Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour of Britain

Optakt: 3. etape af Tour of Britain

06. september 2022 14:59Foto: BORA-hansgrohe

Cees Bol brød næsten halvandet års sejrstørke på en 2. etape, hvor modvinden gjorde det umuligt at udnytte terrænet, og nu drømmer han om, at han har startet en stime. Tirsdag fortsætter løbet med sin første helt klassiske sprinteretape, hvor der er lagt op til massespurt, men i England skal man altid tage sig i agt for udbrud, der i et løb med små seksmandshold har en imponerende flot historik.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VUELTA A ESPANA OG TOUR OF BRITAIN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Efter to dage i Skotland er løbet nået til England, og det vil sprinterne sætte pris på. Efter to dage med kuperede finaler venter nemlig den første helt klassiske sprinteretape. Ganske vist skal man tidligt på etapen over løbets allersværeste stigning, og ganske vist skal man klatre i alt 2000 højdemeter, men da den sidste del af etapen er ganske flad, taler meget for, at vi om tirsdagen skal have løbets første klassiske massespurt.

 

Med en distance på 163,6 km er der tale om en ganske kort etape, der fører feltet fra Durham til Sunderland. Der er tale om to byer, der ligger tæt på hinanden lige syd for Newcastle, og en stor del af etapen består således af en tur ind i et kuperet område sydvest for de to byer. Således stiger det med det samme let, når man kører mod sydvest med retning mod bakkerne, som allerede melder sig, når man skal over en stigning (2,6 km, 4,7%), der har top efter 10,5 km. Derefter fortsætter det med at stige let, inden der venter en nedkørsel, hvorefter man drejer mod vest og nordvest for ad en let stigende vej at køre frem til den første spurt, som kommer efter 29,8 km.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Efter spurten drejer man mod sydvest for at køre ad en let stigende vej frem til bakkerne North Pennines. Her fortsætter man mod sydvest op ad kategori 1-stigningen Chapel Fell (4,1 km, 7,9%), der stiger med hhv. 5,0% og 6,4% over de første to kilometer, inden den tager fat med 9-11% over de sidste 2,1 km frem mod toppen, som rundes efter 45,5 km.

 

Efter dagens væsentligste udfordring venter en nedkørsel, der leder mod sydvest og sydøst, inden det falder ganske let mod sydøst tilbage til fladlandet, som nås i byen Barnard Castle efter 77,6 km. Her drejer man mod nord for at køre ad en let stigende vej frem til og op ad kategori 2-stigningen Billy Lane (1,8 km, 7,0%), der er en irregulær og stejl stigning med top efter 86,5 km. Den leder op til et plateau, som kortvarigt følges mod nordøst, inden det falder let mod nordøst hele vejen frem til dagens anden spurt, som er placeret efter 106,1 km. Herefter begynder det at stige let, mens man fortsætter mod nordøst frem til den sidste spurt, som er placeret efter 115,8 km.

 

Efter spurten bliver det fladt eller ganske let kuperet, når man kører mod først øst og siden nord frem kategori 3-stigningen High Moorsley (1,2 km, 5,3%), der er en jævn stigning med top efter 143,5 km. Herfra resterer fortsat 20,1 km, som går mod først nord og siden nordøst igennem terræn, der kun er ganske let kuperet. I finalen er der en lille bakke med top med 4 km igen, hvorefter det er fladt eller ganske let faldende frem til de sidste 500 m, som stiger let. Med 2400 m igen skal man igennem en rundkørsel, hvorefter der er skarpe sving med 2300 m, 1800 m og 1400 m igen, inden man drejer i en rundkørsel med 1100 m igen. Med 800 m igen skal man igennem endnu en rundkørsel, hvorefter vejen buer 90 grader mod venstre ind på opløbsstrækningen

 

Etapen byder på i alt 1999 højdemeter.

 

Sunderland har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

 

 

 

STREAM VUELTA A ESPANA OG TOUR OF BRITAIN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Efter dagens flotte vejr bliver det mere kedeligt i morgen. Således vil der gennem hele etapen være en risiko for enten byger eller tordenbyger på 75-80%. Temperaturen i målbyen vil være 19 grader, og den kraftige vind vil lægge sig, så der vil være en let til jævn vind (14-16 km/t) fra sydøst. Det giver sidemedvind ud til bunden af den svære stigning, hvor der vil være sidevind. Herefter får man modvind, indtil man får sidemedvind op over den anden stigning. Nu vil der være sidevind frem til sidst spurt, hvorefter der følger et langt stykke med sidemedvind. Kort efter sidste stigning får man sidevind på det sidste stykke ind til Sunderland. Slutteligt får man sidemedvind over de sidste 1100 m.

 

Favoritterne

Som frygtet gjorde modvinden dagens etape til en så tam affære, at de fleste sprintere kom med hjem, og dermed fik flere af de tunge og hurtige folk en mulighed, de nok ikke havde regnet med. Det var således først tirsdag, at der var lagt op til den første rigtige massespurt, når feltet tager hul på de engelske etaper med en af de tre enkleste etaper.

 

Det ligner da også en dag for sprinterne, men i Tour of Britain er det ikke altid så enkelt. De små hold gør, at der næsten altid synes at være mindst én udbrudssejr om året, og da årets sprinterfelt er relativt svagt, var jeg inden løbet lidt spændt på, hvor mange massespurter vi ville få.

 

Jeg tror nu nok, at der burde være hold nok til at jagte på denne etape. Forskellene er ellers blevet så store, at vi godt kan ende med et udbrud, som Israel-PT og Ineos vil lade sejle væk. I dag kom udbruddet relativt let væk, men som regel ser vi lidt mere kamp om det. Dannes der en gruppe, der skal holdes i snor, vil israelerne gøre det, men jeg tror kun, at Ineos kommer frem, hvis alle sprinterholdene strejker. Hvis udbruddet er ufarligt, vil israelerne formentlig lade dem køre.

 

Jeg vil dog forvente, at Bora, DSM og landsholdet alle vil arbejde for en spurt. Vi så også i dag, at Trinity troede meget på Luke Lamperti, og da han gjorde det godt, er det sandsynligt, at de hjælper igen, hvis de misser udbruddet. Derudover vil jeg tro, at Bardiani, Bingoal og Human Powered Health alle kunne finde på at give en hånd med til sidst, hvis de ikke er en del af udbruddet, og situationen er ved at blive kritisk. I England er en udbrudssejr altid en option, men jeg tror, at vi får samling i morgen. Den svære stigning kommer tidligt, og den sidste lille bakke er ikke alt for svær. Denne gang regner jeg ikke med, at Ineos lægger pres på, og derfor vil jeg tro, at vi får et næsten fuldt felt.

 

Læs også
Formand for DCU trækker sig

 

Vinden bør heller ikke spille en rolle. Igen er der en del sidevind, men den er ikke stærk nok, og vi så også de foregående dage, at sidevind sjældent spiller en rolle i løbet. Den store risiko for tordenbyger kan til gengæld give våde veje og gøre spurten mere halsbrækkende.

 

Den er i forvejen ret kringlet med sving med 2300 m, 1800 m, 1400 m og 1100 m igen efterfulgt af både en rundkørsel og en skarp kurve. Det bliver således en spurt, hvor et godt tog synes at være vigtigt, selvom opløbet også er så langt, at fart vil spille en rolle.

 

Jeg prøver at pege på Jordi Meeus. Som jeg frygtede i går, betyder hans brækkede kraveben i Polen, at han ikke er på toppen, men selvom en formsvag Meeus klatrer dårligt, bør han komme med hjem i morgen. Holdet regner da også med ham i morgen, og hvis han spurter, som han har gjort siden juni, er han i særklasse den hurtigste i dette felt. Formen kan måske koste lidt, men han burde have lidt fart at give af. Desværre er tabet af Marco Haller stort, men et tog med Shane Archbold, der for pokker vel kan komme med hjem på denne etape, og Nils Politt er ikke helt ringe. Meeus er til gengæld ikke selv god i positionskampen, og der er derfor en risiko for, at det går galt. Sidder han fornuftigt, bør han dog have farten til endelig at tage en tiltrængt sejr, han har kredset om længe.

 

I dag brød Cees Bol sin halvandet år lange sejrstørke, og han viste dermed, at det ikke kun er på papiret, at han er næsthurtigste mand. Han fik gjort min frygt for formen til skamme ved at sidde med hjem, men vigtigst af alt imponerede DSM. I morgen vil feltet dog være større, og de får sværere ved at dominere, men han har et fint tog med hurtige folk som Oscar Onley og Marius Mayrhofer. Finalen er dog kringlet, og Bol positionerer sig dårligt, hvorfor han med nogen sandsynlighed fanges. Sidder han godt, er det dog nok kun Meeus, der er hurtigere end ham.

 

I dag var det meget tæt på, at Jake Stewart vandt. Det var opløftende, fordi han normalt mangler fart i denne slags spurter, men allerede i Ain og Vueltaen så han hurtigere ud end længe. I morgen er etapen dog meget lettere, og derfor vil han nok stå svagere. Til gengæld har han det måske bedste tog med Connor Swift og Sam Watson, der gjorde det så godt i dag. Med endnu et godt lead-out så vi i dag, at han bør være i spil til sejren.

 

I dag sad Stanislaw Aniolkowski lidt for langt tilbage, men han viste fint fart. Det er desværre blevet et problem for den engang så positioneringsstærke polak, og han har et svagt hold til at støtte sig. Derfor er der nogen sandsynlighed for, at det går galt i denne kringlede finale, men sidder han godt, burde han være en af de hurtigere i dette felt.

 

Jeg er lidt spændt på Matthew Gibson. Briten var som ventet sat af i dag, men i morgen bør han komme med hjem. Sidste år var han i top 10 i en af løbets spurter, og han har spurtet ret godt i år, både i Antalya og i Olympia’s Tour. Han har også en hæderlig lead-out man i August Jensen, og det er hovedårsagen til, at jeg tror, at han i denne kringlede finale kan gøre det godt.

 

I dag så det ud til, at Bardiani kørte for unge Martin Marcellusi, der endte i udkanten af top 10. Det kan han gøre igen, men vinde kan han ikke. Der burde være en god chance for, at de i morgen kører for Filippo Fiorelli, der både på 1. etape og i Bretagne viste så god form. Han har nok ikke farten til at vinde her, men han plejer at være hæderlig i positionskampen og har et fornuftigt hold, som også tæller Sacha Modolo. Sidstnævnte har dog ikke spurtet i lang tid, og det vil undre mig, hvis de kører for ham.

 

Det bliver spændende at se Corbin Strong . Han har tidligere slet ikke vist den fart, han har vist de seneste dage, men i dag viste han, at han også kan begå sig i massespurterne. Morgendagens lettere etape stiller ham dog nok ringere, og han har heller ikke noget stort tog. Han klarede dog positionskampen godt i dag, og selvom det er svært at se ham vinde, bør han kunne ende langt fremme igen.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

I dag viste Luke Lamperti sit lovende potentiale. Han imponerede særligt i positionskampen, mens han manglede lidt fart til sidst. Position bliver dog meget vigtig i denne kringlede finale, og han er også godt støttet af Oliver Rees. Vi så i dag, at han nok ikke vinder, men han kan sagtens lave et godt resultat igen.

 

Uno-X deltog ikke i spurten i dag, og det er muligt, at de heller ikke gør det i morgen. Selvom det er en let dag, vil jeg dog mene, at Rasmus Tiller burde kunne lave et resultat, særligt fordi han har et stærkt hold til den tekniske finale, selvom han næppe vinder. I dag sad Niklas Larsen ikke med hjem, men det bør han gøre i morgen, og selvom han ikke har spurtet i en menneskealder, burde han med så stærkt et hold kunne lave et flot resultat, hvis han giver den et skud.

 

Kører Tom Pidcock spurten igen? Det er jeg ikke sikker på. Han så i dag tydeligt, at han mangler lidt fart, hvis han vil slås med sprinterne, og derfor er det næppe risikoen værd, slet ikke hvis vejene er våde. Hvis han giver den et skud, har han dog et fremragende våben i et tog, der tæller Omar Fraile, Magnus Sheffield og Michal Kwiatkowski, som manglede i dag. Hans fart rækker ikke til at vinde, men et godt lead-out kan måske give ham bonus via top 3, når finalen er så kringlet.

 

Jeg aner ikke, hvad der i dag skete med Rory Townsend, der ellers havde set så godt ud i går. Uanset om han er frisk eller ej, vil jeg dog tro, at WiV kører for Jim Brown, som de også gjorde det i dag. At vinde en etape i Olympia’s Tour plejer at have nogen vægt, og han synes således at være en ganske hurtig herre. Er Townsend tilbage, vil han også have en god lead-out man. Hvis Townsend ikke er forslået eller syg, er det heller ikke helt umuligt, at de kører for ham, men han mangler nok lidt fart i en klassisk massespurt.

 

Andre kandidater til en spurt er Kenneth van Rooy, Gonzalo Serrano, Eduard Prades, Fernando Barcelo, Finn Crockett, Harry Birchill, Cooper Sayers, Alexander Richardson, Luca Coati, Alessandro Iacchi og Nicolo Parisini , men jeg har svært ved at se dem vinde en spurt som denne.

 

Feltet.dks vinderbud: Jordi Meeus

Øvrige vinderkandidater: Cees Bol, Jake Stewart

Outsidere: Stanislaw Aniolkowski, Matthew Gibson, Filippo Fiorelli, Corbin Strong, Luke Lamperti

Jokers: Rasmus Tiller, Tom Pidcock, Jim Brown, Niklas Larsen, Gonzalo Serrano, Kenneth van Rooy, Eduard Prades, Martin Marcellusi, Rory Townsend

 

STREAM VUELTA A ESPANA OG TOUR OF BRITAIN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Jordi Meeus
Cees Bol, Jake Stewart
Stanislaw Aniolkowski, Matthew Gibson, Filippo Fiorelli, Corbin Strong, Luke Lamperti
Rasmus Tiller, Tom Pidcock, Jim Brown, Niklas Larsen, Gonzalo Serrano, Kenneth van Rooy, Eduard Prades, Martin Marcellusi, Rory Townsend
Sacha Modolo, Anders Johannessen, Fernando Barcelo, Finn Crockett, Harry Birchill, Cooper Sayers, Alexander Richardson, Luca Coati, Alessandro Iacchi, Nicolo Parisini, Omar Fraile, Marius Mayrhofer, August Jensen, Nils Politt, Sam Watson
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Britain
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?