Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour of Oman

Optakt: 3. etape af Tour of Oman

12. februar 2023 23:59Foto: Saudi Tour / Pauline Ballet

Jesus Herrada fandt formen, da det gjaldt og sejrede på den første bjergetape, der som ventet ikke gjorde de helt store forskelle. Det vil imidlertid utvivlsomt ændre sig mandag, hvor det gælder en spritny afslutning på bjerget Jabal Haat, der ganske vist er en kort sag, men som slutter med to så stejle kilometer, at vi vil blive vidner til det første store opgør i kampen om den samlede sejr.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Arrangørerne af Tour of Oman er kendt for deres hang til genbrug, og det er ganske sjældent, at man opfinder nye finaler. Det gør man imidlertid i årets ganske innovative udgave, og det gør man endda på spektakulær vis. Dagen efter den eksplosive første bjergetape venter således et etapemål på en helt ny stigning, Jabal Haat, og selvom det ikke er verdens længste opkørsel og derfor har en vis appel til mere eksplosive typer, vil to afsluttende kilometer med ca. 11% sikre, at vi får et langt mere reelt billede af klatrehierarkiet, end vi gjorde 24 timer tidligere. Tidligere plejede klatrerne at skulle vente til Green Mountain med for alvor at folde sig ud, men nu får vi allerede to dage tidligere en helt klar ide om, hvem der formentlig vil ende som den samlede vinder.

 

Med en distance på 151,8 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Al Khobar til toppen af Jabal Haat. Startbyen er en ørkenby lidt nord for Muscat, og herfra bevæger man sig længere ud i ørkenen, når man kører mod sydvest ad lange, lige og let stigende veje. Senere begynder det i stedet at falde let, når man drejer mod sydøst, indtil det efter passagen gennem byen Mukaysa efter 57,0 km bliver relativt fladt, dog afbrudt af en lille bakke. Sådan fortsætter det, når man kører mod først syd og siden vest fem til den store by Nizwa, der passeres efter 90,9 km, og hvorfra man fortsætter mod vest frem til dagens første spurt, som kommer kort efter, nemlig efter 93,1 km.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Efter spurten går det videre mod vest igennem den flade ørken, inden man kortvarigt kører mod nord ad let stigende veje. Det let stigende terræn fortsætter, når man senere drejer mod nordvest, og nu venter et langt stykke, hvor det stiger let i samme nordvestlige retning helt frem til byen Al Mahra, hvor dagens sidste spurt kommer efter 145,1 km. Herfra fortsætter man over 2,1 km længere mod sydvest ad en let faldende vej direkte frem til målbjerget Jabal Haat (4,6 km, 8,5%).

 

Det rammes, når man drejer mod nordøst, og herfra venter først en start med 600 m med 7-10%, inden der følger en let kilometer med 2,6% og dernæst en kilometer med 6,2%. Herfra tager den imidlertid fat, når de sidste to kilometer stiger med hhv. 10,8% og 11,2% i snit. Stigningen går ad en næsten lige vej, der kun bugter sig ganske let, indtil man rammer den 180 m lange opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 1584 højdemeter.

 

Jabal Haat har ikke tidligere været brugt som mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

STREAM CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Efter nogle lidt køligere dage ude ved kysten får rytterne varmen at mærke inde i ørkenen. Ved starten vil temperaturen være 29 grader, og den vil stige til 31 grader i bunden af stigningen på en helt skyfri mandag. Vinden er ikke helt til at blive klog på. Den vil bare være let (9-14 km/t), men det ser ud til, at den vil starte i nordøst og slutte i syd. Det bør give med- og sidemedvind i den indledende fase, men efterhånden som vinden går i syd, må der frem mod stigningen være først side- og siden sidemedvind. Der vil være sidemedvind hele vejen op ad bjerget.                                          

 

Favoritterne

Helt som ventet gjorde dagens meget eksplosive etape os ikke voldsomt meget klogere. Det var et meget stort felt, der var samlet, da selve spurten blev åbnet, og herefter blev det mest af alt punch og spurtstyrke, der afgjorde sagen. Det var således stort set alle de ventede navne, der var med fremme, men hvor Jesus Herrada fandt nogle ben, vi slet ikke så på Mallorca, var det bekymrende, at Alexey Lutsenko nærmest stod stille i spurten.

 

I morgen burde vi imidlertid blive klogere.  Det er bestemt ikke en uvæsentlig tilføjelse til løbet, at man har ”opfundet” denne nye finale. Nok er stigningen kort, hvorfor forskellene trods alt vil være begrænsede, men selvom den vil passe bedst til lidt mere eksplosive typer, vil de sidste to kilometer være så svære, at vi vil få en klar ide om styrkeforholdet forud for Green Mountain, hvor procenterne er i samme kaliber. I morgen bliver det ikke bare en spurt. Her får vi et regulært opgør mellem klatrerne - dog med fordel til de mere eksplosive af slagsen.

 

Det er også svært at tro, at vi ikke får et opgør mellem favoritterne. Vinden vil være ganske beskeden, og selvom der vil være noget sidevind undervejs, kan den næppe skabe mere end nervøsitet. Etapen er også meget nem og derfor overskuelig at kontrollere. Mit gæt vil være, at vi får etableret et udbrud uden alt for mange sværdslag, hvorefter Cofidis vil tage kontrol. Jeg er til gengæld ret spændt på, hvem der vil hjælpe dem. Er Astana friske efter dagens nedtur? Det skal de vel næsten være, og derudover kunne jeg også forestille mig, at Bora, Soudal, Movistar og UAE alle vil komme frem, hvis det bliver nødvendigt.

 

Jeg vil derfor tro, at det bliver en ret begivenhedsfattig og let etape, indtil et samlet felt vil ramme sidste stigning. Her vil medvinden sikre, at der kan gøres forskelle, men det vil først være på de sidste 2 km. Den nedre del vil være for let, og her vil vi nok bare se et holdlægge pres på. Det kunne eksempelvis være Bora, der har brug for knap så eksplosivt et løb. Slutteligt vil opgøret så komme på de sidste 2 km, der bør være meget ærlige.

 

Efter dagens resultat er jeg virkelig meget i tvivl om, hvem jeg skal pege på, fordi flere af de oplagte navne viste svaghedstegn, ikke mindst Lutsenko i en finale, der burde passe ham, men samtidig kan vi ikke læse meget af det, vi så fra klatrerne, der ikke havde en chance for at matche de eksplosive i denne finale. I forvejen synes jeg, at favoritbilledet var meget mudret, og det er bestemt ikke blevet mindre mudret i dag.

 

Det er derfor også med meget stor tvivl, at jeg peger på Davide Formolo. Forud for løbet havde jeg ham som nr. 3 på min liste, og da top 2 begge har vist svaghedstegn, gør det ham til et naturligt bud. Modsat mange andre har han bevist sin form med den gode kørsel i Saudi Tour, og han så også ganske fin ud i dag, hvor han sad godt placeret, indtil han naturligvis manglede noget fart i spurten. Morgendagens korte, men stejle stigning burde til gengæld passe ham godt, og han vil også have et langt bedre kick på toppen af en sådan stigning end i dagens spurt. Det er i hvert fald en afslutning, de passer ham, og vi ved, at formen er god. Om det også rækker til faktisk at vinde, kan jeg være i tvivl om, men han bør ende langt fremme. UAE har også Diego Ulissi, men italieneren bør komme til kort mod de mere rendyrkede klatrere på denne stigning, når man ser på det niveau, han havde i dag og Valencia, selvom den også er så kort, at han stadig er en fin top 10-kandidat.

 

Jeg har hele tiden haft ret store forventninger til Carlos Verona, og det har jeg fortsat. Dagens etape gjorde os ikke meget klogere, for den var åbenlyst alt for eksplosiv, men han sad godt placeret, og han så ganske stærk ud i fredags. Vi ved, at han startede sæsonen meget stærkt i 2022, hvor han nåede et helt nyt niveau, og hans kørsel i Muscat indikerer, at det også gælder denne gang. Stigningen her er også alt for eksplosiv til at passe ham ideelt, men den svær nok til, at de bedste klatrere kan sætte sig igennem. Jeg vil forvente, at han ender langt fremme, men jeg tror måske også, at den er lidt for kort til, at han bare kan køre alene, hvilket er kravet, hvis han skal vinde. Han ledsages af Matteo Jorgenson, der som forventet er meget formstærk fra start og viste gode ben i dag. Den relativt korte stigning burde passe ham, men jeg har svært ved at se ham vinde på disse procenter. Til gengæld kan vi definitivt melde lottokuponen Ivan Ramiro Sosa som en grum nitte i dette løb.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

En rytter, jeg glæder mig meget til at se, er Maxim Van Gils, der er startet lige så stærkt som sidste år. Han så godt ud både i fredags og i dag, men nu kommer en mere seriøs test. Han vandt Saudi Tour på en mur, men det var under specielle omstændigheder, og vi har til gode at se ham slå de bedste på så svær en stigning som denne. Den er kort og eksplosiv og burde passe ham, og derfor bliver morgendagen en stor test, hvor vi får bedre fornemmelse af hans evner på mere ”rigtige” stigninger. Hans holdkammerat Sylvain Moniquet virker også fint kørende og passer bedre til denne etape. Jeg har dog lidt svært ved at se ham helt fremme i dette selskab, mens Edoardo Sepulveda stadig er formsvag.

 

I dag bekræftede Mauri Vansevenant vel nogenlunde det gode indtryk, han gav i fredags, og han ligner efterhånden Soudals bedste bud. Han så virkelig godt ud i fredags, og denne stigning burde have en eksplosiv karakter, der passer ham fint. Det er imidlertid også et skridt op for ham, hvis han faktisk skal vinde i dette felt, og man kan stadig være bekymret efter hans 2022, hvor han ikke rigtigt udviklede sig. Han er heldigvis også så ung, at han har muligheder for at tage et skridt nu, og han har set så godt ud, at jeg tror på et godt resultat. Den forsvarende vinder Jan Hirt ser bedre ud end frygtet efter Argentina, men han har intet vist, der giver grund til at tro, at han kan gentage sejren, selvom han er glad for stejle procenter. Denne stigning er også for eksplosiv til, at han kan regnes som favorit. I dag fik vi desværre at se, at Fausto Masnada fortsat er en skygge af sig selv.

 

Dagens positive oplevelse var Jesus Herrada. Den sejr lå ikke i kortene efter Mallorca, men det kan være vejret, der har slået ham ud. Han plejer jo at starte sæsonen stærkt og så allerede bedre ud i fredags, men vi har også i de seneste to år set, at han ikke har været på samme niveau som tidligere. Denne stigning er kort nok til at passe ham udmærket, men den er også så stejl, at der bør være folk, der er stærkere end ham. Han er i hvert fald altid blevet lidt overmatchet på Green Mountain, selv da han var bedst, og det bør han også være i dette felt. Denne stigning passer ham dog også bedre, og jeg tør bestemt ikke udelukke, at han kan vinde igen. Holdet har endda et andet fremragende bud i Remy Rochas, der så meget overbevisende ud i dag i en finale, der slet ikke passede. Hvis han får lov at køre sin egen chance, tror jeg, at han kan komme meget langt, men det kræver nok, at Herrada sættes tidligt. I dag så vi til gengæld tydeligt, at Axel Zingle har begrænsninger, og det vil han derfor i meget høj grad have i morgen også.

 

Jeg har ret høje forventninger til Cian Uijtdebroeks. Det havde Mallorca givet mig, og det bekræftede han i fredags. I dag passede finalen ham bestemt ikke, og derfor lægger jeg ikke alt for meget i, at han gled lidt meget baglæns til sidst. Hans forcering på Al Jissah for to dage siden så lovende nok ud til, at han bør være med fremme, men om stigningen er for eksplosiv til, at han kan vinde, vil tiden vise. Jeg har også fået mere tro på Emanuel Buchmann, der klarede dagens eksplosive ganske fornemt. Morgendagens stigning er også lidt for eksplosiv, men han ligner en mand, der kan køre med helt fremme, selvom jeg tvivler på, at hans nuværende niveau rækker hele vejen. Giovanni Aleotti skuffede igen i dag, og den meget formstærke Ben Zwiehoff var ren hjælper i dag, hvad han vil væe igen i morgen.

 

Dagens helt store skuffelse var Alexey Lutsenko. Her var ikke tale om en finale, der passede ham dårligt, men derimod slet og ret dårlige ben. Han stod nærmest stille, da han åbnede spurten, og det er et ilde varsel. Som nævnt flere gange startede han - helt planlagt - ikke så stærkt, som han plejer i 2022, og noget tyder på, at det samme gælder her. Han kan dog også være ret svingende - bare se på hans kørsel i Jaen og Andalusien ved sæsonstart sidste år - og denne eksplosive stigning passer ham i hvert fald, nu hvor han på Green Mountain har vist, at han kan klare stejle procenter. Jeg kan derfor ikke udelukke ham, men dagens resultat giver ikke optimisme. Han ledsages af Harold Tejada, der så uventet godt ud i dag, men han vil formentlig være hjælper og mangler nok topniveauet til at vinde.

 

En rytter, der har set godt ud indtil nu, er Cristian Rodriguez, der ikke helt uventet er meget bedre i varmen end i Mallorcas kulde. Han klarede dagens eksplosive finale uventet godt og så også stærk ud i fredags. Denne finale burde passer ham betydeligt bedre end dagens, og derfor er der grund til at tro på et godt resultat. Det vil dog være et markant step op, hvis han faktisk ender med at vinde. I dag fik vi bekræftet, at Nicolas Edet og Michel Ries ikke er på toppen, og stigningen er for svær for ellers formstærke Anthony Delaplace.

 

Som skrevet i den store optakt havde jeg inden løbet forventninger til Rein Taaramae , der har forbedret sin klatring kraftigt. Han så godt ud i fredags og igen i dag og virker til at være i den forventede form. Jeg vil tro, at han ender langt fremme, men på vinderpotentiale kan han ikke stå alt for højt. Dertil bør denne stigning være lidt for svær. Så er chancerne for en sejr større for Louis Meintjes¸ der er deres rigtige klatrer, og som har set meget bedre ud, end han plejer på denne tid af året og end i Mallorca. Han klarede dagens finale ganske godt, og det giver optimisme. Stigningen her er dog også så eksplosiv, at han ikke bør kunne vinde, slet ikke på denne tid af året. I dag så vi begrænsningerne hos talentet Francesco Busatto og også hjælperen Simone Petilli.

 

Ag2r har Geoffrey Bouchard, der i fredags så bedre ud end frygtet. Han har dog stadig meget at bevise efter sit skuffende 2022, og det er svært at se ham vinde i dette felt. Stigningen er også alt for eksplosiv for ham, men på baggrund af det, vi så forleden, burde der være en god chance for, at han går i top 10. Der var i dag også pludselig livstegn fra Jaakko Hänninen, men han har ikke vist nok til, at vi vil se ham helt fremme, selvom hans form af og til kan komme meget pludseligt.

 

Jeg har fået lidt fidus til Victor Langellotti. Monegaskeren så allerede uventet stærk ud i fredags, og i dag gjorde han det også ganske pænt. Allerede i Vueltaen fornemmede vi, at han havde taget et klart skridt, og jeg er ret spændt på at se, hvad han kan på denne stigning i dette selskab. Burgos har også Mallorca-sensationen Pelayo Sanchez, der viste lidt takter igen i dag, men han skal have forbedret sig den seneste tid, hvis han skal være helt fremme, og finalen er lidt for svær for Mario Aparicio, der ellers sad fint med i dag.

 

Læs også
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

 

Endelig er der Niklas Eg. Danskeren så ikke godt ud i Valencia, men han er heldigvis meget bedre end frygtet. Morgendagens stigning passer ham langt bedre end dagens, og det giver grund til at tro på et godt resultat. Selvom han kørte flot i Alperne og Ungarn sidste år, så vi dog også, at han i hvert fald dengang havde nogle begrænsninger i et stærkt felt som dette. I dag så vi også, at Magnus Kulset og Fredrik Dversnes ikke kan være med på dette niveau.

 

Hos Bingoal skal Floris De Tier, der viste livstegn i dag, og formstærke Lennert Teugels holde sig til, men stigningen er for svær for dem begge. Hos Kern Pharma bekræftede Giovanni Carboni og Roger Adria det nedslående indtryk fra sæsonstarten, og efter den lovende kørsel i Saudi Tour har jeg hos Human Powered Health tabt tiltro til Embret Svestad-Bårdseng, der skuffede både i fredags og i dag. Hos Ukyo faldt Benjamin Prades sammen igen efter den lille opblomstring, og igen i dag så vi, at Jambaljamts Sainbayar og Jesse Ewart ikke helt kan være med for Terengganu

 

Feltet.dks vinderbud: Davide Formolo

Øvrige vinderkandidater: Carlos Verona, Maxim Van Gils

Outsidere: Mauri Vansevenant, Jesus Herrada, Cian Uijtdebroeks, Alexey Lutsenko, Remy Rochas

Jokers: Emanuel Buchmann, Cristian Rodriguez, Louis Meintjes, Matteo Jorgenson, Rein Taaramae, Jan Hirt, Harold Tejada, Geoffrey Bouchard, Sylvain Moniquet, Diego Ulissi, Victor Langellotti, Niklas Eg

 

STREAM CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Davide Formolo
Carlos Verona, Maxim Van Gils
Mauri Vansevenant, Jesus Herrada, Cian Uijtdebroeks, Alexey Lutsenko, Remy Rochas
Emanuel Buchmann, Cristian Rodriguez, Louis Meintjes, Matteo Jorgenson, Rein Taaramae, Jan Hirt, Harold Tejada, Geoffrey Bouchard, Sylvain Moniquet, Diego Ulissi, Victor Langellotti, Niklas Eg
Fausto Masnada, Pelayo Sanchez, Embret-Svestad Bårdseng, Lennert Teugels, Floris De Tier, Giovanni Carboni, Roger Adria, Simone Petilli, Nicolas Edet, Michel Ries, Jaakko Hänninen, Maria Aparicio, Anthony Delaplace, Francesco Busatto, Jambaljamts Sainbayar, Magnus Kulset, Benjamin Prades, Fredrik Dversnes, Jesse Ewart, Ivan Ramiro Sosa
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Oman
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?