Optakt: 4. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Inden ASO overtog ansvaret, var det helt fast, at Dauphiné altid sluttede med fire store bjergetaper, hvor der oftest var mål på toppen om torsdagen og lørdagen og flade finaler fredag og søndag. Den faste tradition har ændret sig i de senere år, hvor der også i løbets anden halvdel har været enkelte muligheder for sprinterne, selvom bjergerne altid har domineret i de sidste dage. I år vender man dog tilbage til traditionen, idet der fra torsdag til søndag skal klatres hver eneste dag, og som noget helt nyt er der endda tale om bjergafslutninger hver gang på det, der er en usædvanligt bjergrig rute. Der lægges ud med den letteste finale af de fire, men alligevel vil vi torsdag få den første klare indikation af klatrehierarkiet i årets udgave af det franske løb.

I alt skal der tilbagelægges 181 km mellem Chazey-sur-Ain og Lans-en-Vercors-stigningen. Startbyen ligger i Rhone-deltaet, og derfor er det en primært flad indledning, der fører feltet mod øst, sydøst, syd og sydvest frem til forplejningszonen, der kommer efter 89 km. Der er kun en længere, jævn stigning på programmet efter 50 km, men derudover byder første del ikke på terrænmæssige udfordringer. Det ændrer sig kun langsomt, når man fortsætter videre mod syd, idet man skal over den lille kategori 4-stigning Col de Toutes Aures (2,5 km, 5,1%), der har top efter 94,5 km. Derefter falder det let over de næste 30 km, mens man fortsætter mod syd ned til byen Saint-Pierre-de-Cherennes.

Her ændrer etapen dramatisk karakter, når man drejer mod øst for at køre direkte ind i Alperne. Det sker via kategori HC-stigningen Col du Mont Noir (17,5 km, 6,9%), der er særligt svær mellem kilometer 3 og 10, hvor den konstant stiger med 8-9%, inden den flader ud på den sidste del. Toppen rundes, når der resterer 37,5 km, hvorefter en teknisk ikke alt for svær nedkørsel fører mod syd til byen Rencuel. Her venter en lille stejl bakke, inden let stigende terræn fører mod øst og nord frem til bunden af dagens sidste stigning. Lans-en-Vercors er i kategori 2 og stiger med 7,5% over 4,8 km og er stejlest i bunden, hvor de første to kilometer stiger med hhv. 7,4% og 10,4%. Herefter flader det ud med ca. 5% over to kilometer, inden den atter tager fat med 7,7% over de sidste 800 m. Der er fire hårnålesving undervejs, inden man tager et sidste hårnålesving ind på den bare 100 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Etapen byder på i alt 3227 højdemeter.

Lans-en-Vencors har ikke været brugt som målstigning i et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Efter to tørre dage rammes feltet atter af regn, når det går løs i bjergene. Torsdag byder på regn og byger gennem hele dagen, mest intenst mod slutningen af etapen. Temperaturen i bunden af sidste stigning vil være 19 grader, og der vil bare være en svag vind fra nordvest og vest. Det giver sidemed- og medvind stort set hele dagen. På den sidste stigning vil der være sidemedvind frem til det sidste hårnålesving, horefter der vil være sidemodvind på de sidste 1500 m.

Analyse af 3. etape

Magtdemonstration!!! Kortere kan det vist ikke siges efter dagens generalprøve på Tourens holdløb, hvor Sky leverede en suveræn præstation, der kun sjældent er set i et holdløb i de senere år. Flade holdtidskørsler er karakteriseret ved relativt små tidsforskelle, hvilket også var tilfældet i dag, hvor blot 22 sekunder adskilte nummer 6 og 15, og derfor virker det næsten som det glade vanvid, at briterne var i stand til at besejre vinde med en så knusende overlegenhed, som det blev gjort på de flade veje i udkanten af Alperne.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Med specialisterne Geraint Thomas, Michal Kwiatkowski, Jonathan Castroviejo og Gianni Moscon samt solide Tao Geoghegan Hart og Dylan Van Baarle var det naturligvis klart, at briterne var storfavoritter, men det må alligevel komme bag på mange, at man kunne distancere BMC, der i de seneste fem år har været verdens dominerende holdløbsmandskab med hele 38 sekunder, og at man kunne slå specialisthold som Mitchelton-Scott og Quick-Step med ca. et minut. Naturligvis var det klart, at ingen af de tre mandskaber var til start med deres A-kæde, men tidsforskellene må alligevel vække bekymring særligt hos Movistar-manager Eusebio Unzue og hos BMC-chef Jim Ochowicz, der begge drømmer om at detronisere Chris Froome i Touren til sommer.

Sagen er nemlig, at dagens etape både hvad distance og terræn angår, var at regne som en generalprøve på 3. etape i årets Tour, og i det lys er det skræmmende læsning at studere resultatet af dagens etape. Skys Dauphiné-hold er nemlig i alt væsentligt den trup, der ventes at skulle omgive Froome til sommer. Holdets maskinrum med Thomas, Kwiatkowski, Moscon og Castroviejo synes så godt som sikre på en plads på Tour-mandskabet, og tilføjelsen af Froome selv gør jo ikke just holdet svagere. Wout Poels, der ligeledes ventes til start i Frankrig, er heller ikke ueffen på en tempocykel, og selvom Egan Bernal næppe kan bidrage med det store, hvis han som ventet udtages, er det klart, at det er et skræmmende mandskab. Uanset om den sidste plads tilfalder Van Baarle, Luke Rowe eller Ian Stannard, der umiddelbart slås om ydermandatet, har Sky med dagens resultat i hvert fald til fulde manifesteret sig som holdet, der skal slås på 3. etape til sommer, hvormed Froome har al mulig udsigt til ikke at havne i samme dumme situation som i Giroen, hvor han måtte sætte alt på et bræt i et vovet solofremstød for at vinde.

I første omgang handler det dog om Dauphiné, og her har briterne med dagens sejr lagt løbet i et jerngreb. Thomas ligger formentlig stadig lidt søvnløs over ikke at have det forspring, han kunne have sikret, hvis det ikke havde været for det dumme styrt på prologen, men han kan alligevel ikke været utilfreds med et klassement, hvor han har hele 56 sekunder ned til Adam Yates, der formentlig er den nærmeste store trussel i kampen om den samlede sejr. Og samtidig har Kwiatkowski al mulig grund til optimisme efter en fremragende præstation, hvor han i hvert fald ikke lignede en mand med antydningen af vanskeligheder efter gårsdagens styrt.

Det er klart, at logikken stadig siger, at polakken vil få det svært med hele fire store bjergetaper i træk, men en sejr til Kwiatkowski kan ikke udelukkes med tanke på de kolossale bjergfremskridt, han har gjort i sin tid hos Sky, og med den superform, han hidtil har stillet til skue. Med sin overlegne kørsel på de første to etaper er Thomas stadig løbets klare favorit, men briterne har reelt to mand, der begge kan vinde løbet - og måske endda ende med en dobbeltsejr som den Wiggins og Rogers sikrede i 2012 og Froome og Porte sikrede i 2013.

BMC måtte se sig slået, men kan ikke være utilfreds med resultatet på en dag, hvor de var til start uden deres to allerstørste motorer, Rohan Dennis og Stefan Küng. I det lys var det faktisk ganske pænt at slå Mitchelton-Scott og Quick-Step så klart, og man har i hvert fald sikret Damiano Caruso og Brent Bookwalter et godt udgangspunkt for de kommende dage. Bookwalter kan næppe gøre sig gældende i det lange løb, men har Caruso samme ben som i Tour de Suisse sidste år, er en podieplads bestemt ikke uden for rækkevidde for italieneren, der i det seneste års tid i stigende grad har grebet sine chancer i disse ugelange etapeløb.

Dagens store positive overraskelse var Lotto Soudal. Allerede i gårsdagens optakt havde jeg peget på belgierne som ”the best of the rest” bag de fire store specialisthold, men det var formentlig uventet for de fleste, at mandskabet, der ikke har den store holdløbstradition, kunne køre sig til en tredjeplads. Med Victor Campenaerts som den store motor sikrede de Tiesj Benoot et fremragende udgangspunkt for de kommende dage. Med tanke på de fantastiske fremskridt, den alsidige belgier viste i bjergene i Tirreno i foråret, og at han blev nr. 12 i sidste års udgave af løbet, er der al mulig grund til at se frem til, hvad han kan præstere i de kommende fire dage.

For løbet var det godt, at Mitchelton-Scott kørte et ganske fint holdløb. Australierne var til start uden de fleste af deres store motorer og betalte måske derfor en pris for et lidt for hårdt udlæg, men med en 4. pladslykkedes det dog at holde Yates inden for en rimelig afstand af førstepladsen. Allerede på forhånd har jeg peget på briten som den største trussel mod Thomas og Sky, og den position blev blot yderligere cementeret i dag. Samtidig kan briten med sit langsigtede fokus på Touren være ganske tilfreds med dagens resultat, for til juli vil han være omgivet af betydeligt flere specialister, der vil kunne hjælpe med at begrænse tabet til Sky.

Dagens negative præstation stod Quick-Step for. De fleste vil naturligvis være glade for en 5. plads, men det kan ikke tilfredsstille det belgiske supermandskab, der på papiret havde et af de bedste hold. Allerede tidligt blev det klart, at holdet var alt for inhomogent, idet man tidligt smed både James Knox og Fabio Jakobsen, og dermed blev det en kamp op ad bakke. Resultatet blev et stort tidstab til den ellers ganske formstærke Bob Jungels og jokere Julian Alaphilippe. Med tanke på, at Jungels jo ikke just er naturlig klatrer, og at lange stigninger ikke er Alaphilippes forte, er det en skuffelse for holdet ikke at have det ønskede forspring på dette tidspunkt af løbet.

En mand, der har grund til stor tilfredshed, er omvendt Romain Bardet. Ag2r har aldrig været fan af holdløbsdisciplinen, men som jeg allerede påpegede i går, var der chance for, at holdet denne gang kunne overraske positivt. Selvom tabet af Vuillermoz betød, at man allerede fra start var en mand i undertal, lykkedes det franskmændene at slutte på en yderst imponerende 7. plads og dermed sikre Bardet et bedre udgangspunkt end ventet inden bjergene. Samtidig er det yderst betryggende frem mod Touren, hvor han hidtil har lignet en af de sikre tabere på 3. etape, men nu kan han imødese holdløbet med betydeligt større optimisme. Og da han samtidig er en af de få, der faktisk har meldt ud, at han er kommet til Dauphiné for at vinde, er det kun glædeligt for løbet, at den altid aggressive franskmand fortsat har grund til at tro på sejren.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Det samme har Marc Soler og hans løjtnant Jaime Roson, hvis unge Movistar-mandskab gjorde det ganske flot holdt de to unge kaptajner i spil til et topresultat. Selvom LottoNL-Jumbo med deres kun seks mand måske skuffede en anelse, lykkedes det også den meget spændende Antwan Tolhoek at vinde lidt af det tabte tilbage efter mandagens styrt, ligesom også Gianluca Brambilla, hvis Trek-mandskab var dagens måske allerstørste overraskelse, måske har bragt sig i en position til at gøre det uventet godt i klassementet. Også Rudy Molard sikrede sig med endnu et fornuftigt holdløb fra FDJ et fint udgangspunkt, selvom han ligesom Brambilla formentlig får det svært på den meget bjergrige rute sidst i løbet.

De store tabere i klassementskampen var særligt Dan Martin og Emanuel Buchmann. Martins UAE-mandskab havde allerede på forhånd udsigt til en svær dag, men at blive slået af hold som Fortuneo og Vital Concept er alligevel halvpinligt af araberne, hvis endeløse serie af skuffelser bare fortsætter og fortsætter. Det var ellers godt nyt for Martin, at der denne gang ikke var en lang enkeltstart på programmet, men efter dagens præstation kunne det faktisk næsten kun være gået bedre, hvis etapen havde været afviklet mand mod mand. Mon ikke den lille irer i stigende grad skuer med misundelse mod sine tidligere holdkammerater mod Quick-Step, som han efterhånden må savne ganske gevaldtigt?

Buchmanns Bora-mandskab så på papiret stærkt ud, men efter den skuffende prolog fik tyskeren sig endnu en lussing efter en svær dag for tyskerne, for hvem træerne altså ikke vokser ind i himlen. Også Vincenzo Nibali og hans Bahrain-mandskab fik den ventede røvfuld, men da grand tour-stjernen allerede på forhånd har meldt ud, at formen ikke rækker til det store i dette løb, er det næppe noget, der får ham til at ligge søvnløs. Til juli vil hans trods alt have Izagirre-brødrene ved sin side, og det vil betyde, at tidstabet vil være betydeligt mindre.

Endelig kan Ilnur Zakarin se tilbage på et relativt stort tidstab, men det var forventeligt for det unge Katusha-mandskab bestående af klatrere. Faktisk har russeren, der ellers var ventet at være ganske langt fra toppen allerede nu, hidtil set bedre ud end forudset, og der kan derfor sagtens være et fint resultat i vente for en af årets helt store dark horses til juli måneds Tour de France.

I første omgang handler det imidlertid om at forsøge at få skovlen under Sky i dette løb, og efter dagens magtdemonstration bliver det ikke let. Kwiatkowski og Thomas har givet sig selv de bedste kort på hånden til at fortsætte Skys dominans af alpeløbet, og kan man end ikke knække de to løjtnanter her, må moralen lide et knæk forud for Touren, hvor det i stedet er en vis Froome, man skal forsøge at detronisere. Naturligvis vil meget være anderledes i juli, men mon ikke Unzue, Ochowicz, Porte, Landa og Quintana sover en anelse dårligere i nat, end de gjorde for et par dage siden. Det har de i hvert fald al mulig grund til.

Favoritterne

Dagens knusende holdløbssejr til Sky sætter naturligvis scenen til fire fantastiske bjergetaper i slutningen af løbet, hvor de færreste nu kan tillade sig at køre konservativt. Særligt den evigt angrebsivrige Romain Bardet lader næppe blot Kwiatkowski og Thomas køre i procession til målet på søndag, og det vil være en overraskelse, hvis ikke han og flere af de andre favoritter, der i dag fik sig lidt af en lussing, vil sætte alt på et bræt i de kommende dage.

Spørgsmålet er, hvornår det sker. Formentlig sker det ikke de kommende to dage. Fredagens etape handler i alt væsentligt bare om den sidste stigning, og torsdagens etape byder ganske vist på et svært bjerg relativt tidligt, men den relativt lette finale samt udsigten til bedre muligheder senere i løbet, betyder, at det næppe er denne dag, al forsigtighed skal kastes over bord. De to sidste meget korte og intense etaper er langt bedre til storslåede offensiver, og derfor vil de fleste formentlig være tilfredse med at bruge de kommende to etaper til at føle bjergbenene an og få en fornemmelse af, hvad der er muligt på de to store etaper i weekenden.

Derfor skal vi næppe heller forvente det helt store drama i morgen. Mont Noir kommer for tidligt til den helt store offensiv, og med en måned til Touren er det næppe heller nu, at man kaster sig ud i en halsbrækkende nedkørsel på våde veje i en stor offensiv, der næppe giver det helt store resultat. Derfor regner vi med, at de store navne primært vil bruge Mont Noir til at varme bjergbenene op, inden de skal afgøre det på den sidste stigning op mod mål. Den er kort og ikke særlig lang og langt mere skabt til eksplosive typer end til rene klatrere, og derfor er det formentlig også i den rytterkategori, vi skal finde etapevinderen.

Spørgsmålet er, om favoritterne overhovedet skal køre om etapesejren. Tidsforskellene er allerede store, og derfor kan man ikke helt udelukke, at det kunne blive en dag for et ufarligt udbrud. Sky har i hvert fald ikke det store incitament til at jagte og bringe bonussekunderne i spil, og det vil derfor være op til andre, hvis der skal skabes samling.

Læs også

Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb

Det er der naturligvis mange, der har luret, og derfor venter vi en aggressiv start, hvor det nok ikke er et dårligt gæt, at Thomas De Gendt vil være blandt de aktive. Vi vil dog tro, at særligt Julian Alaphilippe, men måske også Adam Yates og især Dan Martin, hvis UAE-mandskab er desperate efter lidt succes, er interesserede i at gå efter etapen. Derfor tror vi, at deres tre hold vil være vågne, og da starten er meget let, burde det være muligt at sikre, at udbruddet hverken er for stort eller stærkt.

Når gruppen er kommet fri, vil Sky tage kontrol, men det vil som sagt være op til andre at stå for jagten. Vi forventer, at i første omgang Quick-Step, men måske også Mitchelton og UAE vil påtage sig det ansvar, og derfor regner vi med, at etapen vil blive holdt under skarp kontrol.

Som sagt regner vi ikke med de store angreb fra favoritterne på Mont Noir, men det betyder ikke, at der ikke vil blive gået til stålet. Det vil ligne Bardet meget dårligt ikke at se rivalerne lidt an og teste særligt de to Sky-kaptajner, og derfor regner vi med, at Ag2r vil give den gas på etapens sværeste stigning. Måske vil vi se det obligatoriske angreb fra Pierre Rolland, Guillaume Martin og lignende typer, men det vil næppe have den helt store effekt. Mod toppen vil Sky formentlig tage kontrol inden den regnvåde nedkørsel, hvor der nok vil blive kørt relativt forsigtigt. Til slut regner vi derfor med, at en reduceret felt skal slås om det på sidste stigning.

Her vil Sky sandsynligvis køre deres vanlige tempokørsel og sikre, at ingen slipper væk. Kun de to første kilometer er svære, og det bliver ikke let at undslippe Moscons og Geoghegan Harts jerngreb i den relativt lette finale. Vi formoder derfor, at favoritterne skal spurte om det på toppen, hvor stigningen igen blive ren anelse stejlere.

Den udvikling får os til at pege på Julian Alaphilippe som vores favorit. Den lille franskmand er bestemt ikke ren klatrer, men han blev trods alt nr. 6 i løbet for to år siden. Derfor burde han kunne overleve Mont Noir - særligt fordi hans vanskeligheder ofte først sætter ind efter flere bjergetaper i træk - og sidder han først med i bunden af den sidste stigning, bliver han svær at slå. Der er ikke mange, der kan matche den eksplosive franskmand, der som bekendt vandt de to første etaper i Baskerlandet med angreb på stigninger af lignende længde og besejrede selveste Valverde på Mur de Huy i Fleche Wallonne. Det er klart, at han vil blive mærket af det store bjerg tidligere på etapen, og han kan risikere at falde fra forinden, ligesom den sidste stigning er længere, end han kunne ønske, men med den form, han har vist gennem foråret og igen med sit angreb på 1. etape, burde han være i stand til at sætte sig igennem i en finale som denne. Derfor tror vi, at fænomenet igen slår tid.

Hans værste rival er formentlig Adam Yates. Briten viste i foråret, at han ligesom sin bror har gjort store fremskridt, og faktisk virkede han i marts langt mere overbevisende end Simon. Her kørte fra favoritterne i to puncheurfinaler i Tirreno-Adriatico - kun et tidligt overraskelsesangreb fra Primoz Roglic forhindrede ham i at vinde begge etaper - og dermed viste han sin klasse som afslutter på en stigning som denne. Efter sit hoftebrud var han allerede god i Californien, og han må formodes at være endnu bedre her. Han er en bedre klatrer end Alaphilippe, og derfor burde han have en fordel af den generelt ganske hårde finale med to relativt lange stigninger. Har han samme slangehug som i Tirreno, kan han sagtens slå til igen her.

Det samme kan Michal Kwiatkowski. Polakkens store udfordring er de lange stigninger og meget bjergrige etaper senere i løbet, men denne etape burde ikke blive det store problem. Det er klart, at styrtet skaber lidt usikkerhed, men det vil være en overdrivelse at sige, at han så mærket ud i dag. Tværtimod var han totalt i hopla, ligesom han var det på prologen, og da han fulgte Alaphilippe på 1. etape. Kwiatkowski er som bekendt en ganske spurtstærk type, der vandt en lignende spurt i Algarve tilbage i februar. Med den form, han hidtil har vist, kan han sagtens slå til på denne etape.

Dan Martin er en af verdens førende specialister i denne type finaler. Han foretrækker dem ganske vist både stejlere og hårdere, men så sent som med 3. pladsen bag Sagan og Matthews på 2. etape i Touren sidste år, viste han, at han også er ganske god i langt lettere afslutninger. Det har bestemt ikke været Martins år, men han plejer altid at finde formen på denne tid af året. Vi regner derfor også med at se ham fremme i dette løb, men om han kan slå Alaphilippe og co. her, er mere usikkert. Han har nemlig på forhånd meldt ud, at han grundet den tidlige kalenderplacering ikke er på samme niveau som sidste år, og derfor kan han mangle det sidste i en finale, der ellers passer ham.

Med sin overlegne kørsel de første to dage har Geraint Thomas lignet løbets stærkeste mand, men denne finale er ikke helt ideel for ham. Han har nemlig ikke samme punch som de fire ovennævnte, og skal han vinde etapen, skal det derfor ske på råstyrke. Den synes han imidlertid også at have til overflod, og Thomas er faktisk ganske eksplosiv på korte stigninger. Den sidste stigning er ikke så nem, at det er umuligt for Thomas at knuse rivalerne, hvis han har det niveau, han har givet antydninger af. Vi så hans skræmmende styrke på stigningerne i Tour of the Alps sidste år, og er han på samme niveau her, kan han også vinde denne etape.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Vi glæder os meget til at se Tiesj Benoot på denne etape. Belgieren imponerede stort på stigningerne i Dauphiné og Touren sidste år og ikke mindst i Tirreno i år, hvor han blev en nærmest sensationel nr. 4. Ligesom i foråret er han kommet direkte ned fra højderne, og når det sker, plejer han at være i storform. Det er klart, at han ikke kan matche klatrerne på de store bjergetaper senere i løbet, men i en eksplosiv finale som denne, kan han sagtens være med. Bare se på resultaterne fra puncheuretaperne i Tirreno.

En anden glimrende afslutter er Pello Bilbao, der i kraft af sin Giro-deltagelse er lidt af en dark horse. Han kan meget vel risikere at eksplodere helt senere i løbet, men det vil næppe være allerede nu. Bilbao så i hvert fald kun ud til at blive bedre i den tredje uge af Giroen, og han har været ganske optimistisk efter de første etaper. Han elsker finaler som denne, men han mangler måske den allersidste hurtighed for at vinde.

Det gør Romain Bardet også, men franskmanden har faktisk et udmærket punch. Man kører ikke i top 10 i Liege år efter år, hvis ikke man kan begå sig i finaler som disse, og som nævnt ovenfor er han en af de få, der er til start i Dauphiné for at vinde samlet. Det vil stadig være en overraskelse, hvis han vinder denne etape, men når han kan vinde spurten i Peyragudes, som han gjorde i Touren sidste år, kan han også gøre det pænt her.

Det samme kan hans holdkammerat Pierre Latour, der er en bedre afslutter end sin kaptajn. Franskmanden synes at være i hopla, efter at han var med i den sekstet, der etableredes på toppen af sidste stigning på 1. etape, og han viste i Catalonien i år, at han har forbedret sig meget som klatrer. I Spanien viste han også sin hurtighed, og han må derfor have visse muligheder i en finale som denne. Spørgsmålet er, hvor meget frihed, Bardet giver ham.

Vi glæder os måske allermest til at se Antwan Tolhoek på denne etape. Den lille hollænder har været mageløs i de seneste uger, hvor han var den eneste, der tog kampen om med Bernal på kongeetapen i Californien og siden imponerede på stigningerne i Hammer Series Stavanger. Han blev sat tilbage af styrtet på 1. etape, men han synes at være i hopla og må være endnu bedre nu, hvor han har haft tid til at træne efter sin lange, lange pause, der kostede ham hele foråret. Han har samtidig et ganske godt punch, selvom han næppe kan spurte fra de mest eksplosive.

Hvad med Jelle Vanendert? Den belgiske veteran har været genfødt i år, hvor han i Ardennerne var nærmeste skræmmende. Han førte uafbrudt fra top til bund på Muren i Fleche, og i Liege var han den eneste, der var tæt på at komme i nærheden af Bob Jungels med et stort soloangreb. Han synes allerede at være tilbage i form efter sejren på kongeetapen i Belgium Tour, og han burde kunne lide en finale som denne med sit relativt gode punch på korte stigninger.

Bob Jungels er ikke ren klatrer, men han har faktisk et godt punch på stigninger, ligesom han er hurtig på stregen. Eksplosiviteten viste han, da han var med i sekstetten på toppen af sidste stigning på 1. etape, og med den fremragende prolog har han vist superform. Han kan få det svært på stejle procenter, selvom han er lettere end nogensinde tidligere, men denne korte stigning uden voldsomt stejle passager er god for ham. Alaphilippe er bedste mand for Quick-Step, men formstærke Jungels kan også være med fremme.

Det samme kan Rudy Molard. Den lille franskmand får det nok svært på de lange stigninger sidst i løbet, men i en afslutning som denne er han god. Han har i hvert fald haft sin hidtil bedste sæson og været ganske imponerende på lignende stigninger i Paris-Nice og Baskerlandet, indtil et styrt satte ham tilbage. Han burde kunne gøre det godt her.

Gianluca Brambilla nåede aldrig at finde formen inden Giroen efter sin grimme lungebetændelse, men han blev bedre og bedre gennem løbet. I den sidste uge lignede han igen sit gamle jeg, og han synes at være kommet ud af løbet i god form. Også han er en eksplosiv type, der burde kunne gøre det godt i en finale som denne.

Også Dylan Teuns er decideret specialist i afslutninger som denne, selvom han foretrækker dem længere. Desværre synes han slet ikke at have formen efter et lidt tamt angreb på 1. etape, og efter helt overraskende at være sat på 2. etape. Han er derfor allerede ude af klassementet. Vi har ikke de store forventninger til belgieren, men hvis han blot havde en dårlig dag i tirsdags, kan man ikke udelukke et comeback. Finalen passer ham i hvert fald, også selvom stigningen måske er til den lange side.

Endelig er der Jesus Herrada. Den spanske mester har efter skiftet til Cofidis klatret bedre end nogensinde. Han var ganske stærk på stigningerne i februar, og efter en god spurt på 1. etape og et angreb på 2. etape har han indikeret, at han er tilbage i form. Selvom han ikke har spurtet helt så godt som tidligere, burde han stadig have et godt punch i en finale som denne. Bare tænk tilbage på hans knusende sejr i en stigende spurt på en etape i dette løb for et par år siden.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Michal Kwiatkowski

Outsidere: Dan Martin, Geraint Thomas, Tiesj Benoot, Pello Bilbao, Romain Bardet

Jokers: Pierre Latour, Antwan Tolhoek, Jelle Vanendert, Bob Jungels, Rudy Molard, Gianluca Brambilla, Dylan Teuns, Jesus Herrada