Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour de Slovaquie

Optakt: 3. etape af Tour de Slovaquie

16. september 2022 06:32Foto: Sirotti

Archie Ryan fortsatte sin imponerende gennembrudssæson med en fornem sejr på kongeetapen, men det er stadig Quick-Step, der med Josef Cerny er i pole position. Skal tjekken detroniseres, skal det ske på en højst uforudsigelig 3. etape, der byder på et hav af højdemeter, men også 50 lette kilometer til sidst, hvorfor der er lagt op til et løb, hvor der skal angribes fra distancen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Efter den første dag i terrænet skrues der yderligere op for klatreudfordringerne på en etape, der byder på intet mindre end 3600 højdemeter på et 215 km langt maraton. Også denne gang er der imidlertid tale om bløde stigninger, og denne gang er de sidste 50 km ganske lette. Det ligner en dag, som et stærkt hold kan kontrollere til en reduceret massespurt, men er det et svagere hold, der er i front, kan det blive en ganske ukontrollerbar sag, hvor næsten alt kan ske.

 

I alt skal der tilbagelægges hele 214,8 km, der fører feltet fra Detva til Spisska Nova Ves. Fra start går det mod sydøst og sydvest ad en let stigende vej frem til dagens første spurt, som kommer allerede efter 12,0 km. Herfra går det med det samme løs, når man fortsætter mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Detvianska Huta (12,6 km, 3,9%), der stiger jævnt med 5-7% over de første 6 km, men derefter byder på 5 lette kilometer, som undervejs endda er let faldende, og slutteligt 1600 m med 6-7% frem mod toppen, som rundes efter 29,0 km.

 

Læs også
Dansk sprintertalent tager stor sejr

 

En lang nedkørsel leder nu mod sydøst ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Nad Sedlom Chorepa (4,3 km, 4,9%), der er en jævn stigning med top efter 54,0 km. En nedkørsel og et kort, fladt stykke fører herfra mod sydøst frem til dagens anden spurt, som er placeret efter 63,1 km, hvorfra man med det samme kører mod øst op ad kategori 3-stigningen Sedlo Brezina (4,1 km, 5,7%), der er en jævn stigning med top efter 68,1 km. Herefter følger et kringlet stykke, hvor man snor sig mod nordøst op og ned ad to bakker, inden et sjældent fladt stykke leder frem til dagens næste udfordring.

 

Den indledes, når man kører mod nordøst og ad kategori 3-stigningen Sedlo Hradok (6,6 km, 5,4%), der er en helt jævn stigning med top efter 108,3 km. En nedkørsel fører så mod øst, inden man kører mod nord og nordøst op ad en bakke (3,2 km, 6,1%), som har top efter 116 km, og derfra ad en nedkørsel, der leder mod nordøst ned til dalen. Her kører man mod nord ad en let stigende dalvej frem mod finalen.

 

Den indledes, når man kører mod nord op ad kategori 3-stigningen Dobsinsky Kopec (7,1 km, 5,5%), der har to kilometer med ca. 7%, men derudover stiger jævnt med 4-6%. Toppen rundes efter 150,3 km og leder op til et plateau, som følges mod øst, inden det går mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Sedlo Grajnar (9,0 km, 3,1%), der stiger med 5-6% over de første 2 km, derefter har 3 flade kilometer og slutter ned 4 km, som stiger jævnt med 4-5% frem mod toppen, som rundes efter 165,7 km.

 

Herfra er de sidste 49,1 km meget lettere. En lang og kun i starten teknisk nedkørsel leder mod nord og nordøst ned til målbyen, hvor man krydser stegen for første gang i forbindelse med dagens sidste spurt efter 183,7 km. Etapen afsluttes nu med en omgang på en 31,1 km lang rundstrækning i det flade område nordvest for byen. Det går først mod vest og nord ad let stigende veje, inden man drejer mod vest for at køre op ad kategori 3-stigningen Dravce (3,2 km, 3,7%), der er en jævn og let stigning med top efter 200,7 km. De sidste 14,1 km indledes nu med en kort nedkørsel, som leder mod sydvest, inden en helt lige og let faldende vej leder mod sydøst tilbage til målbyen. Man drejer med 5,8 km igen, men derefter går det ad en lige vej frem til to venstresving, der kommer i rap med hhv. 500 m og 400 m igen. Det falder let, indtil de to sidste kilometer er helt flade.

 

Etapen byder på i alt 3635 højdemeter.

 

Spisska Nova Ves har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et større cykelløb.

 

 

 

 

Læs også
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Læs også
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

 

Vejret

Rytterne slap for dagens byger, og nu kan de ånde lettede op. Fredagen bliver nemlig flot med en del sol fra start, og selvom det vil være mest skyet under etapen, vil det være tørt med en temperatur i målbyen på 18 grader. Vinden vil være let til jævn (13-15 km/t) og komme fra vest. Det giver generelt medvind frem til et sidevindsstykke fra kort efter tredje stigning og fem til toppen af fjerde stigning. Der vil være medvind på sidste stigning og sidemedvind frem til rundstrækningen, hvor der generelt vil være sidevind frem til bakken, modvind på selve bakken og derefter først sidemedvind og siden medvind. Det varer ved frem til de to sene sving, hvorefter der vil være modvind over de sidste 400m

 

Favoritterne

Kongeetapen viste sig at skabe ganske pæne forskelle, men som ventet kun små afstande mellem de bedste. Dermed er det stadig helt tæt, og selvom Quick-Step og Jumbo slet, slet ikke var så dominerende, som man kunne have ventet, er det stadig et af de to store hold, der sidder på førertrøjen. Josef Cerny klatrede beundringsværdigt og har nu kurs mod en samlet sejr.

 

Truslen mod den triumf kommer i morgen, hvor løbets mest uforudsigelige etape venter. Den kan vitterligt gå i alle tænkelige retninger. Som udgangspunkt må man formode, at der bliver gået til stålet fra start. Først er det sandsynligt, at der skal spurtes om bonussekunder allerede i den tidlige spurt, og derefter må man formode, at Jumbo og de øvrige hold med stærke klatrere vil angribe i ét væk på de første stigninger. Quick-Step vil i den grad blive beskudt fra alle sider, og selvom han i dag klatrede fortrinligt, er Cerny som klatrer så usikkert et kort, at man ikke kan udelukke, at han kan komme i problemer.

 

Det vil dog undre mig, hvis det sker, og Quick-Step er meget stærke. De har også Mauri Vansevenant, der kan gå med i alle udbrud og herefter sætte sig på hjul som et blylod. De bør således kunne undgå at komme i en situation, hvor de er på bagkant, men det vil blive en vild begyndelse. Det kan næsten ikke undgås, at det vil føre til et udbrud, der truer trøjen, og man skal bestemt ikke udelukke, at det vil tælle ryttere som Stefan de Bod, Archie Ryan og Lorenzo Fortunato, der sammen med Vansevevant var de stærkeste i dag.

 

I det lys kan man ikke udelukke, at udbruddet holder hjem. Hvis de vigtigste hold alle er fremme, kan Quick-Step få svært ved at hente det alene. De vil dog næsten med sikkerhed kunne finde allierede fra hold som Kern Pharma, Eolo og Caja Rural, hvis de misser det. Derudover gør de klogt i at sende Vansevenant med som blylod. Det øger chancen for, at samarbejdet går fløjten.

 

Afhængig af udbruddets sammensætning er det muligt, at der kommer nye angreb på de sidste stigninger. Her kunne jeg sagtens se en gruppe med Fortunato, De Bod og Ryan køre væk, og så skal Vansevenant være med som blylod. Uanset hvad bør det ende med en eller anden form for forfølgelsesløb i fladlandet til sidst. Det kan være i jagt på det tidlige udbrud, men det kan også være i jagt på en gruppe, der er kørt væk på den svære stigning til sidst.

 

Det er bestemt muligt, at en gruppe vil holde hjem. Hvis Quick-Step er alene om at jagte, lader det sig gøre, men i givet fald tror jeg, at det vil være en gruppe, der koster Cerny sejren. Vi havner næppe i en situation, hvor det lykkes belgierne at lade en ufarlig gruppe køre hjem. Dertil er etapen for hård og aggressionen for stor, for udbrud vil altid indeholde farlige ryttere. Spørgsmålet er snarere, om Cerny kan holde stand, og om Quick-Step er stærke nok til at hente den gruppe, der måtte køre.

 

Jeg tror på Quick-Step. Zdenek Stybar og James Knox var begge ret langt fremme i dag, og de har også Cerny, der kan føre selv. De er i den luksussituation, at de kan få Vansevenant til at ødelægge alt samarbejde i front, for da han er hurtigere end De Bod og nok også Jakub Otruba, vil han lynhurtigt via bonus komme i pole position til at vinde. Jeg tror derfor, at Quick-Step vinder uanset hvad. Enten bliver det med Cerny, eller også bliver det med Vansevenant - medmindre Jumbo med hurtige Koen Bouwman kan vinde løbet via bonussekunder. Jeg hælder også til, at de får skabt samling, når der er så meget fladland til sidst, og mit gæt er, at vi får en reduceret massespurt. Det kan dog godt blive i en ret lille gruppe.

 

Jeg prøver at pege på Koen Bouwman igen, men det er med stor tvivl. Etapen er så uforudsigelig, at det er ret svært at sige, hvem der vil overleve, men ender vi med det hårde løb, jeg vil forvente, er der næppe mange hurtige folk tilbage. Ser man på de ryttere, der var fremme i dag, er Bouwman formentlig den hurtigste i en flad spurt, særligt når man eliminerer Quick-Step, der meget vel kan skulle bruge alle deres kræfter på at føre. Han har også et stærkt hold til at holde sig fremme i den tekniske finale, og hvis alt flasker sig i de indlagte spurter, kan han måske endda med en etapesejr vinde samlet. Derfor bør de køre spurten for ham, og han ligner hurtigste mand blandt de ryttere, der kan tænkes at overleve. Jumbo har dog også en anden glimrende option i Loe van Belle, der efter i dag må have en god chance for at overleve og viste fart på 1. etape. Grundet bonussekunderne bør de dog køre en spurt for Bouwman. Desværre er Archie Ryan ikke hurtig, og han får derfor svært ved at vinde.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Kan Quick-Step vinde etapen? Ja, det kan de. Jeg tror, at bedste chance er Josef Cerny. Tjekken er nemlig slet ikke langsom, men det er bare meget sjældent, at han kører for sig selv. Det gjorde han dog tidligere i karrieren, hvor han viste fart, og da det er ham, der skal beskyttes, er det formentlig ham, der skal spurte. Har vi en frontgruppe som i dag, bør han have en god chance. Jeg vil også give en god chance til Mauri Vansevenant. Han er hurtig, og som sagt kan han ende i en position, hvor han kan sidde på hjul af klatrere. Hvis løbet glider holdet af hænde, kan de stadig vinde med belgieren. En tredje option er Zdenek Stybar, men han er arbejdsmand. Formentlig får han ikke chancen, men ender det i et løb, hvor det bliver lidt mere kontrolleret, og er Cernys trøje sikker, vil han helt sikkert kunne vinde en spurt i et reduceret felt. Sidste option er Ethan Vernon. Han gjorde det hæderligt i dag, og der er god tid til en regruppering. Det er imidlertid svært at se, at han ikke skal bruges som arbejdsmand.

 

Hos Astana har man Igor Czhzan. Den talentfulde kasak har for nylig i Tyrkiet vist, at han er ganske hurtig, også i en flad spurt. Det er svært at se ham vinde, men han kan bestemt lave et resultat. Vi må også bringe Valerio Conti i spil. Han er stadig formsvag, men får vi en større gruppe, end jeg tror, spurter han ganske godt. Stefan de Bod er en af de stærkeste, men han vinder kun, hvis vi får en meget lille gruppe af klatrere, hvorfra han kan køre væk i en taktisk finale.

 

En kandidat er Tomasz Budzinski. Polakken var overraskende god i dag, og han har faktisk kørt gode flade spurter tidligere. Også Jakub Kaczmarek kan måske sidde med hjem, og heller ikke han er helt langsom

 

Formstærke Jakub Otruba viste med sejren i Rumænien, at han godt kan spurte, men intet tyder på, at han er hurtig nok til at vinde denne etape. Til gengæld har Elkov to klatestærke afsluttere i særligt Adam Toupalik, men også Dominik Neuman. Dagens etape viser, at de formentlig får det for svært, men de har bestemt en chance. En spurt kan de helt sikkert vinde, særligt Neuman, hvis han overlever.

 

Israel-PT havde en skidt dag, men Alastair Mackellar imponerede. Den unge australier har faktisk spurtet ganske godt i nogle mindre løb og kan lave et resultat, selvom han næppe vinder. Hos Caja Rural ligner Jonathan Lastra en af de bedre afsluttere, men han bør ikke have farten til at vinde. Det skal i hvert fald være i en lille gruppe, hvor det er gledet Quick-Step af hænde.

 

En joker kunne være Mika Heming. Tyskeren vil have en reel chance for at vinde en spurt, hvis han sdder med hjem. Det bør han ikke gøre, men han imponerede ret meget i dagens udbrud.

 

Eolo skal prøve at angribe med Lorenzo Fortunato, men det skal godt nok blive et hårdt og taktisk løb, hvis han skal snige sig hjem til solosejr. Til gengæld imponerede Davide Bais stort i dag, og han er ikke helt langsom i et lille felt af de mest klatrestærke.

 

Hos Bardiani har man Alessandro Pinarello, der kan klatre og ikke er langsom i en spurt. Hos caja Rural er Nickolas Zukowsky ret hurtig, men han har skuffet meget i dette løb og kan få svært ved at komme med hjem. Et alternativ er Charles-Etienne Chretien. Kern Pharma vil måske prøve at spurte med Jordi Lopez, der ikke er helt langsom. Hos Volkerwessels imponerer Bart Lemmen, men han er ikke voldsomt hurtig. Davide de Cassan kan klatre og spurter også hæderligt.

 

Feltet.dks vinderbud: Koen Bouwman

Øvrige vinderkandidater: Josef Cerny, Loe van Belle

Outsidere: Mauri Vansevenant, Zdenek Stybar, Ethan Vernon, Igor Czhzan, Tomasz Budzinski

Jokers: Adam Toupalik, Dominik Neuman, Alastair Mackellar, Mika Heming, Jonathan Lastra, Valerio Conti, Jakub Otruba, Davide Bais, Nickolas Zukowsky

 

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Koen Bouwman
Josef Cerny, Loe van Belle
Mauri Vansevenant, Zdenek Stybar, Ethan Vernon, Igor Czhzan, Tomasz Budzinski
Adam Toupalik, Dominik Neuman, Alastair Mackellar, Mika Heming, Jonathan Lastra, Valerio Conti, Jakub Otruba, Davide Bais, Nickolas Zukowsky
Alessandro Pinarello, Jordi Lopez, Bart Lemmen, Davide de Cassan, Jakub Kaczmarek, Gleb Syritsa, Stefan de Bod, Archie Ryan, Michael Mørkøv, Lorenzo Fortunato, Charles-Etienne Chretien, Samuele Rivi, Edo Goldstein, Ibon Ruiz, Jon Agirre, Carlos Garcia Pierna
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Okolo Slovenska
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?