Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Historisk har den vigtigste etape i Tour de Romandie næsten altid været enkeltstarten, der oftest runder løbet af. Selvom kongeetapen i år er meget vanskelig, er tidskørslen også i år en absolut nøgleetape, men denne gang er det ikke den store finale. For første gang siden 2018 kommer den allerede midtvejs i løbet inden kongeetapen, og det sker i et velkendt Romandiet-format. Ganske vist har løbet før budt på flade enkeltstarter, men oftest er de ganske kuperede, hvad der bestemt også gælder i går. Over en relativt klassisk distance på 18,7 km skal der nemlig klatres ikke færre end 377 højdemeter, primært via en lang og til tider stejl stigning midtvejs. Dermed er det langt fra en dag for de store wattmonstre, men derimod for de klatrestærke tempospecialister, som vil få en stor chance for at vinde afgørende tid inden lørdagens store slag i bjergene.

I alt skal der tilbagelægges 18,7 km, der har både start og mål i Châtel-Saint-Denis. Starten er helt enkel, idet man lægger ud med at køre mod nord ad en helt lige og stort set flad vej frem til etapens nordligste punkt. Her foretager man efter 3,45 km en U-vending efterfulgt af et sving efter 3,76 km, hvorefter det går mod sydøst og syd ad en lige vej, der indledes med en bakke (500 m, 6,2%) med top efter godt 4 km, og som derefter er primært let stigende.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Efter 6,26 km tager etapen for alvor fat, når man via et venstresving kører mod sydøst og øst op ad en lang bakke (4,3 km, 5,7%), der indledes med sit stejleste stykke med 7,3% over 1,4 km, hvorefter den stiger ganske jævnt med 5,0% i snit. Undervejs tages mellemtiden efter 9,38 km, inden man når toppen efter 10,5 km. Herfra fortsætter vejen med at stige let frem til etapens østligste punkt, der nås efter 11,57 km.

Her bugter vejen sig kraftigt, hvorefter den snor sig mod syd, mens den er ganske let faldende, inden det begynder at falde kraftigere mod nordvest, hvor vejen retter sig ud og er stort set helt lige. Sådan fortsætter det, når det efter Les Paccots, der passeres efter 13,28 km, begynder at falde endnu kraftigere mod nordvest ad den kun ganske let snoet vej hele vejen ned til målbyen, hvor kun de sidste 310 m er flade. Man drejer til højre med 1,22 km, inden man med 310 m igen skal til venstre i en rundkørsel og umiddelbart derefter lige igennem endnu en rundkørsel.

Etapen byder på i alt 377 højdemeter.

Châtel-Saint-Denis har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Vejret

Efter tre tørre dage går den ikke længere. Fredag er der en god chance for, at løbets velkendte regnvejr melder sig. Det vil nemlig være en overskyet bygedag, hvor der gennem etapen vil være en bygerisiko på 80% og til de allersidste 90%. Her kan bygerne også blive kraftige. Temperaturen i målbyen vil være 16 grader, og der vil være en konstant og let til jævn vind (14-15 km/t) fra sydvest. Det giver sidemed- og sidemodvind i den flade indledning, inden man får sidemedvind på bakken og sidemodvind på nedkørslen på hjemturen tilbage til målbyen.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Ethan Hayter med sin sejr på 2. etape markerede, at det er den omvendte verden også for Ineos i dette forår.

Favoritterne

I langt de fleste af de ugelange WorldTour-etapeløb spiller enkeltstarter en nøglerolle. Meget ofte skaber de nemlig afstande, der er så store, at det er svært at vinde løbet, hvis ikke man kører en god tidskørsel, og derfor har rene klatrere ofte vanskeligt ved at vinde de største ugelange løb. Blandt de syv historiske WorldTour-etapeløb af kortere varighed er det således kun Volta a Catalunya, der som regel byder på en rute uden enkeltstart, selvom Baskerlandet højst usædvanligt brød trenden i år, og Paris-Nice havde udskiftet deres enkeltstart med et holdløb.

