Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour de Wallonie

Optakt: 3. etape af Tour de Wallonie

24. juli 2017 14:50Foto: ©Tim De Waele/TDWsport.com

Anden etape kunne slet ikke gøre den ventede forskel og endte i stedet med en massespurt vundet af Jasper De Buyst, men et hul i finalen kostede alligevel Benjamin Thomas førertrøjen. Dermed er Dylan Teuns nu i pole position inden løbets kongeetape, hvor den brutale Mur Saint-Roch er udset som scenen for det helt afgørende slag mellem løbets favoritter.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

De eksplosive puncheurs har al mulig grund til at glæde sig over årets rute. Efter deres indledende slag på 1. etape er der udsigt til en mulighed for revanche allerede to dage senere, når rytterne skal slutte på en endnu stejlere rampe, den frygtede Mur Saint-Roch i Houffalize. Modsat på førstedagen er ruten i sin helhed ikke så svær, men mod slutningen venter alligevel adskillige stigninger, der vil mørne benene inden finalen.

 

Etapen fører feltet over 182,7 km fra Arlon til Houffalize. Startbyen ligger i en flad del af regionen, og derfor er indledningen flad, mens man bevæger sig mod vest og siden nord op til den første spurt efter 55,5 km. Herefter er der mulighed for at varme benene på kategori 1-stigningen Cote Le Terme (2,6 km, 5,4%), der har top bare 1,4 km senere, inden det igen flader ud, mens man bevæger sig mod nordøst og nord forbi den anden spurt efter 74,5 km.

 

Efter at have passeret gennem Bastogne ændrer etapen karakter, når rytterne bevæger sig mod nord ind i mere kuperet terræn. Først gælder det kategori 2-stigningen Cote de Givroulle (1,4 km, 5,4%), der har top efter 120 km, inden man kører ned til den sidste spurt, der er placeret efter 138,3 km. Herefter går det mod vest og sydvest over kategori 1-stigningen Cote de Merismenil (3,7 km, 5,8%) og Cot de Bonnerue (2,5 km, 6,1%), der har top efter hhv. 147,6 km og 157,6 km. Med 19,7 km igen rammer man rundstrækningen, hvilket betyder, at kategori 1-stigningen Mur Saint-Roch (1 km, 10,7%) forceres for første gang, når målstregen krydses efter 169,7 km. Herefter gælder det en omgang på den småkuperede 13 km lange runde, der ender med en ikke-teknisk nedkørsel uden sving, der fører ned til et sidste skarpt sving i bunden af den 1 km lange stigning, der fører direkte op til målet.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Houffalize var senest vært for et stort cykelløb i 2015, hvor Tim Wellens tog en solosejr på kongeetapen i Eneco Tour. I 2011 slog Joost Van Leijen en ung Greg Van Avermaet i en tomandsspurt i dette løb, mens Guido Trentin og Leif Hoste vandt etaper i hhv. 2005 og 2000.

 

 

 

Vejret

Tour de Wallonie er ofte blevet afviklet i godt vejr, men det er bestemt ikke tilfældet i år. Mandag ventes der 50% risiko for regnvejr hele dagen. Temperaturen vil være bare 16 grader, men det vil være mindre blæsende med kun en let til jævn vind fra vest. Det giver modvind på første del af etapen og derefter hovedsageligt sidemedvind, medvind og sidemedvind. På rundstrækningen vil der primært være sidevind. Det gælder også på Muren.

 

Favoritterne

På forhånd var det svært at vurdere, hvor vanskelig anden etape ville være, og det viste sig, at den ikke kom til at spille den store rolle. Selvom der blev lagt ud i et vanvittigt tempo med mere end 46 km/t i løbet af den første time, og selvom en meget stærk gruppe af klassementsryttere kom væk på de sidste stigninger, endte det alligevel i en reduceret massespurt. Derfor var det ganske overraskende, at Benjamin Thomas, der ellers har været brølstærk hele året, ikke formåede at holde sig til og således mistede trøjen til vores forhåndsfavorit, Dylan Teuns. Da han får det svært på den stejle stigning på kongeetapen, behæver favoritterne nu næppe at frygte den ellers formstærke franskmand.

 

Man kan til gengæld undre sig over, at Lotto Soudal kørte spurten for Jasper De Buyst og ikke tog chancen for at score bonussekunder med Tosh van der Sande. Satsningen gav en velfortjent belønning, idet de reddede deres løb ved at sikre en uventet etapesejr foran normalt hurtigere sprintere. Det kan være udtryk for, at man erkender, at 3. etape bliver for svær for den ellers klatrestærke belgier, og at det ikke er realistisk at gå efter klassementet med Vanendert.

 

At Thomas har tabt førertrøjen, ændrer løbets dynamik. Nu er det op til BMC at kontrollere løbet, og når det stærkeste mandskab har ansvaret, vil der være mere ro på. De tror helt sikkert på, at Teuns selv kan gøre det færdigt på Mur Saint-Roch, og derfor kan vi vente, at de - måske med hjælpe fra Wanty eller Lotto Soudal - vil sikre, at det hele skal afgøres mellem de bedste puncheurs på Muren.

 

Stigningen er enormt stejl og meget sværere end den afsluttende bakke på 1. etape. Her kunne folk som van der Sande og Jonas Van Genechten være med, men det kan de næppe denne gang. Dette er en finale for de samme typer som dem, der kan begå sig i Fleche Wallonne, og i det hele taget minder finalen meget om den, vi kender fra den belgiske klassiker.

 

Det får os til at pege på Dylan Teuns som favorit. Allerede fra start har vi peget på belgieren som vores favorit til den samlede sejr, og det skyldes i høj grad denne etape. Hans imponerende tredjeplads i Fleche Wallonne vidner om, at han er en af verdens allerbedste i denne type finaler, og vi tvivler på, at han kan slås af rivalerne her. Han synes at være i storform og har været med i alt, hvad der rører sig, både i finalerne på 1. og 2. etape, og da en stor gruppe kørte væk i starten af 2. etape. På 1. etape blev han nummer 2 i spurten, slået af Xandro Meurisse, men i en sværere finale bør han være stærkere end den mere eksplosive Wanty-rytter. Derfor tror vi på, at Teuns tager sejren iført førertrøjen.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Hans værste rival synes at være Jelle Vanendert. Det er aldrig til at vide, hvad man skal forvente fra den ustabile belgiske veteran, men som det har været tilfældet i en stor del af året, synes han at være i god form. Han blev nummer 3 i spurten bag Meurisse og Teuns på 1. etape, og denne meget stejlere final passer ham langt, langt bedre. Han er måske ikke så stærk om tidligere, men hans topresultater i Fleche Wallonne vidner om, at han har egenskaberne i denne finale. I dag var han også med i alle væsentlige udbrud, og det afslører hans gode form.

 

Xandro Meurisse slog både Teuns og Vanendert på 1. etape og har med sine resultater i Tour of Britain vist, hvor stærk han er i terræn som dette. Han er mere eksplosiv end Teuns og Vanendert, men derfor er det en ulempe, at stigningen her er stejlere. Han tvivlede endda på sin form inden løbet, hvor han skuffede sig selv i GP Cerami, men i dette løb har han genvundet selvtilliden. Når man kan køre med om sejren i Tour of Britain, kan man det også her, og han synes klar til sit store gennembrud.

 

Vi var skuffede over, at Odd Christian Eiking smed tid i går. I dag var han imidlertid med i det sene fremstød, og der kan have været tale om en dårlig dag. Normalt er dette terræn helt perfekt for nordmanden, der i de norske løb har vist sit punch på stigninger som disse. I år har han endda været langt mere synlig uden for sit hjemland. Hvis han er på sit topniveau, er han blandt de ryttere, der kan true Teuns, Vanendert og Meurisse.

 

BMC har flere kort at spille. Loic Vliegen gik ind til løbet med en delt kaptajnrolle og har vist storform med utrættelige angreb på de to første etaper. Nu kan han blive tvunget til at ofre sig for Teuns, men på en stigning som Mur Saint-Roch er det benene, der taler. Hvis Vliegen vitterligt er stærkere end Teuns, vil han kunne gøre forskellen, og det kan udelukkes, at han kan matche sin kaptajn.

 

Huub Duijn har haft et svært første år hos Veranda’s Willems, men han har langsomt fundet formen. Han var med fremme på 1. etape, der var en anelse for eksplosiv for ham. Stigningen her er langt hårdere, ig det bør favorisere hollænderen, der er en bedre klatrer end de fleste i dette felt.

 

Vi var også overraskede over, at Alexandre Geniez ikke kunne følge de bedste på 1. etape. På papiret er han imidlertid en af feltets skarpeste klatrere, og selvom han ikke er meget eksplosiv, er han ikke uden evner i en afslutning som denne. Han er kendt som en af feltets mest ustabile ryttere, og er han tilbage på sit topniveau efter at have genfundet løbsfarten, er han en af de få, der kan vinde så svær en etape.

 

Stephane Rossetto har slet ikke fundet sit topniveau i de seneste to år, men han har tidligere kørt med om top 10-placeringerne i Vueltaen. Han er en af løbets bedste klatrere, og selvom han mangler eksplosiviteten, kan han måske alligevel begå sig her - hvis han altså endelig er i stand til at genfinde tidligere tiders styrke.

 

Endelig vil vi pege på Matvey Mamykin . Russeren er ren klatrer og kunne ikke sidde med på 1. etape. Han er altid meget svingende, og vi venter ikke, at han er i topform. Ofte kommer hans gode ben imidlertid som lyn fra en klar himmel, og i en finale som denne er der kun få, der kan true favoritterne. Mamykin er en af dem.

 

Endelig bør folk som Sven Erik Bystrøm, Toon Aerts, Tosh van der Sande, Jeroen Meijers, Maxime Vantomme, Jim Aernouts, Eliot Lietaer Thomas Sprengers, Dimitri Peyskens, Clement Chevrier, Kevin Ledanois, Franck Bonnamnour, Julien El Fares, Quentin Pacher og Leo Vincent være friske på at forsøge sig, men stigningen bør være for stejl.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Teuns

Øvrige vinderkandidater: Jelle Vanendert, Xandro Meurisse

Outsidere: Odd Christian Eiking, Loic Vliegen, Huub Duijn

Jokers: Alexandre Geniez, Stephane Rossetto, Matvey Mamykin

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Wallonie 
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?