Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Ruten

Hvis det mislykkedes på 2. etape er mulighederne endnu ikke udtømte for de hurtige folk, der får chancen igen på 3. etape, hvor der denne gang venter en flad finale. Heller ikke på fredagens etape bliver det imidlertid let at få chancen for at spurte om sejren. Som altid i Romandiet er der masser af stigninger på programmet, og det kræver således nogle ganske gode klatreben at overleve de stejle mure, der kendetegner finalen, samt de 2020 højdemeter, der i alt skal forceres.

I alt skal der tilbagelægges 187 km på et sindrigt system af rundstrækninger i området omkring start- og målbyen Payerne umiddelbart yd for Neuchatel-søen. I alt består etapen således af 3 forskellige rundstrækninger, der alle skal tilbagelægges én gang, og de bliver sværere og sværere. Således er det klart den sidste af de tre, der er mest udfordrende.

Først gælder det en omgang på den 56,7 km lange 1. rundstrækning, der samtidig er den fladeste. Den er placeret i området sydvest for byen. Efter en flad indledning rammer man en ikke-kategoriseret stigning, der har top efter ca. 25 km. Herefter går det ned til søen, hvis bred følges, inden man drejer tilbage til Payerne, hvor man dog ikke krydser målstregen.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Den næste rundstrækning er 54,6 km lang og befinder sig i området nordøst for Payerne. Det meste af tiden befinder man sig tæt på søen, og derfor er den hovedsageligt flad. Helt ude ved vendepunktet passerer man imidlertid dagens første kategoriserede stigning, kategori 3-stigningen Mont Vully (2,8 km, 6,3%, max. 12,0%), der har top efter 81,7 km. Herefter går det igennem småkuperet terræn tilbage til Payerne. Undervejs passerer man dagens første indlagte spurt, der kommer efter 95,8 km.

Etapen afsluttes med en omgang på en 75,7 km lang rundstrækning, der har tre kategoriserede stigninger. Den befinder sig i området sydvest for Payerne og bruger dele af de samme veje, som også blev anvendt til den første rundstrækning. Denne gang bevæger man sig imidlertid igennem mere kuperet terræn, og der startes således hårdt ud, da man næsten med det samme skal op over kategori 3-stigningen Grandsivaz (2,6 km, 4,8%, max. 20%), der har top med 64,9 km til mål. Bare 5,4 km senere når man toppen af en anden kategori 3-stiging, Lovens (1,6 km, 8,1%, max. 22%), inden man vender rundt og bevæger sig tilbage mod Payerne. Undervejs slår man imidlertid en sløjfe for at ramme kategori 3-stigningen Sassel (2,6 km, 5,9%, max. 12%), hvis top passeres med bare 31,3 km til mål. Herefter går det ned mod et fladt stykke, der rammes med ca. 18 km igen og fører frem til søbredden og dagens sidste spurt, som kommer 11,1 km fra stregen. Herefter går det fladt lang vandet tilbage mod Payerne, hvor en flad finale venter.

Payerne var sidst målby for en lignende etape i 2013, hvor Gianni Meersman slog Francesco Gavazzi og Michael Albasini i en reduceret massespurt. I 2006 var Robbie McEwen hurtigere end Mirco Lorenzetto og Daniele Bennati på en fladere etape. Forud for det var man i 2001 rammen om enkeltstarten, der blev vundet af David Plaza med bare ét sekund ned til Dario Frigo og 16 sekunder ned til Andrei Teteriuk.

Vejret

I dag var vejret virkelig miserabelt, men som det har været lovet siden starten, er der udsigt til bedring i weekenden. Allerede fredag kommer opklaringen i løbet af dagen, og efter en regnfuld morgen er der om eftermiddagen faktisk kun 10-25% risiko for regn. Temperaturen vil være 10 grader, og der vil kun være en svag vind fra nordvest. Det giver naturligvis vind fra alle mulige retninger på de mange rundstrækninger. På den sidste vil der være modvind på Sassel-stigningen og det efterfølgende stykke, inden man rammer sidevind med 10 km til mål. Der vil være medvind på de sidste 5 km.

Analyse af 2. etape

De kuperede etapeløb Tour de Romandie, Vuelta al Pais Vasco og Volta a Catalunya har altid været gavmilde mod udbrydere. Det kuperede terræn betyder, at der sjældent er mange sprintere til start, og det er svært for de få hurtige folk at få organiseret en jagt. Derfor sker det ikke sjældent, at en mindre gruppe holder hjem på de etaper, hvor de hurtige folk har en chance.

Alligevel må det siges at være lidt af en overraskelse, at feltet på dagens etape mistimede deres jagt totalt. Egentlig fik vi allerede et forvarsel på 1. etape, hvor ingen af de potentielle etapevindere tog ansvar, og det var kun, fordi LottoNL-Jumbo var interesserede i at holde klassementet åbent, at udbruddet ikke løb med det hele, og specielt Trek havde klart vist, at de ikke har holdet til at kontrollere de vanskelige etaper. Alligevel må det siges at være en overraskelse, at Stefan Küng kunne gentage sit kunststykke fra 2015 og holde feltet bag sig. Finalen var skræddersyet til Sonny Colbrelli og Michael Albasini, men de spillede et helt uforståeligt pokerspil. Bahrain reagerede først med ca. 40 km til mål, hvor det var klart, at det ville blive meget svært at hente den stærke gruppe, og Orica-Scott sendte kun Robert Power frem i den absolutte finale, hvor det for længst var for sent at reagere.

For Küng var sejren en fortjent belønning efter en klassikersæson, hvor han tydeligt markerede, at han er en af fremtidens stjerner på brostenene. Specielt i den første del var han brølstærk og helt afgørende for Greg Van Avermaet. Desværre ramte han ikke helt topformen til de største løb i april, men potentialet på både enkeltstarter og brosten er nærmest ubegrænset. Det er således ikke tilfældet, at han nu har vundet to etaper i sit hjemlands store løb. For to år siden tog han som nyprofessionel sin første WorldTour-sejr under helt tilsvarende betingelser, da han også udnyttede elendigt vejr til at snyde feltet og køre alene hjem. Denne gang havde han Grivko som selskab, men viste sin utrolige power ved at slå ukraineren i en meget lang spurt på bakken op til mål, hvor man efter den vanskelige dag nærmest havde indtrykket, at de begge stod stille.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Grivko må til gengæld ærgre sig. Ukraineren så stærk ud i finalen og kunne have sendt et meget stærkt signal, hvis han havde taget sin første sejr siden den samlede triumf i sidste års La Mediterraneenne. Dels havde det været en fantastisk forløsning for Astana ovenpå Scarponis tragiske død, dels havde det været en stor personlig sejr bare fire dage inden starten på den 45 dage lange karantæne, han har fået for at slå Marcel Kittel i ansigtet i årets Dubai Tour.

For Sander Armee må det have været en yderst frustrerende oplevelse. Belgieren har udviklet sig til løbets absolutte udbryderkonge. Allerede sidste år var han i udbrud næsten hver dag og vandt fortjent bjergtrøjen. Den har han igen rettet blikket mod i år, men denne gang kunne han faktisk have fået noget meget større, nemlig en mulig etapesejr. Desværre kostede de mange kræfter, han havde brugt på 1. etape, for den loyale belgier, der ellers er kendt som en utrættelig hjælper og her får en meget sjælden chance for at køre for sig selv.

For favoritterne til den samlede sejr var det naturligvis blot en dag, der skulle overstås, men der er ingen tvivl om, at vejrforholdene har bidraget til at gøre det betydeligt hårdere, og det kan måske øge chancerne for, at der kan gøres større forskelle på den ellers relativt lette kongeetape. For Fabio Felline bliver chancerne for en samlet triumf imidlertid mindre og mindre. Italieneren skulle netop drage fordel af etaperne onsdag, torsdag og fredag til at score vigtige bonussekunder inden kongeetape, hvor han næppe kan følge de bedste. For anden dag i træk kiksede det imidlertid for løbets førende rytter, som betaler prisen for et meget svagt Trek-mandskab. Det er næsten synd for Felline, der altid synes at være villig til at arbejde for holdet, at man ikke har fundet plads til at give ham mere støtte i et løb, hvor han endelig har mulighed for helt selv at jagte et topresultat på højeste niveau.

Favoritterne

Efter nedturen på dagens etape har sprinterne nu kun én chance tilbage, hvis de vil have en sejr i årets Tour de Romandie, og den kommer på fredagens rundstrækningsløb i Payerne. Etapen minder på mange måder om dagens, men denne gang er finalen flad. Til gengæld kommer den sidste stigning tættere på mål, og denne gang er afstanden så kort, at det faktisk giver mening at forsøge at bringe sprinterne i vanskeligheder på bakken.

Det er imidlertid næppe det, der for alvor fylder noget hos sprinterholdene. Efter to dage med et mærkeligt taktisk spil må den første opgave være at sikre, at det overhovedet bliver en massespurt. Det bliver slet ikke let på den relativt vanskelige rute, og det bliver kun endnu værre af, at et helt felt nu har indset, at det kan lade sig gøre at snyde sprinterne, og at interessen for at tage ansvar mildt sagt er behersket. Derfor vil der være en stor gruppe af ryttere, der kun har ét mål: at komme i udbrud.

Set i det lys kan vi vente en hurtig start, og det er usandsynligt, at udbruddet for lov at stikke af med det samme, som det har været tilfældet på de to første etaper. Med en relativt hård bakke inden for de første 30 km vil vi derfor med en vis sandsynlighed få et meget stærkt udbrud af en kaliber sammenlignelig med den, vi så i dag. Derefter vil Trek tage kontrol, men de har tydeligvis vist, at de ikke magter opgaven alene. Det er bestemt ikke blevet lette efter tabet af Jesus Hernandez.

Denne gang tror vi imidlertid ikke på, at gruppen holder hjem. Sonny Colbrelli gav efter denne etape udtryk for enorm skuffelse over den forspildte mulighed, og Bahrain-Merida tager derfor næppe store chancer igen denne gang. Også Quick-Step viste stor føringsvillighed i dag, og det samme gjorde Sky. Denne gang vil briterne nok spare sig til kongeetapen, men mon ikke Quick-Step igen vil være at finde i front. Det store spørgsmål er, om Orica-Scott igen vil fortsætte deres pokerspil. I dag virkede det næsten helt patetisk, at de først kom frem i de sidste 10 km, men da dette er sidste mulighed for Michael Albasini, kan de næsten ikke lade muligheden gå til spilde. Derfor tror vi, at der er nok manpower til at hente udbruddet, også fordi vejret denne gang er bedre.

Det bliver interessant at se, om nogen vil benytte den sidste stigning til at skabe udskillelse. Specielt Orica-Scott har et stærkt hold af klatrere, og Albasini har brug for et hårdt løb. Det er før set, at det australske mandskab har brugt sådanne stigninger til at skabe udskilning, og den er helt sikkert hård nok til, at man kan komme af med folk som Elia Viviani. Det vil ikke undre os, hvis de gør forsøget, men modvinden vil gøre det mindre selektivt. Alligevel regner vi ikke med, at det er et fuldt felt, der skal spurte om sejren.

Set i det lys peger vi igen på Sonny Colbrelli som vinder. Mens andre sprintere har problemer i kuperet terræn, volder det ikke den italienske stjerne problemer. Tværtimod har også han glæde af et hårdt løb, og hvis han kan komme af med Viviani, er han på papiret feltets hurtigste mand. Det viste han i dag, hvor han vandt feltets spurt, og samtidig er han specielt god, når det har været en hård dag og dårligt vejr. Ganske vis ville han have foretrukket en stigende opløbsstrækning, og han har kun Yukiya Arashiro til at køre lead-out, men da han er god til at manøvrere på egen hånd, tror vi på, at italieneren vinder.

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Hans værste rival må være den lokale helt Michael Albasini. I dag havde Orica-Scott planer om at køre for schweizeren, men da udbruddet holdt hjem, valgte man at give Alexander Edmondson chancen. I morgen må det imidlertid igen handle om hjemlandets stjerne. Ganske vist er han ikke ren sprinter, og der er ganske mange, der er hurtigere end ham i en flad spurt som denne. Efter et hårdt løb er Albasini imidlertid i stand til at vinde massespurter i Romandiet. Det har han gjort før, og med den form, han har i øjeblikket, kan han gøre det igen. Han er en mester i at time sin spurt og har i Edmondson en fremragende lead-out man. Derfor er det bestemt ikke umulig at vinde, hvis Orica-Scott kan gøre det hårdt for rivalerne i finalen. Alternativt vil man satse på Edmondson, men hans vinderchancer er mindre.

Maximilano Richeze er en af de mere hårdføre sprintere, som her har en sjælden chance for at køre for sig selv. I dag viste Quick-Step ham stor tillid, og han viste fin form ved at sidde fremme i top 10 efter en lang og hård dag med en svær finale. I morgen er spurten flad, og det passer ham meget bedre. Samtidig har han i Davide Martinelli en ganske stærk lead-out man, og han er en mester i at placere sig. Hvis man undervejs kan komme af med Viviani, er det vel kun Colbrelli, der på papiret er hurtigere, og så kan han meget vel tage en sejr som den, han sidste år tog i Schweiz Rundt.

Fabio Felline havde forud for løbet sat sig som mål at vinde 2. eller 3. etape, men sejren på prologen har naturligvis ændret hans perspektiv. Han har imidlertid gjort det klart, at han stadig drømmer om at krydse stregen først, og det er bestemt ikke umuligt. Også han er ganske stærk i en spurt efter et hård løb, og det er bestemt ikke tilfældigt, at han har vundet en lignende etape i Vuelta al Pais Vasco. Selvom han er kendt for sin hårdførhed har han faktisk bedre chancer for at slå Colbrelli og Albasini i en flad spurt, idet de begge er deciderede specialister i stigende finaler. Hans problem er, at han ikke har den store holdstøtte, men han er normalt god til at positionere sig.

Løbets hurtigste mand er ubetinget Elia Viviani, men vi frygter, at denne etape bliver for hård. Den sidste bakke er bestemt ikke nem, og selvom Viviani i Sanremo viste helt ny holdbarhed, vil han ikke kunne sidde med, hvis Orica-Scott giver den gas. I dag led han ovenikøbet voldsomt i kulden og måtte derfor slippe, og selvom det i morgen bliver varmere, vil han sikkert være mærket. Det ændrer imidlertid ikke på, at han er etapens store favorit, hvis han stadig er der i finalen. Opløbet passer ham således perfekt, og han har Owain Doull til at køre lead-out.

Ben Swift er normalt ikke hurtig nok til at vinde flade massespurter, men i dette løb har han en chance. I dag viste han således god form, men vigtigst var det, at UAE dominerede finalen med deres gode tog. Swift har således Simone Consonni, Manuel Mori og Diego Ulissi til at køre lead-out, og det gøre ham til en farlig herre. Også han drager fordel af et hårdt løb, og kan UAE time lead-outet perfekt kan han slå de hurtigere folk. Consonni er en back-up plan, og også han er hurtig nok til at vinde.

En af de mest formstærke sprintere er Tosh van der Sande , der i dag sad med helt fremme i finalen, men først og fremmest imponerede i går. Lotto Soudal har gjort det klart, at det er ham og ikke Moreno Hofland, man satser på, og det giver ham et ganske stærkt hold til at køre sig frem. Med den nuværende form er hans håb, at løbet bliver så hårdt som muligt, og hvis det lykkes at trætte de hurtigere folk, kan et godt lead-out måske gøre det muligt at slå de hurtigere folk.

Michael Schwarzmann viste sidste år med en andenplads på en Vuelta-etape, at han kan vinde i selskab som dette. Også han er en relativt hårdfør herre, der burde kunne lide en etape som denne. Hans positionering har ikke altid været god, men han synes at have forbedret sig, og hans chancer er bedre i en flad finale. Vi er ikke sikre på, at han overlever, men hvis han gør, kan han faktisk vinde.

Juan Jose Lobato var ekstremt frustreret over igen at være ramt af uheld, da han punkterede i finalen. Hans chance for at vinde fredag er meget mindre, idet han normalt ikke er god nok til at vinde en flad spurt. I dette felt kan det dog lade sig gøre, specielt fordi han i Amstel viste, at han måske er i sit livs form. Hans store problem er imidlertid, at han er elendig til at positionere sig, og her er uden et hold til at køre sig frem

Endelig vil vi pege på FDJ-duoen Lorrenzo Manzin og Kevin Reza. Manzin er førstemanden, og efter en svær tid viste han i sidste års Vuelta, at han er tilbage på sporet. Han er stadig ganske svingende, men formen synes nu at være ganske god, og i Reza har han en god lead-out man. Skulle etapen blive for hård for den unge franskman, vil Reza søge sin egen chance, og han kan måske ende på podiet, hvis det har været for hårdt for de rene sprintere.

Læs også

Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave

Skulle et udbrud mod forventning holde hjem, vil vi pege på folk som Daniel Oss, Thomas De Gendt, Victor Campenaerts, Tom Skujins, Simon Clarke, Kevin Reza, Sander Armee, Alex Dowsett, Simone Consonni, Samuel Dumoulin og Danilo Wyss, der alle har tabt tid og er stærke i terræn som dette.

Dette er sidste chance for sprinterne, og derfor burde det blive holdt samlet til en spurt. Historien viser imidlertid, at udbrydere har gode betingelser i Romandiet, og det kan således ikke udelukkes, at en lille gruppe kan overraske i det kuperede terræn. Da klassementet imidlertid stadig er tæt, er det mest sandsynlige dog en reduceret massespurt, men det er langt fra sikkert, at alle de hurtige folk stadig er med, når man når tilbage til Payerne for sidste gang.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Michael Albasini, Maximilano Richeze

Outsidere: Fabio Felline, Elia Viviani, Ben Swift, Tosh van der Sande

Jokers: Michael Schwarzmann, Juan Jose Lobato, Lorrenzo Manzin, Alexander Edmondson, Simone Consonni, Kevin Reza

Udbrudskandidater: Daniel Oss, Thomas De Gendt, Victor Campenaerts, Tom Skujins, Simon Clarke, Kevin Reza, Sander Armee, Alex Dowsett, Simone Consonni, Samuel Dumoulin, Danilo Wyss