3 i Fleche Wallonne og har dermed vist, at han hører til blandt verdens førende specialister i denne type finaler. Senest viste han fantastisk form i Tour de Wallonie, hvor han må den meget tilsvarende Mur Saint-Roch kørte alle i sænk, inden han også var i en klasse for sig på den meget lettere Mur de Thuin på sidste etape. Teuns er helt sikkert den mest formstærke rytter, og finalen passer ham perfekt. Dette er naturligvis et andet niveau end Tour de Wallonie, men når man kan blive nummer 3 i Fleche, kan man bestemt også vinde denne etape.

Efter sit slemme styrt i 2015 så det ud til at Domenico Pozzovivo aldrig ville genfinde sit gamle niveau, men siden Tour of the Alps har han været tilbage. Han kørte en af sine bedste Giroer, hvor han sluttede fremragende af, og var det ikke for en dårlig dag, kunne han måske have vundet Tour de Suisse. Nu bygger han form frem mod Vueltaen, men når han er kørende, er Pozzovivo altid på et højt niveau. Det bør han også være her. Han har faktisk et glimrende punch på korte, stejle stigninger, og i en så stejl finale har han en reel chance for at vinde.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det samme har Ben Hermans. Belgieren lykkedes aldrig med at ramme formen til klassikerne, men forud for det fik han et veritabelt gennembrud. Allerede sidste efterår var det i Vueltaen og Burgos klart, at han havde nået et helt nyt niveau, og det bekræftede han med den samlede sejr i Tour of Oman, hvor han vandt på Green Mountain. Normalt ville man ellers have vurderet den stigning til at være for stejl, men som han viste på Lagunas de Neila i Burgos, er han trods sin store størrelse god, når det bliver meget stejlt. Han har ikke lagt skjul på, at han går efter et topresultat her, hvor han som regel kører stærkt. Har han sine ben fra Oman, vil han helt sikkert være i stand til at vinde her.

Polakkerne drømmer om, at Rafal Majka vil kunne vinde denne etape og gentage succesen fra 2014. Finalen er imidlertid en anelse for eksplosiv for den lokale helt, og selvom han har et fint punch, skal han være tæt på 100% for at slå specialisterne. Det er tvivlsomt, om han er det efter sit styrt i Touren, og han indrømmer da også selv, at han ikke er i topform. Han siger dog samtidig, at han er god nok til at blande sig med de bedste, og derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at han vil være med til at slås om sejren.

Et af de åbne spørgsmål er, hvor godt Ilnur Zakarin er kørende. Tidligere var han kendt for at køre stærkt også i sin forberedelse til grand tours, men i år har han haft en anden tilgang. Således havde russeren et relativt stille forår, hvilket sikrede, at han kunne nå sit højeste niveau mod slutningen af Giroen. Han har aldrig tidligere været på sit højeste niveau i Polen, og det vil faktisk være en overraskelse, hvis han kører med om sejren på en rute, der bestemt ikke passer ham. På den anden side er han faktisk ikke dårlig på korte stigninger, og hvis han er på sit højeste niveau, vil han være en af favoritterne alene i kraft af sine fabelagtige klatreevner.

Løbet her er den vigtigste Vuelta-test for Wilco Kelderman , der er udset til at være kaptajn for Sunweb i den spanske grand tour. Hollænderen har haft en rædselsfuld sæson, hvor han to gange har brækket fingeren, men nu burde han igen nærme sig sit topniveau. Hans styrt i Giroen var en skam, idet der var indikationer på, at han efter et par svage år faktisk var ved at genfinde fordums styrke på stigningerne. Det gør ham til en interessant kandidat til dette løb, da han flere gange har vist stor styrke i terræn som dette. Således er han ganske eksplosiv og har en fin spurt på en stigning, præcis de egenskaber, der skal til for at kæmpe med om sejren her, også selvom han nok havde foretrukket, at stigningen ikke var helt så stejl.

Diego Rosa kan blive bedt ofre sig for Poels, men er hollænderen ikke på toppen, vil italieneren være klar til at tage over. Det er imidlertid som at famle i blinde at satse på Rosa, hvis form altid blæser i vinden. Han har haft en lang pause, og han er før kommet godt ud efter en træningsperiode. Han er ganske god på stejle stigninger, men mangle måske det sidste punch for at vinde.

Det gør til gengæld ikke Jose Goncalves. Han har flere gange vist, at han hører til blandt de skarpeste i en spurt op af bakke, og i Vueltaen i 2015 viste han, at han er specialist på korte, eksplosive mure som den, der venter på 3. etape. Problemet er, at han ikke siden da har ramt samme niveau, og selvom han i år vandt Ster ZLM Toer har han haft en svær sæson. Derfor vil det være en overraskelse, hvis han vitterligt viser sig at kunne køre med om sejren, men hvis han langt om længe kan genfinde fordums styrke, har han potentialet.

Endelig forventer vi også gode præstationer af Rui Costa, Rohan Dennis, Tejay van Garderen, Gorka Izagirre, Rafael Valls, Odd Christian Eiking, Nathan Haas og Peter Sagan, men vi tvivler på, at de kan vinde i denne helt specielle finale. Vincenzo Nibali fortjener også at blive nævnt, men vi tror ikke, at han har formen til at slås med de bedste i en finale, der ikke passer ham.

Feltet.dks vinderbud: Wout Poels

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Dylan Teuns

Outsidere: Domenico Pozzovivo, Ben Hermans, Rafal Majka

Jokers: Ilnur Zakarin, Wilco Kelderman, Diego Rosa