Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Vuelta a Andalucia

Optakt: 3. etape af Vuelta a Andalucia

17. februar 2023 13:25Foto: Sirotti

Tadej Pogacar leverede endnu en magtdemonstration og har således fortsat vundet på alle sine løbsdage i 2023. Han får endda en stor chance for at fortsætte succesen på 3. etape, der byder på endnu en velkendt puncheurfinale, men her truer kraftig sidevind med at skabe drama allerede forinden, ligesom en udbrudssejr også må regnes som en ganske sandsynlig mulighed.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Temaet for årets løb er puncheurfest. Det kommer til udtryk på tredjedagen, hvor der venter den anden ud af tre puncheurfinaler, som kommer lige i træk. Her vender feltet nemlig tilbage til en anden nyklassiker, nemlig den stejle mur i Alcala de los Gazules, hvor Tim Wellens sejrede i både 2018 og 2019. Dermed er det formentlig de samme ryttertyper, der vil skulle i aktion for anden dag i træk, og historien viser, at der også på denne dag kan være vigtige sekunder. Til gengæld er resten af etapen for løbet sjældent flad, og dermed er der lagt op til en uhyre eksplosiv afslutning på en tur hen langs den flade del af landet, der er kendt som den spanske stegepande.

 

Med en distance på 161,0 km er der tale om endnu en relativt kort etape, der fører feltet fra Alcala de Guadaira til Alcala de los Gazules. Startbyen er en sydøstlig forstad til storbyen Sevilla, der ligger i det helt flade område, der er kendt som den spanske stegepande. Derfor er det pandekagefladt, når man lægger ud med at køre mod sydvest ud gennem forstæderne, inden man drejer mod sydøst for at køre ad lange, lige og helt flade veje. Senere når man drejer mod syd for derefter at fortsætte mod sydøst og igen syd, bliver det en anelse mere kuperet, indtil man når frem til en lille bakke, på hvis top dagens eneste spurt kommer efter 90,9 meget lette kilometer.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Efter spurten går det videre mod syd ad en kort nedkørsel, inden det igen bliver ganske fladt, når man fortsætter mod syd ad lange lige veje, der kun afbrydes af to små bakker og nedkørsler. Det flade terræn afbrydes imidlertid kortvarigt, når man herefter drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Alto de Medina Sidonia (3,1 km, 5,8%), der stiger med 6-8% over de første 2 km, hvorefter den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 130,0 km.

 

En nedkørsel leder nu mod sydøst og nordøst, inden det igen bliver ganske fladt, når man kører mod øst og sydøst med retning mod målbyen. Her drejer man mod nord for at køre op ad den afsluttende kategori 3-stigning, der officielt stiger med 2,0%over 6,8 km, men reelt er der tale om to stigninger. Således stiger den første jævnt med 3,7% over 3,0 km, inden der venter en 2,6 km lang nedkørsel, hvorefter man rammer den sidste mur, der stiger med 10,7% over 1200 m. Den nedre del er den vanskeligste, da de første 500 m stiger med hele 14,7%, hvorefter den flader ud med 5,5% over de næste 500 m, inden den tager fat igen med 12,8% på den sidste del.

 

Man drejer skarpt med 6,8 km igen, hvorefter man følger en snoet vej frem til en rundkørsel, der kommer med 2000 m igen. Med 1800 m igen drejer man skarpt til venstre, hvorefter der følger to sving lige i træk med 1400 m og 1200 m igen, hvoraf det sidste leder ind på muren, som går ad en snoet vej frem til et sidste skarpt sving 400 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 1604 højdemeter.

 

Alcala de los Gazules har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, begge gange i dette løb og med præcis samme finale. Det var senest i 2019, hvor Tim Wellens sejrede med 5 sekunder ned til Jakob Fuglsang, Ion Izagirre og Jack Haig samt 9 sekunder ned til en gruppe på fem mand, og Wellens var også bedst ved første besøg i 2018, hvor han sejrede med 5 sekunder ned til Mikel Landa og 12 sekunder ned til Fuglsang på en dag, hvor kun otte mand var inden for 20 sekunder af hans tid.

 

 

 

 

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

 

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Efter nogle flotte dage kommer der et markant omslag i vejret, når de rammer den spanske stegepande. Det bliver varmt med temperaturer i startområdet på op til 21 grader og i målområdet 17 grader, men mens solen vil skinne begyndelsen vil der generelt kun være lidt sol. Vigtigst er dog den ekstremt voldsomme vind fra øst. Ved starten vil det blæse med en styrke på 26 km/t, men den vil bare tiltage, og i finalen taler vi styrker på intet mindre end 38-39 km/t. Det giver næsten direkte sidevind hele vejen ned til toppen af stigningen, hvorefter der vil være modvind frem til svinget med 6,8 km igen. Derfra vil der generelt være sidevind, indtil man får sidemedvind frem til svinget med 1,8 km igen. Derfra vil der primært være sidevind, dog med et medvindsstykke frem mod svinget med 400 m igen.

 

Favoritterne

Ikke uventet blev det til endnu en sejr til Tadej Pogacar, men det kunne sagtens være gået anderledes. Det så i hvert fald ud til, at UAE var klar til at lade udbruddet sejle hjem, og havde Bahrain ikke åbnet klassementsballet, kunne vi meget vel være endt med en udbrudssejr. Det har da også hele tiden stået klart, at det var udbrud mere end rivalerne, der stod i vejen for lutter Pogacar-sejre på de første fire etaper.

 

Kan Pogacar så fortsætte succesen? Ja, det kan han bestemt. Vi kender fredagens finale fra tidligere, og den minder utroligt meget om den, der blev benyttet i dag. Den er en smule længere, fordi den flader ud undervejs, men data minder meget om det, vi så i dag. Vi kender den også fra besøgene i 2018 og 2019, der begge blev vundet af Tim Wellens, og selvom det er en kort bakke, har den gjort overraskende store forskelle, ikke mindst i 2018, hvor bare otte mand holdt sig inden for 20 sekunder af den suveræne belgier, der begge gange har haft 5 sekunder ned til nr. 2. Muren er så stejl, at det er en sag for de mest eksplosive af klassementsrytterne, og Wellens er et godt billede på den ryttertype, der kan gøre det godt i denne afslutning, men det er tankevækkende, at det var en ren klatrer som Landa, der var hans nærmeste rival i 2018, og vi har også set folk som Jakob Fuglsang, Ion Izagirre og Jack Haig, der ikke er vanvittigt eksplosive, helt fremme.

 

Den store forandring fra dagens etape er fladlandet. Etapen er stort set helt flad, og det gør den langt lettere at kontrollere. Hvis UAE gerne vil vinde etapen, burde det kunne lade sig gøre, men spørgsmålet er, om de vil det. De skal også have kræfter til weekenden, der er meget kuperet, og jeg tror ikke nødvendigvis, at Pogacar har et behov for at virke alt for grådig. Omvendt har Wellens vundet de seneste to udgaver af etapen, og hvis holdet kunne give ham chancen for at gøre det igen, var det måske attraktivt.

 

Det er til gengæld tvivlsomt, om de får hjælp. Som vi så i dag, vil alle forsøge at ramme udbruddet, fordi de ved, at de er slået på stregen. Det fik til gengæld også den konsekvens, at Ineos og Intermarché kørte den første gruppe ind, og der er derfor en god chance for, at Pogacar kan få hjælp af de hold, der måtte have misset gruppen. Det er dog langt fra givet, og hvis UAE ikke er grådige, har udbruddet en ganske god chance for at holde hele vejen. Faktisk anser jeg det som ganske sandsynligt, at de sender Tim Wellens eller Alessandro Covi med som kontrollanter, for så kan de køre deres chance herfra.

 

Den afgørende faktor er vinden. Det bliver ekstremt blæsende, særligt i finalen, og de har sidevind hele vejen frem til toppen af den første stigning. I Spanien er der aldrig nogen garanti for, at det er åbent, men vi kører på den spanske stegepande, hvor der før har været sidevindskørsel i Vueltaen. Chancen for, at vi får sidevindsræs, er i hvert fald ganske reel.

 

Hvis det er tilfældet, bliver det svært for et udbrud. Splitter den, kommer udbrud meget ofte tilbage af sig selv, men selv hvis den ikke splitter, kan det blive så nervøst, at farten automatisk bliver for høj. Det er også et spørgsmål, hvordan det vil påvirke dannelsen af udbruddet. Logikken tilsiger, at det vil være rasende nervøst fra start, og det vil formentlig være helt umuligt at komme væk, før rytterne har fundet ud af, om det er farligt eller ej. Hvis roen sænker sig, kan et udbrud dannes, men så kan vi jo omvendt vente os en vild kamp for at komme afsted - og derfor kan det tage meget lang tid at få løbet til at sætte sig.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Hvis ikke sidevinden kommer i spil, tror jeg, at et udbrud har en meget god chance. UAE vil formentlig spare sig til weekenden - medmindre de gerne vil give Wellens chancen - og det er ikke sikkert, at vi ser hjælp fra de hold, der har misset udbruddet. Hvis til gengæld vi får et rigtigt sidevindsræs, har et udbrud næppe en chance. Så kan det godt være, at det går i sig selv, og at vi får samling, når de rammer modvinden med 30 km igen, men så er vi så tæt på mål, at vi formentlig får en afgørelse i feltet.

 

Med andre ord: med sidevindsræs tror jeg på feltet, og uden sidevindsræs tror jeg på udbruddet. Det hele vil blive bestemt af, hvor åbent det er, men min erfaring med sidevind i området er så gode, og terrænet er så åbent, at jeg vælger den optimistiske model med knald på og dermed også samling til sidst. Det kan så blive i et lille felt - og det vil være det mest sandsynligt - men det kan også blive i et stort felt, hvis den går i stå i modvinden til sidst.

 

Med det scenarium tror jeg på endnu en sejr til Tadej Pogacar. Nok er slovenerens hold ikke det mest sidevindsstærke, men i dette felt, der mest består af klatrere, kommer der fire mandage i en uge, inden de fanger Pogacar i vinden. Det vil derfor være yderst overraskende, hvis han bliver sat af - og så ringe er et hold med Tim Wellens, Alessandro Covi og Sjoed Bax i dette felt bestemt ikke - og hvis Pogacar først er i spil, når de rammer bakken, er der jo egentlig ikke så meget at skrive. Enric Mas gjorde modstand i dag, men sloveneren bekræftede, at der ikke er nogen, der slår ham, hvis han giver den gas på bakken til sidst. Det er uheld og et udbrud, der truer Pogacar. Hvis ikke de to faktorer kommer i spil, bliver hattricket en realitet.

 

Bemærk, at jeg skrev ”hvis han giver den gas på bakken”. Som i går vil jeg nemlig pege på Tim Wellens som nr. 2. Belgieren har vist flyvende form på det sidste, og han har som sagt vundet på denne bakke to gange. Det vil han elske at gøre igen, og får vi et samlet felt, vil jeg tro, at Pogacar lader ham køre sin chance. Det er klart, at Pogacar vil tage sejren, hvis Wellens ikke kan, men som belgieren er kørende nu, er det langt fra umuligt, at belgieren er stærk nok til at vinde igen i en finale, han kender til hudløshed. Holdet kunne også prøve med Alessandro Covi, men den er formentlig for svær for ham, og han får næppe chancen, og den passer ikke rigtigt til Rafal Majka eller George Bennett, der kun kan holde sig til.

 

Jeg vil pege på Enric Mas som nr. 3. I dag bekræftede han, at han er blevet ganske god i denne slags finaler, og da de er næsten identiske, kører han med om sejren igen denne gang. Det er en klar ulempe, at etapen med den flade indledning bliver mere eksplosiv, men når Landa er blevet nr. 2, burde det være en finale, hvor Mas kan begå sig helt i front, hvis han klarer positionskampen. Selvfølgelig slår han ikke Pogacar, men nu er præmissen jo, at jeg skal prøve at rangere rivalerne, og han var jo trods alt ikke lysår efter i dag. Han kan til gengæld være sårbar i sidevinden, men jeg er nu ret tryg ved folk som Ivan Garcia Cortina og Gonzalo Serrano. Holdet har imidlertid også en anden topkandidat i Ruben Guerreiro. Også han bør klare vinden, og finalen passer ham som fod i hose. Han har ikke imponeret hidtil, heller ikke i dag, men kommer han mere frisk frem til bunden, bør han kunne gøre det godt i denne afslutning. Det er også en god afslutning for Gonzalo Serrano, men med den form, han har nu, får han næppe chancen, og det samme gælder for den ellers velkørende Gorka Izagirre.

 

I dag bekræftede Santiago Buitrago, at han er god i denne slags finaler, og han vil formentlig igen være en af de store trusler mod Pogacar. I forhold til Mas har han også fordel af, at det bliver endnu mere eksplosivt, men til gengæld er han uhyre sårbar i vinden. Vi så i Saudi Tour, at han slet ikke mestrer disciplinen, og selvom han har to store klassikerfyre til at hjælpe sig, ligner han et sandsynligt offer. Han skal derfor have lidt held for at få chancen. Det synes også givet, at Matej Mohoric får lov at prøve, hvis det bliver samlet - det var i hvert fald meldingen inden løbet - men mens jeg tror, at han sagtens kan være med fremme, tvivler jeg på, at han kan vinde på disse procenter. Mikel Landa er tidligere blevet nr. 2 og vil også ende langt fremme, men han mangler eksplosiviteten til for alvor at være en trussel. Den eksplosivitet har Damiano Caruso mere af, og han er langt mere sikker i vinden, men han er først og fremmest hjælper for de to kaptajner, og det samme gælder for Jack Haig, der næppe heller har formen til at gentage sit resultat fra 2019.

 

Ineos bør ikke blive fanget i vinden og vil snarere forsøge at splitte det. Deres bedste bud er formentlig fortsat Tao Geoghegan Hart , for selvom han faldt sammen til sidst i dag, var det formentlig et udtryk for hans hårde jagt. I morgen vil han komme friskere frem til bunden, og så bør hans eksplosivitet sætte sig igennem. Jeg er også spændt på at se Jhonatan Narvaez. Han kom lidt til kort i sin gruppe, da de kørte op ad bakken i dag, men også han vil have glæde af, at det hele bliver mere eksplosivt til sidst. Han har i Var vist, at han er god på disse mure. Som Landa bør den velkørende Carlos Rodriguez ende helt fremme, men han kan ikke vinde i en finale som denne, og det kan heller ikke den stadig ikke flyvende Pavel Sivakov . Omar Fraile får ikke chancen, hvis det bliver samlet.

 

Jeg var begejstret for at se Dylan Teuns i dag. Belgieren var stærkeste mand i udbruddet, hvor han lavede alt arbejdet, og dermed er formen slet ikke så ringe endda. Israel-PT kommer med det et brølstærkt hold til sidevinden, hvor han har en stor fordel, og der står Teuns skrevet med flammeskrift på denne murfinale, hvor han bør ende helt fremme. Han synes dog at mangle lidt i forhold til sin allerbedste form. Vi så også o dag, at Nick Schultz er god i denne slags finaler, men han er ikke på niveau med sin holdkammerat, der er specialist. Den er for svær for Corbin Strong .

 

I dag bekræftede Andreas Kron også sin gode form, og han kom også stærkt op ad muren til sidst. Vi har som nævnt i går stadig til gode at se ham kæmpe med de bedste på denne slags procenter, men al logik tilsiger, at han bør være god i denne afslutning. I sidevinden bør han heller ikke få problemer, for her kommer Lotto med et brølstærkt hold. For formstærke Pascal Eenkhoorn er bakken for stejl.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Også Lorenzo Rota viste sin fine form i dag, og selvom man sidder med fornemmelsen af, at han stadig mangler noget, inden han er allerbedst, er han bestemt konkurrencedygtig. Han har også punchet til en finale som denne, men han kan ikke matche de allerbedste, slet ikke med sin nuværende form. Det er også en god afslutning for Georg Zimmermann. I dag var Rota synligt bedre, og det vil han også være i morgen, men en mere eksplosiv dag hjælper ham. De kan være sårbare i vinden, men Intermarché er stærke på den front. Finalen er for hård for Dion Smith og passer ikke Laurens Huys.

 

I dag bekræftede Matteo Sobrero, at han er god på disse mure, som han allerede viste det i Coppi e Bartali og Polen sidste år. Han vil være hjulpet af den lettere etape, men desværre ligner han et offer i sidevinden. Stigningen passer dårligt for Filippo Zana og Tsgabu Grmay.

 

Jeg er også ret spændt på Stefano Oldani og Axel Laurance. I dag betød den svære stigning, at de ikke kom med hjem, men i sidevinden er Alpecin meget stærke. De har en god chance for at overleve, og i denne mere eksplosive finale bør de kunne være langt fremme, selvom den nok er for stejl til, at vi vil se dem helt fremme, som vi så med Laurance på de stejle procenter i dag.

 

Astana skal prøve med Luis Leon Sanchez, da Samuele Battistella synes helt uden form, og Christian Scaroni kunne ligne et offer i vinden. Hos Burgos kan Jose Manuel Diaz klare det pænt, men han ligner et sikkert offer, hvis der bliver sidevind. Det er også den store trussel for den ellers velkørende Jefferson Cepeda , der er top 10-kandidat, hvis han kommer med hjem, og også Lorenzo Fortunato, Joan Bou og Igor Arrieta er sikre sidevindsofre, ligesom de ikke passer til stigningen. Den passer bedre til Gotzon Martin, men han sparer sig formentlig til jagt på bjergpoint. Vito Braet vil trods den gode form finde den for stejl og får det også svært i vinden. Finalen er god for Pierre Latour, men det står nu klart, at hans gode form er helt forsvundet, og end ikke et godt sidevindshold synes at kunne hjælpe ham.

 

Som sagt har et udbrud en meget god chance. Her vil mit bedste bud være Tim Wellens, for som vi så i dag, er det sandsynligt, at UAE vil sende ham afsted som kontrollant. Andre meget gode bud er Jhonatan Narvaez, Dylan Teuns, Andreas Kron, Ruben Guerreiro, Lorenzo Rota, Matej Mohoric, Nick Schultz, Matteo Sobrero, Georg Zimmermann, Omar Fraile, Pierre Latour, Gonzalo Serrano, Alessandro Covi, Gorka Izagirre, Axel Laurance, Stefano Oldani og Luis Leon Sanchez, der alle i den rette gruppe kan gøre det færdigt.

 

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at den eneste grund til, at jeg ikke peger på et udbrud, er udsigten til, mulig sidevindskørsel. Hvis der er for megen læ til, at det bliver farligt, tror jeg mest på en udbrudssejr.

 

OPDATERING: Grundet den kraftige vind er målet rykket 550 m længere ned ad målbakken.

 

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Tim Wellens, Enric Mas

Outsidere: Santiago Buitrago, Tao Geoghegan Hart, Dylan Teuns, Jhonatan Narvaez, Andreas Kron

Jokers: Ruben Guerreiro, Lorenzo Rota, Matej Mohoric, Carlos Rodriguez, Mikel Landa, Damiano Caruso, Nick Schultz, Matteo Sobrero, Georg Zimmermann, Jack Haig, Pavel Sivakov, Axel Laurance, Stefano Oldani

 

Kandidater til et udbrud: Tim Wellens, Jhonatan Narvaez, Dylan Teuns, Andreas Kron, Ruben Guerreiro, Lorenzo Rota, Matej Mohoric, Nick Schultz, Matteo Sobrero, Georg Zimmermann, Omar Fraile, Pierre Latour, Gonzalo Serrano, Alessandro Covi, Gorka Izagirre, Axel Laurance, Stefano Oldani, Luis Leon Sanchez

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tim Wellens’ sejre fra 2019 og 2018.

 

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Tadej Pogacar
Tim Wellens, Enric Mas
Santiago Buitrago, Tao Geoghegan Hart, Dylan Teuns, Jhonatan Narvaez, Andreas Kron
Ruben Guerreiro, Lorenzo Rota, Matej Mohoric, Carlos Rodriguez, Mikel Landa, Damiano Caruso, Nick Schultz, Matteo Sobrero, Georg Zimmermann, Jack Haig, Pavel Sivakov, Axel Laurance, Stefano Oldani
Jefferson Cepeda, Pierre Latour, Gorka Izagirre, Gonzalo Serrano, Alessandro Covi, Rafal Majka, George Bennett, Jose Manuel Diaz, Gotzon Martin, Luis Leon Sanchez, Lorenzo Fortunato, Joan Bou, Laurens Huys, Tsgabu Grmay, Filippo Zana, Christian Scaroni, Igor Arrieta, Omar Fraile, Corbin Strong, Vito Braet
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a Andalucia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?