Det er dog utvivlsomt i Tour de Romandie, at tidskørsler er vigtigt. Alene det forhold, at hele to af seks etaper altid udgøres af en individuel kamp mod uret, siger meget, men derudover har løbet ofte relativt lette kongeetaper. Man kommer således meget sjældent hjem fra Romandiet med den samlede sejr, hvis ikke man i hvert fald har kørt stærkt på den lange enkeltstart. Således er den eneste rene klatrer, der har vundet løbet i dette årtusinde, Nairo Quintana.

I år er chancen for at vinde løbet alene på sine klatreevner imidlertid sjældent gode. Det skyldes først og fremmest den usædvanligt brutale kongeetape, men det skyldes også karakteren af enkeltstarten. Nu er det faktisk kutyme, at enkeltstarterne i det schweiziske bjergløb er meget kuperede, og af og til har de endda karakter af regulære bjergenkeltstarter, som vi senest så det i 2022, og sådan er det bestemt også i år, hvor det ikke er nogen let enkeltstart, der er designet.

De meget kuperede ruter betyder, at enkeltstarterne oftest domineres af klassementsryttere, og det bør også gælde i år. Det er en ganske solid klatreudfordring, der bydes på, når en lille fjerdedel udgøres af lang stigning. Det tipper klart balancen i retning af ryttere, der kan klatre, men det er også en lidt blandet stigning. De første 1400 m er stejle, vil byde rytmen og vil favorisere klatrerne, men de sidste 2900 m er lettere og stiger jævnt med mere beskedne 5%. Her er der altså i højere grad tale om en powerstigning, men dens stejlhed er stadig langt fra ideel for de tungere folk.

Det er dog slet ikke en bjergenkeltstart. De første cirka 6 km er således relativt flade og består mest af lange, lige veje. Her får man brug for helt klassiske tempoevner, og det er derfor ikke en enkeltstart, der vindes alene af klatreevner. Man skal således både kunne køre stærkt op ad bakke - både på en lidt stejlere del og ad en powerstigning - og man skal mestre kunsten at træde mange watt på flad vej. Til gengæld tror jeg ikke, at den sidste del kommer til at spille nogen væsentlig rolle. Nedkørslen ser meget enkel ud, og det kommer til at gå rasende stærkt ned til byen. Det er på ingen måde en enkeltstart, der synes at stille store krav til de tekniske evner.

Det er altså en ganske alsidig test, hvor klatreudfordringerne er så store, at klassementsrytterne vil dominere, men hvor kun de tempostærke af dem burde have en chance for at vinde. For specialisterne gælder, at stigningen vil være for svær for de fleste, men de mest klatrestærke af dem vil have en chance for at blande sig.

Desværre kan vejret spille ind. Romandiets velkendte regnvejr melder sig i form af byger. Nu er ruten heldigvis ikke teknisk, men det er stadig sandsynligt, at forskellige forhold vil kunne afgøre løbet. Risikoen er dog relativt konstant under etapen, og kan både de først og de sidst startende være uheldige eller heldige. Der er dog en lidt forhøjet risiko for de sidste. Grundet dagens hårde etape starter de ryttere, der har en chance, dog også alle ret sent, og det taler for, at vi med en vis sandsynlighed får et fair opgør med ens betingelse for favoritterne.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Enkeltstarter er typisk ikke de allervanskeligste at spå om, men denne gang er det godt nok ikke let. Blandt klassementsrytterne er der nemlig ingen specialister, og blandt specialisterne er der ingen, der med sikkerhed kan sige, at stigningen ikke bliver for hård. Dertil kommer, at det er ret uklart, hvem af specialisterne, der vil lide mest som følge af stigningen.

Det er derfor også med betydelig usikkerhed, at jeg peger på Ethan Hayter. Der er nemlig en betydelig risiko for, at denne stigning er for hård. Han melder ganske vist om gode klatreben, men selv den bedste Hayter vil finde denne stigning svær. Jeg finder heldigvis et vist håb i sidste års enkeltstart i Tour de Pologne, hvor de første små 10 km gik opad. Her var den nedre del lettere med procenter på ca. 3, men den sluttede med 2,2 km med 6,6%. Her var Hayter ikke i stand til at vinde, men han endte som nr. 3, kun slået med 8 sekunder af Thymen Arensman, og han slog blandt andre to af sine værste rivaler her, nemlig Remi Cavagna og Matteo Sobrero.

Havde vi haft en Arensman-type til start, havde jeg ikke troet på Hayter, men i dette felt er der ingen, der kører blandt de bedste på både den flade del og stigningen. Den skuffende prolog skaber lidt usikkerhed, men som udgangspunkt er Hayter uhyggeligt stærk på den nedre del, hvor han bør køre stærkest eller i hvert fald være tæt på. Herefter vil han tabe til klatrerne på stigningen, men har han de ben, han havde i Polen - og det indikerer hans udtalelser og kørsel i dag - bør han have en god chance for at køre stærkere end de andre specialister. Spørgsmålet er, om den stejlere stigning end den, vi så i Polen, alligevel giver ham for meget et handicap. Det er bestemt ikke usandsynligt, men kombinationen af feltets sammensætning, hans kørsel i dag og hans polske resultat får mig til at tro, at han tager sin anden sejr i træk.

Hvad så med Remi Cavagna? Logikken tilsiger, at den bliver en tand for hård, men Cavagna har en evne til at imponere stort på ruter, der burde være for svære. Husk blot på, hvordan han vandt den meget kuperede enkeltstart i dette løb i 2021. Endnu mere imponerende var det på den halve bjergenkeltstart i Touren i 2020, hvor han blev en nærmest sensationel nr. 6. Dengang var det flade stykke dog også betydeligt længere, og det var ikke samme procentdel af etapen, der udgjordes af stigning.

På den omtalte polske enkeltstart blev han nr. 4, slået af Hayter med 20 sekunder, og det taler for, at han får det for svært. Forskellen var imidlertid, at der dengang slet intet fladland var. Her har han trods alt et stykke, hvor han kan vinde tid på alle rivalerne, hvis han kører samme imponerende enkeltstart, som han gjorde i Algarve. Derudover fandt han aldrig sin bedste form i 2022, men i år har han klatret bedre end nogensinde, og den Cavagna, vi ser i år, havde utvivlsomt gjort det bedre i det polske. I dag sad han langt tilbage på sidste stigning, men det var også en eksplosiv sag. I morgen kan han klatre i sit eget tempo, og det mestrer han altså altid overraskende godt. Når han kan blive nr. 6 på en enkeltstart med La Planche des Belles Filles, kan den i år så forrygende klatrende Cavagna vel også vinde denne etape, selvom det egentlig burde være umuligt.

Indtil i dag havde jeg Tobias Foss som favorit til denne etape. Han er nemlig den mest komplette specialist, men efter dagens etape har jeg tabt en del tro på ham. Allerede inden løbet meldte han ud, at han grundet nylig sygdom afskrev klassementet og alene ville satse på enkeltstarterne, og efter at have meldt om uventet gode ben i går så det skidt ud i dag. Han blev sat på sidste stigning, og selvom han sad i samme gruppe som Hayter, lignede briten en mand, der kørte med langt større overskud og mere kalkuleret. Det bekræfter blot, at Foss ikke er helt på toppen, og at han fortsat har meget svært ved at klatre som i 2021.

Alligevel skal man passe på med at overfortolke. Sidste år klatrede han også håbløst, men alligevel vandt han VM på ganske imponerende vis bare en uge inden et uhyre skuffende linjeløb. I hele 2022 kørte han også pæne enkeltstarter, selvom han intet viste i linjeløbene, og vi så jo på prologen, at han trods alt har pæn power på flad vej. Spørgsmålet er bare, om det er nok. Ved VM var der nok stigninger, men slet ikke i dette omfang, og her vinder man ikke etapen primært på det flade stykke. Samtidig så vi på sidste etape i Giroen, der minder ganske meget om denne, at en dårligt klatrende Foss bare blev nr. 8. Det får mig til at tro, at han får det for svært på stigningen, men den store forskel på hans enkeltstarter og linjeløb gør også, at jeg ikke bliver overrasket, hvis han vinder. Dertil er VM i for frisk erindring, og dertil var hans prolog for god.

