Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour of Slovenia

Optakt: 3. etape af Tour of Slovenia

14. juni 2024 14:06Foto: Sirotti

Phil Bauhaus blev den store vinder, da UAE gjorde den sidste sprinteretape langt mere dramatisk end ventet, men den store tysker og de øvrige sprintere må nu indstille sig på, at andre overtager rampelyset. Fredag venter nemlig en uhyre interessant etape, hvor man i finalen skal over en eksplosiv og ganske stejl stigning, hvor klassementsrytterne kan teste hinanden, inden vi formentlig vil se en spurt i en mindre gruppe - hvis ikke lokale Matej Mohoric får held med at udnytte en nedkørsel, der dog ikke er svær.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele tre store etapeløb bliver der i denne optakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

 

Fredag bliver det mere tricky, end det har været hidtil. De 160,5 km mellem Ljubljana og Nova Gorica har hele 2745 højdemeter, og det er ganske kuperet gennem det meste af dagen. Man slutter etapen med en omgang på en 16,9 km lang rundstrækning, der indledes med Ravnica-stigningen (5,6 km, 5,7%), hvis data snyder, da der er en lille nedkørsel undervejs og på den nedre del har 2 km med 9-10%, men også lettere stykker. Fra toppen resterer 9,6 km, der går ad en relativt let nedkørsel, inden de sidste 2,5 km er flade. Det går ad en snoet vej, inden man drejer i en rundkørsel med 1700 m igen, og derefter skal man igennem to rundkørsler med hhv. 1300 m og 1000 m igen. Slutteligt er der et sving bare 200 m fra stregen.

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter nogle kølige dage bliver vejret varmere. Det vil starte solrigt med kun få skyer og en temperatur på 18 grader, men det vil hovedsageligt være overskyet, mens temperaturen vil stige til 22 grader. Der vil være en svag til let vind (4-11 km/t) fra vestsydvest, hvilket giver forskellige former for modvind stort set hele vejen frem til målbyen. Her får man sidemedvind første tur op ad stigningen, hvorefter der følger først mod-og siden medvind, inden man krydser stregen for første gang. Nu vil der være sidemedvind op ad stigningen og derefter mod- og sidemodvind fra toppen og hele vejen frem til stregen, idet det dog næsten vil være sidevind over de sidste 1700 m.

 

Favoritterne

Et UAE-pres, jeg ikke havde set komme, betyder, at de tunge sprintere kun fik én chance i årets løb. I de kommende tre dage er der nemlig stigninger i alle finalerne, og alle tre dage har potentiale til at spille en rolle i kampen om den samlede sejr.

 

Vi lægger ud med en fredag, der byder på en helt ny finale. De har før kørt Ravnica-stigningen fra en anden og stejlere side, hvor den har gjort stor skade. Samme skade kan den ikke gøre fra denne side, men man skal ikke undervurdere den. Den har trods alt 2 km, der stiger med 9,5% i snit, og selvom den derefter bliver lettere, vil det - særligt med medvind - kunne gøre en del skade i et felt som dette. Det er formentlig for lidt til, at en mand bare kan køre fra alt og alle, men det kan ikke udelukkes, at vi får en lille gruppe med udelukkende klassementsryttere til sidst.

 

Der er også grænser for, hvor meget regruppering vi kan få efterfølgende. Kun de sidste 2,5 km er flade, men der er trods alt både en nedkørsel og et kort, fladt stykke, hvor gruppen kan vokse lidt. Derudover er der også kun 2,5 km, hvor der er plads til taktik, men det er også nok, hvis gruppen er lille nok. Som udgangspunkt er det en etape, man skal vinde via en spurt, men det kan ikke udelukkes, at en spurtsvag rytter kan snige sig væk i fladlandet.

 

 

Så er der nedkørslen, der jo altid er interessant i ethvert løb med Matej Mohoric på startstregen. Den ser - desværre - for sloveneren ikke særligt svær ud. Nu ved man aldrig, hvad han kan, når han går i kamikazemode, men jeg tror, at det bliver svært for ham at køre alene væk her.

 

Jeg vil regne med, at favoritterne skal køre om det. Der skal nok komme noget kamp om at ramme udbruddet, men derefter vil jeg forvente, at Bahrain og Ineos kontrollerer. Mohoric må have udset sig denne som en af to chancer for at vinde på hjemmebanen, og Ineos burde gå efter den med Jonatan Narvaez. Hvis Antonio Morgado er frisk, kan UAE måske også hjælpe, men Ineos og Barhrain bør være nok til i dette felt at skabe samling, selvom det er en ret hård etape, der ikke er let at kontrollere.

 

Trods de mange stigninger vil jeg forvente, at vi skal frem til sidste stigning, inden der spilles ud. Her kan angrebene komme fra flere sider. Narvaez er oplagt, men det kan også være fra klassementsryttere som Tobias Johannessen, Ben Healy, Archie Ryan og Domen Novak, mens Pello Bilbao nok vil nøjes med at følge med af hensyn til Mohoric. Med de mange højdemeter regner jeg med en ret selektiv finale med en ret lille gruppe til sidst. De skal formentlig spurte om det i en teknisk finale med et sving bare 200 m fra stregen, men hvis gruppen er lille vil positionering ikke være noget stort issue. Jokerne er et taktisk angreb til sidst, og om Mohoric kan køre væk på nedkørslen.

 

Jeg går med Jhonatan Narvaez. Det er altid svært at sige, hvordan rytterne er kommet ud af Giroen, men han har lignet en mand, der stadig har noget at skyde med. Disse 2 km med små 10% burde passe ham, og hvis han skulle mangle lidt, har han tid til at komme tilbage. Som vi så, da han vandt Giroen, kan han slå de fleste i en spurt, og blandt de ryttere, jeg regner med at se i feltet, er han formentlig den hurtigste. Jeg kan være bekymret for, at han er alene i en taktisk finale, hvor alle vil frygte ham, men har han Giro-formen nogenlunde intakt, bør han komme langt, og der er trods alt ikke megen tid til taktik. Derfor tror jeg, at han tager endnu en sejr. Ineos har også Ben Swift, der kan være med, hvis gruppen er større, men nu om dage ser det ud til, at de kører spurter for Narvaez i stedet.

 

Den værste rival er vel Matej Mohoric. Jeg tror, at han får svært ved at slå Narvaez i en spurt, men udelukkes kan det ikke. Han er før gået i top 3 i massespurter, og han slog trods alt Kasper Asgreen i Touren sidste år. Hans bedste chance er, at han kommer væk på nedkørslen, hvad der som sagt er svært, men ikke umuligt, men i en spurt står han også stærkt. Jeg er dog ikke helt sikker på, at han overlever, for selvom han klatrer godt, kan denne stigning godt blive lidt for svær. Heldigvis er der tid til at komme tilbage. Bahrain har en plan B i Pello Bilbao. Han vil have en fair chance for at vinde denne spurt, og måske kører de endda for ham, da han skal bruge bonussekunder. Mohoric er på hjemmebane, og derfor tror jeg, at de går med ham, men Bilbao kan få chancen - og falder Mohoric fra, giver det sig selv. Edoardo Zambanini er også hurtig, men han vil aldrig kunne få chancen. Holdets joker er Nikias Arndt , der kan have en chance, hvis gruppen er større, men han har ikke klatret godt i år.

 

Så er det Antonio Morgado. Portugiseren styrtede i dag, og derfor er han en ubekendt. Det er han også, fordi han viste alt andet end storform i Fredsløbet, og fordi vi i Asturien så, at han har sine begrænsninger som klatrer. Er han på toppen, er denne stigning dog inden for rækkevidde, og med den fart, han viste, da han vandt i Asturien, vil han have en chance for at vinde denne spurt. En joker er Alessandro Covi, der bør være endnu hurtigere, men selvom han sad med hjem i dag, er der ikke meget, der tyder på en genrejsning. Domen Novak skal vinde via taktik.

 

Uno-X har Tobias Johannessen. Han får svært ved at slå Narvaez og Mohoric, og Bilbao bliver også en hård nød at knække, men efter en stribe skuffende spurter, viste han noget fart i Alpes-Maritimes tidligere i år. Særligt hvis vi får en meget hård finale for klassementsryttere, bør han være i spil, og han har med nogen sandsynlighed også Johannes Kulset ved sin side til at hjælpe. Holdet har også hurtige Fredrik Dversnes, men jeg tror, at han får det svært - og det er Johannessen, der skal bruge bonus.

 

Får vi en større gruppe, er Orluis Aular i spil. Han viste på 5. etape i Baskerlandet, at denne etape er inden for rækkevidde, hvis han er i form efter pausen. Det så han ud til at være i dag, og derfor ligner han en oplagt kandidat, hvis det kniber for de bedste med at gøre forskelle. Han burde kunne slå alle de nævnte i en spurt, selvom Baskerlandet viste, at der ikke er nogen garantier. Faktisk står Caja Rural stærkt, da også Fernando Barcelo og Eduard Prades kan vinde spurter i mindre grupper. De har været godt kørende i år, men Barcelo har haft pause, og Prades skuffede i Bruxelles, selvom han heldigvis havde vist form forinden. Til gengæld så vi i dag, at David Gonzalez er for forslået.

 

Det andet slovenske håb er Luka Mezgec. Desværre har han slet ikke samme holdbarhed som tidligere, og mit gæt er, at det er for svært. Han viste dog pludselig gamle takter på grusetapen i Giroen, og han synes altid at overpræstere i dette løb på hjemmebanen. Jokeren er gårsdagens styrt, men han viste i dag, at han ikke er helt skidt - og han viste, at han formentlig vinder spurten, hvis han overlever. Ellers har Jayco Filippo Zana, Alessandro De Marchi og Jesus David Peña, men de vinder kun via taktik.

 

 

Lidt af det samme kan siges om Filippo Fiorelli. Med de klatreben, han genfandt i Giroen, har han en god chance for at være med, hvis gruppen er større. Det er helt uklart, hvor han står, og derudover tror jeg, at han kan få svært ved faktisk at vinde spurten - men umuligt er det ikke. Den i dag så uheldige Martin Marcellusi kan også spurte lidt, men han får svært ved at vinde, mens Luca Covili, Domenico Pozzovivo og Giulio Pellizzari skal vinde via taktik.

 

EF har Mikkel Honoré. Han viste i dag, at han er kommet godt ud af Giroen, men det er også klart, at der er folk, der er stærkere end ham. Han vil kun være med, hvis vi får en lidt større gruppe, og så vil han skulle slås med Narvaez og Mohoric i en spurt. Den bliver svær at vinde, men helt umulig er det ikke, og ellers kan han angribe i en taktisk finale. Det er også vejen til sejr for Ben Healy, der er oplagt til et angreb i fladlandet. Endelig har de Archie Ryan, der så godt ud i dag, men er han frisk efter styrtet?

 

Endelig nævner jeg Paul Penhoët og Sandy Dujardin. Begge er ret holdbare sprintere, for hvem denne stigning måske kan overleves, men det kræver en ret stor gruppe. Penhoët har endda været styrtet to dage i træk, og selvom han ikke er voldsomt forslået er det ikke ideelt, mens Dujardin har lidt efter formen. Total har i øvrigt også Jordan Jegat, der godt kan spurte lidt, men ikke kan vinde, Mathieu Burgadeau, der også må mangle den sidste fart, og hurtige Valentin Ferron, der næppe kommer med hjem.

 

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Bora har Jonas Koch, der måske har en chance for at overleve, hvis vi får en stor gruppe, men så får han svært ved at vinde spurten, og det samme gælder for Emil Herzog, mens Giovanni Aleotti skal vinde via taktik. Hos Bingoal har Marco Tizza klatret for skidt, og Lennert Teugels, der også har skuffet, er ikke hurtig nok. Hos Corratec kan Valerio Conti og Kristian Sbaragli spurte i lidt større grupper, men de kan næppe vinde, og det samme gælder hos Q36.5 for Fabio Christen. Euskaltel har hurtige og holdbare folk i Gotzon Martin og Xabier Berasategi, men de vinder heller ikke en spurt, og det er for hårdt for Jon Aberasturi. Det er det hos Polti også for Giovanni Lonardi, og Davide Piganzoli og Paul Double er ikke hurtige. Hos Tudor er det for hårdt for Alberto Dainese, og hos Kern Pharma er Pau Miquel ikke hurtig nok, hos hvem Pablo Castrillo ikke kan spurte. Kontinentalholdene har ingen chance.

 

Feltet.dks vinderbud: Jhonatan Narvaez

Øvrige vinderkandidater: Matej Mohoric, Pello Bilbao

Outsidere: Antonio Morgado, Tobias Johannessen, Orluis Aular, Luka Mezgec, Filippo Fiorelli

Jokers: Mikkel Honoré, Eduard Prades, Fernando Barcelo, Ben Healy, Alessandro Covi, Sandy Dujardin, Paul Penhoët, Nikias Arndt, Fredrik Dversnes, Jordan Jegat, Martin Marcellusi, Jonas Koch, Gotzon Martin, Valerio Conti, Pau Miquel

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Jhonatan Narvaez
Matej Mohoric, Pello Bilbao
Antonio Morgado, Tobias Johannessen, Orluis Aular, Luka Mezgec, Filippo Fiorelli
Mikkel Honoré, Eduard Prades, Fernando Barcelo, Ben Healy, Alessandro Covi, Sandy Dujardin, Paul Penhoët, Nikias Arndt, Fredrik Dversnes, Jordan Jegat, Martin Marcellusi, Jonas Koch, Gotzon Martin, Valerio Conti, Pau Miquel
Kristian Sbaragli, Fabio Christen, Xabier Berasategi, Emil Herzog, Mathieu Burgaudeau, Giovanni Aleotti, Luca Covili, Pablo Castrilo, Paul Double, Davide Pigabzoli, Domenico Pozzovivo, Giulio Pellizzari, Filippo Zana, Archie Ryan, Steff Cras, Domen Novak Jesus David Peña, Thomas Silva, Ben Swift, Valentin Ferron, Edoardo Zambanini, Johannes Kulset, Joel Nicolau, Alessandro De Marchi, Vegard Stake Laengen, Brieuc Rolland, Lennert Teugels, Marco Tizza, Giovanni Lonardi, Jon Aberasturi, Alberto Dainese
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Slovenie
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger