Optakt: 3. etape af Tour of Norway

Ruten

Efter en dag for sprinterne skal klassementsrytterne igen i aktion, denne gang på løbets kongeetape, der ventes at blive helt afgørende for den samlede stilling. Ganske vist er etapen ikke så svær, som den har været i de to seneste udgaver, men en ganske stejl stigning i finalen vil helt sikkert skabe en del udskilning.

Etapen byder på i alt 192,5 km mellem Hamar og Lillehammer. Straks fra start bevæger man sig mod nordvest igennem fladt terræn, og i det hele taget byder den første halvdel af etapen ikke på væsentlige udfordringer. Kun en lille bakke venter undervejs, men derudover er højdepunktet den første indlagte spurt efter 26,2 km.

Efter 53,8 krydser man målstregen for første gang og tager herfra hul på en stor 64,9 km i området nord for Lillehammer. Den første del mod nord er helt flad og leder frem til den sidste spurt efter 72,1 km, men når man vender rundt for at køre tilbage mod Lillehammer, skal man over kategori 2-stigningen Jørstadhøgda (9,9 km, 5,2%), der har top efter 84,7 km. Man slår en lille sløjfe mod nordvest igennem fladt terræn, inden man ad helt flade veje kører tilbage til Lillehammer, hvor målstregen krydses igen efter 118,7 km.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Etapen afsluttes nu med 3 omgange på en 24,6 km lang rundstrækning. Straks fra start skal man over kategori 1-stigningn Kanthaugen (2,5 km, 9,3%), der har top med 20,3 km til mål og giver bjergpoint ved sidste passage. Der er et 800 m langt grusvejsstykke på toppen, og herefter venter en hurtig nedkørsel, inden det bliver fladt i de sidste 10 km. Med 2 km til mål drejer man til venstre og kører over en bro, hvorefter man ved kilometermærket tager et skarpt sving. Herfra stiger den sidste kilometer med ca. 4% i gennemsnit, men det flader ud på de sidste 200 m. Der venter to sving inden for de sidste 500 m.

Lillehammer var senest målby i 2014, hvor man imidlertid benyttede en anden stigning i finalen. Her vandt Bauke Mollema med 3 sekunder ned til Jesper Hansen, mens Lars Petter Nordhaug var første mand i en større gruppe 6 sekunder bag hollænderen. Året inden vandt Edvald Boasson Hagen 11 sekunder foran Sergio Paulinho og 29 sekunder foran Mollema, der var først i en lille gruppe. I 2012 slog Boasson Hagen Simon Clarke i en spurt, mens Nordhaug blev nummer 3 med et tidstab på 6 sekunder. Byen var også vært for de nationale mesterskaber i 2015, hvor Boasson Hagen slog Odd Christian Eiking og Vegard Stake Laengen i en spurt.

Vejret

Efter en dag i regnvejr kan rytterne se frem til at se Norge fra en flottere side. Ganske vist bliver fredag hovedsageligt overskyet, men det vil holde tørt, og solen kan måske kigge frem. Det vil være stort set vindstille med en svag vind fra nord, der siden drejer og til slut kommer fra en østlig retning. Der vil således være sidemodvind på det lange stykke frem til Lillehammer. På den sidste rundstrækning vil der være modvind på stigningen, sidemedvind på nedkørslen og sidemodvind på det flade stykke frem mod mål. Der vil være sidevind på den sidste lille bakke.

Favoritterne

De fleste klassementsryttere havde håbet på en nem dag på kontoret, hvor de kunne gøre sig klar til at fredagens kongeetape i det håb, at den samlede stilling ville forblive uforandret. Desværre gik det ikke, som de havde håbet. Edvald Boasson Hagen styrkede sin position som løbets store favorit ved at spurte sig til yderligere fire bonussekunder, der sikrer ham en ganske pæn buffer ind løbets vigtigste klassementsslag.

Boasson Hagen kørte en klog spurt. Velvidende at han var chanceløs mod en topsprinter som Dylan Groenewegen, kørte han med det mål at slutte i top 3. Derfor kæmpede han hårdt med Kristoffer Halvorsen om at få Groenewegens hjul i det håb, at den hollandske stjerne ville trække ham med over stregen som en af de tre første, og den strategi fungerede perfekt. Igen understregede nordmanden med sin sublime kørsel i positionskampen, at han er i storform.

Nu står han så over for sin sværeste udfordring. Kanthaugen er ubetinget løbets vanskeligste stigning, og på papiret er den en anelse for stejl til, at Boasson Hagen kan følge de bedste klatrere. Stigningen er imidlertid betydeligt nemmere end den, der har været benyttet i de to seneste år, hvor der var tale om et regulært bjerg, der begge gange viste sig at være for hård kost for løbets store stjerne.

Selvom der er tale om en anden stigning, er etapen meget nært beslægtet med dem, der blev afviklet i Lillehammer før 2015. Her kom Boasson Hagen ofte i vanskeligheder på stigningen, men på det lange stykke tilbage mod mål lykkes det ham at komme tilbage. I år vil vi sandsynligvis opleve et lignende scenarium. De bedste klatrere vil sætte Boasson Hagen under pres, og vi tvivler på, at han kan følge med. Spørgsmålet er så, om han er stærk nok til at komme tilbage.

Presset vil sandsynligvis allerede blive lagt ved de første passager af stigningen, men de kommer for tidligt til, at det giver mening for favoritterne at angribe. Vi vil imidlertid ikke blive overraskede, hvis Lotto Soudal, Cannondale og Orica-Scott allerede tidligt spiller løjtnanter ud for at sætter Dimension Data under pres. Der er imidlertid flere hold, der vil være klar til at give Dimension Data en hånd. Det gælder specielt Roompot, der vil satse på Pieter Weening ved sidste passage af stigningen samt Veloconcept og nogle af de lokale hold, der også kun har én kaptajn. Da Boasson Hagen har de meget stærke klatrere Mekseb Debesay og Ben O’Connor til at støtte sig, tror vi på, at det hele bliver afgjort ved sidste passage.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Som vi ser det, er Pieter Weening, Sander Armee, Jack Haig og måske Robert Power, Wout Van Aert og Tony Gallopin så stærke, at Boasson Hagen ikke kan følge dem, men nordmanden virker så velkørende, at vi tror, at han sammen med en lille gruppe - eller måske alene - kan komme tilbage til de forreste. Det kan herefter blive vanskeligt at kontrollere det sidste flade stykke, og det er ikke umuligt, at en snu rytter kan komme afsted her. Det mest sandsynlige er dog, at en lille gruppe af de stærkeste skal afgøre det på bakken op til mål.

Her tror vi ikke, at Edvald Boasson Hagen kan besejres. Det kan godt være, at nøglestigningen er for svær for ham, men målbakken er helt perfekt. Den minder meget om afslutningen på 1. etape, og her var Boasson Hagen i en klasse for sig. Denne gang kommer kampen efter en meget hårdere etape, og det vil naturligvis give et helt andet scenarium. Det ænder imidlertid ikke på, at Boasson Hagen har efterladt så stærkt et indtryk, at vi tror, han vinder igen.

Den største chance for at slå nordmanden har Sander Armee. Belgieren er ganske vist ikke eksplosiv, men han viste i 4 Dage ved Dunkerque, at han er i sit livs form. Her var han den bedste på stigningerne, og vi tror også, at han vil være stærkeste mand på kongeetapens sværeste stigning. En femteplads på 1. etape vidner om formen, og hvis han eksempelvis kan køre væk sammen med Haig og Weening, tror vi, at han vil være hurtigst på den sidste bakke. Samtidig er finalen hård nok til, at han måske kan slå Boasson Hagen i en direkte duel, hvis nordmanden er blevet tvunget til at arbejde hårdt tidligere på etapen.

Jack Haig må være bedste bud på det stærke Orica-mandskab. Han var meget stærk i Romandiet og er på papiret løbets måske allerbedste klatrer. Han bør være en af de folk, der kan sætte Boasson Hagen på Kanthaugen og måske holde nordmanden bag sig. Samtidig er han ikke langsom på en lille bakke og vil sagtens kunne slå eksempelvis Armee i en spurt.

På papiret er Tony Gallopin måske den allerbedste til en etape som denne. Desværre ser franskmanden ikke ud til at være i sin bedste form efter sin lille pause, og han skuffede ganske kraftigt på 1. etape. Der kan imidlertid have været tale om en dårlig dag, og med flere løbskilometer i benene må han formodes at være bedre denne gang. Han er normalt svær at sætte på en stigning som denne, og på bakken op til mål kan han slå hvem som helst, selv Boasson Hagen.

Wout Van Aert er her ikke for at køre klassement og valgte at satse alt på et stort angreb i finalen af 1. etape. Præstationen viste, at han er ganske godt kørende, hvilket ikke er nogen overraskelse, da han har tradition for at starte sin landevejssæson i god form. Han er lidt uprøvet påså svær en stigning, men der er intet til hinder for, at han ikke kan begå sig i denne type terræn. Med sin gode puncheurafslutning kan han slå de fleste på den sidste bakke.

Simon Gerrans er ikke længere den rytter, han engang var, men han viste faktisk fin form på første etape. Han kan næppe køre med de bedste på Kanthaugen, men han kan sagtens sidde med, hvis der efterfølgende bliver skabt samling. Han er en af de bedste i en finale som den, der venter, så hvis han kan overleve så langt, har han en ganske fin vinderchance.

Rasmus Gukdhammer bekræftede sin gode form med en 8. plads på 1. etape. Selvom danskeren er stærk, får han dog svært ved at køre med de bedste på stigningen, men også han bør sidde med i en lille gruppe, der med stor sandsynlighed vil samles til sidst. Her kan han enten iværksætte et sent fremstød på det flade stykke eller bruge sin gode spurt til at tage en sejr.

Pieter Weening vandt kongeetapen sidste år, men han får det meget sværere denne gang, hvor stigningen er for nem for den stærke hollænder. Da han ikke er eksplosiv, skal han alene hjem for at vinde, og da han har været skadet i foråret, er han end ikke i topform. Han er imidlertid så stærk en rytter, at han er en af de få, der faktisk kan køre alene hjem fra den sidste stigning. Eduardo Sepulveda er i samme situation, men han synes ikke at have helt samme form.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Løbets joker er Tosh van der Sande . Normalt ville etapen være for hård for belgieren, men han synes i år at have nået et helt nyt niveau. Han har i flere omgange klatret chokerende godt, specielt i Baskerlandet Rundt. På 1. etape viste han storform, og kan han igen overraske og hænge på frem til målbakken, bliver han farlig i en spurt.

Louis Vervaeke, Robert Power og Nick Schultz hører til blandt sportens allerstørste klatretalenter. De to førstnævnte har desværre haft en meget svær sæsonstart, men 1. etape indikerer, at de er tilbage på sporet. Er det tilfældet, vil de være med helt fremme på så svær en stigning som denne, og her vil de kunne udnytte deres holds sandsynlige overtal til at angribe. Schultz vil til gengæld kunne gøre sig i en spurt på bakken op til mål.

Endelig vil vi pege på de lokale talenter Andreas Vangstad, Bjørn Tore Hoem, Carl Fredrik Hagen og August Jensen. De tre førstnævnte er fremragende klatrere, der måske endda kan køre med de bedste på Kanthaugen. Jensen skal forsøge at hænge på og til slut bruge sin gode spurt på bakken op til mål.

Feltet.dks vinderbud: Edvald Boasson Hagen

Øvrige vinderkandidater: Sander Armee, Jack Haig

Outsidere: Tony Gallopin, Wout Van Aert, Simon Gerrans, Rasmus Guldhammer

Jokers: Pieter Weening, Tosh van der Sande, Louis Vervaeke, Robert Power, Eduardo Sepulveda, Andreas Vangstad, Bjørn Tore Hoem, Carl Fredrik Hagen, August Jensen, Nick Schultz