Egentlig havde jeg tænkt mig at pege på Matteo Sobrero, og derfor siger det meget om jævnbyrdigheden mellem de fire favoritter, at han ender som nr. 4 på min liste. Enkeltstarten minder nemlig uhyre meget om den sidste Giro-enkeltstart, hvor han vandt ganske suverænt, og det vidner om, at det er en type, der passer ham perfekt. På det seneste har han også været den klart bedst klatrende af de fire, men spørgsmålet er, om foråret er ved at være for langt. I dag sad han i hvert fald helt nede ved Foss og Hayter, da han rundede toppen af sidste stigning, som burde have passet ham.

Når jeg placerer ham nederst på listen blandt mine fire favoritter, skyldes det også, at han ikke har nået samme tempohøjder siden Giroen, og noget tyder på, at Jaycos tempomirakel ikke kan overføres til 2022. Allerede sidste år skuffede han mig stort på den polske enkeltstart, hvor han blot blev nr. 8, slået klart af både Hayter og Cavagna, og hans prolog i år var også under niveau. Netop i Polen så vi, at en godt klatrende Sobrero ikke automatisk fører til god klatring på en enkeltstart, og dertil kommer, at hans Giro-enkeltstart jo stadig er lidt en one-off, han aldrig ellers har været tæt på at levere. Han burde dog stadig have en god chance for at køre stærkere end de tre ovennævnte på stigningen med tanke på det pæne Liege, han kørte, og så må tiden vise, om han mister for meget på det flade til at vinde etapen.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Bag mine fire favoritter er billedet lige så mudret, men jeg kan ikke lade være med at have lidt fidus til Nelson Oliveira . Jeg havde ellers begravet ham som temporytter, men sidste års 10. plads til VM genfødte ham. Seneste kørte han en fornem prolog på en rute, der for ham var alt for kort, og det vidner om, at han også kører stærkt i 2023. Denne rute er også for kort for en mand, der helst skal have VM-distance, men den har en længde, hvor han kan blande sig. Vigtigst er det, at han i år har klatret ganske fremragende og måske bedre end nogensinde, selvom det af gode grunde går under radaren for en fyr som ham. Vi skal ikke glemme, at han i 2017 overraskede ganske stort med en 4. plads til VM, selvom han til slut skulle op ad den meget stejle og svære stigning Fløyen. Det vidner om, at Oliveira godt kan begå sig på ruter, der er endog endnu mere udfordrende end denne. Dengang var han imidlertid også på toppen af sine tempokarriere, og spørgsmålet er, om han i dag er stærk nok i fladlandet til at vinde tilstrækkeligt med tid inden stigningen, særligt over denne kortere distance.

Blandt topkandidaterne til den samlede sejr har jeg mest fidus til Adam Yates. Den lille brite e ganske vist faldet meget af på den som temporytter efter skiftet til UAE, der i en periode har underpræsteret i disciplinen, men han kørte efter sin standard en fin prolog på en rute, der slet ikke passede ham. Denne slags kuperede enkeltstarter passer ham langt bedre, og her har han før gjort det godt, blandt andet med en 5. og en 6. plads i Baskerlandet i hhv. 2022 og 2021. Tilbage i 2018 overraskede han også stort med en 11. plads på den sidste Tour-enkeltstart, der var betydeligt fladere end denne, og senere har han også været i top 10 på en Catalonien-enkeltstart, der endda var ret flad. Det var desværre også i Ineos-trøjen, og der er ingen tvivl om, at den Yates, vi ser i dag, vil tabe tid på den flade del. Til gengæld så han meget overbevisende ud på stigningen i dag, og det virker ikke usandsynligt, at han vil være hurtigst af alle på bakken i morgen. I et løb, hvor ingen synes at være blandt de allerbedste på både det ene og det andet stykke, kan det måske være nok til at tage karrierens første sejr på en enkeltstart.

Det virker jo helt absurd at rangere Romain Bardet som en reel vinderkandidat på en enkeltstart, men det virker faktisk ikke helt umuligt, at han kan vinde i morgen. Allerede sidste år forbedrede han sig enormt i disciplinen, og det tog han vel til et helt nyt niveau på prologen, hvor han var blandt de allerbedste klassementsryttere. Kører han på samme måde i morgen, slår han jo stort set alle klatrerne i fladlandet, og på stigningen er der ikke mange, der matcher ham. I dag bekræftede han i hvert fald det uhyre lovende indtryk fra Ardennerne. Det er klart, at Bardet aldrig kommer tæt på at vinde en klassisk enkeltstart, men denne profil burde være inden for rækkevidde for den Bardet, der chokerede igen på prologen.

Jeg er også ret spændt på Matteo Jorgenson. Amerikaneren viste klar fremgang i disciplinen med sin 11. plads på fladbaneruten i Dauphiné, og på prologen var han også blandt de bedste klassementsryttere, kun marginalt ringere end Bardet og Yates. I dag bekræftede han, at han formentlig vil være blandt de bedste på stigningerne, for han lignede stadig den stærke rytter, han har været gennem hele sæsonen. Jeg vil også tro, at denne lidt længere distance passer ham bedre end prologen. Han ligner en af feltets bedste klatrere lige nu, og kombinerer man det med de tempoevner, han viste på prologen, bør også han komme ganske langt i morgen.

Det var opløftende at se Damiano Caruso i dag. Italieneren floppede fælt på Sicilien, men i dag sad han helt fremme, da de rundede toppen af den stejle stigning. Han kørte også en ganske god prolog på en rute, der slet ikke passede ham, og det kan meget vel også hænge sammen med, at Bahrain endelig har fået styr på materiellet. I hvert fald overpræsterede de fleste af deres ryttere i forgårs, og det giver håb om, at Caruso faktisk kan nærme sig den styrke, han tidligere havde på enkeltstarterne. Dengang var han specialist på kuperede enkeltstarter som denne, og det har indbragt placeringer som nr. 4 og 10 i Giroen, nr. 7 i Touren og nr. 3 i Schweiz. Det er klart, at hans svage kørsel på Sicilien skaber usikkerhed, også fordi det står klart, at han har toppet, men han kørte trods alt ganske hæderligt i Tirreno. Med det indtryk, han efterlod i dag, kombineret med den gode prolog og hans historik burde han kunne blande sig langt fremme på denne etape.

Så er der Juan Ayuso. Spanieren chokerede jo de fleste med sin forrygende prolog. Han har nemlig aldrig vist evner på den slags enkeltstarter, og samtidig havde han jo meldt om dårlig form. Helt ud af det blå kommer det dog ikke, for 10. pladsen i Dauphiné vidnede om klar fremgang i disciplinen. Han kørte til gengæld en katastrofal enkeltstart i Vueltaen, men det kan nok forklares med den sygdom, der plagede ham i de dage. Når han ender længere nede på denne liste, skyldes det, at han i dag havde det lidt for svært på stigningen, hvor vi så, at han fortsat ikke er på toppen. Spørgsmålet er, om ikke det viser, at han stadig mangler for meget, når han trods alt ikke skal regnes som specialist.

En af de positive oplevelser på prologen var at se Jonathan Castroviejo køre en af sine bedste enkeltstarter i mange år. Det lover godt forud for denne etape, for det indikerer, at han nu kan få den fordel af fladlandet, man i gamle dage ville have taget som en selvfølge for en superspecialist som ham. Vi ved jo også, at han i takt med de tabte tempoevner har forbedret sin klatring enormt, og dermed står han jo pludselig slet ikke så ringe til denne etape. Hvor han står formmæssigt, kan dog være lidt usikkert, for i Baskerlandet klatrede han slet ikke så godt, som han gjorde i Catalonien. I dag sad han også meget, meget langt tilbage på stigningen, og det skaber ganske stor bekymring. Omvendt gælder som for Cavagna, at det var en meget eksplosiv stigning, der ikke passede ham. I morgen kan han klatre i det tempo, der passer ham, og med tanke på den lille genfødsel, vi så tirsdag, kunne det derfor godt blive til et godt resultat.

En meget spændende kandidat er Finn Fisher-Black. Newzealænderen bekræftede med sin flotte prolog, at de tempoevner, han viste i Belgien i 2021, vitterligt ikke er forsvundet, og i dag bekræftede han den gode form, vi så på Sicilien, da han klarede sidste stigning ganske flot. Vi så dog også på den italienske ø, at der vil være folk, der kører stærkere end ham på bakken. Til gengæld vil han være en af de hurtigere på den flade del, hvis han kører lige så stærkt som i tirsdags. Med andre ord har han hele pakken, og efter i dag tror jeg måske endda, at hans form er endnu bedre, end den var det på Sicilien. Det kan give håb om endnu et flot resultat fra talentet.

En joker er Max Poole. Som temporytter er han helt ubeskrevet, og derfor var det ganske opløftende at se ham brage så fornem en prolog af. Hvis det vitterligt er hans niveau på en flad enkeltstart, vil han vinde tid på de fleste klatrere i fladlandet. Vi så samtidig i Alperne, hvor fornemt han klatrede, og i dag så han også ganske komfortabel ud på stigningen. Med andre ord synes han at have hele pakken til denne form for enkeltstart. Det kræver bare, at han kan bekræfte de ret nye tempoevner, han stillede til skue forleden.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Jeg var opløftet over Fausto Masnada i tirsdags. Her gav han nemlig glimt af den forbedrede enkeltstart, der var med til at bringe ham på podiet i 2021. Siden kyssesygen er dog desværre ikke sig selv, og det fik vi bekræftet i dag, hvor han blev sat af på sidste stigning. Den passede ham heldigvis også ringere end morgendagens, hvor han kan køre sit jævne tempo. Med det, han viste tirsdag, bør han vinde tid på de fleste klatrere i fladlandet, men som vi så ham i dag og har set ham klatre siden sygdommen, vil han nok ikke vinde tilstrækkeligt med tid på stigningen,

Hvad skal vi forvente af Mikkel Bjerg? Det er bestemt ikke en enkeltstart, der er designet efter hans hoved, men vi ved jo, at han har arbejdet en del med sin klatring, og som i Touren sidste år kan levere mirakler på stigningerne på sine store dage. Desværre så vi også i dag, at han nok har tabt lidt form siden den flotte klassikerkampagne, og når han ikke kan følge med dagens ret store gruppe, vil han formentlig tabe for meget på stigningen. Til gengæld kørte han en flot prolog på en for ham for kort distance, og det taler for, at han vil være blandt de stærkeste i fladlandet. Problemet er, at han vil tabe for meget på stigningen, hvis ikke han har sine bedste klatreben, og det tyder dagens etape desværre ikke på, at han har.

Lidt af det samme kan siges om Magnus Cort. Selv den bedste Cort ville få svært ved at vinde på en rute som denne, men han viste jo med sin 2. plads i Vueltaen, at han sagtens kan køre stærkt på kuperede ruter. Denne stiller dog endnu større krav til klatreevnerne, og vi fik igen i dag bekræftet, at hans motor heller ikke denne gang er helt varm med det samme efter en pause. Han bliver formentlig bedre og bedre, og her taler vi også om en distance, der er lang bedre end på den skuffende prolog, men lige nu synes han ikke at klatre godt nok til det topresultat, som vi nok skulle have en flyvende Cort for at se.

Som nævnt ovenfor overpræsterede mange Bahrain-ryttere på prologen, hvilket indikerer, at der kan være kommet fod på materiellet. En af de ryttere, der gjorde det, var Gino Mäder. Han skal ellers regnes som temposvag, men han kørte ganske stærkt på en rute, der slet ikke passede ham. Vi så også sidste år på bjergenkeltstarten, at han mestrer kunsten med sin dieselstil at køre stærkt op ad en stigning. Problemet er, at han har klatret så skuffende i lang tid trods en opblomstring en enkelt dag i Paris-Nice, og i dag sad han også langt tilbage på stigningen. Han havde dog kontakt med de forreste på en bakke, der ikke passede ham, og som blot skulle overstås. Hvis han vitterligt kan finde det niveau, vi senest så i dette løb for et år siden, burde han køre stærkt på stigningen, og nu viste prologen, at han også har lært at forsvare sig i fladlandet.

Rafal Majka er bestemt ikke tempospecialist, men i gamle dage kørte han af og til nogle chokerende gode enkeltstarter på kuperede ruter. Noget tyder på, at han helt har droppet sit fokus på enkeltstarter efter at være blevet hjælper, for det har været meget sølle i lang tid. Derfor vil han formentlig tabe en masse på den flade del, men i dag så han til gengæld meget overbevisende ud på stigningen. Det skaber et vist håb, når vi nu ved, at han har en ret god historik på enkeltstarter af denne type.

Jeg er lidt spændt på Rainer Kepplinger. Vi vidste fra sidste års østrigske mesterskaber, at han sagtens kan køre enkeltstart, og det bekræftede han i den grad med den flotte prolog. Han har også klatret ganske fint i år, ikke mindst i Catalonien, og i dag rundede han toppen i gruppen med Hayter og Foss. Det er klart, at han ikke er stærk nok til at vinde, hverken på den ene eller den anden del, men med tanke på den flotte prolog har han den rette alsidighed til et godt resultat - særligt efter at Bahrain på prologen som sagt indikerede, at de virkelig har fået styr på materiellet.

Hvad så med Jason Osborne? Han skuffede enormt på prologen, og det burde jo ikke give den store optimisme. Til gengæld så han meget stærk ud på stigningen i dag, hvor han i en ellers skuffende sæson endelig viste lidt af sin klasse. Det er vel også rimeligt at forvente, at en type som ham står bedre over en længere distance og måske ikke er skabt til helt flade enkeltstarter. Vi så i Luxembourg, at han er en ganske hæderligt temporytter, og efter dagens fine præstation tror jeg på, at han kan rejse sig efter den enorme skuffelse for to dage siden.

Det bliver også spændende at se Thomas Gloag. Briten så uhyre stærk ud i dag, hvor han bekræftede sit store potentiale. Til gengæld viste prologen også, at hans træning på enkeltstarten ikke har ført ham langt nok endnu, og derfor vil han tabe for meget tid i fladlandet. Det vil sætte ham tilbage inden bakken, men i dag lignede han også en mand, der kommer til at køre rasende stærkt opad. Så må vi se, hvor meget af den tabte tid, han kan indhente.

Lidt af det samme kan siges om Cian Uijtdebroeks. Belgieren lignede i dag en af de stærkeste, men prologen viste også, at han har ret, når han siger, at han aldrig bliver nogen ørn på flade enkeltstarter. Derfor er billedet akkurat det samme som for Gloag, nemlig at det handler om at begrænse tabet i fladlandet og herefter se, hvor meget han kan indhente. I lyset af det, han viste i dag, ligner han en mand, der vil kunne hente en del, når de rammer bakken.

Læs også

Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker

Tør man nævne Will Barta? Han har jo været genfødt i år, og hans hæderlige 3. plads på enkeltstarten i Galicien gav håb om, at det også gjaldt på enkeltstarten. Desværre kom vi ned på jorden igen med den meget svage prolog, og vi skal jo også huske, at feltet i Galicien på temposiden var næsten urimeligt svagt. Denne distance og dette terræn bør til gengæld passe ham langt bedre, og i dag bekræftede han i hvert fald den forbedrede klatring, han har vist gennem hele året. Hvis den længere distance betyder, at han også kan køre stærkere i fladlandet, er der måske alligevel lidt håb trods tirsdagens katastrofe.

Man bør vel også nævne Thibaut Pinot . I gamle dage havde dette været guf for ham, for ruten giver mindelser om den, der gav ham en sejr foran Tom Dumoulin i dette løb, men desværre så vi på prologen igen, at hans tempoevner er forsvundet helt. Han vil tabe alt for meget tid i fladlandet, men til gengæld vil han formentlig også køre ganske stærkt på stigningen. Han så i hvert fald ganske god ud i dag, men det står nok også klart, at der i dag er for mange, der også slår ham opad.

Jeg er også lidt spændt på Simon Carr. Han er bestemt ikke specialist, men hans 15. plads i Besseges og 12. plads i Polen vidner om, at han kan gøre det godt på ruter, hvor der skal klatres. Hans prolog var efter hans standard også ganske hæderlig. Til gengæld så han ikke så godt ud på stigningen i dag, hvor han så ud til at kæmpe med at følge med Foss-gruppen, men omvendt ved jo også fra Alperne, hvor enormt svingende han er. Rammer han en god dag, har han vist, at han gøre det godt på en rute som denne.

Endelig er der Ion Izagirre . Forud for løbet havde jeg en tro på, at han på denne rute måske kunne vise glimt af de tempoevner, der tidligere gjorde ham til en af verdens bedste på denne type enkeltstarter. Han viste nemlig storform i Liege, men spørgsmålet er, om foråret er blevet for langt. Han kørte i hvert fald en chokerende svag prolog, og i dag sad han langt, langt tilbage på stigningen, hvor han blandede sig med Foss og Hayter. Skal han være med fremme på denne enkeltstart, skal han være blandt de bedste på stigningen. Sådan så det i dag ikke ud til, at det vil gå, men skulle Liege-benene dukke op, skal man aldrig sige aldrig.

Man kunne også nævne Rein Taaramae , der kørte en god bjergenkeltstart sidste år, men hans flade enkeltstarter har været meget svage i lang tid. Jesus Herrada så godt ud i dag, men også hans gode enkeltstarter ligger for langt tilbage. Yannis Voisard kørte en overraskende god prolog, og hans stærke kørsel i dag indikerer, at han vil kunne gøre det ganske godt på morgendagens rute. Robert Gesink synes også i form og kørte en god prolog på en rute, der passede ham dårligt. Jhonatan Narvaez så meget godt ud i dag, og da han kørte en uventet god prolog, kan han måske gøre det pænt. Michael Woods var flyvende i dag, men prologen bekræftede, at han er for ringe i fladlandet, som også den i dag skuffende Lenny Martinez er det. Egan Bernal viste klar fremgang i dag, men næppe nok til et topresultat, og trods den uventet gode prolog vil Alexander Kamp næppe kunne blande sig helt fremme i en disciplin, der trods alt ikke er ham. Bob Jungels burde være topkandidat, men i dag så vi igen, at han mangler for meget efter sin sygdom. Jeg vil tro, at bakken bliver for hård for Nikias Arndt , og trods en hæderlig prolog så Oscar Onley i da ud til at mangle for meget på stigningen. Steven Kruijswijk er god på denne slags ruter, men så igen i dag meget formsvag ud, og Sebastien Reichenbach manglede trods en god prolog for meget på Sicilien. Harold Tejada var uventet god på prologen og kan måske overraske, mens Lawson Craddock har skuffet fælt i dette løb, senest i dag. Simon Geschke, Marco Brenner og Anthony Perez synes for formsvage, og det samme gælder for Thomas De Gendt, der er på vej tilbage efter en skade, ligesom Mark Padun skuffede fælt i dag. Harry Sweeny viste lidt livstegn i dag, men har ikke kørt gode enkeltstarter i nogen tid. Tony Gallopin og måske også Thibau Nys, der overraskede på prologen, kan gøre det hæderligt, men helt fremme bør de ikke være. Eddie Dunbar og Filippo Zana så godt ud i dag, men er for temposvage, mens jeg vil antage, at ruten er for hård for Nico Denz, Ivo Oliveira, Jos van Emden, Casper Pedersen, Ethan Vernon, den Andrey Amador , vi kender i dag, Johan Price-Pejtersen, Joel Suter, Arthur Kluckers samt Josef Cerny trods den flotte prolog.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at risikoen for byger kan få afgørende indflydelse på udfaldet, men at det på forhånd er ret umuligt at sige, hvem der har størst chance for at blive begunstiget.

Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter

Øvrige vinderkandidater: Remi Cavagna, Tobias Foss

Outsidere: Matteo Sobrero, Nelson Oliveira, Adam Yates, Romain Bardet, Matteo Jorgenson

Jokers: Damiano Caruso, Juan Ayuso, Jonathan Castroviejo, Finn Fisher-Black, Max Poole, Fausto Masnada, Mikkel Bjerg, Magnus Cort, Gino Mäder, Rafal Majka, Rainer Kepplinger, Jason Osborne, Thomas Gloag, Cian Uijtdebroeks, Will Barta, Thibaut Pinot, Simon Carr, Ion Izagirre

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE