Optakt: 3. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Mens Touren ofte er forsigtige med at give rytterne alt for voldsomme udfordringer tidligt i løbet, forholder det sig helt anderledes med Vueltaen. Her er man aldrig bange for at teste rytternes bjergben fra start, og det gælder bestemt også i årets udgave. Der venter nemlig en sand perle allerede på 3. etape, hvor rytterne kan se frem til det første klassementsslag på Picon Blanco-stigningen, der i de seneste år allerede er blevet en klassiker i Vuelta a Burgos og nu gør en længe ventet Vuelta-debut. Nok er det meste af etapen flad, men det frygtede bjerg er rigeligt stejlt til allerede på tredjedagen at give os klar besked om, hvem der er kommet til Spanien for at køre med om sejren

Med en distance på hele 202,8 km er der tale om en for Vueltaen meget lang etape, der fører feltet fra Santo Domingo de Silos til toppen af Picon Blanco i udkanten af Espinosa de los Monteros. Startbyen ligger i et kuperet naturområde, og det går derfor op og ned, når man lægger ud med at køre mod øst og nordøst via nogle mindre bakker, inden man drejer mod nordvest for at passere kategori 3-stigningen Puerto del Manquillo (7,2 km, 4,3%), der er en helt jævn stigning med top efter 39,2 km. Herfra går det videre mod nordvest ad et let faldende stykke, som senere fortsætter mod øst og nord, kun afbrudt af en lille bakke med top efter 65,0 km, inden man når frem til Belorado efter 87,6 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Herfra fortsætter man mod nord op ad en lille bakke, inden man drejer mod nordvest via en nedkørsel, men derefter er det stort set helt fladt, mens man fortsætter ad en næsten lige vej videre mod nordvest. Senere snor man sig lidt mod nord, inden man atter rammer en lige vej, der fører mod nordvest frem til dagens spurt, der kommer efter 166,6 km. Herfra kører man kortvarigt igennem fladlandet mod vest og nordøst frem mod finalen.

Den indledes, når man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Puerto de Bocos (2,8 km, 6,3%), der er relativt ujævn med en kilometer med 8,8% på den nedre del af stigningen, inden den flader ud nær toppen, som rundes efter 182,8 km i forbindelse med en bonusspurt. Herfra resterer 18,0 km, der indledes med en kort nedkørsel, som fører mod nordøst og nord, inden det går mod nordvest af en let stigende og flad vej. Den leder direkte frem til bunden af kategori 1-stigningen Alto de Picon Blanco (7,6 km, 9,3%, max. 18%), der bestiges fra syd og har mål på toppen. Der er tale om en uhyre jævn stigning, som starter lidt blødere ud med 6-9% over de første 3 km, men over de sidste knap 5 km stiger stabilt med 9-11% hele vejen frem til toppen med et maksimum på 18% med 600 m til stregen. Det går ad en stort set helt lige vej, der første afbrydes af to hårnålesving med 500 m igen, inden der er et sidste skarpt sving med 140 m tilbage.

Etapen byder på i alt 2787 højdemeter.

Picon Blanco gjorde debut i et stort cykelløb i Vuelta a Burgos i 2017, hvor Mikel Landa sejrede med hhv. 9 og 41 sekunder ned til David de la Cruz og Enric Mas. I 2018 var vi vidner til en fantastisk colombiansk duel mellem Miguel Angel Lopez og Ivan Ramiro Sosa, hvor det var Astana-rytteren, som var hurtigst i spurten, inden De la Cruz og Merhawi Kudus nåede toppen 32 sekunder senere. I 2019 var den forsvarende vinder Sosa i særklasse, da han nåede mål i ensom majestæt 17 sekunder før Oscar Rodriguez og 24 sekunder før Antonio Pedrero, og lige så suveræn var Remco Evenepoel i 2020, da han sejrede med 18 sekunder ned til George Bennett og 32 sekunder ned til Mikel Landa.  I årets Vuelta a Burgos havde de mål efter en nedkørsel, og her vandt Romain Bardet solo efter at være kørt væk på stigningen, og han nåede mål 39 sekunder inden en forfølgergruppe bestående af Domenico Pozzovivo, Mikel Landa og Mikel Nieve.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

I disse dage taler alle om den stegende hede på Den Iberiske Halvø, men den forsvinder helt til mandagen. Faktisk vil det regne på Picon Blanco i nat, og selvom der i morgen kun vil være få skyer, vil temperaturen ved start blot være 37 grader og for bunden af stigningen kun 17 grader! Fra start vil det blæse let med 11 km/t fra nordnordøst. Den vil gradvist tiltage til en maksimumsstyrke på 18 km/t midtvejs på etapen og dreje til en nordlig retning og siden aftage en anelse (til ca. 16km/t), stadig fra en nordlig retning. Det giver mod- og sidemodvind hele dagen, dog med et kort sidevindsstykke lige efter spurten. Der vil være direkte modvind på de to sene stigninger, idet man dog får sidevind på den sidste kilometer.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Analyse af 2. etape

Du kan læse analysen af 2. etape her.

Favoritterne

I Giroen og særligt i Touren kan man af og til tillade sig at møde op uden at være flyvende. I de to andre grand tours kan man være heldig, at ruten er designet, så de første alvorlige bjergafslutninger først kommer relativt langt henne i løbet, når arrangørerne med et ønske om ikke at kvæle spændingen for tidligt ofte forsøger at undgå alt for svære bjerge i løbets indledningen.

Den luksus har man meget sjældent i Vueltaen. Den varierede spanske geografi, der byder på svære stigninger i stort set hele landet, er selvfølgelig en væsentlig årsag, der muliggør et sådant rutedesign, men løbsdirektør Javier Guillen er heller aldrig bange for at udfordre rytterne fra start. Derfor finder man næsten altid meget svære bjergfinaler også i løbets første uge, og rytterne tvinges derfor til at være klar fra start.

Det gælder bestemt også i år. Ganske vist er de to første uger samlet set lidt blødere, end man ofte ser det, men det er lidt af en mundfuld, man møder allerede på tredjedagen. Nej, 3. etape har ikke mange bjerge og højdemeter, og nej, Picon Blanco er ikke nogen lang stigning, men det er ikke et bjerg, man bruger til at køre sig varm på. Man behøver blot at se på resultaterne fra de fem besøg i Vuelta a Burgos for at forstå, at det med sine konstante og stejle procenter har potentiale til at gøre betydelig skade.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Alligevel vil afstandene nok ikke være som i Burgos. Der er forskel på et ugelangt etapeløb med to bjergetaper og en grand tour, hvor den første bjergetape altid køres med håndbremsen trukket en anelse. På dette tidspunkt i løbet er det stadig vigtigt at huske, at kræfterne skal række helt ind i september, ligesom alle altid er lidt usikre på, hvor de står.

Derfor er det kun sjældent, at første bjergetape bliver det helt store festfyrværkeri, men det sker. Chris Froome havde som bekendt for vane at køre alle midt over på Tourens første bjergetape, og alle kan vist huske, hvad Tadej Pogacar gjorde på Tourens første bjergetape i år. Også i Vueltaen har vi haft nogle flotte åbningsbjerge, som eksempelvis i 2019, hvor Miguel Angel Lopez gjorde noget ret uhørt, da han kørte fra en ganske vist temmelig konservativt kørende Primoz Roglic på Javalambre, der faktisk minder utroligt meget om Picon Blanco.

Den etape huskes dog mest for noget. Et nærmest rystende passivt felt lod verdens svageste udbrud køre hele vejen til mål, så Angel Madrazo kunne tage nyere grand tour-histories billigste bjergetapesejr, og det viser, at man aldrig skal udelukke, at et udbrud holder hjem. Netop fordi favoritterne er lidt usikre på, hvor de står, ser man ofte, at ingen for alvor tør sende deres hold til fronten.

Derfor skal man også være åben over for muligheden for, at et udbrud holder hjem i morgen. Roglic plejer ganske vist at være ret fokuseret på ikke at afgive førertrøjen frivilligt, men i går åbnede han døren for at gøre det alligevel. Om det bare er spil for galleriet, er dog svært at sige. Det vil ligne stadig ligne ham dårligt at løsne grebet, men han og Jumbo fik sig også en øjenåbner i Touren i 2020, hvor de lagde løbet i et jerngreb og endte med faktisk at køre Pogacars løb. Det kan sagtens være, at de denne gang vil løsne grebet.

Er der så andre hold, der vil jagte? Det er ikke givet. Normalt ville Ineos og Bahrain være de indlysende kandidater, men det er ikke så givet. Briterne må være meget i tvivl om, hvor Egan Bernal og Richard Carapaz står, og måske vil de gerne igennem den første bjergtest, inden de finder ud af, hvordan løbet skal gribes an. Mikel Landa har sagt, at han grundet sit Giro-styrt helst skal igennem den første uge uden at tabe tid, og derfor er det ikke oplagt, at han vil jagte en etapesejr allerede nu. I sidste ende risikerer de nemlig alle at forære 10 bonussekunder til Roglic, der som altid er startet sit løb som lyn og torden.

Der kan dog være andre kandidater også. Movistar må have tanket meget selvtillid i går, og dette er vel det nærmeste, vi kommer en form for hjemmebaneetape i et løb, hvor vi ikke kommer til Navarra-regionen. Derudover er det et bjerg, hvor Lopez tidligere har vundet, og hvis han styrkede sin optimisme i går, er det sikkert en sejr, han gerne vil gentage.

Der er også andre. Romain Bardet vandt på bjerget for under to uger siden - ganske vist dog efter en nedkørsel - og han må være sprængfyldt med selvtillid efter at have kørt sit livs enkeltstart. Derudover må Hugh Carthy også være revanchelysten efter en katastrofal start på løbet og med tro på sig selv efter sejren i Burgos, og endelig kan man aldrig udelukke, at Aleksandr Vlasov og Astana vil noget efter en lovende start på løbet.

Med andre ord er der ganske mange kandidater til at jagte. Jeg tror stadig, at det mest sandsynlige er, at Roglic gerne vil udnytte sin gode form til at tage en tidlig sejr og styrke sin position, men hvis Jumbo smider håndklædet i ringen, bør der være andre, der vil tage fat. Ovenfor er givet fire kandidater, Ineos er bestemt også stadig en mulighed, hvis Bernal, Carapaz og Adam Yates føler sig klar, og man ved aldrig med Landa, der i Burgos også meldte ud, at han bare skulle træne, men alligevel lod Bahrain dominere alle bjergetaper. Det er trods alt en ret let modvindsetape, som ikke kræver for meget at kontrollere, og der venter endda nogle nemme dage herefter.

Jeg tror faktisk heller ikke, at der bliver nogen stor kamp om at ramme udbruddet. Det gør der næsten aldrig på Vueltaens første bjergetape, og det famøse Madrazo-udbrud kørte også fra km 0. Alle regner med, at favoritterne kontrollerer, og derfor tror jeg, at et lille og ufarligt udbrud kører med det samme. Derefter vil Jumbo tage over, og så må vi, om andre vil hjælpe. Som sagt tror jeg på, at vi får samling. Hvis ikke, kan det meget vel ende i samme bizarre situation som i 2019, hvor det vil være et ret svagt wildcardudbrud, der udnytter de store holds pokerspil til at køre om sejren.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

I morgen blæser det faktisk op på højsletten, men det er på den sydlige del. Mod nord i bjergene vil vinden ikke være alt for kraftig, og der er næsten tale om en fuld modvindsetape. Der kommet kun et kortvarigt farligt sidevindsstykke efter spurten, men her vil vinden næppe være stærk nok, når man derefter drejer direkte ind i modvind igen. Det skal i øvrigt blive interessant at se, om der er point at køre om for sprinterne i den indlagte spurt, hvor der er ganske mange point at tage, men kun til top 5, hvorfor udbruddet kan ende med at løbe med det hele.

Når vi kommer til Alto de Bocos får vi svaret på, om der er nogen, der vil lægge pres. De mest indlysende kandidater Movistar og Ineos, men det er også muligt, at Landa skifter mening, og at vi ser Bahrain tage initiativ. Nedkørslen er slet ikke teknisk og derfor ufarlig, og med modvind vil udskilningen næppe være alt for stor inden bjerget. Det er også værd at bemærke, at de vanvittige temperaturer forsvinder som dug for solen, og at der faktisk venter temperaturer på niveau med dem, vi har i Danmark. Varmen bliver derfor slet ikke et issue.

Som sagt kender vi efterhånden Picon Blanco til hudløshed. I tre af de fire udgaver med mål på toppen har vi set suveræne solosejre, og det fortæller alt om, hvor vanskeligt og stejlt et bjerg der er tale om. Det er dog også en ret kortvarig og eksplosiv finale, og selvom den er stejl, er det ikke et perfekt bjerg for dieselklatrerne. Det har dog ikke forhindret folk som Landa, Lopez og Ivan Ramiro Sosa i at vinde der.

Desværre tror jeg, at den ret hårde modvind bliver en væsentlig faktor trods de stejle procenter. I Burgos havde vi samme vindretning, og her talte de alle om, at den var så dræbende, at angrebene måtte vente til allersidst, hvor først Bardet og siden Landa gjorde forskellen. Det viser, at det sagtens kan lade sig gøre at splitte feltet, også i modvind, men det betyder formentlig også, at vi skal vente nogen tid, inden det sker.

Derfor regner jeg med, at vi mest af alt vil se tempokørsel på bjerget. Det kan komme fra Jumbo og fra Ineos, og det kan komme fra Movistar, der dog grundet et generelt ret tungt hold skal vente længe, og Bahrain, hvis Landa skifter mening. Derefter regner jeg med, at vi får et opgør mellem favoritterne, men det bliver først på de sidste kilometer. Modvinden vil gøre det hele endnu mere eksplosivt og betyde, at chancen for en spurt blandt et par mand, som da Lopez og Sosa spurtede i 2018, er relativt stor.

Det er perfekt for Roglic, og det vil derfor være helt oplagt for Jumbo at bruge formstærke Sepp Kuss til at sætte sloveneren op til en eksplosiv finale på samme måde, som de gjorde i næsten alle Tourens bjergfinaler sidste år. Jeg udelukker dog ikke, at Jumbo kunne finde på at bryde det klassiske mønster og lade Kuss angribe. Det gjorde de faktisk på første bjergetape sidste år, og det kunne tvinge de andre til at jagte.

Normalt vil stærkeste mand vinde i denne finale, men det kan også blive en outsider. Modvinden kan betyde, at det selv for Roglic kan være svært at gøre en forskel, og hvis Kuss har en af sine mange offdays, kan han relativt let isoleres. Sker det, kan han angribes på skift, og så vil en af de knap så store favoritter måske kunne overraske. Men på Picon Blanco vinder man ikke, hvis ikke man er en af de allerstærkeste.

Jeg tror dog, at det er taktik, der skal til, hvis Primoz Roglic skal slås. I forvejen har han i de seneste sæsoner været nærmest umulig at sætte på en stigning, særligt når han kommer blæsende ud efter en pause. Denne stigning er kort og relativt stejl og dermed skabt til en eksplosiv fyr, der er god på stejle procenter. Modvinden gør det endnu mere eksplosivt og dermed blot endnu bedre for Roglic, og hvis den betyder, at det ender i en spurt, er han også den hurtigste af favoritterne. Med andre ord er det svært at forestille sig en bedre finale for ham, og han viste i går, at han helt som vanligt er brandvarm fra start.

Problemet er taktikken, og med modvind kan han få problemer med at åbne tidligt, hvis Kuss har en offday, og han isoleres. Det er derfor ikke helt givet, at det kan holdes samlet, hvis han ender med at være alene mod en hær fra Ineos, Bahrain og Movistar. Kuss’ fabelagtige kørsel i går gør det dog svært at tro, at amerikaneren er helt væk, og medmindre de eksperimenterer med taktikken som foreslået ovenfor, vil heg tro, at de er stærke nok til at sætte Roglic i scene, så han enten kan vinde en spurt eller komme med en vild forcering på de sidste 2 km, som han gjorde i den vilde duel med Carapaz på Moncalvillo sidste år. Med den styrke, han viste i går, bliver Roglic meget svær at slå, hvis ikke det taktisk glider ham af hænde.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Adam Yates viser sig som bedste mand fra Ineos. Ganske vist var også han meget skuffende i Burgos, men meget taler for, at det skyldtes styrtet. Han sluttede nemlig stærkt af som arbejdshest for Sivakov på Lagunas de Neila, og vi så også til OL, at hans form var glimrende. Han havde en offday i San Sebastian, men det skyldtes formentlig kulden og regnen, for de gode ben fra Tokyo var næppe forsvundet i mellemtiden. I går var han også næsthurtigst af favoritterne på bakken, og det tyder altså på, at formen er god.

Stigningen er skabt til Yates. Det er denne form for korte, stejle stigninger, han elsker allermest, og han har det perfekte punch til at gøre forskellen. Som bekendt var det ham, der satte Roglic på en mur i Tirreno i 2019, og selvom han i år ikke har været helt så flyvende som dengang, var han stadig stærk i februar og marts. Han har forsøgt at time formen til dette løb, og han er helt frisk og altid flyvende, når han kommer til start i en sådan tilstand. Kan Ineos isolere Roglic, er det formentlig også Yates, han helst vil lade køre, og derfor ligner han det bedste bud Ineos-etapesejr.

En rytter, der efterlod et stærkere indtryk i går end først antaget, er Richard Carapaz. I første omgang fik vi nemlig ikke hans mellemtid, men det viste sig, at han på bakken blandt favoritterne kun var overgået af Roglic, Yates og Jack Haig. Det vidner om, at han stadig er i form, men det kan ikke undre. Udfordringen for Carapaz bliver ikke at køre stærkt fra start, men at holde dampen oppe hele vejen. Vi har ofte set, at Tour-ryttere starter Vueltaen som lyn og torden, og gårsdagens ridt kunne indikere, at Carapaz er klar til at fortsætte den trend. Også han er ganske god på disse eksplosive stigninger, som han viste i sin vilde duel med Roglic på Moncalvillo, men også han skal formentlig vinde på taktik og en udnyttelse af Ineos’ overtal. Her vil han formentlig være ganske overvåget af sloveneren, men næppe så meget som Bernal. Samtidig er Carapaz en konge til at udse sig momenter til at snige sig væk, som han har gjort i Giroen, Polen og senest ved OL. Med de ben, han viste i går, har han potentiale for at gøre det igen.

Det spændende bud er Sepp Kuss. Som sagt spillede Jumbo ham overraskende ud på 1. etape sidste år, og det er bestemt ikke umuligt, at det sker igen. Det vil være fint i tråd med, at hollænderne har sagt, at de vil være mindre kontrollerende, og vi så jo i går, hvor Kuss var allerhurtigst på stigningen - også hurtigere end dem, der gik efter bjergtrøjen og kørte på almindelig cykel - at han er flyvende lige nu. Det er bestemt ikke svært at se, at han kan få lov at snige sig væk, for hvem skal jagte, hvis han slår hullet? Ineos har næsten kun kaptajner, og hvis ikke Alejandro Valverde er fremme, har Movistar det samme. Bahrain har en hel hær, men hvem er stærke nok til at køre Kuss ind? Ikke mange! Hvis Jumbo tør eksperimentere, som de gjorde sidste år, tror jeg, at Kuss vinder etapen!

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Jeg vover pelsen at pege på Miguel Angel Lopez som nr. 5. Det er klart, at det ikke er et indlysende valg, når man ser på, hvordan han har kørt i Touren, og husker på, at hans maj og juni heller ikke var skræmmende. Hans enkeltstart i går kunne dog tyde på, at han er ved at komme sig, og han burde være ganske velforberedt. Grundet det tidlige kollaps kunne han bruge Touren som ren træning til dette løb, og han skippede derefter OL for at satse 100% på at være klar her. Vi så som sagt i 2019, at han lagde ud med faktisk at køre fra Roglic på Javalambre, der minder meget om denne stigning, og han var som bekendt den eneste, der i bjergene satte Roglic i sidste års Tour - en bedrift, heller ikke Pogacar magtede.

Det vidner om, at Lopez har et tårnhøjt topniveau, og hans enkeltstart giver mig en tro på, at han kan nærme sig en start som i 2019. Han har været så svingende i år, at han kan falde helt igennem, men rammer han dagen står han stærkt på et bjerg, hvor han tidligere har vundet. Samtidig frygter Roglic utvivlsomt Ineos mere end noget andet, og jeg tror derfor, at han vil være mindre bekymret ved at lade Lopez køre, hvis han er isoleret. Det kan give Movistar noget meget tiltrængt tidlig succes på hjemmebane.

Som jeg skrev i gårsdagens analyse, håber jeg, at Romain Bardet har søgt patent på den opskrift, han har benyttet over sommeren. Franskmanden er slet og ret flyvende lige nu. For under to uger siden var han i særklasse bedste mand på dette bjerg, og i går kørte han sit livs enkeltstart med en stærk tid også på stigningen. Lige nu ser vi den bedste Bardet, vi har set siden 2018, men det er også klart, at selv en flyvende Bardet ikke er bedst i dette selskab. Til gengæld er han i dag at regne som en underdog, som Roglic næppe frygter voldsomt, og hvis han får et par sekunder, lever sloveneren nok med det. Bardet har både formen og den rette opportunisme til at gribe ud efter lykken, og DSMs kørsel i dag vidner om, at han tror ufatteligt meget på sig selv lige nu.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Selvfølgelig er man nødt til at pege på Egan Bernal, men det kan blive svært at vinde. Han er utvivlsomt løbets næstbedste klatrer, og hvis han starter løbet med samme bravur, som han gjorde i Giroen, skal Roglic stå tidligt op for at slå ham. Problemet er bare, at han ikke synes på toppen. Han havde som bekendt en temmelig skuffende optræden i Burgos, og hans svage kørsel på bakken i går var ikke opløftende. Noget tyder umiddelbart på, at vi skal se et mønster som i Touren i 2019, hvor han kørte sig op undervejs, og ikke som i Giroen, og hvis det er tilfældet, ender Bernal næppe som nr. 2, heller ikke hvis Roglic vinder.

En eksplosiv finale er dog slet ikke så ringe for manden, der knuste al modstand på Campo Felice tidligere i år, og han har masser af punch og hurtighed. Modvinden er ikke til hans fordel mod den endnu mere eksplosive Roglic, men skal man pege på en mand, der kan slå Roglic mand mod mand, er det Bernal. Desværre tror jeg kun, at formen måske kan række senere i løbet, men med Giro-form kan det lade sig gøre. Hans store problem er bare, at det skal ske i en direkte duel, fordi han ikke får skyggen af frihed. Det gør ham til en knap så sandsynlig vinder, selvom han er stærk.

En meget stærk outsider er Jack Haig. Desværre finder vi aldrig ud af, hvordan hans Tour var gået, hvis ikke han var røget i asfalten, men han så skæmmende stærk ud i starten i eksplosive finaler, der ikke passede ham. I forvejen var han flyvende i Dauphiné, og det vidner om, at han endelig er klar til at indfri sit enorme potentiale. Forud for løbet troede jeg slet ikke på ham, da han var så forslået, at han måtte droppe OL, men noget tyder på, at han er flyvende. I går kørte han op ad stigningen i samme tid som Yates og blandt favoritterne kun overgået af Roglic. For en fyr som ham er det et vanvittigt resultat, og så kan han jo være uhyggelig i en finale, der passer ham bedre. Den er ikke ideel, men han er en mand, Roglic vil lade køre - også fordi han tabte tid i dag. Spørgsmålet er, om Landa giver ham lov, men mens baskeren kommer sig og kører afventende, vil det ligne ham dårligt, hvis ikke han bruger sig hold til at mærke rivalerne og sætte dem under pres, som vi så det i Burgos, hvor han sendte Padun i offensiven.

En anden rytter, der gjorde det godt i går, var Enric Mas. Spanieren er ellers kendt som en langsom starter, men sidste år, hvor han også kom fra Touren, startede han også som lyn og torden. Noget tyder på, at det samme gør sig gældende nu, og når Mas kører så stærkt på en eksplosiv stigning, må han slet og ret være flyvende. Desværre passer denne eksplosive stigning ham ikke alt for godt, selvom han tidligere har gjort det godt her, men til gengæld er han stadig at regne som en underdog efter nogle år, hvor han ikke rigtigt har været tæt på et grand tour-podium. Movistar er helt sikkert friske på at udnytte overtallet til at angribe på skift, og Mas frygtes nok mindre end Lopez. Formen synes i hvert fald fremragende.

Hvor står Hugh Carthy? Gårsdagens præstation var bestemt ikke opløftende, og hans tidstab gjorde det ikke bedre. Også fordi han var så skidt kørende på dette bjerg i Burgos, er det svært at have indtryk af, at han er på toppen, men som bekendt fandt han pludselig de gode ben på Lagunas de Neila. Gårsdagens eksplosive stigning passede ham ikke, og han bør trods alt være betydeligt bedre her. Denne modvindsstigning passer ham heller ikke, men det gjorde Lagunas de Neila overhovedet ikke, og her vandt han alligevel. Carthy er ved at udvikle sig til en specialist på stejle procenter, og hans store tidstab giver ham nu noget frihed. Hans kørsel i Burgos og i går betyder, at han sagtens kan skuffe fælt, men omvendt viser Burgos også, at han pludselig kan være flyvende.

Det var opløftende at se Aleksandr Vlasov i går. Efter et svagt indtryk både ved OL og i Burgos satte han en af de bedste tider på en eksplosiv stigning, der slet ikke passer ham. Det tyder på, at han måske har timet formen ganske fremragende, og vi ved, at hans topniveau er et af de højeste. Vi så på Angliru, at han har det godt på stejle procenter, men desværre er dette for eksplosivt for spurtsvage Vlasov. Ligesom alle andre skal han dog vinde på taktik, og her er han en herligt aggressiv rytter, der ikke er bange for at gribe ud efter lykken. Problemet er, at han er lidt for velplaceret i klassementet til måske at få den rette frihed, men det er til gengæld til hans fordel, at han ikke kører for et af de fire stærke hold. Derfor regnes han stadig som lidt af en outsider, og selvom han stadig har til gode at bevise sin form, er gårsdagens resultat så lovende, at det er muligt, at han har fundet den nu.

Som bekendt har jeg store forventninger til Mikel Landa i dette løb, men det er først i den svære tredje uge, at han ventes at være flyvende. Han har selv sagt, at den første uge handler om overlevelse, fordi hans optakt ikke har været ideel, og derfor tror jeg, at han i morgen vil lægge en dæmper på angrebslysten. Det ligner ham ikke, men vi vil næppe se Landa i en stor offensiv i en modvind, der kan ende med at dræbe ham og koste dyrt. Alligevel udelukker jeg ham ikke. Landa er ikke typen, der har let ved at holde sig i ro, og hans kørsel på dette bjerg i Burgos var altså ganske lovende, da han sluttede med at køre fra feltet sammen med Domenico Pozzovivo. Han er formentlig endnu bedre nu, og jeg tror, at han er betydeligt bedre, end han giver udtryk for. Spørgsmålet er bare, om han er god nok til at vinde. Hvis han bare kører ”ulandask” og defensivt, sker det i hvert fald ikke.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg mener om Damiano Caruso. Hans kørsel i går var pæn, men ikke prangende, men med alderen er han også blevet lidt af en dieselmotor. Hans optakt minder utroligt meget om det, vi så i Giroen, hvor han i Romandiet var pæn, men ikke prangende. Alligevel var han skarp fra første fløjt, da det gjaldt, og det kan han meget vel være igen denne gang. Hans præcise rolle er stadig lidt uklar, men han gav i Italien udtryk for, at han har fornyede ambitioner, og selvom Landa er nr. 1, skal han formentlig holdes inde så længe som muligt. Hvis Landa er frisk på at sætte rivalerne under pres, er Caruso nok stadig så meget en underdog, at de ikke nødvendigvis jagter ham med det samme.

Den store vinder på modvinden er Alejandro Valverde. Ganske vist har han for første gang nogensinde lagt klassementet på hylden og erklæret sig som ren hjælper, men lad os nu se i morgen. Denne korte, eksplosive stigning passer ham ganske glimrende, og hvis modvinden gør det hele meget eksplosivt, er han i spil. Lige nu hælder jeg nok mest til, at et knap så stærkt Movistar-hold vil bruge ham, som de har gjort meget i år, nemlig til at lægge pres på, men skulle han få sin chance, kan han måske vinde i et defensivt løb. De dage, hvor han kan slå Roglic i en spurt, er nok ovre, men han er ikke længere en trussel, og han har gjort det ganske klart, at han kommer til løbet med en klar ambition om at vinde en etape.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Bahrains sidste kort er Mark Padun, og han synes generelt at nyde nogen frihed. Det så vi i Burgos, hvor han var klart beskyttet, og noget tyder på, at de er spændte på at se, hvad han kan udrette her. Desværre bekræftede Burgos også det mønster, der efterhånden er ret markant, nemlig at han først finder benene efter nogle dage, og selvom gårsdagens etape ikke passede ham, var han ikke just flyvende i går. I forvejen har han trods et fint Burgos stadig til gode at nå de samme højder som i Dauphiné, men vi så til gengæld også, at han nu skal regnes stabilt som en af de stærkeste med potentiale til at gøre det færdigt. Dagens tidstab vil kunne give ham lidt frihed, hvis Landa er frisk på at sætte de andre under pres.

Hvis han var startet som i Giroen, havde Giulio Ciccone været en af mine store favoritter. Han er nemlig ganske god på denne form for eksplosive stigninger, og i Giroen var han i den første uge den eneste, der bød Bernal op til dans på alle bjergetaper. Problemet er bare, at han ikke virker flyvende. I går var han decideret langsom på bakken, hvor han kun satte 109. hurtigste tid, og i Getxo var han bestemt heller ikke overbevisende. Min fornemmelse er, at han ikke helt har ramt den denne gang, men omvendt er Ciccone også en snyder. Han er nemlig så svingende, at hans gode form kan dukke op ud af det blå. Har han alligevel sine Giro-ben, kommer han meget langt.

Er Guillaume Martin kommet godt ud af Touren? Det kunne se sådan ud. I hvert fald kørte han en fornem tid på bakken i går, og som sagt er det ret almindeligt, at Tour-ryttere starter som lyn og torden. Martin har ret meget punch, og denne form for finale burde ikke passe ham helt dårligt. Desværre har han aldrig fundet sidste års niveau, men vi ved også, hvor fremragende han var i august 2020. Hvis Touren har bragt ham nærmere det niveau, vi har savnet, vil han være en af de stærkeste, og da han stadig er en total underdog, er det næppe ham, Roglic frygter mest.

Jeg er ret spændt på at se Ag2r-duoen Clement Champoussin og Geoffrey Bouchard. Champoussin har skuffet fælt siden begyndelsen af marts, men han har også været ramt af sygdom. I Ain viste han endelig livstegn igen, og i går kørte han sit livs enkeltstart. Vi ved fra februar, hvor han sammen med Bernal var bedste mand i Laigueglia, at hans potentiale er enormt, og vi så på 3. etape sidste år, at han ikke er bange for at snige sig væk i finalerne. I Ain manglede han dog stadig en del, men enkeltstarten var så lovende, at man kan håbe, at han endelig har fundet det. Bouchard har været flyvende hele året, og på dette bjerg leverede han sit livs klatrebedrift i Burgos. Her var han netop opportunistisk og sneg sig væk, men jeg vil gerne se ham køre op med de bedste i Vueltaen også, inden jeg for alvor tror på ham.

En anden spændende duo er Mauri Vansevenant og Andrea Bagioli. Vansevenant bekræftede med sin kørsel i Amstel i år, at han er et af de mest lysende klatretalenter, men desværre har vi også lært, at han er ekstremt svingende. Han har slet ikke fundet sit niveau siden Ardennerne, og da han ikke har kørt løb siden OL, hvor han var hjælper, aner vi ikke, hvor han står. Han er her for at jagte etaper, men han vil formentlig gerne teste sig selv i denne finale. Han er en underdog, og rammer han en Amstel-dag kan han overraske. Bagioli derimod er ikke bjergrytter, men puncheur. Han kan dog begå sig i en eksplosiv finale som denne, og efter den lange skadespause viste han god form i Ain. Hans tid på bakken i går var fremragende, og selvom det også lige var noget for ham, vidner det om gode ben. Jeg tror stadig, at denne er lidt for hård, men modvinden hjælper ham.

Ligesom Bouchard greb Mikel Nieve ud efter lykkes på dette bjerg i Burgos, og her leverede han sin bedste præstation i nogle år. Desværre kom han ned på jorden igen på Lagunas de Neila, der dog heller ikke passede ham. Det gør denne eksplosive stigning heller ikke, men vi så i Burgos, at han kan være med. Han har været så skidt kørende de seneste år, at det er svært at være alt for optimistisk, men kørslen forleden åbner døren for, at han måske kan gribe ud efter lykken i det taktiske spil igen.

Jeg glæder mig meget til at se Jay Vine. Den unge australier er helt uden erfaring i Europa, men vinder af Zwift-kontrakten med Alpecin har været overbevisende. Han blev nr. 2 i Tyrkiet, inden et styrt i Andalusien satte ham tilbage, og efter at maveproblemer ødelagde starten i Burgos, imponerede han med en 5. plads på Lagunas de Neila. Det viser, at han kan klatre med de bedste allerede nu, og han har også vist, at han ikke er bange for at angribe favoritterne. Desværre styrtede han i dag, men heldigvis slog han sig ikke slemt. Udfordringen er, at han er svingende, men rammer han en af de gode dage, kan han overraske

Jeg troede egentlig meget på Rafal Majka inden løbet, men hans kørsel i går var ikke specielt opløftende, og det er ikke mit indtryk, at han i en generelt skidt sæson har benene fra Tourens tredje uge. Denne stejle, eksplosive stigning passer slet heller ikke David de la Cruz , og selvom Jan Polanc er flyvende lige nu, klatrer han ikke godt nok til at være med helt fremme, mens Joe Dombrowski har været helt væk i optakten. Fabio Aru rejste sig i Burgos, også på dette bjerg, men vi så også hans begrænsninger på Lagunas de Neila. Jeg tvivler på, at han i et skrappere selskab kan gøre det helt så godt. I går overraskede Gino Mäder stort, men på et hold med mange gode navne vil jeg tro, at han og Wout Poels er hjælpere. Lucas Hamilton er på vej tilbage fra skader, og hans præstation i går indikerer ikke, at han er helt flyvende endnu, mens Nick Schultz skuffede i Tjekkiet. Felix Grossschartner gjorde det fornemt i går, men selvom der er modvind, er denne for stejl til, at han kan blande sig med de bedste, og Maximilian Schachmann har næppe intentioner om at forsøge sig. Steven Kruijswijk kørte en for ham fin tid på bakken i går, men han er næppe stærk nok til at blive brugt offfensivt på samme måde som Kuss. Tobias Bayer overraskede på dette bjerg i Burgos, men niveauet her er højere, og han kom ned på jorde igen senere. Hos Astana synes Oscar Rodriguez udmærket kørende, men han er ren hjælper. Den svingende James Knox kan måske gøre det fint, men niveauet rækker næppe hele vejen, og Simon Carr må være ren hjælper for Carthy, som Pavel Sivakov er det for Ineos. Mikel Bizkarra har efterhånden formen til at gøre det pænt, ligesom Louis Meintjes nok skal gøre det hæderligt, uden at det er prangende. Jeg glæder mig meget til at se, hvor længe formstærke Juan Pedro Lopez kan sidde hos Ciccone og formstærke Michael Storer hos Bardet, men de må være rene hjælpere. Harm Vanhoucke har sagt, at han vil tabe tid, og den lovende Maxim van Gils mangler nok for meget endnu.
 

Som sagt kan man ikke helt udelukke et udbrud, hvis Roglic vil afgive trøjen, men det bliver formentlig igen et lidt svagere et af slagsen som ved den omtalte Madrazo-fadæse og i hvert fald med deltagelse af mindre hold. Det kan gøre det ret interessant for Lotto, hvor jeg ser muligheder for Harm Vanhoucke, Andreas Kron og Maxim van Gils, og for Mikel Bizkarra hos Euskaltel. En anden mulighed kunne være Tobias Bayer, der klatrede så godt i Burgos. Rein Taaramae klatrede også fint i Tjekkiet, og Odd Christian Eiking er flyvende lige nu. James Piccoli var hæderlig i Burgos, og måske kunne BikeExchange prøve med Nick Schultz, der trods alt vandt en etape i Tjekkiet, selvom han generelt var skuffende i det svage felt.

BEMÆRK: Dette er som altid en rangering efter vinderpotentiale - ikke et bud på en top 10. Tankerne om de enkelte uddybes ovenfor.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Richard Carapaz

Outsidere: Sepp Kuss, Miguel Angel Lopez, Romain Bardet, Egan Bernal, Jack Haig

Jokers: Enric Mas, Hugh Carthy, Aleksandr Vlasov, Mikel Landa, Damiano Caruso, Alejandro Valverde, Mark Padun, Giulio Ciccone, Guillaume Martin, Clement Champoussin, Geoffrey Bouchard, Andrea Bagioli, Mauri Vansevenant, Mikel Nieve, Jay Vine

Kandidater til et udbrud: Harm Vanhoucke, Andreas Kron, Maxim van Gils, Mikel Bizkarra, Nick Schultz, Tobias Bayer, Odd Christian Eiking, Rein Taaramae, James Piccoli

Tidligere udgaver af etapen

Fra Vuelta a Burgos kan du gense Remco Evenepoels sejr fra 2020, Ivan Ramiro Sosas sejr fra 2019, Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2018 og Mikel Landas sejr fra 2017. Du kan tillige gense Romain Bardets sejr fra 2021, hvor der dog var mål efter en nedkørsel.