Optakt: 3. etape af Tour de Pologne

Ruten

Tidligere var der en tendens til, at etaper i Polen Rundt enten var næsten helt flade eller sluttede på en stigning. I de senere år har man i højere grad midtvejs i løbet haft mere blandede ruter med små stigninger tæt på mål, der har skabt en vis udskilning. Det har givet anledning til både udbrudssejre og reducerede massespurter, og det er et af de to scenarier, vi kan vente, når feltet igen testes på en sådan etape på løbets tredje dag, der byder på en ganske interessant finale fra de to seneste udgaver af løbet. Her så vi en interessant let stigende spurt med deltagelse af vidt forskellige folk som Michal Kwiatkowski, Dylan Teuns og Pascal Ackermann i 2018 og Luka Mezgec, Eduard Prades og Pierre Latour i 2019, og det vidner om, at der venter en uforudsigelig dag, hvor både puncheurs og stærke sprintere kan drømme om en sejr. Denne gang er etapen dog både længere og hårdere og dermed forventeligt også mere selektiv.

I stil med trenden i årets løb er årets etape meget længere end tidligere, og der skal således tilbagelægges hele 203,1 km mellem Wadowice og Bielsko-Biala. Første del er den letteste og fører feltet mod vest og siden syd igennem ganske let stigende terræn, indtil man når frem til den første af to rundstrækninger, der skal benyttes midtvejs på etapen.

Den er i alt 40,5 km lang og skal tilbagelægges to gange. Allerede med det samme kører man mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Wielka Puszcza (1,6 km, 8,1%), der er en stejl sag med 11,6% over de sidste 600 m efter en blødere start. Toppen rundes efter hhv. 24,6 og 65,2 km, hvorefter en nedkørsel fører mod nordvest, inden det går igennem hovedsageligt fladt terræn mod syd og nordøst frem til bunden af kategori 1-stigningen Kocierz, der sidste år skulle have været målstigning på den etape, som blev kørt som mindeetape for Bjorg Lambrecht, og som stiger med 6,2% over 3,7 km med ca. 8% over de første 2 km, inden den flader ud mod toppen, der rundes efter hhv. 58.8 km og 99,3 km. En kort nedkørsel leder nu mod nord direkte ned til bunden af Wielka Puszcza, hvor omgangen er afsluttet.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Efter de to hele omgange tager man hul på en ny, hvilket betyder, at man skal over Wielka Pudzcza for tredje gang efter i alt 105,7 km. Nu går det ned til den anden rundstrækning, der er 38,6 km lang og skal tilbagelægges én gang. Den indledes med, at man kører mod vest og nordvest op ad kategori 1-stigningen Przelecz Przegibek (4,2 km, 6,4%), der starter blødt på den første kilometer, men derefter stiger med 6-8%. Toppen rundes to gange efter 124,6 og efterfølges af en nedkørsel, der leder mod vest ned til målbyen, hvorfra man kører mod sydøst igennem relativt fladt terræn, der på første omgang byder på spurter efter hhv. 138,9 og 144,6 km, inden det går mod øst og nord op til rundstrækningens udgangspunkt

Efter første omgang tager man hul på endnu en, hvilket betyder at Przlecz Przegibik bestiges igen med top 39,5 km fra mål. Efter nedkørslen til målbyen kører man ind sløjfe ind gennem centrum, indtil man efter 178,5 km rammer den afsluttende rundstrækning, og bare 3,0 km senere venter første målpassage. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 7,2 km lange runde, hvis første del er let faldende og den anden del let stigende, men ellers er meget enkel og uden mange sving. De sidste to kilometer stiger med hhv. 4,8% og 4,4% i gennemsnit. Finalen er teknisk ukompliceret, idet det sidste sving kommer med 2400 m igen, hvorefter vejen er helt lige.

Etapen byder på i alt 3311 højdemeter, hvilket er ca. 1100 mere end sidste år.

Bielsko-Biala er tit blevet besøgt af det mindre polske løb Course de Solidarnosc, men har ikke været besøgt af Tour de Pologne tidligere i dette årtusinde, før vi i 2018 så Michal Kwiatkowski spurte sig til sejr foran Dylan Teuns og Enrico Battaglin og i 2019 så Luka Mezgec sejre foran Eduard Prades og Ben Swift.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Vejret

Det perfekte sommervejr fortsætter på en fredag, der kun byder på få skyer og en temperatur på 30 grader. Vinden vil være let til jævn og komme fra øst. Det giver naturligvis vind fra alle retning på rundstrækningerne, men der vil være medvind på både Wielka Puszcza og Przegibek. Fra toppen af sidstnævnte er der medvind ned til målbyen, hvor der på rundstrækningen først er sidemedvind, så sidemodvind og slutteligt sidemedvind på målbakken.

Favoritterne

Mads Pedersen har fået en herlig vane med at levere store sensationer. I sig selv var det uventet, at Trek ville lancere ham i spurten, men helt overraskende var det, at han lykkedes med at slå løbets eneste tilbageværende supersprinter, Pascal Ackermann. Nu bliver opgaven så at forsvare førertrøjen, og mens det er udelukket, at det vil lykkes på lørdag, har han i hvert fald en chance på 3. etape.

Vi har efterhånden lært den afsluttende rundstrækning at kende, og den er en herlig en af slagsen. Det er sjældent, at man har en finale, hvor man ser så vidt forskellige typer som Luka Mezgec, Michal Kwiatkowski, Dylan Teuns, Pascal Ackermann, Pierre Latour, Eduard Prades, Marc Sarreau og Rafal Majka køre i top 10. Det vidner om, at den lange, seje målbakke ikke er for voldsom til de hårdføre sprintere som sidste års vinder, Mezgec, men også svær nok til, at en puncheur som Kwiatkowski kan sejre.

I år er det hele kastet yderligere op i luften. Etapen er meget længere og har betydeligt flere højdemeter end tidligere. Det gør naturligvis udskilningen større og peger således på, at vi snarere skal se i retning af puncheurtyperne. På den anden side ligger alle udfordringerne for langt fra mål til, at de kan bruges offensivt, og hvis der køres defensivt, kan vi måske alligevel ende med felter af samme størrelse som de foregående år, hvor hhv. 57 og 61 mand endte i vindertiden.

Det afgørende bliver altså, hvordan terrænet udnyttes. Særligt Mitchelton står i et dilemma. På den ene side vil de gerne bruge deres stærke mandskab til at gøre løbet hårdt, så man måske kan udnytte Simon Yates’ punch til at sikre sig bonussekunder. På den anden side har man sidste års vinder i Mezgec og en fremragende afslutter i Daryl Impey, og førstnævnte skal i hvert fald ikke have det for hårdt. Jeg tror dog, at Mezgec-strategien vinder og venter en afventende taktik fra australierne.

Det er nok snarere Bora, der kunne tage initiativ. Maximilian Schachmann burde i hvert fald lugte bonussekunder, og han skal naturligvis bruge et hårdt løb. Det vil dog kræve, at Rafal Majka og Patrick Konrad ofrer sig for tyskeren, men det kan sidstnævnte nok overtales til. Måske kunne UAE også have planer, men faktisk kan det være svært at se andre end Bora, der entydigt har en interesse i at skabe udskilning. Astana kunne måske godt tænke sig et hårdt løb for at trætte folk inden i morgen, men det vil være dumt at forære Schachmann 10 bonussekunder, så de bør holde sig i skindet.

Etapens kuperede natur gør, at der godt kan blive kamp om udbruddet. Trek vil dog gøre meget for at forsvare trøjen, og der er heller ikke tvivl om, at Mitchelton samt sandsynligvis også Bora vil give en hånrd med i jagten. Trods terrænet bliver det således svært for udbruddet, men jeg åbner alligevel døren for Thomas De Gendt . Dette er et af de få WorldTour-etapeløb, hvor han endnu ikke har en etapesejr, og det er præcis denne type etaper, han gør det færdigt på. Mitchelton og Trek ved dog også, at netop De Gendt ikke skal afsted, og derfor kan han få det svært, medmindre udbruddet først kører på første stigning, Sker det, er det muligt, og så skal man aldrig udelukke en De Gendt-sejr.

Jeg forventer dog, at de omtalte hold vil kontrollere, og det bliver så interessant at se, hvem der vil lægge pres på. Hvis Bora går til stålet sidste gang op ad Przegibek, er den svær nok til at skabe betydelig udskilning. Køres der afventende - og det er der en vis chance for - har de holdbare sprintere fornuftige chancer for at komme med. Spørgsmålet er så, hvad friskheden rækker til i spurten.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

I de foregående år har vi set nogle ret stærke angreb i finalen, hvor udbrud på den hårde rundstrækning har været svære at hente. Det virker dog så givet, at Mitchelton i hvert fald har Impey som afslutter, og med deres stærke hold taler meget for, at det bør ende i den ventede puncheurspurt. Igen skal man dog være opmærksom på de Gendt og måske endda formstærke Remco Evenepoel . Sidstnævnte er dog så overvåget, at han trods sin styrke vil få det svært.

Jeg tror derfor på en spurt, men i et mindre felt end de foregående år. Spørgsmålet er, hvem der er med hjem, og hvem der efter så mange højdemeter stadig har noget at skyde med. Vi ved fra tidligere, at den lange, lige målbakke giver anledning til en rigtig syrespurt, hvor hårdt tempo fra bunden kan mærke folk betydeligt. Samtidig vil der være medvind, og det gør det endnu vanskeligere for sprinterne.

Samlet set tror jeg på en relativt hård etape, og derfor peger jeg på Maximilian Schachmann. Enhver, der så Strade Bianche, ved, at tyskeren er flyvende, og dette burde være en afslutning lige efter hans smag. Det så vi blandt andet med en af hans (mange) sejre i Baskerlandet sidste år, og faktisk synes en bakke med lige netop disse procenter at være det ideelle for ham. Den hårdere rute gør det mere sandsynligt, at det bliver for hans type, som det var det for to år siden, hvor Kwiatkowski sejrede. Med den form, han viste forleden, og med Patrick Konrad og Rafal Majka til at sætte tempo, tror jeg på endnu en sejr til den tyske komet. Til gengæld ser jeg ikke den skuffende Pascal Ackermann være med igen som for to år siden. Allerede sidste år var det for hårdt, og det vil det også være denne gang. Hurtige Patrick Konrad må skulle ofre sig for Schachmann.

Mitchelton har som sagt to kandidater. I lyset af den hårdere rute tror jeg mest på Daryl Impey. Sydafrikaneren har blandt andet i Tour Down Under og med sin etapesejr i Dauphiné vist sine puncheurevner, og han burde kunne lide denne afslutning. Han har Down Under vist sin holdbarhed, og for ham vil det være en fordel, hvis etapen bliver knaldhård. Hans form er ukendt, men med udsigt til Tour-deltagelse bør han være skarp. Det er tænkeligt, at både han og Mezgec vil køre deres chance, hvis de begge er med endnu, og derfor får han formentlig den frihed, han skal bruge for at sejre.

Som sagt vandt Luka Mezgec etapen for et år siden. Sloveneren var tidligere ikke kendt som puncheur, men han viste sidste år både på Hatta Dam og her, at han har fået smag for at spurte op ad bakke. Udfordringen er naturligvis, at ruten i år er hårdere. Den kan meget vel være for vanskelig, og selv hvis han sidder med, vil hans punch formentlig ikke være på samme niveau som sidste år. Medvinden er heller ikke en fordel, og jeg tror derfor, at det kan blive for svært. Når han er i form, er han imidlertid meget holdbar - det har vi set blandt andet i de slovenske bjerge - og derfor skal man bestemt ikke udelukke en gentagelse.

Deceuninck har også et ganske interessant hold med to gode kandidater. Her vil jeg særligt pege på Davide Ballerini. Han har ikke den store erfaring som puncheur, men al logik siger, at han vil kunne køre netop en spurt som denne. I dag viste han samtidig fremragende fart, og når han er i form, klatrer han fornemt, som vi har set med hans mange sejre i svære italienske endagsløb i det sidste år hos Androni. Dette kunne ligne en god chance for også at etablere sig som puncheur. Alternativt har holdet Florian Senechal, men han klatrer knap så godt som Ballerini, og i dag så vi, at han kørte lead-out for italieneren. Derfor ligner han plan B.

Den hårde rute bringer også Tim Wellens i spil. Belgieren er en glimrende puncheur, som blandt andet Giro-etapesejren i 2018 viste, ligesom han også har vundet i blandt andet Ruta del Sol. Han er dog bedre i sværere finaler, og denne bakke kan være for blød. Omvendt kan Wellens også være med, når den langsommere Dylan Teuns kan det, og med flere udfordringer skal man ikke afskrive Lotto-rytteren - hvis han da klarer varmen. Til gengæld tror jeg ikke længere, at John Degenkolb kan vinde denne slags spurter, selvom han i et let løb er top 10-kandidat.

Jasper Philipsen overraskede som bekendt sig selv i Stirling i Tour Down Under, men denne finale bør være for hård. Til gengæld har UAE både Diego Ulissi og Rui Costa . Normalt er Ulissi den hurtigste af de to, men han synes slet ikke at have samme hurtighed som tidligere og skuffede i alle spurter i dette løb sidste år. På papiret er det dog en finale, der passer ham, og i et hårdt løb ligner han et godt bud. Costa er knap så hurtig, men at han er puncheur så vi med den flotte sejr i Saudi Tour tidligere i år. Han har generelt været genfødt i år, og derfor skal man ikke udelukke den tidligere verdensmester.

Så er der naturligvis Trek. Jeg er ikke i tvivl om, at Jasper Stuyven på forhånd havde udset sig denne etape, men hvad gør man, når man har Mads Pedersen i førertrøjen? På papiret er det slet ikke en helt umulig spurt for danskeren, men han er ikke just blevet lettere med tiden. Sidste år var han helt væk på de polske stigninger, og selvom han i Burgos faktisk klatrede hæderligt, tror jeg, at han kan få det for svært - i hvert fald til også at vinde spurten. Der er den mere klatrestærke Stuyven et bedre bud, men hans ben har skuffet ham i stigende spurter i både Burgos og Getxo. Derfor frygter jeg endnu en skuffelse, selvom det burde være en finale, der passer ham.

En spændende kandidat er Patrick Bevin. I gamle dage var det netop denne slags stigende spurter, han kunne køre, men det er efterhånden længe siden, at han har gjort sig gældende. Sidste år blev det eksempelvis blot til en 7. plads i puncheurspurten i Catalonien. Samtidig virkede han temmelig formsvag i Burgos, og da hans mål er Giroen, tvivler jeg på, at han er i tilstrækkelig form nu. Som alternativ har CCC den engang ret hurtige Simon Geschke, men hvor han nu klatrer bedre end tidligere, er det 117 år, siden han sidst har deltaget i en spurt.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Tør man nævne Nathan Haas? I gamle dage havde det været oplagt, for det er en finale, der passer australierne som tidligere har vundet denne type spurt i Burgos. Problemet er bare, at han ikke har kunnet træde en bule i en blød hat i flere år, og skiftet til Cofidis synes ikke at have hjulpet. Der var dog en lille renæssance i Cadel Evans’ løb, og selvom han faldt sammen igen på Hatta Dam, åbner vi døren på klem. Det kunne også være en finale for Piet Allegaert og Dimitri Claeys, men jeg tror, at det bliver for svært.

Så er der Jonas Vingegaard. Sidste år var han ikke en faktor i spurten, men vi så i Danmark Rundt, at han er ganske hurtig på en lille bakke. Den hårdere rute taler i hvert fald til hans fordel, og det kunne være en god chance for at jagte bonussekunder. Jeg tror ikke, at finalen er svær nok til, at han kan være med helt fremme, men det er bestemt ikke umuligt, når Teuns kan.

Endelig er der gode gamle Enrico Gasparotto. I gamle dage havde dette været guf for manden, der nu er schweizer, men der er efterhånden langt mellem snapsene. Det er svært at huske, hvornår Gasparotto sidste har spurtet, og jeg tvivler på, at han stadig har det i sig. I et løb uden mange puncheurs, skal han imidlertid ikke afskrives. Til gengæld ser jeg ikke Ryan Gibbons i front, for selvom han er holdbar har han aldrig slået til i stigende spurter-

Jeg kunne godt tænke mig at se Rohan Dennis køre spurten. Han har i Tour of the Alps tidligere vundet en spurt af præcis denne type. Det står imidlertid også helt klart, at han alene er her for at træne, og derfor vil han nok stille sig tilfreds med at hjælpe Richard Carapaz og Eddie Dunbar.

Blandt de øvrige ryttere vil jeg fremhæve FDJs Anthony Roux, Benjamin Thomas og Fabian Lienhard, EFs Jonas Rutsch, Ag2r’s Dorian Godon og Quentin Jauregui, Israel SUNs Jenthe Biermans, Moivtsras Jurgen Roelandts, Gazproms Sergei Chernetskii, Astanas Yevgeniy Gidich samt måske endda Sunwebs Nils Eekhoff som ryttere, der måske vil prøve, men jeg tror, at det bliver for svært for dem alle. Derudover kan vi regne med at se stort set alle klassementsrytterne i top 20, som eksempelvis ikke specielt spurtstærke Majka viste med sin 6. plads sidste år, men udover de nævnte ser jeg ingen af dem være med i kampen om sejren.

Feltet.dks vinderbud: Maximilian Schachmann

Øvrige vinderkandidater: Daryl Impey, Luka Mezgec

Outsidere: Davide Ballerini, Tim Wellens, Diego Ulissi, Rui Costa, Jasper Stuyven

Jokers: Patrick Bevin, Nathan Haas, Jonas Vingegaard, Enrico Gasparotto, Simon Geschke, Florian Senechal, Mads Pedersen, Rohan Dennis, Thomas De Gendt, Remco Evenepoel

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Luka Mezgecs sejr fra 2019 i videoen til højre og Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018.