Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det har virket en smule paradoksalt, at bjergløbet Tour of the Alps i de senere år stort set har undgået de store bjergafslutninger og i stedet sammensat en rute med mange bjerge, men lettere finaler. Sådan bliver det imidlertid ikke i år, hvor løbet for første gang siden 2018 byder på en rigtig bjergfinale i stil med dem, vi kender fra de fleste øvrige cykelløb. Det valgte målbjerg er den relativt ukendte Brentonico San Valentino-stigning, der er en ganske solid udfordring, både hvad angår stejlhed og længde, og selvom den kommer som afslutning på en etape, der generelt er relativt flad, vil der onsdag eftermiddag være lagt op til både en meget stor formtest inden Giroen og et nøgleslag i kampen om den samlede sejr.

Den altid korte distance er denne gang på 162,5 km, der fører feltet fra Ritten/Renon til Brentonico San Valentino. Startbyen, der var målby for den foregående etape, ligger i højderne, og man lægger ud med at køre mod nordvest og nord op ad en bakke, inden en lang og ganske teknisk nedkørsel leder mod vest og nord ned mod dalen, inden en lang, lige og faldende vej fører mod syd det sidste stykke ned til den store by Bolzano, der nås efter 24,6 km.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Her passerer man ind gennem centrum, inden man kører mod sydvest ad en let faldende dalvej, hvorefter det begynder at stige mod syd (3,9 km,4,1%) op til byen Sankt Michael/San Michele, der nås efter 33,6 km. Herfra stiger det yderligere mod sydvest, inden det efter 38,6 km begynder at falde mod syd, indtil man efter 43,0 km er tilbage i dalen. Nu bliver det hele meget enkelt, idet man kører mod sydvest ad en lang, lige og flad dalvej. Efter 62,5 km køre rman dagens første spurt, men derfra går det blot videre mod sydvest og sydøst ned gennem den flade dal frem til storbyen Trento, hvis udkant man passerer efter 85,1 km, hvorefter man runder denne lette fase af med at køre mod sydvest frem til byen Aldeno, der nås efter 98,4 hovedsageligt flade kilometer.

Nu skifter etapen imidlertid karakter, når man forlader dalen ved at dreje mod sydvest og køre op ad kategori 2-stigningen Lago di Cei (9,7km, 7,7%), der er en todelt stigning. Efter en første kilometer på 7,9% følger således seks kilometer med 8-13%, herunder hele tre kilometer med tocifrede procenter, inden den flader ud med 1-3% over de sidste 2,7 km frem mod toppen, som rundes efter 108,7 km. Herefter venter en i starten let, men mod slutningen uhyre teknisk nedkørsel, som fører mod syd tilbage til dalen, som nås efter 120,0 km i byen Villa Lagarina, hvorfra man igen rammer den flader dalvej, der nu følges mod først sydvest, siden sydøst og slutteligt igen sydvest, indtil man efter 145,9 km kører dagens anden spurt i byen Avio.

Den ligger for foden af målbjerget, og derfor forlader man umiddelbart efter spurten nu dalen for at køre mod nordvest og nord op ad kategori 1-stigningen Brentonico San Valentino (15,5 km, 7,5%, max. 16%). Der er tale om en ganske jævn stigning, der efter to kilometer med 6-7% stiger stabilt med 8-9% over de næste 8 km, inden den flader ud med 6-7% over de sidste 5,5 km frem mod mål. Stigningen har et hav af hårnålesving både midtvejs og mod slutningen, men det sidste af disse kommer med 1000 m igen, hvorefter vejen kun bugter sig let frem til et sving med 250 m igen.

Etapen byder på i alt 2793 højdemeter.

Brentonico San Valentino er kun én gang tidligere i dette årtusinde blevet brugt som mål for et stort cykelløb. Det var i 2011-udgaven af det nu hedengangne Giro di Padania, hvor Ivan Basso suverænt sejrede med 42 sekunder ned til Giovanni Visconti og 1.02 ned til Francesco Masciarelli.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter dagens flotte solskinsvejr bliver onsdagen mere ustabil, men heldigvis for rytterne kører de grundet Fleche Wallonne ekstra tidligt. Bygerne kommer nemlig først sidst på eftermiddagen, og dagen vil starte solrigt med kun få skyer, hvorefter der efter middag vil være en tiltagende bygerisiko på til sidst 35-50%. Temperaturen vil ved starten kun være 8 grader, men den vil være 17 grader i bunden af sidste stigning. Vinden vil igen bare være let (8-12 km/t) og starte i nordvest, men slutte i sydvest. Det giver modvind på nedkørslen til dalen, hvor der indledningsvist vil være sidemedvind, men efterhånden som vinden drejer, går det over sidevind til sidemodvind. På næstsidste stigning vil der være direkte modvind, hvorefter man fr sidemod- og modvind frem til målbjerget. Her vil der på den nedre del være med- og sidemdvind, indtil der følger et sidevindsstykke frem til de sidste 4,5 km. Her vil der i altovervejende grad være med- og sidemedvind. Ved den røde flamme får man direkte medvind frem til svinget, hvorefter der vil være sidemodvind over de sidste 250 m.

Favoritterne

Ineos-showet og måske særligt Geoghegan Hart-showet fortsætter i det, der må være britens yndlingsløb. I hvert fald har han vundet fire af de syv etaper, han har kørt i den østrigsk-italienske begivenhed, men nu skal han prøve noget, han ikke tidligere har prøvet i løbet. Vi skal som sagt tilbage til 2018 for at finde den seneste rigtige bjergfinale i løbet, og dengang havde Giro-kongen fra 2020 stadig sin debut i løbet til gode.

Nok er årets rute usædvanligt hård, men der er ingen tvivl om, at dette er nøgleetapen. I går blev der kørt meget afventende - måske fordi det var førstedagen, og fordi den stejle mur kom lidt for tidligt - og i dag blev det endnu mere passivt, formentlig fordi mange sparede sig til onsdag. I morgen vil der imidlertid blive givet fuld gas, for selvom der bestemt er muligheder de sidste to dage også, ikke mindst fredag, taler meget for, at det kun er en dårlig dag eller et svagt hold, der kan køre til et førertrøjeskifte efter morgendagens etape.

San Valentino-stigningen er ikke benyttet meget i moderne cykelsport. Den var som nævnt mål for en etape i Giro del Padania tilbage i 2011, og derudover var den placeret som næstsidste stigning på Giroens 17. etape i 2021 - dagen, hvor Egan Bernal havde sin enorme krise - men det er en stigning, man sagtens kan bruge noget mere. Den er i hvert fald både lang og relativt stejl, og den stejle og jævne midtersektion, hvor den over syv kilometer stiger jævnt med 8-10% burde kunne gøre betydelig skade. Til gengæld er det nok også her, det skal ske, for de sidste fem kilometer er betydeligt lettere. Den lettere afslutning øger sandsynligheden for en eller anden form for spurt eller for en taktisk afgørelse, men det burde være mulig for bedste mand at køre alene, særligt fordi vinden i altovervejende grad er gunstig, og fordi stigningen er ganske lang.

Der bør ikke være så meget hokuspokus over den første del af etapen. Ineos har nu vundet to etaper, og da det er på denne etape, de er mest sårbare, er der for dem ingen grund til at løbe risici ved at bringe bonussekunder i spil. De vil naturligvis holde et udbrud i snor, hvis det som i dag er nødvendigt, men for dem bør det være fint med en udbrudssejr, der ikke truer trøjen.

Derfor vil vi formentlig også igen se en ret lang kamp for at ramme udbruddet, akkurat som vi så det i dag, hvor det blev en meget hurtig etape. Den meget lette start betyder, at det kan blive svært for klatrerne at komme afsted, og der er en vis sandsynlighed for, at vi får et udbrud, som Ineos kan lade sejle. Jeg vil do forvente, at særligt EF, men også Bahrain vil gå målrettet efter sejren. Bora fik sig en lussing i dag og vil nok være passive, men de kan også være så opsatte på revanche, at de vil deltage i jagten, som Movistar måske også vil det.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Grundet det flade terræn burde etapen heller ikke være for svær at kontrollere, slet ikke når man for modvind det sidste stykke ned gennem dalen. Den første stigning kommer for tidligt til at spille en rolle, men her kunne man sagtens se, at EF med deres mange klatrere forsøger at skabe det hårde løb, Hugh Carthy skal bruge. Herefter giver jeg ikke et udbrud mange chancer for at holde. Der bør være for stor interesse fra særligt EF og Bahrain i at vinde etapen.

Det bør derfor kunne koges ned til et slag på målbjerget. Her vil Ineos kontrollere, hvis det er nødvendigt. De vil sætte et relativt hårdt tempo med deres superhold, så angrebslysten ikke er for stor, men det er ikke i deres i deres interesse at skabe et hårdt løb. Det skal gøres af det stærke EF-hold, der har masser af klatrere, samt af Bahrain med særligt Hermann Pernsteiner. Måske vil vi også se Bora eller Movistar lægge et pres.

Grundet stigningens karakter skal løbet åbnes relativt tidligt, når forskellene skal gøres inden den sidste lettere del. Som udgangspunkt bør det blive en meget ærlig etape, men selvom Ineos er stærke, kan Geoghegan Hart formentlig godt isoleres. Sker det, kan det særligt på den sidste del blive taktisk. Hvis Pavel Sivakov er godt kørende, kan han dog også blive guld værd. Enten kan han holde sammen på en lille gruppe på den lettere del til sidst, eller også kan han være afgørende i at hjælpe Geoghegan Hart tilbage, hvis denne skulle blive sat. Spurtstyrke er derfor en sandsynlig komponent, men det kan taktik også blive det, hvis vi får stop-go-kørsel på den lette del til sidst.

De første to etaper har givet os en nogenlunde ide om styrkeforholdet, men dette er trods alt også en anderledes finale. Her taler vi om en stigning, der er langt længere end de seneste dages finalestigninger. Her taler vi om noget, der passer de rene klatrere langt bedre, selvom de naturligvis havde ønsket sig en generelt hårdere etape og ikke en dag stort set udelukkende bestående af en flad tur ned gennem dalen.

Det lette ville naturligvis være at pege på Geoghegan Hart igen, men jeg vover pelsen og går med Hugh Carthy. Jeg har været meget imponeret over hans genrejsning lige siden starten på Mallorca, og han har kørt på et tårnhøjt niveau i alle sine løb. Desværre betød modvinden, at han i sin hidtil eneste bjergfinale i Tirreno ikke kunne gøre den forskel, han skulle, men han virkede uhyre overbevisende den dag - i hvert fald mere overbevisende end Geoghegan Hart. Noget tyder på, at han har bevaret formen, for der var bund i gårsdagens angreb, selvom det var en finale, der ikke kunne passe ham meget ringere.

Nu får han endelig en af de lange stigninger, han elsker. Stigningen måtte gerne være stejlere og etapen hårdere, og det er en sten i skoen, at den flader ud til sidst. Med medvind burde midterstykket dog være så svært, at en dieselklatrer som Carthy kan gøre forskellen. Jeg synes også, at vi så en lille sårbarhed hos Sivakov i gå, og det virker ikke umuligt, at Geoghegan Hart kan isoleres, måske endda i en EF-sandwich med ham og Jefferson Cepeda. Det kan bringe briten så meget i knæ, at chancen for at køre væk bliver endnu større, men først og fremmest skal Carthy vinde med et soloridt fra den stejle del. Det bliver svært, men jeg tror, at den Carthy, vi så i Tirreno og igen i går, kan være bedste mand på så langt et bjerg.

Jeg tror også meget på Jefferson Cepeda. Som jeg skrev allerede i den store optakt, var de mange tegn i sol, måne og stjerner på, at han var tilbage efter sit sløje 2022, og vi ser nu igen den Cepeda, der imponerede sådan i dette løb i 2021. Denne lange stigning burde også passe ham langt bedre - glem ikke, at hans eneste gode resultat i 2022 kom på den alenlange Etna-stigning - og han så meget overbevisende ud, da han i går satte Jack Haig på den stejle mur. Han er en lottokupon, men hans topniveau er så højt, at han har en chance. Måske er det svært at tro, at han bare kører alene, men særligt i et taktisk spil vil han stå stærkt, fordi det er Carthy, Ineos vil frygte. Derudover vil jeg forvente at se Simon Carr relativt langt fremme, hvis han er frisk efter i dag, men han er nok mindre komfortabel på denne lange stigning og skal først og fremmest gøre det hårdt. Jeg er også spændt på, hvor langt unge Georg Steinhauser kommer i en stor bjergfinale.

Det er klart, at Tao Geoghegan Hart er det mest indlysende valg. Briten har det stærkeste hold og har den store fordel, at han kan gribe løbet defensivt an. Han skal ”bare” følge med hele vejen, for skal der spurtes på de blødere procenter på toppen, er der ingen, der slår ham - i hvert fald hvis ikke Aleksandr Vlasov finder sig selv. Sjovt nok har vi imidlertid ikke alt for stor erfaring med at se Geoghegan Hart helt fremme i denne slags store bjergfinaler, men i Giroen i 2020 gik det jo i hvert fald fint. Foreløbig er det dog primært i de mere eksplosive afslutninger, han har vist sin styrke, og omtalte Giro er den eneste, hvor han for alvor har excelleret på et langt bjerg. Han virker i hvert fald mere sårbar her, men det er også klart, at han bliver meget svær at slå, hvis han vitterligt er på sit 2020-niveau. Er han det, kan han måske også bare køre alene, men hvis Sivakov ikke er på toppen, kan han også blive lidt sårbar i det taktiske spil på den blødere del. Chancen for, at Geoghegan Hart svarer på alle angreb og tager sin femte sejr ud af otte mulige i en spurt på toppen, er dog meget, meget god.

Det er klart, at holdet også har Pavel Sivakov, men han får kun sin chance, hvis Geoghegan Hart har en offday. Det er dog heller ikke umuligt, når vi kender britens historik. Jeg synes dog stadig, at vi leder lidt efter den Sivakov, vi endelig genfandt i august. Han viste i hvert fald lidt svaghed i gårsdagens finale, og han er normalt ikke helt ringe på eksplosive stigninger. Denne lange bjergfinale passer dog nok hans motor endnu bedre, og har han en stor dag, kan han være nøglen til endnu en Geoghegan Hart-sejr. Så må vi se, hvor langt han kommer, hvis han mod forventning får chancen. Til gengæld er det ret klart, at Geraint Thomas og Laurens De Plus samt naturligvis også Thymen Arensman er hjælpere, for de har alle mistet for meget tid, men de to førstnævnte kan stadig ende meget langt fremme.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Jeg er virkelig spændt på Ivan Ramiro Sosa. Det er den bedste Sosa, vi har set i nogen tid, men indtil nu har han grebet løbet defensivt an. Gårsdagens 4. plads i en meget eksplosiv finale var meget, meget lovende, for nu kommer vi til et rigtigt bjerg, der passer ham langt bedre - også selvom han er bedst, når det er endnu stejlere. Han har kørt alle midt over på en lignende, men lettere stigning i Provence, ligesom han har excelleret på de lidt mere eksplosive stigninger i Burgos. Som altid er han en lottokupon, men vi ved også, at den bedste Sosa er så god, at han kan køre fra alt og alle også i et felt som dette. Om den bedste Sosa stadig findes, ved vi ikke, men i disse dage har han givet håb om, at han gør. Movistar har også Antonio Pedrero , der passer langt bedre til denne stigning, og jeg vil forvente at se ham længere fremme end hidtil, men vinde kan han naturligvis ikke. Til gengæld kom vi i dag igen ned på jorden i forhold til den stadig skuffende Oscar Rodriguez.

Hvad så med Aleksandr Vlasov? Russeren er løbets store skuffelse hidtil. I dag sad han og Bora overraskende langt tilbage, og det viste sig at være en fejl, men havde benene været gode, havde han lukket sammen med de andre. Bora havde da heller ingen dårlige undskyldninger, men var bare skuffet over de manglende ben. Alligevel er man nødt til at rangere Vlasov meget højt på vinderpotentiale, alene fordi hans topniveau er så højt. I går talte han om gode ben, men manglende punch, og det er da også sandt, at han sluttede meget, meget stærkt. Holder den tendens, vil han være langt mere komfortabel på morgendagens lange stigning, og han er også manden, der måske kan slå Geoghegan Hart i en spurt. Derudover betyder hans tidstab jo nu, at han har lidt frihed, hvis det bliver taktisk til sidst. Nu skal vi bare finde den Vlasov, vi endnu ikke har set i år.

Holdets anden kandidat er Lennard Kämna, men i dag fik vi vel bekræftet, at han stadig har sine begrænsninger i bjergene. Denne mere dieselagtige stigning burde ikke passe ham ringe, men det vil altså være helt nyt, hvis han pludselig kan vinde i dette felt. Jeg er spændt på at se, hvor langt han kommer, men det bør primært handle om overlevelse, særligt efter dagens præstation. Det var bedre med Patrick Konrad i dag, men slet ikke godt nok, når morgendagens stigning passer ham meget dårligere.

Bahrain har Jack Haig, der virker bedre end længe. Denne dieselagtige stigning passer ham langt bedre end de foregående, og det er den eneste etape, der virkelig passer ham. Det var dog bekymrende at se, at han tabte hjulet på Cepeda i går. Omvendt vil jeg tro, at muren også var lidt for stejl for ham, og morgendagens længere stigning giver ham i hvert fald en bedre chance. Han ligner en af de stærkeste og var også meget overbevisende i dag, men da han er spurtsvag, skal han alene hjem for at vinde. Det ser han umiddelbart ikke stærk nok ud til at kunne, medmindre han gør det via taktik. Omvendt er den bedste Haig, som vi så i 2021, utvivlsomt god nok til at tage en solosejr på ren styrke.

Holdets anden kandidat er Santiago Buitrago, men det ligner en vanskeligere opgave. Indtil nu er det nemlig i de eksplosive finaler, han har imponeret, og vi så særligt i Burgos sidste år, at han efter sin puncheursejr havde det svært i bjergene. Gårsdagens skuffelse var ikke alt for opløftende, men heldigvis var dagens angreb stærkt. Det vil dog være nyt for ham, hvis han pludselig er helt i front på så lang en stigning. Jeg vil også forvente endnu en stærk etape af Hermann Pernsteiner, men han skal formentlig bare hjælpe med at gøre løbet hårdt.

Den måske mest spændende rytter er Felix Gall. Han bekræftede i går sin enorme fremgang, men nu skal han prøve noget helt nyt. Hidtil har han kun gjort det godt i mere eksplosivt terræn i dette løb og i Baskerlandet, men vi har aldrig set ham i front i en bjergfinale. Det er mit indtryk, at det passer ham dårligere, men det er omvendt også noget, vi ikke kan sige med sikkerhed. Desværre betyder dagens styrt jo nok, at vi må dæmpe forventningerne en anelse. Ag2r har i skrivende stund ikke meldt noget ud om hans tilstand, men blot konstateret, at han trods uheldet stadig er nr. 2 i klassementet. Han har en god spurt, hvilket i lyset af den lettere finale hjælper ham, men frihed har han slet ikke. Jeg vil blive overrasket, hvis han sætter den hurtigere Geoghegan Hart, og derfor har jeg lidt svært ved at se ham vinde etapen. Holdet har også Aurelien Paret-Peintre, der bekræfter sin stærkt forbedrede klatring. Han kom lidt til kort i dag, men morgendagens stigning passer ham nok bedre. Vinde kan han dog ikke i dette selskab. Det var også lovende at se brormand, Valentin Paret-Peintre, bekræfte det, han viste i Ain sidste år, og det bliver interessant at se, om han kan gentage det i morgen.

I dette løb ser vi vel den bedste Lorenzo Fortunato, vi nogensinde har set. Det er i hvert fald nyt for ham at være en af de stærkeste i så stærkt besat et løb, og nu kommer vi til en etape, der passer ham langt bedre. Jeg vil derfor forvente endnu en ganske stærk præstation, men det er svært at se ham køre fra alt og alle. Til gengæld er han stadig en underdog, og han har måske en chance, hvis det bliver taktisk til sidst. Han plejer ikke at være bange for at gribe ud efter lykken.

Jeg er ret spændt på Mikel Bizkarra. Vi vidste godt, at han var i form, men det var alligevel imponerende at se ham på gårsdagens meget eksplosive stigning. Morgendagens etape passer langt bedre til en ren dieselklatrer som ham, og vi så jo allerede i Catalonien, at han var langt fremme på kongeetapen i et endnu stærkere felt end dette. Han vinder ikke, men top 10 virker ikke helt umulig.

Jeg er også spændt på Torstein Træen. Nordmanden har rejst sig efter skuffelsen i Catalonien, og han har klaret de eksplosive finaler hæderligt. Sidste år opnåede han karrierens bedste resultat med den samlede top 10 i Catalonien, og det var netop i et løb domineret af lange bjergfinaler. Det burde da også passe langt bedre til en dieselklatrer som ham, og selvom han ikke synes at have sit catalanske niveau, tror jeg, at han kan levere sit bedste resultat hidtil i morgen. Også unge Johannes Kulset er spændende at følge.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Kan Domenico Pozzovivo rejse sig? Italieneren har været en af løbets skuffelser, men man kan håbe, at hans lange pause betyder, at han bliver bedre undervejs. Desværre har han historisk været bedre på lidt kortere og stejlere stigninger, og han bliver også sjældent bedre i et etapeløb. Hans topniveau, som vi så i efteråret, bringer ham meget langt, men efter hans problemer i de mere eksplosive finaler har jeg ikke den store optimisme inden i morgen. Til gengæld er jeg spændt på at se, om Matthew Riccitello kan bekræfte det, han viste på kongeetapen i Catalonien, men han havde lidt for store problemer i går. I dag kom vi også igen ned på jorden i forhold til den i går stærke Sebastian Berwick.

Endelig er der Max Poole. Briten har fundet formen uventet hurtigt efter styrtet i Drome-Ardeche, men nu venter en helt ny test. Vi kender ham kun dårligt, men sidste år viste han sig først og fremmest frem i mere eksplosivt terræn. I de lange bjergfinaler er han en ubekendt, og her skal han først bevise sig. Jeg vil tro, at han får det vanskeligere end hidtil, men han har bestemt potentiale til at overraske.

Hos Q36.5 kan Mark Donovan også gøre det pænt, men han mangler lidt for meget til et virkeligt topresultat. Hos Astana er den for lang for Luis Leon Sanchez, og Joe Dombrowski mangler stadig for meget, selvom der er håb. Hos Kern Pharma gør Pablo Castrillo det uventet godt, hvorfor han bliver spændende på denne lange stigning, mens Bardiani igen sætter deres lid til Luca Covili, der dog er overmatchet. Endelig klarer Finlay Pickering sig flot for Trinity, men niveauet er trods alt lidt for højt.

OPDATERING: Gall er jf. denne artikel sluppet relativt nådigt, men uden skrammer er han ikke.

Feltet.dks vinderbud: Hugh Carthy

Øvrige vinderkandidater: Tao Geoghegan Hart, Ivan Ramiro Sosa

Outsidere: Aleksandr Vlasov, Jack Haig, Jefferson Cepeda, Felix Gall, Pavel Sivakov

Jokers: Lorenzo Fortunato, Santiago Buitrago, Lennard Kämna, Mikel Bizkarra, Aurelien Paret-Peintre, Torstein Træen, Domenico Pozzovivo, Max Poole, Antonio Pedrero, Matthew Riccitello

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE