Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour de Suisse Women

Optakt: 3. etape af Tour de Suisse Women

16. juni 2024 19:00Foto: ASO

Efter to hårde klassementskampe i Tour de Suisse Women kan 3. etape - løbets mest åbne - vindes på flere forskellige måder, hvilket skaber muligheder for ryttertyper som Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ-SUEZ).

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens etape:

Fra Vevey til Champagne

Dato: 17. juni

Antal kilometer: 125,6 kilometer

TV-dækning: Se oversigten her

 

Demi Vollering (SD Worx-Protime) timede sin bjergenkeltstart til perfektion og vandt 2. etape af Tour de Suisse Women, hvorfor hun nu fører løbet med næsten halvandet minut til Lidl-Trek-italienerne Elisa Longo Borghini og Gaia Realini.

 

Løbet fortsætter i kuperet terræn, som gør 3. etape til den mest åbne i løbet, hvor vinderen kan findes i flere forskellige scenarier. Direkte fra startbyen Vevey ved Genevesøen går det støt opad, inden den bidske kategori 2-stigning Chemin des Curnilles overfalder feltet med sine 12,9 i stigningsprocent. Toppen ligger allerede efter 6,5 kilometer, så den er en oplagt affyringsrampe for angreb fra puncheurs.

 

 

Herefter følger bølget, angrebsvenligt terræn hen mod næste kategoriserede stigning, Route de Thierrens, der med sine 4,7 procent i gennemsnitlig stigning over 4,8 kilometer er mere overkommelig. En mere jævn sektion af ruten fører hen til tredje stigning på etapen, Sergey, som kun er 1,6 kilometer lang og stiger 4,8 procent i gennemsnit.

 

Herefter går det støt nedad mod Neûchatelsøen og målbyen Champagne, hvor en indlagt spurt og en første passage af målstregen venter, inden rytterne sendes ud på en lille sløjfe omkring byen. Denne indledes med en hård kategori 2-stigning med en længde på 4,4 kilometer og en gennemsnitlig stigning på 6,8 procent, men er hårdest på sin første halvdel, som er oppe på 8,2 procent.

 

Toppen passeres med 13,5 kilometer til mål, efterfulgt af en teknisk nedkørsel ned mod målstregen igen. Selve opløbet er nærmest urimeligt teknisk med intet mindre end tre skarpe sving på de sidste 500 meter.

 

 

Med henblik på den tekniske opløbsstrækning må man næsten håbe på det scenarie, at etapen skal afgøres fra et udbrud, så højst en håndfuld ryttere skal spurte imod hinanden. Og det er bestemt sandsynligt - mange ryttere med punch i benene vil kunne slå hullet først på etapen, og de lidt mere kraftfulde rouleurs kan også finde et moment på de mere jævne veje efter den første stigning.

 

Skulle et udbrud ikke få afgørende hul, skal de hives ind senest på den sidste kategori 2-stigning, da der ikke er mange lige meters vej til en organiseret jagt herefter. Et mindre felt kan herefter køre en reduceret spurt om sejren, men den sidste stigning er dog også så hård, at klassementsrytterne kan fristes til angreb. Som sagt: løbets mest åbne etape!

 

Favoritterne:

Da storholdene SD Worx-Protime og Lidl-Trek indtager de øjeblikkelige podieplaceringer, vil det være de øvrige 16 hold i løbet, der har mest at jagte på en etape som denne. Canyon//SRAM Racing, EF Education-Cannondale og Team dsm-firmenich PostNL ligger alle ligeledes godt til i klassementet, men må også have drømme om at tage en etapesejr med hjem fra Schweiz og er i øvrigt ikke blege for angrebsforsøg. Og da både Lidl-Trek og Canyon//SRAM dominerer det øjeblikkelige top 10, er der 13 andre hold, der har alt at vinde.

 

Der er altså mange, der har incitament til at ramme udbruddet, men det giver ingen garanti for udbrudssejr. Selv om det nok er for optimistisk af Lidl-Trek ligefrem at forsøge at kuppe Vollering, så har de hele fire forskellige ryttere så langt fremme i klassementet, at de kan forsøge at skabe ravage. Der er også mange hurtige ryttere til start, så nogle hold kunne foretrække samling henimod en samlet spurt om sejren.

 

På tværs af disse scenarier har Liv AlUla Jayco en af de bedste kandidater til etapesejr i Ingvild Gåskjenn. Nordmanden har kørt flot på de første to etaper og indtager 19. pladsen i klassementet, men er dog 6.42 efter førertrøjen, hvorfor hun ikke er til fare for SD Worx-Protime. Med sin tredjeplads i Amstel Gold Race beviste hun sine puncheurevner på korte, stejle stigninger, og så er hun tilmed en af de hurtigste i dette felt. Derfor kan hun gøre arbejdet færdigt i en mindre gruppe og kan endda også ende med sejren, hvis der opstår samling, og etapen skal vindes i en større spurt.

 

 

Etapeprofilen ligger også godt til Kristen Faulkner (EF Education-Cannondale), der trives i kuperede endagsløb og med 22. pladsen på bjergenkeltstart viste, at formen er glimrende. Alene i år har amerikaneren vundet fem sejre, alle i ensom majestæt, så hun har både stor power og en næse for at vinde cykelløb.

 

Yara Kastelijn (Fenix-Deceuninck) har ikke formået at følge på sin imponerende bjergkørsel fra Vuelta España, så måske hun alligevel er mest puncheur - men det kan hun så passende udnytte på denne etape. Hollænderen er nede på 18. pladsen i løbet, 6.19 efter, så hun er ikke en stor trussel i klassementet, men har dog også udvist lovende form.

 

I tilfælde af samling må Mischa Bredewold (SD Worx-Protime) være det bedste bud på en vinder fra en spurt. Den europæiske mester har vundet regulære massespurter, men mestrer bestemt også kortere stigninger, som da hun sluttede på den samlede andenplads i Itzulia Women. Holdkaptajn Vollering fører endda løbet så komfortabelt, at man kan spekulere i, om Bredewold får frihed til at gå med i udbrudsforsøg.

 

Christina Schweinberger (Fenix-Deceuninck) er en fremragende klassikerrytter, der kan bide fra sig på kortere stigninger uden at være decideret puncheur. Med to top 10-placeringer i belgiske endagsløb tidligere i juni er formen på plads, og østrigeren har tilmed hurtigheden til at begå sig i massespurter, hvorfor hun ikke skal undervurderes her.

 

Christina Schweinberger er en alsidig rytter - her på vej mod femtepladsen til VM i 2023. Foto: Sirotti

 

Heller ikke Fem van Empel (Team Visma | Lease a Bike) er en trussel i klassementet, hvor hun ligger på 22. pladsen. Til gengæld har den unge hollænder masser af punch, som set med ottendepladsen på Mur de Huy i Flèche Wallonne, så dagens kortere stigninger er guf for den dobbelte verdensmester i cyklecross.

 

Det blot 19-årige stjerneskud med det herlige navn Nienke Vinke (Team dsm-firmenich PostNL) viste med 18. pladsen på 2. etape, at hun er i strålende form. Hendes punch har hun blandt andet demonstreret med en andenplads på det klassiske Willunga Hill-opløb i Santos Tour Down Under, så hun har evnerne til at sætte fart på op ad bakke, både til at ramme udbruddet og i den krævende finale.

 

Etapen ligner en oplagt mulighed for Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ-SUEZ) til at teste sig af oven på sin skadespause. Danskeren er en af feltets bedste og hurtigste puncheurs, når formen er der, og hendes præstationer på 1. og 2. etape har også været så udmærkede, at hun ikke kan afskrives.

 

Noemi Rüegg (EF Education-Cannondale) har indtil videre ikke overbevist i sit hjemmebaneløb, hvor hun ligger i den tunge ende af klassementet. Ikke desto mindre har hun god historik på kortere stigninger og indledte sæsonen med en spurtsejr på de iberiske øer, så hun bør kunne gøre sig gældende enten fra udbrud eller i en samlet spurt.

 

 

Den velkendte talemåde om ”ordnung muss sein” kender de vist ikke til på ellers tyske Canyon//SRAM Racing, der som hold elsker at blæse til angreb i højre og venstre. Det ville derfor ligne dem dårligt ikke at satse på udbruddet, men med deres fire bedste bjergryttere helt oppe i klassementets top 12 må bedste kort være Agnieszka Skalniak-Sójka. Polakken kørte en flot bjergenkeltstart, så hun kan sagtens køre opad, og så er hun hurtig på stregen - en farlig kombination på denne etape.

 

Etapeprofilen er et godt match for Agnieszka Skalniak-Sójka (forrest). Foto: A.S.O. / Charly Lopez

 

Endnu en polsk profil, Dominika Włodarczyk (UAE Team ADQ), kan gribe chancen på denne etape og dermed bygge videre på et flot forår med topplaceringer i flere endagsløb. I disse har hun både vist spurtstyrke og punch på stigninger, så denne etapeprofil ligger godt til den 23-årige.

 

Efter en årrække som hjælperytter på FDJ-SUEZ har Victoire Guilman fået egen chance på St Michel-Mavic-Auber93 år. Det har allerede nu indbragt franskmanden flere af karrierens bedste resultater, som hun netop har sikret i kuperet terræn, hvor hendes puncheurevner er kommet til sin ret.

 

 

20-årige Rosita Reijnhout (Team Visma | Lease a Bike) bragede igennem med en overraskende sejr i WorldTour-endagsløbet Deakin University Elite Women's Road Race i januar, men har siden kørt så godt op ad, at hun ikke kan kaldes en døgnflue. Derfor skal hollænderen holdes øje med på en etape som denne.

 

Liv AlUla Jayco har endnu et skandinavisk kort at spille ud i form af Caroline Andersson. Den 22-årige har kørt godt på de første to etaper og har sin force i kuperet terræn. I Vuelta España gav hun tilmed prøver på sin hurtighed med en ottendeplads i 3. etapes massespurt.

 

Her på falderebet skal også Demi Vollering (SD Worx-Protime) nævnes. Skulle etapen ende i klassementskamp, kan superstjernen ikke tænkes at komme i alvorlige problemer, og i en mindre gruppe kan hun slå de fleste i en spurt.

Ingvild Gåskjenn
Kristen Faulkner, Yara Kastelijn
Mischa Bredewold, Christina Schweinberger, Fem van Empel
Nienke Vinke, Cecilie Uttrup Ludwig, Noemi Rüegg, Agnieszka Skalniak-Sójka
Dominika Włodarczyk, Victoire Guilman, Rosita Reijnhout, Caroline Andersson, Demi Vollering
DEL
INFO
Tour de Suisse Women
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger