Optakt: 3. etape af Tour of Turkey

Ruten

Efter to dage for de rene sprintere er der endelig udsigt lidt flere klatreudfordringer i finalen på løbets 3. etape, der bringer feltet frem til byen Marmaris, hvor den klassiske og helt velkendte finale venter. Det betyder, at sprinterne denne gang skal grave en anelse dybere, hvis de vil have en chance for at spurte om sejren, og at de lettere typer for første gang får en chance for at angribe i finalen. Historien viser dog med al tydelighed, at etapen til Marmaris som regel ender i en reduceret massespurt, og det er naturligvis også det sandsynlige scenarium denne gang.

Med en distance på bare 128,6 km er der tale om en betydeligt kortere etape end hidtil, og den korte, intense rute fører feltet fra 2. etapes målby, Fethiye, frem til den smukke by Marmaris. Fra starten i den sydlige udkant af startbyen følger man den flade kystvej gennem centrum og videre mod nord og nordvest. Efterhånden bevæger man sig lidt væk fra vandet, og det betyder, at der er et par mindre bakker, inden man rammer dagens første stigning, der er i kategori 2 og har top i 327 m højde efter 32,9 km. Herefter venter med det samme en nedkørsel, der fører ned til fladlandet nord for byen Dalaman, og herfra fortsætter man videre mod nordvest ad flade veje. Undervejs er der kun en ganske lille bakke, inden man når frem til den indlagte spurt i byen Köygegiz efter 72 km.

Turen fortsætter herfra videre mod vest op på et lille plateau, inden man igen kører ned mod kysten og dagens Turkish Beauty Sprint, der kommer efter 101 km. Herfra går det stort set stik syd resten af dagen, idet man skærer tværs over den halvø, hvor Marmaris har hjemme. Det betyder, at de sidste 25 km er betydeligt mere kuperede og byder på to mindre, ikke-kategoriserede stigninger. Den første af disse har top efter ca. 105 km, mens den sidste, der bringer feltet op i næsten 250 m højde, har top med 7 km til mål. Der er imidlertid tale om en bred hovedvejsstigning uden sving, inden der venter en nedkørsel, der tillige er helt uden tekniske udfordringer. Den fører direkte ned til kystbyen Marmaris, hvor det flader ud med 2500 m igen, og herefter falder det ganske let i den teknisk finale, der byder på tre sving med hhv. 1400, 700 og 500 m til stregen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Marmaris har været målby hvert eneste år siden 2006 og er dermed en af de hyppigst besøgte byer. Sidste år vandt Sacha Modolo en reduceret massespurt foran Manuel Belletti og Marco Zanotti, mens André Greipel var hurtigere end Daniele Colli og Daniele Ratto et år tidligere. I 2014 slog Mark Cavendish Maximilano Richeze i en opvisning af Quick-Step, der gav en tredjeplads til Mark Renshaw, efter at Greipel havde besejret Nikias Arndt og Moreno Hofland i 2013. Renshaw tog selv en sejr på målfoto foran Matthew Goss og Colli i 2012, og Belletti fik sin triumf i 2011, hvor han slog Roberto Ferrari og Wes Sulzberger. Senest det lykkedes et udbrud at holde hjem, var i 2010, hvor Giovanni Visconti var hurtigst i en kvintet, der nåede mål med et forspring på 13 sekunder. I 2009 blev etapen også vundet af et udbrud, da Daryl Impey var hurtigst af 9 mand, og Matteo Priamo var første mand til at vinde efter opgraderingen af løbet i 2008, også fra et udbrud. Forud for det vandt Ivailo Gabrovski i 2007, Igor Pugaci i 2006, Sergey Tretyakov i 2004 og Ghader Mizbani i 2002.

Vejret

Det flotte sommervejr fortsætter endnu en dag, idet torsdag bliver helt skyfri. Modsat i dag vil det også være ganske varmt, idet temperaturen vil nå hele 27 grader, og som hidtil vil der ikke være megen vind. Der vil kun være en svag til let vind fra sydvest, hvilket giver sidemodvind stor set hele dagen. Efter dagens Turkish Beauty Sprint vil der være modvind på de sidste 27 km. Først på den 500 m lange opløbsstrækning får man medvind.

Analyse af 2. etape

På papiret var Sam Bennett løbets klart hurtigste sprinter, og med sejren i Münsterland Giro havde han vist, at formen var god. Alligevel var ireren ganske nervøs inden det tyrkiske etapeløb, da det ikke er ofte, han stiller til start i et WorldTour-løb som den store favorit til alle massespurter. Han har imidlertid set løbet som en god mulighed for at lære at håndtere det pres, der følger med rollen som den mand, alle kigger på i spurten, og derfor har det været vigtigt for ham at bruge løbet som forberedelse til 2018-sæsonen.

Efter to etaper må man konstatere, at han håndterer rollen ganske udmærket. I hvert fald er det blevet til to helt suveræne sejre og en stensikker position i toppen af klassementet. Topfarten har der aldrig været tvivl om, men det særligt lovende i årets løb er hans ganske gode positioneringsevne. Det har ellers tidligere været hans store akilleshæl og er først blevet forbedret i år i kraft af Rudiger Seligs fantastiske udvikling som lead-out man. I dette løb er han imidlertid til start uden sin tyske holdkammerat, og derfor var det på forhånd givet, at han ville få det sværere.

Det er da også blevet tydeligt på de første to etaper, at Trek har det i særklasse stærkeste tog, et forhold, der var ganske let at forudse. Alligevel har Bennett været i en fremragende position i begge spurter, og i dag lykkedes det ham igen at få fat i Edward Theuns’ hjul, der helt indlysende var det rigtige sted at være. Da han først sad bag belgieren i det sidste sving, var det næsten givet på forhånd, at ingen ville være i stand til at true Bennett, der i overlegen stil sikrede sig sin 8. sejr i år og dermed igen cementerede sin rolle som den klare nummer 2 bag Peter Sagan i Boras sprinterhierarki.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Man skal imidlertid passe på med at blive alt for overvældet af Bennetts succes. Feltet i Tyrkiet er ganske lille, vejene er brede, og Bora er trods alt et af de få WorldTour-mandskaber. Derfor er det ikke alt for vanskeligt at holde sig til i finalerne, og der er en verden til forskel på den positionskamp, der er i dette løb, og det, der venter næste år i Giroen, hvor Bennett kan se frem til et hav af meget tekniske finaler. Derfor kan man ikke umiddelbart overføre hans flotte præstationer her til de større løb i Europa, men det er helt sikkert vigtigt for selvtilliden, at han her viser sig i stand til klare sig også uden Selig.

For Theuns må der imidlertid være megen frustration at spore. Igen i dag leverede Trek den helt perfekt holdindsats, og Theuns kunne ikke have ønske sig en bedre position i finalen. Alligevel blev han klart overspurtet af Bennett, og selvom han på papiret er en anelse langsommere end ireren, må det være skuffende for ham, at afstanden er så stor. Som vi skrev i går, er der en verden til forskel på den Theuns, der sejrede i det stærke felt i BinckBank Tour, og den version af belgieren, vi har set i dette løb. Han havde det imidlertid på fornemmelsen allerede på forhånd. Til gengæld føler han sig fortsat enormt stærk på stigningerne, og der er næppe tvivl om, at han har udset sig de hårdere 3. og. 5. etaper og måske specielt brostensfinalen i Istanbul søndag som sine bedste muligheder i løbet.

Det var også en fornøjelse at se Riccardo Minali spurte sig til en tredjeplads. Den unge italiener viste i de arabiske løb i februar, at hans topfart kan føre ham langt. Det kneb imidlertid dengang med både positionering og holdbarhed, men i de seneste måneder er det blevet tydeligt, at et år på WorldTouren har bragt ham langt. I dette løb har Astana bestemt ikke det bedste tog, men alligevel er det begge dag lykkedes Minali at holde sig fremme. I dag kunne han endda også køre en regulær spurt og viste sig ikke uventet at have en topfart, der kunne matche de bedstes. Det lover godt for fremtiden, og man kan håbe, at Astana fremover vil dedikere lidt mere af holdet til at opbygge et tog for det unge talent.

Marco Benfatto fik også bekræftet, at Androni ikke kun er et hold af klatretalenter, men at man også har nogle ganske interessante sprintere. Hidtil har han mest gjort sig i de meget nemme kinesiske løb, men her har han vist, at potentialet også rækker til WorldTour-niveauet. Sammen med ligeledes unge Matteo Malucelli og veteranen Manuel Belletti, der næste år vender tilbage til Androni, skal han nu slås om en chance for at vise sig frem i næste års Giro, hvortil Androni som bekendt har sikret sig et wildcard ved at sejre i årets Coppa Italia.

Desværre blev løbet også en stor profil fattigere. Med en mulig hjernerystelse efter sit andet styrt på bare to dage måtte Sergei Chernetckii forlade løbet. Det tab kan næppe overvurderes. Efter 10. pladsen i Il Lombardia var han den måske mest formstærke rytter i hele løbet, og der var udsigt til en forrygende duel mellem ham og Diego Ulissi på fredag. Nu er russeren imidlertid ude, og det gør det efterhånden vanskeligt at se, hvem der skal slå Ulissi, som igen viste stor opmærksomhed og årvågenhed ved at spurte sig til sit tredje bonussekund på bare to dage. I skrivende stund er det kun unge Daniel Martinez, der har vist en form, som kan udfordre italieneren på Selcuk-stigningen på fredag. Man må håbe for løbets spænding, at den unge colombianer rammer en superdag og kan skabe et godt show på den etape, der formentlig vil afgøre løbet. Set med danske øjne kan man dog glæde sig over, at Jesper Hansen med Chernetckiis exit nu burde kunne få lov at køre sin egen chance, og med den form, han viste i Italien, kunne der godt være en top 10 og fine WorldTour-point i vente for den danske klatrer, der ellers ikke har haft den bedste sæson.

Favoritterne

Efter en meget lang, langsom og mildt sagt kedelig etape kan vi forhåbentlig se frem til lidt mere action torsdag. I hvert fald byder tredje etape på de første stigninger i finalen, og samtidig burde den kortere distance inspirere til lidt mere offensiv kørsel. Vi burde dermed kunne se frem til mere underholdning, specielt på de to bakker til slut, som helt sikkert vil inspirere nogle af klatrerne til at teste formen forud for Selcuk-etapen.

Profilen kan se drabelig ud, men man skal imidlertid passe på med at overvurdere de to store hovedvejsstigninger i finalen. Samme afslutning er blevet benyttet hvert eneste år siden den store opgradering af løbet i 2008, og hvor det i de tidlige år ofte lykkedes et udbrud at holde hjem, har det ændret sig, efterhånden som feltet er blevet stærkere. Faktisk er etapen endt i en reduceret massespurt de seneste seks gange, og stigningerne har ikke engang været nok til at ryste sprintere som Mark Cavendish og Mark Renshaw, der begge har sejret. Vi skal helt tilbage til 2010 for at finde den seneste udbrudssejr, og selvom feltet ikke er skræmmende i en WorldTour-sammenhæng er det dog så stærkt, at det vil være ganske overraskende, hvis det kan lykkes for en gruppe at komme fri til slut.

Graden af udskilning afhænger naturligvis meget af vindretningen på stigningen, og her kan sprinterne glæde sig over, at der vil være modvind på begge bakker og på nedkørslen. De sidste kilometer favoriserer helt entydigt et felt over et udbrud, der ikke har mange chancer for at holde hjem på den store hovedvej. Samtidig må Sam Bennett have så megen tro på sig selv, at Bora vil gøre alt for at sikre sig en spurtafgørelse, og Edward Theuns har formentlig udset sig den hårdere finale som en ganske god chance. Derfor vil også Trek arbejde for en spurt, og det er meget tænkeligt, at også Wilier med Manuel Belletti, UAE med Simone Consonni og Caja Rural med Eduard Prades har tænkt sig at udnytte, at deres sprintere er ganske hårdføre. De vil samtidig formentlig gøre alt, hvad de kan, for i finalen at gøre det så hårdt som muligt for Bennett.

Den mere kuperede finale betyder, at vi kan forvente mere action fra start, og det vil formentlig tage lidt længere tid at få udbruddet etableret. Med så kort en distance vil de imidlertid næppe få megen snor af Bora og Trek, der igen kan ventes at lægge etapen i et jerngreb. Udbruddet vil med meget stor sandsynlighed blive kørt ind inden spurten, og da der ikke vil være megen vind er der heller ikke risiko for splittelse i den første del af etapen, der burde være helt ligetil.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

På de to stigninger i finalen vil vi formentlig se angreb fra klassementsrytterne, og vi vil blive overraskede, hvis ikke ryttere som Diego Ulissi, Francesco Gavazzi og Daniel Martinez er aktive i finalen. Selvom Bora og Trek ikke kommer med de bedste klatrehold, bør de dog på disse ret lette stigninger med modvind kunne holde tingene under kontrol, og det bør derfor for syvende gang i træk ende med en reduceret massespurt i Marmaris. Her venter til gengæld en meget teknisk finale med mange sving, hvor det er helt afgørende at have et godt lead-out, ligesom det naturligvis er en fordel at være en hårdfør type, der kan bevare friskheden efter en aggressiv finale.

Efter opvisningen på de første to etaper er det vanskeligt ikke igen at anse Sam Bennett som den store favorit. Ireren har vist sig at være den i særklasse hurtigste rytter, men han er faktisk også en ganske holdbare type - i hvert fald når han er i form. Han er en ganske klejn type, der fik sit store gennembrud ved at vinde en langt hårdere etape i Tour of Britain som U23-rytter, og selvom han ikke helt har vist det samme på professionelt niveau, burde stigninger, der ikke har kunnet ryste Cavendish, heller ikke kunne bringe Bennett i vanskeligheder. Ganske vist er han helt sikkert ikke i topform efter en længere pause, men niveauet er trods alt ikke dårligt. Modvinden vil hjælpe ham, og han bør være med hjem. Det store problem er, at han formentlig vil miste en del af sit tog, men det samme vil Trek, der består af nogle temmelig tunge fyre. Positionskampen vil være mindre intens, og han bør stadig have Aleksejs Saramotins, Gregor Mühlberger og Silvio Herklotz til at køre sig frem. Den tekniske finale er bestemt ikke ideel, men i et lille felt bør han være så langt fremme, at han kan bruge sin topfart til at sikre sig et hattrick.

Manden, der kan slå ham, er Edward Theuns. Ganske vist har belgieren som sagt været skuffet over sin spurtstyrke i de seneste løb, men han føler sig til gengæld fremragende på stigningerne. Derfor bør han have en bedre chance for at få ram på Bennett på denne hårdere etape. Samtidig er det helt sikkert til hans fordel, at finalen er meget teknisk. Han mister formentlig noget af toget på stigningen, men i hvert fald Jarlinson Pantano og Kiel Reijnen bør kunne sidde med i finalen, og derfor vil han med stor sandsynlighed igen have det bedste tog. I en så teknisk finale er det en stor fordel, og da Theuns formentlig vil være en af de mest friske sprintere, er der denne gang bedre mulighed for belgisk sejr.

I dag var UAE alt for uorganiserede i finalen, og det endte med, at Simone Consonni spurtede sig til en top 10. I morgen skal de igen beslutte sig for, om der skal satses på Consonni eller Marko Kump , men da sloveneren i dag ikke sad med feltet hjem, ser det ud til, at han er mærket af gårsdagens styrt. I forvejen er Consonni den mest holdbare af de to, og derfor må man formode, at det er italieneren, der får chancen. Han er en langt bedre klatrer end mange af sine sprinterrivaler og bør være friskere end de fleste. Hidtil har UAE ikke kunnet matche de bedste tog, men med deres mange gode klatrere kan de meget vel sidde i overtal i morgen. Federico Zurlo er en glimrende lead-out man, og derfor har Consonni denne gang en ganske god chance. Skulle Kump være kommet sig, er han dog et bedre bud, da også han klatrer glimrende og er hurtigere end sin holdkammerat.

Manuel Belletti har helt sikkert set frem til en etape, han tidligere har vundet. Han er på papiret en ganske holdbar sprinter, og selvom det i år har knebet ganske meget med formen, bør han være en af de sprintere, der drager fordel af bakkerne i finalen. I dag gjorde Wilier samtidig et glimrende arbejde for ham i finalen, og han har i Liam Bertazzo en lead-out man, der bare bliver bedre og bedre. Belletti er normalt god til at positionere sig, og derfor burde denne finale passe ham.

Vi glæder os til at se, om Riccardo Minali kan overleve stigningerne. Havde dette været tidligere på året, havde det været udelukket, men med det, han viste i Fourmies og Bruxelles, har han en reel chance. Han har vist, at han er en af de hurtigste i feltet, og som omtalt ovenfor er han blevet bedre til at positionere sig. Alligevel er finalen dog nok for teknisk og hård til, at han har de helt store vinderchancer.

Etapen burde passe bedre til Ahmet Örken, der netop har peget på 3. og 5. etape som de store mål i løbet. Han er nemlig en af de mere hårdføre sprintertyper, og derfor har han stor fordel af denne finale. Han viste i dag, at han har farten til at blande sig, men det er klart, at han er hæmmet af det relativt svage hold. Det vil imidlertid betyde mindre i et mere selektivt løb, og selvom han næppe vinder, er der derfor udsigt til et godt resultat.

Normalt vil etapen være en anelse for hård for Marco Benfatto, der ikke er den mest holdbare sprinter. Han har imidlertid vist aldeles fremragende form på det seneste og bekræftet sit store talent. Modvinden er en stor fordel for den unge italiener, der samtidig har et meget stærkt hold at klatrestærke ryttere, der kan køre lead-out. Kommer han med over, vil han formentlig have et af de bedste hold, og det er afgørende i denne finale. Ryger han af, vil man køre for Francesco Gavazzi, men han er ikke hurtig nok til at slå sprinterne.

Endelig vil også Eduard Prades og Jonas Koch helt sikkert drage fordel af den hårdere finale. De er begge i god form og meget hårdføre, men topfarten rækker ikke til sejr.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Edward Theuns, Simone Consonni

Outsidere: Marko Kump, Manuel Belletti, Riccardo Minali

Jokers: Ahmet Örken, Marco Benfatto, Eduard Prades, Jonas Koch, Francesco Gavazzi

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Modolos sejr i Marmaris fra sidste år her. Greipels sejr fra 2015 finder du her, og Cavendishs triumf fra 2014 findes her. Endelig kan du se Greipels første sejr fra 2013 her.