Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Giro di Sicilia

Optakt: 4. etape af Giro di Sicilia

01. oktober 2021 13:53Foto: Sirotti

Alejandro Valverde viste, at han bemærkelsesværdigt hurtigt er tilbage i form, og nu har han en stor chance for at vinde løbet samlet. Hvis den mission skal han dog overleve løbets kongeetape, og selvom man denne gang kun skal et lille stykke op ad Etna og ikke hele vejen til toppen, vil der være masser af terræn til, at rivalerne kan sætte den spanske veteran under pres på løbets sværeste dag.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE GIRO DI SICILIA PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

 

Ruten

Da løbet blev genstartet for to år siden, kulminerede det hele med en fascinerende bjergafslutning på Siciliens cykelstolthed, vulkanen Etna. Mange havde nok regnet med, at den ville blive et fast element i løbet, men sådan er det ikke gået. Til den anden udgave af det nye Giro di Sicilia skal man skam berøre den berømte vulkan, når man kører et stykke op ad bjerget, men denne gang når man kun op i 671 m højde, inden man i stedet kører ned til kysten og en flad finale. Med top bare 16,9 km fra mål skal den kortere tur op ad vulkanen dog nok give klatrerne deres bedste mulighed for at gøre forskelle i deres kamp for at vinde den nye version af det gamle etapeløb.

 

I alt skal der tilbagelægges 180, 0 km, der fører feltet fra Sant’Agata di Militello til Mascali. Startbyen ligger ved den sicilianske nordkyst og byen ved østkysten, og etapen kan deles i en tur hen langs vandet, en tur ind gennem bjergene og en afsluttende rundstrækning, der sender rytterne op og ned ad en del af Etna. Første del er den nemmeste, idet man kører mod nordøst, siden øst og slutteligt sydøst ad kystvejen, der periodevist er ganske snoet og undervejs også byder på mindre bakker, men med undtagelse af en lidt længere opkørsel (2,9 km, 4,0%) med top efter 50,0 km, er der ingen væsentlige udfordringer.

 

Læs også
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

 

Det ændrer sig, når rytterne når San Biagio efter 62,6 km. Her drejer man nemlig mod syd for at køre ad en et let stigende stykke ind i landet, inden det går mod syd op ad den lange Portella Mandrazzi (23,4 km, 4,2%), der har to sektioner over 5 km med 5-7%, men derudover byder på kun let stigende plateauer, indtil man efter 92,8 km når toppen. Derfra leder en meget teknisk nedkørsel mod sydvest og sydøst, inden man kører mod sydvest og syd op ad en ikke-kategoriseret stigning (5,2 km, 5,6%) med top efter 122,6 km. En let nedkørsel leder nu mod sydøst tilbage til kysten, hvor man kører ad den flade kystvej mod sydvest ned til byen Giarre. Her drejer man mod sydvest for at køre væk fra vandet og op ad en lille bakke, på hvis top dagens spurt kommer efter 148,6 km, inden man kører mod nord ad en let faldende vej frem til målbyen, hvor man efter 152,4 km krydser stregen for første gang.

 

Etapen afrundes nu med en omgang på en 27,6 km lang rundstrækning, der starter benhårdt når man kører mod nordvest op ad stigningen Sciaradi Scorciavacca, der blot er en del af en opkørsel mod toppen af Etna. Den stiger med 6,5% over 9,5 km, men skal deles i to dele. De første 2,45 km er lette med 4,1%, men derefter tager den fat med 7,7% over de følgende 6,5 km hvor første del hovedsageligt stiger med 8-9% og anden del hovedsageligt med 6-8%. De sidste 550 m frem mod toppen stiger bare med 1,6%, inden bjergspurten køres efter 163,1 km. De sidste 16,9 km indledes nu med en kun kortvarigt teknisk nedkørsel, der leder mod nord, nordøst og øst tilbage mod kysten, hvor man med 6,1 km kort inden selve kystvejen igen drejer mod sydvest. Herfra falder det kun ganske let ned mod en næsten flad sidste kilometer, der byder på to skarpe sving med 550 og 500 m igen, inden opløbsstrækningen stiger ganske, ganske let.

 

Etapen byder på i alt 3039 højdemeter.

 

Mascali har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

 

SE GIRO DI SICILIA PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

 

Vejret

I dag slap rytterne for regnen, men det er ikke sikkert, at de samme held i morgen. Her vil der igen være varmt med en temperatur på 25 grader, men der vil også være en konstant risiko på 70-80% for tordenbyger, kraftigst i finalen. Der vil være en let vind (9-13 km/t) fra øst, hvilket giver mod-og sidemodvind hen langs kysten, sidevind på hele turen ind gennem øen, sidemodvind på nedkørslen ud til kysten, sidemedvind ned langs kysten og slutteligt sidevind frem til stregen. På rundstækningen vil der være medvind på stigningen, modvind på nedkørslen og slutteligt næsten uafbrudt sidevind over de sidste 6,1 km, herunder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.

 

Forud for løbet skrev jeg, at Alejandro Valverde var den indlysende storfavorit på en rute som denne, men usikkerheden om hans form og hans nyere tendens til at skulle bruge mange løb på at finde formen gjorde, at det hele var betydeligt mere åbent, end det burde være. Med dagens fornemme magtdemonstration fik veteranen imidlertid bevist, at formen allerede er god, og dermed står han med en stor chance for at tage den sejr, han egentlig også burde være favorit til at tage.

 

Han mangler dog den vanskeligste opgave. Når man ser, hvor mange tunge folk der var med helt fremme i dag, kan det konkluderes, at dagens etape slet ikke var spor selektiv, og dermed er det vanskeligt at drage alt for mange konklusioner om formniveauet. Det burde vi kunne i morgen, for selvom de kun skal et lille stykke op ad Etna er der tale om en ”rigtig” stigning med i alt 6,5 km med næsten 8% i snit.

 

Etapen er ikke helt let at læse. Stigningen er ganske svær, men toppen kommer også en anelse tidligt. Der vil bestemt være tid til en regruppering frem mod en fladere afslutning, der både lægger op til en taktisk angrebsfest og en spurt. Der er dog også garanti for, at vi vil se et stort slag mellem klatrerne i kampen om den samlede sejr, og det er derfor også fuldt ud muligt, at vi vil se bedste mand køre alene hjem i det, der bliver en uforudsigelig og underholdende kongeetape som afslutningen på Siciliens genopstandne rundtur.

 

Et udbrud bør ikke have den store chance. For Movistar vil det være perfekt, hvis bonussekunderne forsvinder, men vi så i dag, at Trek arbejdede meget aktivt. Vincenzo Nibali vil gerne have noget ud af hjemmebaneløbet, og Romain Bardet har nu kun én chance tilbage. Med større forskelle regner jeg med en ret aktiv start, men kystvejen er let at kontrollere. Jeg vil tro, at vi efter angrebene får en relativt kontrolleret jagt, hvor Movistar vil føre i det omfang, de skal, men at Trek og DSM vil sikre, at vi får samling frem mod sidste stigning.

 

Stigningen er som sagt ret svær, og medvinden gør det endnu mere selektiv. Det er sidste chance for at få skovlen under Valverde, og den vil derfor formentlig blive kørt, som var der mål på toppen med et tidligt pres fra DSM og Trek, mens Movistar vil køre kontrollerende. Nedkørslen har undervejs tekniske passager, og særligt hvis vejene er våde, kan den blive et nøglemoment også. Meget taler for, at vi enten vil få en regulær solosejr til bedste mand på enten stigningen eller nedkørslen, en spurt eller en taktisk afslutning i den flade finale.

 

Læs også
Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

 

Efter at han i dag gjorde min frygt for dårlig form til skamme, peger jeg på Alejandro Valverde. Som sagt er det et løb, der er skræddersyet til ham, og den eneste grund til, at han ikke var min forhåndsfavorit, var den ringe optakt. I dag så han imidlertid ganske overbevisende ud, og selvom man som sagt skal være varsom med at drage for mange konklusioner, bar Movistars meget kontrollerende kørsel præg af, at han føler sig helt klar til at kæmpe med om sejren. Det er stadig langt fra sikkert, at han kan følge de bedste på denne meget sværere stigning, ligesom jeg er bange for hans risikovillighed på en regnvåd nedkørsel, men han har et meget stærkt hold med Davide Villella og Einer Rubio, og han så overbevisende ud i dag. Lykkes det ham at havne i en situation, hvor der skal spurtes om sejren, er det svært at se ham blive slået, og efter i dag tror jeg, at den mission kan lykkes. Styrtet skulle have været ganske harmløst.

 

Det kan dog også stadig blive Romain Bardet. Dagens finale endte med at være for let, men i morgen får han et rigtigt bjerg til at gøre forskellen. Han så ganske glimrende ud i dag og så godt ud ved EM, ligesom DSM har vist en enorm tiltro til ham med deres dominerende kørsel hidtil. Hvis der er én, der kan køre fra alt og alle, må det være ham, og han har endda også mulighed for måske at køre alene på en potentielt våd nedkørsel. I en spurt kan han også begå sig mod mange klatrere, hvis bare Valverde er væk, og dermed har han flere muligheder for at tage sin sejr.

 

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om Brandon McNulty. I dag virkede han udmærket, men for en relativt hurtig herre var hans spurt ikke prangende. I forvejen ved vi fra de seneste løb, at formen er set bedre, og derfor er der en betydelig risiko for, at han vil finde finalen for hård. Hans form er dog også så svær at vurdere, at han bestemt ikke kan afskrives, særligt fordi han burde kunne slå alle andre end Valverde på stregen.

 

Dernæst må man vel pege på Vincenzo Nibali. Veteranen så udmærket ud igen i dag, men det er stadig svært at se ham køre fra alt og alle. Det niveau har han nemlig slet ikke haft i år, og derfor skal han formentlig være mere kreativ, hvis det skal lykkes. Han har dog to steder, hvor han kan køre væk fra rivalerne, nemlig på nedkørslen og i en taktisk finale, og derfor skal man ikke udelukke, at han gør alle sicilianere flade med en flot sejr.

 

Dagens positive overraskelse var vel Lorenzo Fortunato. Vi ved, at han har niveauet, men hans kørsel i de første løb i september var temmelig skuffende. Noget tyder imidlertid på, at han timet sin oktoberform ganske godt, og så bør han være en af de bedste på et rigtigt bjerg som dette. Han er dog ikke alt for hurtig på stregen, og derfor skal han nok snige sig væk i en taktisk finale, hvis han skal vinde.

 

Jeg vil også fremhæve Thymen Arensman og Niklas Eg. Ingen af dem passede specielt godt til dagens finale, og derfor var det opløftende, at de begge sad med fremme. Arensman havde vist sin gode form, men for Eg var det overraskende at se, at benene var så gode. Stigningen vil formentlig handle om overlevelse, men klarer de den udfordring, kan de måske snige sig væk i en taktisk finale, hvor deres hold kan ventes at have mere end ét kort at spille. I dag så det også ud til, at den i finalen meget offensive Antonio Nibali måske kan komme i spil på samme facon.

 

Jeg tør heller ikke helt udelukke Alessandro Covi. Logikken siger, at stigningen er for svær, og det vil overraske mig, hvis han holder hele vejen. Han så dog ganske godt ud i dag, og med den klatring, han viste i San Sebastian, har han muligheder, selvom stigningen bør være for lang. I en flad spurt er han formentlig hurtigere end Valverde. Til gengæld burde det ikke være muligt for de hurtige Jhonatan Restrepo, Simone Velasco og Davide Gabburo at være med i så svær en finale.

 

Dagens store skuffelse var David de la Cruz . Var det bare en offday, eller er han ved at være træt? Finalen passede ham slet ikke, og derfor er vi nødt til at holde døren åben for, at han kan rejse sig. Morgendagens afslutning passer ham dårligt, da han ikke kan spurte eller køre nedad, men i en taktisk finale vil han og McNulty have muligheder.

 

Endelig er der en række klatrere, der burde have en chance for at være med fremme på et regulært bjeg som dette, men som skal snige sig væk i en taktisk finale, hvis de skal vinde. Her tænker jeg særligt på Cristian Scaroni, Kyle Murphy, Jefferson Cepeda, Daniel Munoz, Mikel Bizkarra, Eduardo Sepulveca og måske James Piccoli og Sergio Martin.  Til gengæld vil det undre mig, hvis Mattia Bais, Alessio Martinelli og Simone Ravanelli er med helt fremme på denne etape, mens Davide Villella og Einer Rubio nu være rene hjælpere.

 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Romain Bardet, Brandon McNulty

Outsidere: Vincenzo Nibali, Lorenzo Fortunato, Thymen Arensman, Niklas Eg

Jokers: Alessandro Covi, David de la Cruz, Antonio Nibali, Cristian Scaroni, Kyle Murphy, Jefferson Cepeda

 

SE GIRO DI SICILIA PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Alejandro Valverde
Romain Bardet, Brandon McNulty
Vincenzo Nibali, Lorenzo Fortunato, Thymen Arensman, Niklas Eg
Alessandro Covi, David de la Cruz, Antonio Nibali, Cristian Scaroni, Kyle Murphy, Jefferson Cepeda
Daniel Munoz, Mikel Bizkarra, Eduardo Sepulveda, James Piccoli, Sergio Martin, Jhonatan Restrepo, Simone Velasco, Davide Gabburo, Simone Ravanelli, Mattia Bais
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Giro di Sicilia
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?