Optakt: 3. etape af Tour des Alpes Maritimes et du Var

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det har altid været traditionen, at løbet slutter med sin kongeetape, og sådan bliver det også i år. Efter to år med en dramatisk og selektiv afslutning på Mont Faron vendte løbet imidlertid i 2021 tilbage til tidligere tiders tradition med en afslutning i en faldende finale, og det gav en taktisk afslutning på løbet, hvor et svagt hold kostede Michael Woods den samlede sejr. Samme model blev brugt sidste år, hvor den lette afslutning dog ikke forhindrede Nairo Quintana i at levere et stort soloridt, men den slags bliver vanskeligt at gentage i år. Ganske vist slutter løbet nok engang med sin vel nok vigtigste etape, men som det er temaet for årets lette rute, er der skruet ganske ned for sværhedsgraden. En hård start med ikoniske Col d’Eze efterfølges nemlig af en ganske let anden halvdel, hvor man til slut skal op ad den bløde Montée de la Sine inden en flad afslutning. Det lugter ikke af nye Quintana-soloridt, men snarere af, at en eller anden form for spurt vil blive afgørende. Den benhårde start kan dog sagtens sætte et svagere hold under pres, og dermed er det bestemt ikke umuligt, at vi også denne gang vil se en mere taktisk afgørelse, som vi senest gjorde det for to år siden, hvor Gianluca Brambilla via det tidlige udbrud løb med den samlede sejr.

En fast tradition i løbet er, at finaleetapen er ganske kort, og det er også tilfældet i år, hvor der skal køres bare 131,8 km mellem Villefranche-sur-Mer og Vence. Startbyen er en østlig forstad til Nice, og den ligger for foden af ikoniske Col d’Eze. Derfor starter etapen ganske brutalt, da man efter et kort, let stigende stykke, der leder mod sydvest, kører mod nord og nordøst op ad det berømte bjerg (6,9 km, 5,1%), der her er i kategori 3 og stiger jævnt med 6.7% over 5 km, inden de sidste 1900 m er stort set flade. Bjergspurten køres efter 8,4 km og efterfølges af et plateau, der fører mod nordvest frem til byen La Turbie, hvor man drejer mod nord for at køre ad et let stigende stykke frem til byen Peille. En i starten ekstremt teknisk nedkørsel fører nu mod sydvest, inden man følger en let stigende vej mod nordvest frem til Contes, hvor dagens første spurt kommer efter 41,0 km.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Umiddelbart efter spurten tager etapen fat igen, når man drejer mod vest for at køre op ad kategori 1-stigningen Col de Chateauneuf (6,9 km, 6,3%), der stiger med 6-8% over de første 5 km og derefter med ca. 5% over de sidste 1900 m frem mod toppen, som rundes efter 48,8 km. En relativt let nedkørsel leder nu mod vest, nord og syd, inden det går mod sydvest op ad en bakke (3,3 km, 4,1%), der med top efter 61 km leder op til Aspremont. En lang og periodevist teknisk nedkørsel fører nu videre mod sydvest ned til floden Var.

Den forlader man med det samme, når man kører mod nord og nordvest op ad kategori 2-stigningen Carros (5,3 km, 5,2%), der bliver stejlere og stejlere og slutter med 2,2 km med ca. 6%. Toppen rundes efter 80,0 km, og nu går det mod sydvest ad et først let stigende og siden let faldende plateau frem til målbyen, hvor man efter 96,5 km krydser stregen fra den forkerte side.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 35,3 km lang rundstrækning, der indledes med en let stigende vej, som leder mod sydvest frem til byen Tourettes-sur-Loup, der passeres efter 100 km. Herfra begynder det i stedet at falde let, når man kører mod først sydvest, så nordvest og slutteligt sydøst ned til byen La Colle-sur-Loup, der nås efter 120,0 km. Her drejer man mod nord, og umiddelbart herefter går det mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Montée de la Sine (4,2 km, 4,4%), der stiger jævnt med 5,5% over de første to kilometer og derefter med ca. 3,5% over de sidste 2,2 km frem mod toppen, som rundes med bare 6,6 km igen. Herfra er det stort set helt fladt, og undervejs drejer man i tre rundkørsler med hhv. 6,1 km, 1,8 km og bare 800 m igen.

Etapen byder på i alt 2413 højdemeter.

Vence har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Paris-Nice i 2018, hvor Rudy Molard i en taktisk finale lykkedes med at køre alene væk fra en gruppe på 16 mand og sejre med 2 sekunder ned til resten af gruppen, hvis spurt blev vundet af Tim Wellens foran Julian Alaphilippe.

BEMÆRK: Der bør være en fejl i profilen nedenfor. Der skulle angiveligt være 6,6 km mellem toppen af stigningen og målet.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det gode vejr varer ved hele vejen. Søndagen byder kun på få skyer og en temperatur på op til 14 grader. Vinden vil være let (10-12 km/t) og komme fra sydøst, hvilket giver sidevind op ad Col d’Eze og sidemedvind på de to næste stigninger. Derefter vil være sidevind ned til rundstrækningen, hvor der først vil være sidevind, siden modvind og derefter medvind på stigningen. Slutteligt vil der være sidemodvind ind til Vence, herunder på opløbsstrækningen.                                                                                    

Favoritterne

En lidt uventet taktik fra særligt EF betød, at dagens etape ikke fik den indvirkning på klassementet, jeg forudså i gårsdagens optakt, men det lykkedes i kraft af bonussekunder for Mattias Skjelmose og Neilson Powless at komme lidt tættere på Kevin Vauquelin, der formentlig begik en stor fejl ved ikke at satse på sin gode spurt. Det er derfor næsten status quo inden løbets altafgørende etape.

Som altid slutter løbet med den vanskeligste etape, men som alt andet i årets løb er også den lettere, end den plejer. Nok er der en stigning i finalen, men selvom der er medvind, er den så blød, at det bliver praktisk talt umuligt for bedste mand bare at køre alene på ren styrke. Faktisk er den ikke vanskeligere, end at Bryan Coquard vil kunne gøre sig drømme om at overleve, hvis han er i fin form, også trods medvinden.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Heldigvis for dem, der gerne vil vinde løbet samlet, er starten på etapen svær, og der er derfor lagt op til et sandt festfyrværkeri fra start. FDJ sagde allerede i går, at deres mål var at komme helskindet frem til denne etape, hvor de vil bruge deres fantastiske kollektiv og overtal. Vi kan derfor være ret sikre på, at franskmændene vil komme blæsende med alt, hvad de har på de første svære stigninger, hvor vi må vente os, at klassementsrytterne vil angribe hinanden

Etapen kan minde om sidste etape i 2021, hvor Michael Woods tabte hele løbet, fordi hans hold var for svagt til at kontrollere det, hvorfor Gianluca Brambilla endte med at vinde det hele via et udbrud. Den slags kan bestemt godt ske igen. Hvis ikke Clement Champoussin er på toppen - og det har han ikke været indtil nu, selvom han er i fremgang - kan Vauquelin isoleres på de første stigninger, og så kan han ikke svare på alle angreb. I det tilfælde vil han risikere, at der kører et udbrud, som kan blive lige så svært at hente, som det var med Brambilla-gruppen for to år siden.

Jeg håber dog, at han er klog. Det er ret tydeligt, at EF og Trek kun kører for én mand, og Vauquelin ser så stærk ud, at hverken Neilson Powless eller Mattias Skjelmose synes at kunne køre fra ham på disse trods alt ikke alt for svære stigninger. Holder han snor i dem, burde han have allierede i Trek og EF, der også har ganske stærke hold, ikke mindst sidstnævnte. Der er en risiko for, at EF sender formstærke Hugh Carthy eller Andra Piccolo afsted, og at Trek gør det samme med Julien Bernard eller Kenny Elissonde, men de to hold har næppe is nok i maven til at lade dem køre deres chance. Derfor vil jeg tro, at de tre hold kan ende med at arbejde sammen, når udbruddet engang er etableret.

Med den hårde start bør udbruddet blive stærkt, og det synes næsten utænkeligt, at FDJ ikke deltager med mindst én meget stærk rytter. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får et Brambilla-scenarium, men medmindre Vauquelin har en offday og må lade Skjelmose eller Powless køre på de første stigninger, vil jeg tro, at vi får en alliance mellem Arkea, Trek og EF, der alle vil arbejde for én kaptajn. De burde være stærke nok til at sikre, at det er et reduceret felt, der rammer sidste stigning, selvom et udbrud altså ikke kan udelukkes.

Sker det, skal de angribe hinanden på stigningen. Trods medvinden tror jeg ikke, at de tre kan køre fra hinanden, og jeg tror heller ikke på, at det kan lade sig gøre for FDJ-armadaen. Jeg regner til gengæld med en ret hård og selektiv finale, fordi etapen nok bliver hård gennem hele dagen. Derfor vil jeg forvente en ret lille gruppe på toppen, og så har vi den taktiske ballade. Hvis Vauquelin er alene - og her er Champoussin nøglen - vil alle, ikke mindst FDJ, angribe i højre og venstre, og så får Vauquelin svært ved at holde det samlet. Derfor kan alle, der har overlevet sidste stigning, vinde etapen, der kan blive afgjort enten i en spurt - det håber Vauquelin på - eller i en taktisk finale, hvor det bliver lidt tilfældigt, hvem der kører væk samt vinder etapen og måske hele løbet.

Det gør også, at der er ret mange forskellige vinderkandidater, men skal man pege på den mest sandsynlige, må det være Mattias Skjelmose. I dag viste danskeren sig endnu mere spurtstærk, end jeg havde forventet, og derfor vil jeg tro, at han vil vinde en spurt, hvis det bliver samlet til sidst. Derudover vil han have muligheder i det taktiske spil, for selvom Vauquelin skal holde øje med ham, er der andre, han skal være mere opmærksom på. Der er også en god chance for, at han på toppen vil have selskab af formstærke Julien Bernard samt måske også Kenny Elissonde, der næppe får egen chance, og de kan hjælpe ham med at lukke huller og sætte ham i scene til enten en spurt eller et angreb, hvor sidstnævnte er nødvendig, hvis han skal vinde samlet. Han har altså flere muligheder, og derfor tror jeg, at han tager endnu en sejr, selvom jeg tvivler på, at det rækker til den samlede triumf.

Hans værste rival er Kevin Vauquelin. Supertalentet virker uhyggeligt stærk lige nu, for det var lidt af en bedrift at ende som nr. 3 i dagens hårde spurt sekunder efter at være blevet hentet. Det vidner om fremragende form, og vi ved, at han og Skjelmose sidste år var meget tæt på at være lige hurtige. Det store problem kan være, at han skal bruge for mange kræfter på at lukke huller, og derfor tror jeg, at det kan blive svært, hvis han er alene til sidst. Derfor kan Clement Champoussin være altafgørende, hvis han skal have en spurtsejr. Ellers kan man ikke udelukke, at han kan snige sig væk til sidst, for selvom det burde være umuligt, var det jo tæt på at lykkes i dag.

En spændende joker er Benjamin Thomas. Han var formsvag i Besseges, og måske var det derfor, at holdet brugte ham som hjælper i dette løb. I dag viste han imidlertid gode ben i den hårde finale og bekræftede, at han er lynhurtig. Det giver håb for, at han vil overleve til sidst, og han vil fra Vauquelin have lidt af den frihed, han skal bruge til at komme med et af de finaleangreb, der er hans speciale. Cofidis har også den meget formstærke Anthony Perez, der dog skuffede lidt i dag. Han er også ganske hurtig, men skal væk i det taktiske spil for at vinde. Det samme skal Victor Lafay, der ikke er hurtig på flad vej, men så godt ud på sidste stigning i dag og synes i form. Endelig har de Bryan Coquard, der i formstærk tilstand vil kunne vinde denne etape, men med Murcia og dagens etape i tankerne bliver det nok for svært.

Så er der FDJ-kollektivet. Vi så i dag, at Quentin Pacher, der nok er den hurtigste, ikke er på toppen, og derfor er han nok ikke en sandsynlig vinder. Det er alle de andre imidlertid. Hurtigst er nok Romain Gregoire, der burde have en reel chance for at vinde spurten, men vi så i dag, at han måske kan få det for svært på stigningen. Her bude særligt David Gaudu og Thibaut Pinot , der begge viste fornem form til sidst, særligt Gaudu, være med helt i front, men selvom de begge kan spurte, skal de formentlig væk i det taktiske spil for at vinde. Det burde dog også være muligt, når de har seks kilometer til at angribe på skift. Her bør en formstærk Rudy Molard også være med, men han er nok den langsomste af de tre. Ender det i en spurt, og er han stadig med, vil de grundet stillingen formentlig køre for Kevin Geniets, der er hurtig, men han slår næppe Skjelmose, og han har ikke megen frihed. Endelig har holdet Samuel Watson, der i dag bekræftede sin holdbarhed. Overlever han, har han en enorm chance for at vinde, men det bør blive lidt for svært, hvis etapen bliver kørt så aggressivt, som jeg venter.

Læs også

Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv

En anden god kandidat er Romain Bardet. Franskmanden viste sidste år, at han har fået ny spurtstyrke, og selvom det er svært at slå Skjelmose og Vauquelin, kan det lade sig gøre, hvis de kører sig trætte i angreb. Bedst chance har han dog i det taktiske spil, hvor han grundet hans holds formsvage stand vil være alene, men hvor han utvivlsomt vil have sine kort at spille, inden han kan slå eventuelle følgesvende på stregen.

Så er der Neilson Powless. Amerikaneren er uhyggeligt stærk lige nu, men jeg tror stadig, at han får svært ved at vinde etapen. Han er den vigtigste mand, Vauquelin skal holde øje med, og det gør det meget svært at komme væk. Omvendt skal Vauquelin lukke 117 huller, hvis han er alene, og Powless skal bare have en lillefinger for at vinde. Han var også så overraskende hurtig i dag, at jeg ikke tør udelukke, at han kan vinde en spurt, hvis Vauquelin og Skjelmose er brugt op efter angreb. Holdets hurtigste er Andrea Piccolo, men jeg tror, at han får svært ved at vinde en flad spurt. Til gengæld er han meget farlig i det taktiske spil, hvis de tør give ham chancen - måske endda i et udbrud fra start. Formen er ved at være der. Det er den også for formstærke Hugh Carthy, men da han er så usandsynlig en vinder, må han være ren hjælper, og det samme gælder for Esteban Chaves, der har tabt tid via defekt.

Total har Anthony Turgis, der virker meget formstærk lige nu. Denne etape bliver dog formentlig for svær, men med dagens kørsel er han ikke uden chance. I morgen er spurten flad, og her bør han vel på papiret være hurtigere end Skjelmose. Til det hårdere løb skal holdet håbe på Alexis Vuillermoz, der også er hurtig - men ikke nok til at slå Skjelmose - men efter skuffelsen i Marseille og usynlighed i dag virker han ikke på toppen, hvad Julien Simon helt sikkert ikke er. Mathieu Burgaudeau rejste sig i dag, men jeg sidder ikke med fornemmelsen af, at han er flyvende lige nu, og han vinder ikke en flad spurt. Endelig har holdet Valentin Ferron, der formentlig får det for hårdt, men i en lidt større gruppe vil han kunne være. Her vil de dog nok køre spurten for den hurtigere og mere formstærke Turgis.

Lotto har den meget formstærke Lennert Van Eetvelt, der bør være en af de bedste på stigningen. Han kan godt spurte, men han vinder ikke en spurt i dette selskab. Han skal altså væk i det taktiske spil, men her kan han være hjulpet af sin underdogstatus. Til gengæld kan hans form være usikker efter to styrt i denne uge.

Ag2r får det svært, da de i dag mistede deres bedste kort i Franck Bonnamour. Nu er deres bedste chance vel, at etapen udvikler sig så roligt, at Clement Venturini overlever. Sker det, vil han have en bedre chance for at vinde i morgen, hvor de sidste kilometer er lettere, og det er bestemt ikke umuligt. Også for ham tror jeg dog, at det bliver for svært. Ellers må holdet håbe, at Felix Gall og Aurelien Paret-Peintre kan angribe på skift til sidst, for trods Galls spurtstyrke vinder han ikke en spurt her. Desværre er jeg ikke overbevist om deres form. Endelig imponerer Pierre Gautherat, men han bør være ren hjælper grundet sit tidstab.

Bingoal har den formstærke og velkørende Marco Tizza. Han burde have en god chance for at overleve, hvis gruppen bliver lidt større, og han er bestemt top 10-kandidat i en spurt, når man ser på den genfundne fart. Han vinder dog næppe etapen, hvis ikke han kommer væk. Halvhurtige Remy Mertz får det nok for svært, og Alexis Guerin synes ikke på toppen.

Hos Q36.5 tror jeg ikke, at Alessandro Fedeli er formstærk nok, og selvom han kan spurte, vinder han næppe en spurt i dette felt. Hos Uno-X bør Torstein Træen med sin Valencia-form være en af de bedste på stigningen, men han skal alene hjem for at vinde, og det samme gælder for Jonas Gregaard, der stadig ikke synes at have sine bedste ben. Klatreren Harold Martin Lopez får svært ved at vinde for Astana, og det samme gælder for formstærke Jordan Jegat hos Nantes samt for den ellers velkørende Mathias Bregnhøj fra Leopard. Hos Auber imponerede de unge Thomas Gachignard og Thomas Devaux i dag, men de bør få det svært i morgen

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

Øvrige vinderkandidater: Kevin Vauquelin, Benjamin Thomas

Outsidere: David Gaudu, Thibaut Pinot, Neilson Powless, Anthony Turgis, Sam Watson

Jokers: Romain Gregoire, Andrea Piccolo, Rudy Molard, Clement Venturini, Kevin Geniets, Anthony Perez, Alexis Vuillermoz, Bryan Coquard, Victor Lafay, Lennert Van Eetvelt, Felix Gall, Marco Tizza

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE