Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Criterium du Dauphiné

Optakt: 4. etape af Criterium du Dauphiné

05. juni 2024 14:16Foto: Sirotti

Derek Gee brød den danske dominans og tog endelig den internationale sejr, han længe har jagtet, på løbets sidste puncheuretape, der som ventet ikke skabte forskelle i klassementet. Dermed er alt praktisk talt status quo inden det første helt store slag venter onsdag, hvor tempospecialister får alletiders chance for at sætte tid i banken inden Alperne, når der bydes på den længste enkeltstart siden 2011 på en kun let kuperet rute, der vil få de mest tempostærke til at slikke sig om munden.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Inden ASO overtog fra den gamle ledelse, fulgte løbet et helt fast mønster, hvor der altid lå en 40-50 km lang enkeltstart om onsdagen. Siden magtskiftet har der imidlertid været plads til betydeligt flere eksperimenter, hvor det mest gennemgående træk har været, at man ligesom i Touren har skåret gevaldigt ned på enkeltstartskilometerne. Som regel har der stadig været en halvlang en af slagsen, men slet ikke med samme distance som tidligere. I 2018 var den helt usædvanligt afløst af et holdløb, men mønsteret synes at være, at den har genfundet sin plads. I hvert fald er den som i 2017, 2019, 2021, 2022 og 2023 med igen - 2020-udgaven var jo forkortet og derfor uden enkeltstart - og ligesom de seneste to år vender man endda delvist tilbage til fortiden. Med en distance på hele 34,4 km er der nemlig tale om den længste enkeltstart, siden Tony Martin i 2011 slog Bradley Wiggins over 42,5 km - de seneste to år har distancen været hhv. 31,9 km og 31,1 km - og ligesom sidste år og modsat 2022-udgaven, der var helt flad, er der tale om en let kuperet sag med godt 400 højdemeter. Igen i år kommer højdemeterne dog næsten udelukkende i form af bløde powerstigninger, og derfor vil specialisterne stadig slikke sig om munden, hvis blot ikke de er alt for tunge, som Mikkel Bjerg ikke var det, da han sidste år slog Jonas Vingegaard på en tilsvarende rute.

 

I alt skal der tilbagelægges hele 34,4 km mellem Saint-Germain-Laval og Neulise. Akkurat som sidste år køres der i området omkring Loire-dalen, men da man kører tværs over dalen, er det ikke fladt, men let kuperet. Det gælder dog ikke for starten, for efter at der er faldende, når man via to sving kører ud ad byen, går det ad lige og let faldende veje mod sydøst og øst, idet man undervejs drejer i en rundkørsel. Efter 5,3 km drejer man mod nord, hvorefter det i stedet bliver let stigende, og sådan fortsætter det, når man efter 8,2 km drejer mod øst for ad køre ad en helt lige vej frem til første mellemtid, der tages efter 10,0 km.

 

 

Efter tidstjekket fortsætter man videre mod øst ad den lige og let stigende vej, indtil man efter 12,1 km drejer mod nord for at køre ad en helt lige nedkørsel, der leder ned til Loire-floden. Den krydser man for nu at køre mod sydvest, nordøst og øst op ad en stigning (2,5 km, 3,6%), der har top efter 17,2 km. Her drejer man mod først sydøst og siden øst for at køre ad en let kuperet og ganske snoet vej, inden man drejer to gange i rap efter hhv. 21,9 km og 22,4 km for at passere en hovedvej. Derfra går det mod nordøst op ad en stigning (2,3 km, 3,1%), på hvis top dagens anden mellemtid tages efter 24,9 km.

 

Efter det sidste tidstjek kører man videre mod nordøst ad en helt lige og let stigende vej. Først efter 29,4 km drejer man mod nordvest for nu at køre ad lige og let faldende veje. Med 3,2 km igen er der et ganske blødt sving, hvorefter det går mod sydvest og vest ad en kun ganske let snoet og næsten helt flad vej ind til målbyen. Her rammer man en lille bakke (500 m, 5,5%), der har top med 300 m igen, hvorefter det er helt fladt frem til stregen. Der er ingen sving efter svinget med 3200 m igen, og derefter bugter den 5 m brede vej sig kun ganske let, indtil man rammer den 150 m lange opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 427 højdemeter mod 408 højdemeter på sidste års 31,1 km lange rute.

 

Neulise har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter de skyede dage i Massif Central er det helt anderledes solrigt i Loire-dalen. Onsdagen vil kun byde på få skyer - dog lidt flere skyer til allersidst - og en temperatur på 24-25 grader. Der vil kun være en svag til let vind (6-8 km/t), der måske vil være en smule tiltagende til sidst. Den vil komme fra vestnordvest, hvilket giver nærmest uafbrudt sidemedvind, indtil man får sidemodvind med 4800 m igen og næsten direkte modvind over de sidste 3100 m.

 

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan den evige toer pludselig blev nr. 1, da Derek Gee brød den danske dominans på løbets 3. etape.

 

Favoritterne

Det kan godt være, at årets udgave af løbet er historisk hård, og at vi allerede har tilbragt hele tre dage i Massif Central og haft hele to afslutninger på stigninger, men det har hele tiden været klart, at det først car onsdag, klassementskampen ville begynde. Kun bonussekunder ville kunne gøre forskelle i de bløde finaler de første to dage, og det er da også lykkedes for Primoz Roglic og Matteo Jorgenson at få del i dem, men når vi når afslutningen på søndag efter tre voldsomme bjergfinaler, er det næppe de få sekunder, der bliver afgørende.

 

Det kan derimod meget vel være, at løbet bliver afgjort af det første store klassementsslag. Nok er bjergmenuen i år ekstra svær, men det er enkeltstartsmenuen også. Der er ellers ikke mange reminiscenser af det gamle Dauphiné tilbage i det løb, vi har kendt i de senere år. I gamle dage fulgte løbet en helt fast skabelon med først en prolog efterfulgt af to fladere etaper, en lang og ofte temmelig flad enkeltstart og slutteligt hele fire bjergetaper. Siden ASO overtog ansvaret er posen blevet rystet godt og grundigt, og nu om dage ved man aldrig helt, hvad der venter, når ruten præsenteres.

 

Enkeltstarten er som i Touren blevet henvist til en knap så betydningsfuld rolle. I 2014 kørte de bare 10,4 km alene i kamp mod uret, i 2016 var der kun en 4 km lang bjergprolog, i den forkortede coronaudgave i 2020 var der slet ingen tidskørsel, og i 2015 var enkeltstarten endda erstattet af et holdløb. Prologen er samtidig forsvundet, men i de senere år er der dog begyndt at tegne sig et mønster. Enkeltstarten er tilbage på sin fast plads om onsdagen, men nu over kortere distancer end tidligere og ofte også i mere kuperet terræn. Der er i hvert fald stor forskel på 2021-udgavens meget tekniske og kuperede rute, der var så speciel, at Alexey Lutsenko stod for en af nyere tids største enkeltstartsoverraskelser, og de 42,4 km, hvor Bert Grabsch med sit enorme gear i 2009 kørte alle klatrerne midt over.

 

I 2022 fik vi imidlertid en fornemmelse af, hvordan det var engang. Her var enkeltstarten ikke på den lange side af de 40 km, som det oftest var tilfældet tidligere, men med den længste enkeltstart siden 2012 begyndte vi os at nærme os. Samtidig var det også meget mere Grabsch- end Lutsenko-terræn, for der er virkelig ikke meget hokuspokus over den helt flade rute i Loire-dalen. End ikke 100 højdemeter kunne det blive til over en distance på 31,9 km, og det fortæller, at det var fladt, fladt og fladt.

 

Sidste år var der også lidt ”fortid” over enkeltstarten. Distancen var bare 800 m kortere end i 2022, og den begyndte således at genvinde lidt af den betydning, den tidligere havde. Det var også en mere klassisk enkeltstart, end vi har set det de senere år. Igen var den teknisk helt ukompliceret, og etapen bestod mest af alt af lange veje uden sving.

 

Måske er der ved at tegne sig et mønster. I år skruer man endda en anelse op for distancen, så vi har den længste enkeltstart siden 2011, hvor Bradley Wiggins sejrede foran Tony Martin - og det føles altså som længe siden - og dermed er det nu tredje år i træk, vi har en enkeltstart, der minder om gamle dage. Det gør den også terrænmæssigt. Det er tredje år i træk, vi er i området omkring Loire-dalen, og selvom vi ikke som i 2022 har en helt flad rute, er det bestemt specialistterræn.

 

 

Det ved vi nemlig fra sidste år. Hvis det var målsætningen med designet, må man nemlig applaudere arrangørerne for at sammensætte en etape, der praktisk talt er identiske med sidste års. Den er 3,3 km længere, men der er stort set det samme antal højdemeter, samme antal tekniske udfordringer - eller mangel på samme - og samme måde at finde højdemeterne på. Dermed kan vi bruge sidste års enkeltstart som det perfekte pejlemærke på, hvad vi kan forvente.

 

Helt fladt er det ikke. 423 højdemeter over 34,4 km er ikke uvæsentligt, men man skal passe på med at overgøre betydningen. De kommer ikke som stejle stigninger, hvor klatreevner bliver en faktor. Kun den sidste lille bakke er lidt stejler, men den er så kort, at det ikke betyder det store. De mange højdemeter kommer som sidste år dog mest via lange, lige veje, der stiger med 1-4%. Det er naturligvis noget, der kan mærkes, og det giver da en lidt større fordel for lette folk end på helt flad vej, men det er mest af alt den form for stigning, der bare er irriterende, og hvor det går opad uden rigtigt for alvor at stige. Det er ikke her klatreevnerne bliver testet, og det er noget, man klarer i bøjlen.

 

Med andre ord er det en ret klassisk enkeltstart trods de mange højdemeter. Det er ikke så enkelt som i 2022, og de lettere folk vil kunne forsvare sig lidt bedre, ligesom de allertungeste vil være lidt mere på udebane, men det er stadig specialistterræn. Stort set hele etapen klares i enkeltstartspositionen, også grundet de få sving, og dermed er det aerodynamik og watt, der bliver afgørende, akkurat som det er tilfældet på en helt klassisk enkeltstart. Betydningen af klatreevner er lille, når vi aldrig har en stejlhed, der for alvor betyder noget.

 

Det er også det billede, der tegner sig efter sidste års enkeltstart. Her choksejrede Mikkel Bjerg som bekendt foran Jonas Vingegaard, hvilket jo fint fortæller, at det i hvert fald ikke er nogen bjergenkeltstart. Derefter var det de relativt klatrestærke specialister Remi Cavagna og Fred Wright, og derudover blev Rune Herregodts nr. 7, Nelson Oliveira nr. 9, Jonathan Castroviejo nr. 10 og Luke Durbridge nr. 12. Ben O’Connor og Adam Yates bekræftede deres forbedrede tempoevner som hhv. nr. 5 og 8, men at de temposvage klatrere ikke nød oplevelsen, var tydeligt. Carlos Rodriguez, der dengang ikke kørte enkeltstarter som i Romandiet, smed som nr. 25 hele 1.48 til Vingegaard, David Gaudu tabte 2.10 som nr. 34, Richard Carapaz var 2.27 efter som nr. 43, Max Poole, der klatrede som en drøm i løbet, fik en lussing på 2.31 som nr. 46, Mikel Landa måtte betale 2.37 som nr. 48, hvilket var 2 sekunder mindre end nr. 49, Lenny Martinez, og helt galt gik det for Enric Mas, der som nr. 55 smed hele 2.28. I år er distancen jo altså ca. 3 km længere, og regningen bliver derfor næppe mindre. Vi skal altså se mere i retning af Bjerg-, Cavagna- og Wright-typerne end af lettere folk.

 

Vejrmæssigt bliver der heldigvis heller ingen dramatik. Det bliver en smuk dag med kun ganske svag vind, der vil være ens for alle. Måske vil det blæse en anelse mere for de sidste, og da der generelt er medvind, kan det være en lille, lille fordel, men det er virkelig i småtingsafdelingen. Det bliver således en helt fair kamp under ensartede vilkår, men de små klatrere kan glæde sig over medvinden, der vil give mindre forskelle, end modvind havde gjort det.

 

I 2022 var tempofeltet uhyggeligt stærkt, særligt med Filippo Ganna og Wout van Aert, men sidste år var det helt anderledes, da de fleste tempostærke folk valgte Tour de Suisse - sikkert fordi der var to enkeltstarter. I år er det anderledes. Her er der en bjergenkeltstart i Schweiz, og derfor er det dette løb, der har tiltrukket det bedste tempofelt - dog uden at det er skræmmende. Det er trods alt et bjergløb, og derfor er de tungere specialister i vidt omfang stadig blevet væk.

 

Der er naturligvis to helt store favoritter, og de har begge en reel chance for at vinde. Jeg vælger at gå med Josh Tarling. Det er egentlig lidt absurd, at vi ikke har set ham køre en rigtig enkeltstart siden Chrono des Nations i oktober, men det har været konsekvensen af hans fokus på klassikerne. Kun den meget specielle enkeltstart i Galicien er det blevet til, men hans sejr der siger ikke meget. Dels var feltet meget svagt, da de særegne omstændigheder betød, at mange, herunder Vingegaard, tog den med ro, og derudover blev etapen grundet de blæsende betingelser kørt på almindelige cykler.

 

Derfor ved vi reelt ikke, hvor langt Tarling er kommet i den udvikling, der med ét katapulterede ham op som en af verdens bedste temporyttere i sit første år efter juniortiden. Det gik pokkers stærkt. I februar blev han stadig slået af Mads Pedersen i Besseges, og i juli havde Filippo Ganna også krammet på ham i Vallonien, men allerede til VM slog han stort set hele eliten. Her manglede han stadig lidt i forhold til Remco Evenepoel og Ganna, men senere knuste han al modstand både i Renewi Tour og ved EM, inden han fik den helt store skalp, da han slog Evenepoel i Chrono des Nations.

 

Kan det så læses sådan, at han i dag er bedre end Evenepoel? Ikke med sikkerhed. Belgieren var træt efter et vildt efterår og var tillige lidt forslået efter sit styrt i Vallonien. Ved VM var styrkeforholdet klart i belgisk favør, men Tarling så ud til at udvikle sig videre med stormskridt efter det punkt. Og den udvikling er formentlig fortsat i år. Der var i hvert fald en verden til forskel på den Tarling, der iført førertrøjen blev sat som en af de allerførste på den ret lette kongeetape i Renewi Tour, og den Tarling, der for et par måneder siden kørte i top 15 i Flandern Rundt. Han er fysisk tilsyneladende blevet meget stærkere, og ikke mindst synes hans motor at være blevet meget større. Det er en stor fordel, når han her skal udfordres af en meget lang enkeltstart, der terrænmæssigt også passer ham helt perfekt.

 

 

Selvfølgelig er der usikkerhed om formen, men da hans store mål er OL i enkeltstart, skulle det være mærkeligt, om ikke han både er relativt langt fremme og har specialtrænet uhyre meget. Om den bedste Tarling kan slå den Evenepoel, vi så i sidste års Giro, er måske stadig usikkert - selvom jeg tror, at briten i dag er stærkeste - men når den lille belgier ikke giver indtryk af at være på toppen, tror jeg på, at den formentlig bedste Tarling, vi har set, tager sin anden WorldTour-sejr denne onsdag.

 

Manden, der kan slå ham, er selvfølgelig Remco Evenepoel. Som sagt var han stadig klart stærkere end Tarling til VM, og at det var omvendt i oktober, kan muligvis forklares med kalenderen. Det er bare svært at tro, at Evenepoel har udviklet sig lige så meget som briten. Tværtimod har han jo talt sine forventninger ned efter sin skadespause, og det synes i hvert fald helt givet, at han ikke er på 100%. Hvis styrkeforholdet er som til VM, kan mindre måske også gøre det, men belgieren har ikke set godt ud. Det var i hvert bekymrende at se ham droppe gårsdagens spurt, selvom han havde sagt, at han ville blande sig, og han indrømmede da også efterfølgende, at benene ikke var så gode.

 

I dag lød han heldigvis mere optimistisk, og det var - hvad jeg ikke vidste, da jeg skrev analyse - tilsyneladende en siver, der forhindrede ham i at spurte i dag. Det kan måske give lidt håb, men hans kørsel i går var så lidt ”Evenepoelsk”, at jeg tror, at han er et stykke fra sit bedste. Han er stadig så vild en temporytter, at han formentlig går i top 2 alligevel, men jeg tror, at han skal være på 100%, hvis han skal have en chance for at slå en brite, der måske allerede nu er verdens bedste temporytter.

 

Hvem kan true de to favoritter? Jeg glæder mig pokkers meget til at se Juan Ayuso. Nok var Ganna ikke på toppen, men hans choksejr på den korte, flade tonserrute i Tirreno - en rute, der vel ikke kunne have passet ham ringere - vidner om, at han formentlig har udviklet sig helt enormt. Han skuffede i Baskerlandet, men det passede fint med hans klassiske startrust over en kort distance, hvor motoren ikke var varmet op. Jeg havde også ventet mig lidt mere i Romandiet, men han havde formentlig vundet, hvis ikke Brandon McNulty havde haft fordel af de våde veje, og det skete i et løb, hvor vi senere så, at han slet ikke var på toppen.

 

Jeg tror, at en Ayuso på 100% i dag er en uhyggelig temporytter, og det bør særligt gælde over en lang distance, der passer hans motor. Terrænmæssigt er det også glimrende, for når han kan slå Ganna på en helt flad rute, kører han også stærkt her. Alligevel frygter jeg, at vi ikke ser den bedste Ayuso i morgen. Som bekendt var jeg allerede inden løbet skeptisk, fordi han har for vane at være svag i sine forberedelsesløb, og når det nu er kommet frem, at han har været syg i sidste uge, giver det mening, at han har skuffet de to seneste dage på etaper, hvor han havde erklæret sine ambitioner. Sygdommen har dog ikke forhindret ham i stadig at gå efter den samlede sejr, så helt skidt kan han ikke være. Jeg tvivler desværre på, at han er på 100%, men på potentiale må han stå som nr. 3.

 

Den anden oplagte kandidat til 3. pladsen er naturligvis Primoz Roglic. Det er ikke ofte, han er blevet slået på enkeltstarter i etapeløb i de senere år, men hans niveau har været dalende, både i 2022 og 2023. Hans flade enkeltstarter i Giroen var decideret skuffende og milevidt fra hans tidligere niveau. Heldigvis rejste han sig i Vueltaen, hvor han lignede sig selv igen, men den viste også tydeligt, at han ikke kan matche Evenepoel og Ganna på flade enkeltstarter. Det bør også gælde på denne kun let kuperede rute, og derudover har han traditionelt være mere skræmmende på korte end på lange enkeltstarter, selvom han mestrer dem begge.

 

Spørgsmålet er, hvad holdskiftet har betydet. Det kan godt være en fordel. Visma har haft skuffende tendenser på enkeltstarterne på det sidste, mens det modsatte har været tilfældet hos Bora. Roglic var da også skræmmende, da han vandt den baskiske enkeltstart, men den kunne heller ikke have passet ham bedre. Her er han mere på udebane mod folk som Roglic og Tarling, men den helt store bekymring er hans tilstand. Jeg synes jo ellers, at han så godt ud på 2. etape, hvor han lignede den bedste forberedte af klassementsfolkene, men som beskrevet i analysen så han virkelig skidt ud i dag, selvom han har talt konsekvenserne af sit styrt ned. Det kan sagtens være, at han har ret i, at det ikke er slemt, men det cementerer, at han må stå under Ayuso på denne liste.

 

Jeg er pokkers spændt på at se Bruno Armirail. Der findes få, der har været så svingende på sin tempocykel som ham, men hans topniveau er blevet tårnhøjt. Det så vi i Giroen, hvor han på den flade enkeltstart kørte næsten lige op med hele eliten, selvom vi senere på året blev mindet om, at man stadig ikke kan regne med ham. Heldigvis så vi i Romandiet på en rute, der slet ikke passede ham, at hans skifte til Ag2r ikke har svækket ham spor, og i det hele taget har han virket brølstærk i år. Det gjorde han mildt sagt også i går, og han ligner en mand, der er i fremragende form. Distance og terræn burde være perfekt for en mand, der vel næppe kunne have fået et meget bedre rute. Han ligner en rytter, der måske endda kan gøre det endnu bedre end i Giroen, og hvis han gør det, kommer han altså meget langt selv i sammenligning med de bedste.

 

Dernæst vil jeg placere Aleksandr Vlasov . Russerens udvikling på tempocyklen har været ret voldsom, Sidste år, hvor han skuffede i bjergene, imponerede han på enkeltstarterne. I Giroen, hvor han fik to top 10-placeringer, manglede han lidt, mens han vilde 5. plads i Vueltaen, hvor han kun blev slået af fire topspecialister og slog Mattia Cattaneo, der er blevet en af de allerbedste, vidner om evnerne. I år havde jeg måske ventet mig lidt mere af ham i Romandiet, men hans Vuelta-enkeltstart vidner om potentialet. Samtidig har han i år været betydeligt stærkere end sidste år, og når han endda på de første tre etaper har set uhyre overbevisende ud, tror jeg på, at han her kan fortsætte den store fremgang, han har vist i disciplinen. Kører han som i Vueltaen, kommer han i hvert fald langt.

 

 

Jeg tager en chance og placerer Tao Geoghegan Hart her. Det er jeg næsten nødt til, når jeg rangerer efter potentiale, for vi så sidste år i Giroen, at han var skræmmende - ja, så skræmmende, at han var sekunder fra at vinde den helt flade enkeltstart over en distance som denne. Det er klart, at han stadig ikke er kommet tilbage efter sin skade, og derfor skal han også præstere væsentligt bedre end i Algarve, Tirreno og Romandiet, men heldigvis er han kun blevet bedre fra enkeltstart til enkeltstart. Nu har han haft mere end en måned til at træne specifikt frem mod Touren, og al logik tilsiger, at han nu skal køre sin bedste enkeltstart i år. Spørgsmålet er, hvor langt han er kommet. Den bedste Geoghegan Hart havde helt sikkert været længere fremme i de seneste to finaler, der passede ham, men han har nu set ganske stærk ud - meget stærkere end i foråret. Jeg forventer ingen Giro-enkeltstart, men jeg er relativt optimistisk, også fordi at skiftet væk fra Ineos ikke bør være den største hæmsko, når han er kommet til et hold, hvor særligt Mattias Skjelmose har kørt fremragende enkeltstarter.

 

En anden ubekendt er Matteo Jorgenson. Ser man på hans resultater, kan han ikke forsvare denne høje placering. Hans eneste top 10-placering er hans 2. plads i Romandiet, hvor ruten var så kuperet, at den slet ikke kan sammenlignes med denne. Han har kørt dette løb de seneste to år, og hvor hans 11. plads i det stærke felt i 2022 var lovende, var hans 18. plads i det svage felt i 2023 det modsatte. Nu er han skiftet til Visma, og selvom de har underpræsteret i disciplinen på det sidste, må et skifte fra Movistar være en fordel på materielsiden. Samtidig har han jo åbenlyst udviklet sig enormt siden skiftet, og selvom han ikke meldte om gode ben, har han set overbevisende ud de første to dage. Det er klart, at han sagtens kan ende uden for top 10 som i 2022 og 2023, men kombinerer man holdskiftet og hans fremgang med de små tegn på potentiale, vi har set, har han også en solid chance for at overraske positivt igen. Derfor en høj rangering.

 

Jeg er nødt til at placere Carlos Rodriguez højt. Han har jo ellers skuffet fælt på alle sine enkeltstarter siden Vueltaen i 2022, som han også gjorde det i sidste års løb, men jeg skal da love for, at han vendte det hele rundt i Romandiet. Det er klart, at det var en kuperet rute, der passede ham bedre, men det bemærkelsesværdige var, at han også kørte stærkt efter stigningen. Det har jo været lidt af et mysterium, hvorfor han har kørt så skidt, for i Vueltaen i 2022 chokerede han jo alt og alle med en 4. plads på en flad tonserrute. Det indikerer, at han har et større potentiale end som så, også på en rute som denne, og selvom de mange skuffelser fortæller, at det sagtens kan gå galt, har han nu to gange vist, at det også kan gå rigtigt godt. Hans kørsel de seneste to dage har også indikeret, at han er topklar og i form.

 

Så er der Fred Wright. Det er godt nok ikke tit, han har kørt enkeltstarter. Ja, faktisk har han kun kørt to i 2023 og 2024, hvis man ser bort fra de britiske mesterskaber, hvor han blev en godkendt nr. 2 bag Tarling. De er til gengæld også gået ret godt. Han blev nr. 4 i dette løb i 2023, inden han blev nr. 19 i Touren på en rute, der var alt for hård. Denne rute burde passe ham, som vi så sidste år, og jeg forventer, at han kan være endnu stærkere. Han leder stadig efter sit 2022-niveau og havde endnu et sløjt forår, men han synes nogenlunde lige så stærk som i 2023. Dertil skal lægges, at vi gennem hele sæsonen har set en klar effekt af Bahrains forbedrede materiel. Det bør også give sig udslag hos Wright, og derfor vil jeg forvente, at han akkurat som sidste år præsterer ganske opløftende.

 

Jeg prøver at placere Tim Wellens her, men der er et hav af usikkerheder. For det første skal han have lov at køre igennem, hvad der ikke er helt oplagt. Det virker dog ikke helt umuligt, når vi så, hvad Felix Grossschartner fik lov til i Romandiet og i sidste års udgave af løbet, og når vi ser på, hvad Mikkel Bjerg plejer at få lov til. For det andet skal han præstere, som han gjorde i 2023. Han har jo aldrig været tempospecialist, men han har været det måske fremmeste eksempel på den vilde UAE-bølge i disciplinen. Sidste år var han nemlig forvandlet, da han blev nr. 5 i et stærkt felt i Polen og ikke mindst nr. 2 i Renewi Tour, hvor han i et stærkt felt kun blev slået af Tarling. Det var endda på fladere ruter end denne. Til gengæld var den længste af dem også kun 16 km lang, og min helt store bekymring er distancen. Derudover skal man altid være varsom med Wellens’ udsving, ikke mindst i hans forhadte sommer, men han har da set fin ud som hjælper indtil nu og havde et generelt fint forår. Usikkerhederne er mange, men 2023 vidner om potentialet.

 

Soudal har også Ilan Van Wilder. Han er aldrig helt blevet til den temporytter, det så ud til i 2021, hvor han imponerede stort i Romandiet og Dauphiné. Det hænger formentlig sammen med, at han er bedst på mere kuperede og tekniske ruter, men han gør det som regel ganske hæderligt. Ser man bort fra nogle lidt sløje Giro-enkeltstarter, er han kørt i top 10 på alle de seks rigtige enkeltstarter, han har kørt i 2023 og 2024, hvilket i år tæller enkeltstarterne i Emiraterne og Romandiet. Det siger imidlertid også en del, at hans bedste resultat er en 5. plads, og derfor kommer han aldrig helt op at ringe. I Romandiet, hvor han var flyvende, blev han nr. 9, og det var på en rute, der passede ham bedre. Det bliver derfor nok heller ikke det absolutte topresultat denne gang, særligt fordi han ikke har virket overbevisende de seneste to dage, hvor han havde carte blanche til at spurte, men helt galt går det sjældent med Van Wilder.

 

Hvad stiller man op med Matteo Sobrero? Ja, man slår vel med en terning, hvor en sekser giver et godt resultat, og alle andre udfald giver en skuffelse. Der er nemlig betydeligt længere mellem skuffelserne end mellem de gode præstationer, og hans eneste enkeltstart i år - 21. pladsen i Baskerlandet - var da også nedslående. Sådan var det også ved EM, i Vueltaen og i Polen, og vi skal derfor helt tilbage til Schweiz for at finde hans seneste gode præstationer. De var til gengæld også lovende, for her blev han to gange nr. 8 i et uhyggeligt stærkt felt. Han viste også her, at han godt kan køre lange enkeltstarter, selvom han vel har lidt bedre resultater på de kortere, men det ændrer ikke på, at han er helt utilregnelig. Et skifte til Bora kan ikke have svækket ham, men hans form er pokkers svær at vurdere efter et par etaper som ren hjælper for Roglic. Han lignede dog en mand, der havde gode ben, da han lukkede det første finaleangreb i dag, så lad os se, om det bliver en sekser denne gang.

 

Kører Mads Pedersen igennem? Det tror jeg ikke. Han sagde i hvert fald i søndags, at han skulle agere hjælperytter frem til torsdag, hvad han jo også helt tydeligt gjorde i dag. Sidste år sparede han sig da også på Giroens lange enkeltstart, og det vil give mening igen, når han har et stort mål på torsdag. På den anden side gav han den gas i Touren, hvor han chokerede alt og alle med en 9. plads på en rute, der burde have været alt for hård, men det var også på et tidspunkt, hvor han ikke havde mål lige med det samme. Hvis han kører fuld gas, er der nok også grænser for, hvor langt han kommer. Han har altid kæmpet med lange enkeltstarter, som vi også så i Giroen, hvor han på 1. etape blev nr. 12 over 19,6 km, og denne er betydeligt længere. Undtagelsen er selvfølgelig hans vilde Tour-enkeltstart, men her handlede meget også om, at han altid bare er flyvende sent i en grand tour. På den anden side viste hans enkeltstart i Danmark - dog kun over 16 km - at han nok har forbedret sin enkeltstart ganske betydeligt, og derfor udelukker jeg ikke, at han kan overraske, hvis han mod min forventning giver den gas.

 

Jeg er lidt spændt på Pavel Sivakov . Som beskrevet i den store optakt er han et af løbets helt store spørgsmål, men hans kørsel de første dage har indikeret, at han måske kan være lige så flyvende, som han før har været frem mod en grand tour. Nogen stor temporytter er han ikke, men han har vist potentiale, ikke mindst med den vilde enkeltstart i Vueltaen i 2022. Nu er han kommet til UAE, og selvom man normalt siger, at et skifte væk fra Ineos er en dårlig ide i denne disciplin, betyder UAEs nye supermateriel, at alle synes at overpræstere. Det gjorde Sivakov bestemt ikke i Romandiet, hvor han blev nr. 21, men her var han også stadig meget formsvag efter sin skade. Lad os se, om han kan ride med på UAE-bølgen, hvis han har fundet formen nu.

 

 

Det er også UAE-bølgen, der får mig til at rangere Marc Soler her. Sidste pr var han en af de få, der ikke rigtigt red med på den, men han blev trods alt nr. 8 i Vueltaen. Her var han også i fremragende form, og den uhyre svingende spanier er altid umulig at vurdere. Han synes desværre at være bedst, når han har fået nogle løb i benene, og derfor bliver jeg nok lidt overrasket, hvis han brager en af sine bedste enkeltstarter af i morgen. Omvendt nærmer Touren sig jo, og hvis bare han kører som i Vueltaen, går det i hvert fald ikke helt galt.

 

Jeg er også ret spændt på Laurens De Plus. Han har altid været en hæderlig temporytter uden at kunne kaldes specialist. Sidste år kom han tilbage på sporet, men det kastede i Giroen, hvor han ellers endte som samlet nr. 10, kun placeringer som nr. 12 og 16 af sug. Det vidner om, at han ikke vinder denne etape eller kommer i nærheden af podiet, men det vidner også om, at han kører ganske pænt på lange enkeltstarter. Denne lidt mere kuperede rute passer ham endda bedre end i Giroen, og med tanke på hans fine kørsel de seneste dage, hvor finalerne har passet ham dårligt, ligner han en mand, der efter lidt skøjt forår som altid har fundet sin form frem mod sine grand tours.

 

Nu hvor han har vist fornem form, skal vi vel også nævne Magnus Cort. Han er desværre slet ikke den temporytter, han var i 2021 og 2022, for i 2023 skuffede han den ene gang efter den anden. Hans 3. plads i Danmark var heldigvis et lyspunkt, men det skal også ses i lyset af et svagt felt. På den anden side var han også i en formmæssig krise gennem hele sæsonen, og den synes han at være kommet ud af. Jeg ved ikke, om han giver den gas, for han sagde i dag, at vi muligvis ville se ham i udbrud senere i løbet som det næste, og det indikerer ikke just, at han har de store planer. Omvendt ligner det ham dårligt ikke at give den et skud - særligt fordi han trods alt ligger nr. 2 i klassementet. Som  Søren Wærenskjold har vist, kan man jo sagtens køre gode enkeltstarter for hans nye hold.

 

Får Derek Gee vinder? Som nævnt i analysen var det en 5. plads på en svagt besat enkeltstart i Galicien, der gav mig blev for hans talent, men siden dengang har det været sløjt. Hans to enkeltstarter i Giroen i 2023, hvor han ellers var i flyvende form, var yderst skuffende, men helt uden potentiale er han ikke. Han er kørt i top 20 ved VM både i 2022 og 2023 i perioder, hvor han ikke var i form. Han synes at være flyvende nu, så lad os se, hvor langt formen kan føre ham. Han er dog bagud på point i forhold til materiel, og det sætter nogle klare begrænsninger.

 

UAE-bølgen gør også, at jeg også skal nævne Nils Politt. Også han skal have lov at køre igennem, men som for Wellens gælder, at det ikke er umuligt. Han har bestemt ikke imponeret generelt i disciplinen, hvad han bestemt heller ikke gjorde i Algarve, hvor han ellers var formstærk og kørte sin første enkeltstart for UAE. Af og til hiver han imidlertid en kanin op af hatten, som da han for et år siden blev nr. 9 i Algarve, og da han i år har været stærkere end længe, er kommet til UAE og tillige finder en rute og en distance, der passer ham, skal vi åbne døren for endnu en UAE-overraskelse.

 

Neilson Powless er aldrig blevet den specialist, man troede efter Californien-gennembruddet, og derfor kommer han ikke alt for langt. Han har dog sagt, at han er begyndt at satse mere på disciplinen i denne sæson, og helt ringe har han aldrig været. Sidste år blev han trods alt nr. 10 i Schweiz, men det var også på en mere kuperet rute, der passede ham betydeligt bedre end denne. Vi ved heller ikke, hvor han står, men han melder sig klar igen efter den skade, der ødelagde hans forår. Jeg har bare lidt svært ved at se den store forbedring, når han lige er blevet slået af Tyler Stites ved de amerikanske mesterskaber.

 

For nogle år siden havde Luke Durbridge stadige for vane af og til at hive en god enkeltstart på af hatten. Sidst det skete, var imidlertid for præcis to år siden i netop dette løb, og det vidner om, at det er svært at tro meget på, at der er gemt endnu en kanin. Helt galt går det sjældent, for han blev sidste år nr. 12 både i dette løb og i Renewi Tour, men jeg har svært ved at finde mange argumenter for, at han skulle klare det meget bedre i år i et felt, der er stærkere. Omvendt havde jeg også afskrevet hans kanin i 2022, så lad os se, om han kan finde endnu en.

 

Jeg er lidt spændt på Jai Hindley . Sidste års 13. plads vidnede om enorm fremgang, og det tog han til et nyt skridt med sin vilde 12. plads på tonserruten i Tirreno. I begge løb var han imidlertid i storform, men da krisen ramte, så vi ingen fremgang i hverken Romandiet eller Baskerlandet. Som beskrevet i gårsdagens analyse frygter jeg, at han ikke er kommet ud af krisen endnu, men det er også klart, at han har et potentiale for at overraske i lyset af det, vi har set de seneste to sæsoner.

 

Endelig vil jeg nævne tre specialister, nemlig Tobias Ludvigsson, Thibault Guernalec og Andreas Leknessund. Ludvigsson er en skygge af sig selv, og sidste år kom han heller ikke i top 20 på de to enkeltstarter i Schweiz, ligesom han skuffede fælt i Danmark og Polen, mens han pludselige 11. plads i Tirreno gør, at han skal nævnes. Guernalec har skuffet i lang tid, men en uventet god 18. plads i Romandiet vidner om, at han måske kan overraske positivt igen. Endelig er Leknessund aldrig blevet den temporytter, han engang var, og selv i Giroen, hvor han var i storform, endte han i udkanten af top 20 på de to flade enkeltstarter. Men lad os give ham en chance til, selvom dagens tidstab ikke indikerer, at han er i storform.

 

Oier Lazkano er blevet nr. 2 ved de spanske mesterskaber og har vist, at han ikke er helt temposvag, men vi så i Vueltaen, at han næppe kommer alt for langt. Dylan van Baarle virker ikke godt kørende og sparer sig som regel på enkeltstarterne. Jonathan Castroviejo virker igen meget formsvag, og derfor venter jeg, at han gør det lige så skidt som i Romandiet. Bedre er det med Michal Kwiatkowski, men heller ikke han er flyvende, og med sit nuværende formniveau skuffede han i Schweiz sidste år, Jasha Sütterlin viste ingen væsentlig forbedring på den flade enkeltstart i Giroen, hvor en tilsyneladende træt Rainer Kepplinger skuffede stort, og vi så i Emiraterne, at Bart Lemmen nok ikke er en stor temporytter. Romain Gregoire viste vild fremgang i Tirreno, men denne distance bør handicappe ham. Harry Sweeny og Owain Doull kan gøre det pænt, men potentialet er begrænset. Santiago Buitrago imponerede i Baskerlandet, men han bør klare det ringere på denne rute, mens Logan Currie slet ikke er blevet så stærk som ventet. Darren Rafferty chokerede i Galicien, men var helt anderledes på en ”rigtig” enkeltstart i Romandiet, mens Koen Bouwman er formsvag. Jack Haig blev faktisk nr. 15 sidste år, og med bedre form og bedre materiel kan han måske overraske positivt, mens Bob Jungels ikke har kørt en god enkeltstart i lang tid. Navne som Callum Scotson, Ryan Gibbons, Xandro Meurisse, Harold Tejada, Nico Denz, Kamil Gradek, Sean Quinn, Jonas Rutsch, Dylan Teuns, Kevin Geniets, Dorian Godon, Hugo Houle, Martijn Tusveld, Alex Kirsch, Chris Harper, Sepp Kuss og Steven Kruijswijk kan gøre det hæderligt, mens jeg ikke ser nogen genfødsel af Gianni Moscon , der som Casper Pedersen nok også sparer sig. Endelig regner jeg ikke med, at David Gaudu præsterer som i Baskerlandet på denne rute, mens Omar Fraile ikke har kørt gode enkeltstarter hos Ineos.

 

Feltet.dks vinderbud: Josh Tarling

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Juan Ayuso

Outsidere: Primoz Roglic, Bruno Armirail, Aleksandr Vlasov, Tao Geoghegan Hart, Matteo Jorgenson

Jokers: Carlos Rodriguez, Fred Wright, Tim Wellens, Ilan Van Wilder, Matteo Sobrero, Mads Pedersen, Pavel Sivakov, Marc Soler, Laurens De Plus, Magnus Cort, Derek Gee, Nils Politt, Neilson Powless, Luke Durbridge, Jai Hindley, Tobias Ludvigsson, Thibault Guernalec, Andreas Leknessund

 

Starttider

Starttiderne findes her.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Joshua Tarling
Remco Evenepoel, Juan Ayuso
Primoz Roglic, Bruno Armirail, Aleksandr Vlasov, Tao Geoghegan Hart, Matteo Jorgenson
Carlos Rodriguez, Fred Wright, Tim Wellens, Ilan Van Wilder, Matteo Sobrero, Mads Pedersen, Pavel Sivakov, Marc Soler, Laurens De Plus, Magnus Cort, Derek Gee, Nils Politt, Neilson Powless, Luke Durbridge, Jai Hindley, Tobias Ludvigsson, Thibault Guernalec, Andreas Leknessund
Jack Haig, Dylan van Baarle, Oier Lazkano, Michal Kwiatkowski, Jonathan Castroviejo, Santiago Buitrago, Steven Kruijswijk, Jasha Sütterlin, Reiner Kepplinger, Bart Lemmen, Romain Gregoire, Harry Sweeny, Owain Doull, Logan Currie, Koen Bouwman, Bob Jungels, Callum Scotson, Ryan Gibbons, Xandro Meurisse, Harold Tejada, Nico Denz, Kamil Gradek, Sean Quinn, Jonas Rutsch, Dylan Teuns, Kevin Geniets, Dorian Godon, Hugo Houle, Martijn Tusveld, Alex Kirsch, Chris Harper, Sepp Kuss, Gianni Moscon, Casper Pedersen, Omar Fraile
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger