Optakt: 3. etape af Vuelta al Pais Vasco

Ruten

Vuelta al Pais Vasco er af gode grunde ikke noget sprinterløb, men løbet har typisk budt på 2-3 etaper, der er som skabt til hårdføre sprintertyper som Michael Matthews, der ikke overraskende har taget flere sejre i løbet. Årets meget hårde rute efterlader ikke mange godbidder til den ryttertype, men de kan dog se frem til at få deres chance på onsdagens 3. etape, der hører til blandt de letteste i løbet. Som altid i Baskerlandet er der flere stigninger på programmet, men en relativt flad finale på det velkendte baskiske plateau et stykke syd for middelhavskysten burde give muligheder for, at de få hurtige folk i feltet kan gå efter sejren.

Med sine 184,8 km er 3. etape relativt lang efter baskisk standard og fører feltet fra Bermeo til Gaubea Valdegovia. Etapen indledes ved middelhavskysten og fører det meste af dagen mod syd ind i landet. Allerede fra start kører man stik syd og forlader derved kysten. Efter en flad indledning kører man dernæst mod vest op ad kategori 3-stigningen Errigoiti (5,7 km, 4,67%), der er meget regulær og har top efter 19,1 km. Nedkørslen leder direkte ned til bunden af kategori 3-stigningen Arutxabaigane (6,6 km, 3,57%), der ligeledes er en ganske let stigning, bestiges fra nordøst og har top efter 34,7 km. Efter nedkørslen fortsætter man mod sydvest og siden gennem først fladt og derefter let stigende terræn.

Ca. midtvejs på etapen drejer man mod øst for at køre op ad dagens sværeste udfordring, kategori 2-stigningen La Barrerilla (6,4 km, 5,83%), der er endnu en meget regulær stigning. Den fører direkte op på det velkendte baskiske plateau i den sydlige del af regionen. Efter at toppen er rundet efter 91,4 km venter der derfor ikke en nedkørsel, men til gengæld relativt fladt terræn med kun et par mindre, ikke-kategoriserede stigninger på den resterende del af etapen. Den fører først videre mod øst og siden syd frem til byen Anuncita, hvor den første spurt er placeret efter 114,5 km. Herefter kører man en omgang på en 38,3 km lang rundstrækning i området vest for byen, inden man kører løbets anden indlagte spurt samme sted som forrige gang, når der resterer 32,0 km. Herefter tager man hul på endnu en omgang på rundstrækningen, men i det nordvestligste punkt drejer man i stedet mod nordvest og siden syd og til sidst vest for gennem relativt fladt terræn at køre frem til målbyen. Her venter en enkel finale, hvor det sidste sving kommer med 2,9 km igen, hvorefter det stiger let over 900 m, inden de sidste 2 km er stort set helt flade.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter to dage med fine betingelser venter der onsdag for første gang en smagsprøve på den berygtede basiske regn. Efter en skyet morgen vil der være byger fra midt på eftermiddagen, og med en temperatur på 16 grader vil det være koldere end de foregående dage. Vigtigst er det, at det vil være voldsomt blæsende med en hård vind til kuling fra sydvest og vest. Det giver sidemodvind det meste af dagen, men på den lille rundstrækning mod slutningen vil der være stykker med både sidemod- og sidemedvind. Til slut vil der primært være sidemodvind på stykket frem mod målbyen. Det vil også være tilfældet på de sidste 3 km.

Analyse af 2. etape

Sikke en forskel, der kan være på to sæsoner! For 12 måneder siden fik Julian Alaphilippe lagt sin sæson i ruiner, da et dumt styrt på en harmløs etape i Baskerlandet Rundt efterlod ham med en knæskade, der skulle vise sig at være langt værre end først antaget. Først røg hans allerstørste mål, ardennerklassikerne, og siden måtte han også melde afbud til Tour de France. Selvom han vandt en etape i Vueltaen, var det faktisk først efter det spanske etapeløb, at han for alvor genfandt sin bedste form, og kunne ende året med at vise klassen ved VM, hvor han var løbets stærkeste mand, og i Il Lombardia, hvor han på en knaldhård bjergrute kørte sig til en imponerende andenplads.

Et år senere er situationen totalt vendt på hovedet. Denne gang soler det franske supertalent sig i succes i det baskiske løb, hvor han efter to suveræne præstation står med to etapesejre, en sikker føring i klassement og udsigt til minimum en andenplads i den samlede stilling. Efter i går at have bekræftet, at klassikerformen er, hvor den skal være, leverede han endnu en storslået præstation i dag, hvor han med stor autoritet sikrede sig en endnu mere overlegen triumf end i går.

Sejren var naturligvis ikke uventet. Finalen var nemlig skræddersyet til den eksplosive Alaphilippe, der blandt løbets klatrere samtidig er den suverænt hurtigste. Derfor var det på forhånd meget svært at se, hvem der skulle kunne true franskmanden, og reelt var udfaldet aldrig usikkert. Denne gang bevarede han endda overblikket i finalen og undlod at starte sin spurt for tidligt, og derfor var han modsat i går helt overlegen i afslutningen.

Etapen afslørede imidlertid også en vigtig ting om hans ambitioner i løbet. Hidtil har han været meget forsigtig med at tale om ambitioner i klassementet, og han har hele tiden nedspillet mulighederne i den samlede stilling. Hans kørsel i dag efterlader imidlertid ingen tvivl om ambitionerne. Havde Alaphilippe alene været interesseret i etapesejren, skulle han blot køre defensivt og vente på en spurt. I stedet lavede han en gambling ved med et eksplosivt ryk at forsøge at sætte Primoz Roglic til vægs, vel vidende at han skal bruge tid på sloveneren inden enkeltstarten. Den taktik kan kun efterlade os med én konklusion: Alaphilippe er her for at vinde løbet!

Planen mislykkedes imidlertid. Roglic har som bekendt ikke samme eksplosive antrit som Alaphilippe, og det var derfor ikke helt uventet, at han ikke kunne matche den eksplosive franskmand. Reelt var sloveneren imidlertid aldrig i vanskeligheder, og han kom forholdsvis let tilbage. Faktisk efterlod etapen et indtryk af en Roglic, der var i total kontrol, og der er derfor fortsat ikke antydningen af sprækker i det panser, der gør ham til storfavorit til den samlede sejr.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

I dag bekræftede han nemlig, hvad han allerede viste i går: at hans fremskridt i bjergene er enorme. Selvom han måtte afgive yderligere fire sekunder til sin værste rival, står han stadig med alle kort på hånden i forhold til at sikre sig karrierens største samlede triumf i etapeløbssammenhæng.

Reelt synes der kun at være to forhold, der kan true Roglic: bonussekunder og kongeetapen. Alaphilippe har en reel mulighed for at slutte i top 3 på samtlige linjeløbsetaper og kan tillige blande sig i de indlagte spurter. Dermed kan han måske score så mange sekunder undervejs, at han med en god enkeltstart alligevel kan vinde samlet.

Derudover kan kongeetapen blive en udfordring. Roglic har nu vist, at han ikke kan knækkes på de korte, eksplosive stigninger. Selvom Arrate også er en relativt eksplosiv stigning, er den dog tættere på at være et regulært bjerg. Roglic har endnu aldrig blandet sig med de bedste på så svær en etape i et WorldTour-løb, og det er derfor på lørdag, han for alvor skal vise, hvor meget han har forbedret sig som klatrer.

Netop kongeetapen er også den store chance for Movistar, der må drage et lettelsens suk i aften. Nøjagtigt som det var tilfældet i sidste års Tour of the Alps, var Mikel Landas tamme præstation på åbningsetapen tilsyneladende et udtryk for en offday og ikke dårlig form. Selvom han fortsat ikke lignede den rigtige Landa, var baskeren langt stærkere i dag og havde ikke de store vanskeligheder med at følge de bedste til slut. Med tanke på, at han formentlig blot bliver bedre og bedre, som løbet skrider frem, kan han om ikke andet håbe på, at han i hvert fald kan vinde kongeetapen. Desværre for ham har den dårlige start kostet ham de første to muligheder for at vinde tid på specielt Roglic, og derfor ser den samlede sejr ud til at være langt væk.

Det gør den også for Nairo Quintana, der helt åbenlyst ikke er på 100%. Det var imidlertid ikke uventet for colombianeren, der hele tiden har haft planer om en mere stille sæsonstart. I forvejen passer det basiske løb ham relativt dårligt, og derfor har han også erklæret sin intention om at arbejde for Landa. Måske var der efter i går stadig lidt tvivl om hierarkiet, men efter i dag er der ingen tvivl om, at Landa er manden, der satses på.

Dagens mest positive oplevelse var Gorka Izagirre. Efter flere år i skyggen af sin bror Ion han den ældste af de to baskiske brødre vendt det hele på hovedet i denne sæson, hvor han efter skiftet til Bahrain har udviklet sig helt enormt. Hvor man stadig kunne have sin tvivl om hans evner på stigningerne efter et relativt svagt besat Paris-Nice, er der nu ikke længere grund til at sætte spørgsmålstegn ved potentialet. I de seneste to dage har han været en af de allerstærkeste, og med sin gode enkeltstart har han endda udsigt til at sikre sig en podieplads i løbet. Netop hans evner i kampen mod uret betyder, at han sagtens kan udvikle sig til netop det, hans bror i forvejen er: en af de mest stabile topryttere i de ugelange etapeløb.

Efter en skuffende start viste Ion solid fremgang i dag, men desværre synes han at være ude af kampen om topplaceringerne efter mandagens tidstab. Også Rigoberto Uran, der akkurat fik reddet sit klassement på en alt andet en brillant mandag, var langt bedre i dag og er helt tydeligt ved at komme sig efter sin sygdom. Desværre betyder enkeltstarten, at han næppe kan blande sig helt fremme, men colombianeren har gode udsigter til at blande sig i kampen om sejren på kongeetapen.

Derudover efterlod etapen stort set blot de samme svar som på 1. etape. Igen så vi, at stortalentet Enric Mas endelig er tilbage på 100% efter en meget svag sæsonstart, og hans præstationer de seneste dage må få enhver talenthungrende spansk cykelfan til at savle ved udsigten til, hvad der er i vente. Emanuel Buchmann har virkelig fundet formen frem mod Giroen, hvor han kan stå foran et grand tour-gennebrud, og Rudy Molard fortsætter med at imponere i en kaptajnrolle, selvom han egentlig var hentet til FDJ som hjælper. Bauke Mollema mangler efter sin sygdom fortsat et par procent, men har ved sit klassiske slid holdt sit klassement åbent. Og igen blev det klart, at Romain Bardet er betydeligt under sit topniveau, selvom det lykkedes ham at komme tilbage nær toppen af sidste stigning.

Etapen afslørede også endnu engang, at løbet bliver et af de få, hvor Sky og BMC ikke kommer til at blande sig i klassementet. Igen i dag var David De La Cruz, der generelt har klatret meget skuffende i årets første måneder, helt væk, og han har bestemt ikke grebet den sjældne mulighed for at køre som kaptajn på det britiske storhold. Efter gårsdagens uheld, hvor både Damiano Caruso og Dylan Teuns blev sat ud af spillet som følge af uheld, forsøgte sidstnævnte at rejse sig med angreb på sidste stigning, men desværre er der noget, der tyder på, at det belgiske supertalent har et stykke arbejde at gøre inden klassikerne.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Til gengæld viste etapen også, at det kan være farligt at have to af sportens storhold ude af klassementskampen. Både Sky og BMC angreb nemlig i ét væk i begyndelsen af etapen, og vi kan helt sikkert forvente mere af det samme i de kommende dage. Det er dårligt nyt for Alaphilippes muligheder for at score bonussekunder, for det baskiske terræn er perfekt til angreb. Chancerne for udbrudssucces i de kommende dage er store, ikke mindst på 5. etape.

Allerede i morgen kan aggressive ryttere lugte blod. Etapen, der lignede en sikker sprinteretape, bliver ikke let at kontrollere. At sidevinden samtidig har meldt sin ankomst, gør kun det hele endnu mere underholdende. Årets rute lagde på forhånd op til et festfyrværkeri. Foreløbigt har det ikke skuffet, og intet tyder på, at der vil blive lagt en dæmper på festlighederne i de resterende fire dage!

Favoritterne

Vuelta al Pais Vasco har naturligvis aldrig været et sprinterløb, men der har dog som regel som minimum været to etaper, der har appelleret til hurtige folk med gode klatreben. I år er der imidlertid ikke meget at komme efter for denne ryttertype. Den usædvanligt hårde rute efterlader kun én chance for de stærke afsluttere, og de skal derfor slå til på onsdagens 3. etape, hvis de skal gøre sig håb om succes.

Problemet er, at manglen på flade afslutninger har betydet, at sprinterfeltet er nærmest ikke-eksisterende. Michael Matthews og Nelson Soto er de eneste klassiske sprintere, der er til start. Derudover er der halvhurtige folk som Michael Albasini, Patrick Bevin, Fabio Felline, Jay McCarthy og Tosh van der Sande, der i et løb som dette kan blande sig i en spurt, men de blander sig kun sjældent i massespurter i lettere løb. Det betyder, at der er meget få hold, der har interesse i at arbejde stenhårdt for en spurtafgørelse onsdag.

Der er ingen tvivl om Sunwebs strategi. Holdet er her uden en klassementsryttere, og alt handler derfor om at vinde etaper med Matthews. Derfor er onsdag D-dag for det tyske hold. Problemet er bare, at de er her i en meget svag opstilling og endda allerede har tabt en sygdomsramt Martijn Tusveld. Er de alene om at kontrollere etapen, er det en kamp, de på forhånd er dømt til at tabe.

Der er nemlig udsigt til et sandt festfyrværkeri først på etapen. Allerede i dag så vi, hvordan der blev lagt ud som lyn og torden, og det vil helt sikkert gentage sig onsdag, hvor alle kan se, at Sunwebs muligheder for at kontrollere etapen er begrænsede. Samtidig er de første 35 km relativt hårde og dermed skabt til aggressiv kørsel. Vi kan derfor vente os endnu en meget aggressiv start, og at vi atter ser et forrygende stærkt udbrud af relativt klatrestærke typer.

Der er to forhold, der vil blive definerende for etapen. Først bliver det afgørende om Mitchelton, Lotto, Trek, BMC og Mitchelton får en mand med i det tidlige udbrud. Alle har de nemlig folk, der kan blande sig i en spurt, og lykkes det dem ikke at ramme frontgruppen, er det tænkeligt, at de vil hjælpe Sunweb i jagten.

Endnu vigtigere er vinden. Onsdag bliver en voldsomt blæsende dag, og vi har før sent, at feltet kan splittes på det flade plateau omkring målbyen, hvor terrænet som regel er relativt åbent. Det er imidlertid lidt uklart, om retningen er rigtig. Vejrudsigterne beskriver den som vestsydvest, og det er derfor lige på grænsen til at være for meget sidemodvind til, at for alvor kan bruges til noget. Vestlig vinder er til gengæld helt perfekt, idet der så vil være et længere sidevindsstykke umiddelbart efter den lange stigning og igen i den absolutte finale.

Om det kan splittes op, er derfor usikkert, men under alle omstændigheder vil feltet formentlig være meget nervøst. Det vil automatisk presse farten i vejret, ikke mindst, fordi der er hold, der næsten må prøve at angribe i sidevinden for at bringe den på papiret så store favorit Roglic under pres. Det kan blive Sunwebs redning. Hvis sidevinden gør det hele nervøst, vil farten blive så høj, at det formentlig alligevel bliver samlet til en spurt - dog ikke nødvendigvis i et fuldt felt. Derfor sætter vi pengene på en reduceret massespurt, men der er bestemt også meget gode chancer for en udbrudssejr.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Det efterlader os med den konklusion, at Michael Matthews må være etapens favorit. Australieren er bestemt ikke ren sprinter, og han er slet ikke fan af en flad powerspurt som denne. I dette felt er han dog den på papiret hurtigste mand, og historikken taler da også sit tydelige sprog. I sine seneste tre optrædender i løbet har han vundet en etape, simpelthen fordi han har været en af de få sprintere, der har været til start.

Denne gang er han imidlertid dårligere stillet, da hans hold er betydeligt svagere. Han kan ikke vente sig megen hjælp i spurten, og han er ikke altid selv den bedste til at positionere. Heldigvis er finalen overhovedet ikke teknisk, og det taler klart til Matthews’ fordel, at sidevinden kan skabe udskilning og trætte folk inden spurten. Australieren er som klassikerrytter god i disse forhold og er bedst i en spurt efter en svær dag. Derfor bør han kunne udnytte sin hurtighed til at vinde.

Sidste år blev han på 2. etape besejret af Michael Albasini, der både i Baskerlandet og Romandiet har vist, at han kan vinde massespurter i hårde, kuperede etapeløb, hvor de bedste sprintere er fraværende. Veteranen har været sat tilbage af sygdom og jagter stadig topformen, men han er stille og roligt blevet bedre i de seneste løb. I dag var han aktiv i de tidlige udbrud, og det vidner om, at formen ikke er helt væk. Derfor burde han være frisk på at forsøge sig i spurten, og han har vist, at han med sin snilde og gode positioneringsevne kan sejre i dette løb. Han har i Christopher Juul også en god mand til at positionere sig - husk på, at der ikke er ét eneste decideret lead-out i dette løb - og han plejer at være en mester i at time den rigtigt. Derfor kan Albasini sagtens vinde en spurt igen - ligesom han i øvrigt som en af de bedste udbrydere i ugelange etapeløb er en oplagt kandidat til en udbrudssejr, da han næppe satser alt på en spurt.

BMC har i Patrick Bevin en ganske hurtig herre, der med en imponerende 4. plads på 2. etape i Tirreno viste, at han er en ganske god afslutter. I Schweiz Rundt sidste år viste han også sin hurtighed i reducerede massespurter, og i år har han angiveligt prioriteret spurterne lidt højere efter en periode, hvor de var negligeret. Han er måske på papiret ikke så hurtig som Matthews og Albasini, men han har i Danilo Wyss og Simon Gerrans to regulære lead-out men. Det kan gøre den afgørende forskel og give ham sejren.

For et par år siden slog Fabio Felline Matthews i en massespurt i dette løb, og på papiret er han vel løbets næsthurtigste ryttere. Desværre kæmper han stadig med at finde formen efter den gang toxoplasmose, der ødelagde hans efterår. I dag var han imidlertid soloudbrud først på etapen, og det er et tydeligt tegn på fremgang. Om han allerede nu er god nok til at vinde en spurt efter et hårdt sidevindsløb er usikkert, men han burde have en chance, ikke mindst fordi han i Toms Skujins og Michael Gogl har et stærkt hold til at køre sig frem.

Det samme har Jay McCarthy, der i Lukas Pöstlberger, Patrick Konrad og Felix Grosschartner har nogle hurtige folk til at støtte sig. Australieren var fabelagtigt kørende i Catalonien, hvor han var fremme på de fleste etaper og er tydeligvis i storform. I det spanske løb spurtede han også ganske fint, men er på papiret ikke helt så hurtig som de fire ovennævnte. Det kan han imidlertid med et godt lead-out og sin gode form råde bod på, især hvis løbet har været hårdt. Og så må man ikke glemme, at hans gode form gør ham til en fremragende udbrudskandidat.

Julian Alaphilippe jagter bonussekunder, og derfor vil han helt sikkert blande sig i denne spurt. Han har i Catalonien og Dauphiné tidligere vist, at han kan blande sig i denne type spurter, men det er dog lidt usikkert, om den relativt lille franskmand kan matche de mere kraftfulde typer i en flad finale som denne. Med Pieter Serry, Remi Cavagna og Jhonatan Narvaez har han dog gode folk til at køre sig frem, og kan han holde hovedet koldt i spurten, har han en chance, specielt hvis løbet har været hårdt.

For to år siden tog Tosh van der Sande et solidt skridt op i spurterne, men siden da har han været temmelig usynlig. Han synes ikke længere at have samme hurtighed som tidligere, hvor han ellers vandt en massespurt i Tour de l’Ain. På papiret burde han do være en af de hurtigste her, og man kan håbe på, at han kan genfinde fordums styrke og dermed køre med om sejren.

Løbets mest rene sprinter er unge Nelson Soto, der har vist yderst lovende takter først på sæsonen i Valencia og Andalusien, hvor han særligt har imponeret med sin positionering. Desværre er dette løb knaldhårdt for den ikke særlig holdbare colombianer, og han kan meget vel ryge af i sidevinden undervejs. Selv hvis han kommer med hjem, vil han næppe være på 100%, og derfor vil han ikke kunne køre en spurt på sit vanlige niveau. Bliver løbet let, har han dog en god chance for at true selv de allerbedste.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Skal Jose Joaquin Rojas have chancen? Han er primært som hjælper, men på en etape som denne burde man give ham en mulighed, ikke mindst fordi Movistars chance for at vinde samlet ikke er stor. Den spanske veteran er en af de hurtigste i løbet, specielt hvis det bliver hårdt, og han er god til at positionere sig. Desværre vil han være helt alene, og af en eller anden grund bliver han altid slået af på papiret langsommere folk.

Løbets joker er igen Michal Kwiatkowski. Polakken er her for at træne frem mod Ardennerne, og derfor vil han næppe tage store risici. Han har dog før været tæt på at vinde massespurter i dette løb og viste med 5. pladsen på 2. etape i Tirreno atter, at han er lynhurtig på stregen. Kan han køre spurten uden at tage for mange chancer, kan han blive farlig.

Euskadi Murias er her med Enrique Sanz , der er kendt som en holdbar sprinter. Desværre har formen været alt andet en imponerende i denne sæson, men en 6. plads i Catalonien vidner dog om fremgang. Vi frygter, at han ryger fra i sidevinden undervejs, men sidder han med til slut, burde han med et godt lead-out fra Eduard Prades kunne blande sig.

Endelig er der Enrico Battaglin. Italieneren vil formentlig som altid få chancen for at blande sig, men det vil blive helt på egen hånd. Det vigtigste er at holde Roglic ude af problemer, og derfor vil Battaglin skulle positionere sig selv. Det er han ganske god til, men desværre har han ikke farten til for alvor at true de bedste i dette løb.

Som sagt har et udbrud gode muligheder. Her vil vi pege på Albasini, Bevin, Felline, McCarthy og ikke mindst Kwiatkowski som gode kandidater, da de næppe satser 100% på en spurt. Også Thomas De Gendt, Damiano Caruso, Michal Kwiatkowski, Omar Fraile, Toms Skujins, Valentin Madouas, Gregor Mühlberger, Felix Grossschartner, Alessandro De Marchi, Lluis Mas og Danilo Wyss er yderst gode bud.

Feltet.dks vinderbud: Michael Matthews

Øvrige vinderkandidater: Michael Albasini, Patrick Bevin

Outsidere: Fabio Felline, Jay McCarthy, Julian Alaphilippe, Tosh van der Sande, Nelson Soto

Jokers: Jose Joaquin Rojas, Michal Kwiatkowski, Enrique Sanz, Enrico Battaglin

Udbrudskandidater: Thomas De Gendt, Damiano Caruso, Michal Kwiatkowski, Omar Fraile, Toms Skujins, Valentin Madouas, Gregor Mühlberger, Alessandro De Marchi, Danilo Wyss, Lluis Mas, Felix Grossschartner