Optakt: 4. etape af Herald Sun Tour

Natten til lørdag gælder det 4. etape af Herald Sun Tour.

Herald Sun Tour - 4. etape

Ruten

For et par år siden var løbets mest markante kendetegn den ikoniske kongeetape med mål på den korte, men ganske stejle stigning Arthur’s Seat. Ikke siden Chris Froomes magtdemonstration i 2016 har man imidlertid besøgt løbets vartegn, og derfor er det efterhånden på tide med et gensyn. Det kommer heldigvis i 2019, hvor arrangørerne ikke blot vender tilbage, men endda gør det i et hårdere format end tidligere. Denne gang skal den stejle knold nemlig forceres ikke færre en fem gange i løbet af mindre end 100 km, og det vil sikre, at kun en meget skarp klatrer på denne dag kan sikre sig en førertrøje, der bør holde hele vejen til mål efter søndagens sidste etape.

I alt skal rytterne tilbagelægge bare 129,4 km på en kort, intens etape, der vil føre feltet fra Cape Schank til toppen af Arthur’s Seat. Ruten består af to vidt forskellige dele, nemlig en flad indledning efterfulgt af en stærkt kuperet finale, der afvikles på den frygtede rundstrækning i området omkring den afsluttende stigning. Fra start følger feltet således den flade kyst mod øst, inden det snor sig op gennem det flade landskab mod nordøst frem mod den første spurt, der kommer efter 36,5 km. Her ændres retningen, så man i stedet zigzagger sig mod vest med retning mod finalerundstrækningen.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Når den rammes indledes den afgørende fase. Kort efter skal feltet nemlig for første gange op over kategori 1-stigningen, der over 3,7 km stiger med 7,2% og byder på 2 km midtvejs hvor stigningsprocenten ligger på 8-9, inden den flader ud med 6,3% over de sidste 700 m. Målstregen kommer på toppen og krydses efter 63,4 km, hvorefter der resterer fire hele omgange på den 16,5 km lange runde. Den er ganske enkel, idet det indledende stykke er let faldende og fører mod sydøst og nordøst, inden det atter går igennem fladt terræn mod vest frem til bunden af finalestigningen, der samlet skal forceres fem gange. Finalen er teknisk ukompliceret, i det en serie hårnålesving efterfølges af en relativt lige vej på den sidste kilometer. Der er bjergspurter i forbindelse med de tre midterste af de fem passager af målstregen.

Etapen byder på i alt 2210 højdemeter.

Arthur’s Seat blev senest besøgt i 2016, hvor Chris Froome udnyttede et taktisk Sky-spil til med en solosejr at tage førertrøjen fra holdkammeraten Peter Kennaugh. Året forinden tog Patrick Bevin sin på det tidspunkt første sejr ved at spurtbesejre Cameron Meyer og den samlede vinder, Simon Clarke, på toppen, mens etapen i 2014 desværre blev aflyst på grund af storm og brandfare. I 2011 var det en ung Egor Silin, der tog en klar solosejr med 16 sekunder ned til førende Nathan Haas.

Vejret

Efter en køligere dag vender varmen i den grad tilbage på en solrig lørdag, der vil være helt skyfri og byde på temperaturer på hele 35 grader. Igen vil det være meget blæsende med en frisk til hård vind fra nord, hvilket vil give en kombination af side- og sidemodvind i den indledende fase. På rundstrækningen vil der primært være sidevind, men der vil være medvind hele vejen op ad stigningen.

Favoritterne

Mitchelton-Scott havde store planer om at splitte feltet i sidevinden i dag, men det lod sig aldrig gøre. Der var ganske enkelt for meget medvind, og da først Sky valgte at satse på et udbrud og ikke en spurt, blev det klart, at det ville blive en udramatisk dag. Derfor kom Michael Woods sikkert igennem etapen og kan nu gå ind til det afgørende slag med førertrøjen på sine skuldre.

Der er ingen tvivl om, at lørdagens etape er den vigtigste, også selvom Arthur’s Seat ikke er så svær som den stigning, der blev benyttet i torsdagens finale. Denne gang er der nemlig mål på toppen, og der er trods alt tale om en så vanskelig udfordring, at de bedste plejer at kunne gøre forskellen. I år vil der endda bære medvind hele vejen op, og det vil blot øge sandsynligheden for, at det hele vil sprænges til atomer. Det er især værd at notere sig, at stigningen er sværere end Willunga Hill, der kendes fra Tour Down Under, og at vindretningen også denne gang er helt anderledes.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

På papiret kunne det ligne et helt enkelt opgør mellem Richie Porte og Woods på stigningen, men så enkelt er det langt fra. Løbet har nemlig den interessante dynamik, at Mitchelton-Scott og Team Sky har klart de bedste hold, og at løbets to bedste klatrere er på de to svageste af de fire WorldTour-hold. Faktisk burde det være relativt let at isolere dem begge og skabe en overtalssituation for både det britiske og det australske mandskab, og derfor er det langt fra sikkert, at Woods og Porte kan holde styr på tingene. Faktisk kan de meget vel blive tvunget til at indgå en eller anden form for alliance for blot at få lov at kunne afgøre det hele på stigningen.

En væsentlig faktor er den kraftige vind. Der vil nemlig være sidevind stort set hele dagen, også på det meste af rundstrækningen, og det virker derfor næsten helt utænkeligt, at den ikke vil splitte feltet, som vi senest så det i torsdags. Faktisk kan det hele allerede være sprængt til atomer, når vi ankommer til første passage af bakken. I et felt, hvor der kun er få stærke hold, skal løbets nøglefigurer nok klare den, men de vanskelige betingelser vil blot gøre det endnu lettere at isolere løbets to favoritter, særligt når de har været over bakken et par gange.

Det gør det hele til et meget åbent slag, hvor vi med det samme kan afskrive det tidlige udbrud. Dertil vil der være for stor interesse i at gøre løbet hårdt, og vi forventer, at både Team Sky og Mitchelton-Scott vil tage initiativ både i vinden og på stigningen for at skabe tidlig udskilning. Derefter forventer vi, at Woods og Porte meget vel kan være på egen hånd på de sidste par omgang, og herefter vil Sky og Mitchelton kunne angribe på skift.

Kan Woods og Porte holde styr på tropperne? Det er langt fra givet, særligt hvis både Mitchelton og Sky får en mand med i et fremstød, og det er derfor med nogen usikkerhed, at vi alligevel peger på Richie Porte som vores favorit. Vi formoder dog, at de to stærkeste vil have så megen interesse i ikke at smide det heæe væk, at de vil kunne finde ind i en eller anden form for samarbejde. Lykkes det for dem at skabe en situation, hvor det skal afgøres på stigningen, bør de trods de tidligere anstrengelser have styrken til at gøre arbejdet færdigt, ganske enkelt fordi de i torsdags viste sig at være klart de stærkeste. Her var det en anelse overraskende at se, at Porte faktisk nær toppen måtte slippe sin canadiske rival, men han beskrev efterfølgende, at han havde haft det svært på grusvejen nær toppen, hvor han havde været afskåret fra at stå i pedalerne. På baggrund af det, vi så i Tour Down Under, må Porte fortsat formodes at være den stærkeste, ikke mindst på denne knap så stejle stigning, der passer Woods en anelse dårligere. Dertil kommer, at canadieren trods alt kan blive tvunget til at arbejde mere i den tidlige del af løbet, og det taler også til Portes fordel. Taktik og Woods’ styrke gør det hele mindre oplagt, inden det var inden løbet, men vi tror alligevel, at Porte render med sejren.

Hans værste rival er naturligvis Michael Woods. Efter skuffelsen i Tour Down Under rejste han sig fornemt på 2. etape, hvor det sågar lykkedes ham at bringe Porte i vanskeligheder nær toppen af stigningen. Det vidner om, at styrkeforholdet er betydeligt mere jævnt end for et par uger siden, men som sagt var Woods også begunstiget af både grusvej og meget stejle procenter. Lørdagens stigning minder mere om Willunga Hill, også selvom den er stejlere, og burde være bedre for Porte, der trods alt var i særklasse for blot 14 dage siden i Adelaide. Til gengæld har Woods den fordel, at han blot skal hænge på og herefter udnytte sin hurtigere spurt, og derfor kan man bestemt ikke udelukke, at det kan blive til endnu en Woods-sejr.

Normalt vil man aldrig pege på Dylan Van Baarle på en etape som denne, men efter de klatrepræstationer, han har leveret i Australien, er der al mulig grund til at have store forventninger. Hollænderen er ganske enkelt flyvende i øjeblikket, og han elsker samtidig sidevind. Blandt rytterne i toppen af klassementet er han langt den stærkeste i fladlandet, og han kan derfor blive overordentlig svær at holde styr på i faserne mellem stigningerne, hvis Porte og Woods er isoleret. Samtidig har han vist, at det vel kun er Woods, Porte, Hamilton og Elissonde, der klatrer bedre end ham, og dermed kan han også slå de fleste eventuelle følgesvende på selve stigningen. Van Baarle kan derfor meget vel være manden, der færdiggør en storslået Sky-offensiv.

På torsdagens etape fik Lucas Hamilton virkelig bekræftet det positive indtryk fra Tour Down Under. På toppen af stigningen sad han i ensom forfølgelse bag Porte og Woods, og faktisk mener han selv, at han måske kunne have fulgt dem, hvis han havde troet mere på sig selv. Det har med andre ord styrket hans selvtillid, og derfor er der gode muligheder for, at han lørdag vil gribe ud efter sejren. Det er klart, at han næppe slår Woods og Porte i et direkte opgør, men han vil kunne udnytte et sandsynligt overtal fra Mitchelton-Scott. Han er stadig lidt af en underdog, som måske kan snige sig væk til slut, og på den sidste stigning vil han kunne sætte stort set alle følgesvende til vægs.

Sky vil formentlig sidde med tre mand til sidste, og blandt dem er Kenny Elissonde den stærkeste på stigningen. Det var han i hvert fald i torsdags, hvor han bekræftede den gode form fra Tour Down Under, og han er derfor umiddelbart holdets førstemand, der skal spilles ud i den storslåede Sky.offensiv. Modsat Van Baarle er han imidlertid ikke specielt stærk på det flade, og han vil samtidig være mere overvåget end hollænderen. Det ændrer dog ikke på, at Elissonde har klatret så godt, at han er et fremragende bud på at færdiggør Skys store plan.

Holdets sidste kort er Pavel Sivakov . Russeren angreb tidligt i torsdags, hvorefter han ofrede sig for Elissonde, og det kostede ham lidt til allersidst. Det kan imidlertid komme ham til gode lørdag, hvor hans tidstab betyder, at han er den mindst frygtede af Sky-rytterne. Derfor vil han have mere frihed, og hans store arbejde på 2. etape viser, at han er en af feltets allerskarpeste klatrere. Han kan måske ende i en position, hvor han atter skal ofre sig for en af sine to holdkammerater, men det kan også flaske sig, så han får lov at søge sin egen chance.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Mitchelton-Scott har også flere kort at spille. Plan B er den tidligere vinder Damien Howson, der ligesom Sivakov kan lukrere på, at han har tabt lidt mere tid end sin kaptajn. Det står dermed også klart, at han ikke helt kan matche de bedste på stigningerne, men til gengæld har han også mere frihed. For Mitchelton vil en etapesejr være vigtigere end en knap så sandsynlig samlet sejr, og det kan være det, der giver Howson chancen.

Det samme kan blive tilfældet for Nick Schultz, der i torsdags fik vist, at også han er kommet godt igennem vinteren. Umiddelbart er han som nytilkommen nederst i Mitcheltons hierarki, men som sagt vil de formentlig satse mere på en etapesejr end klassementet. Man kan frygte, at han skal bidrage til at skabe udskilningen tidligt, for i torsdags måtte han også føre hårdt tidligt i finalen. Til gengæld vist han netop i den forbindelse, at han er i fremragende form, og derfor kan han blive livsfarlig, hvis først han kommer væk.

Mitchelton-Scott har også en ganske formstærk Robert Stannard, der dog har tabt endnu mere tid og først og fremmest skal agere hjælper. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at han sendes i offensiven for at lægge pres på EF og Trek, og det kan måske åbne muligheder. Hans flotte arbejde i torsdags så i hvert fald godt ud, og den korte eksplosive stigning er perfekt for ham.

Endelig vil vi pege på Chris Harper, der formentlig er den eneste kontinentalrytter, der kan gøre sig gældende i det, der ligner et knaldhårdt slag mellem de store hold. Den unge australier bekræftede sit store potentiale torsdag, hvor han først angreb tidligt og siden kørte så stærkt, at han kom i mål sammen med Schultz, Howson og Sivakov. Det er klart, at han får meget svær ved at slå alle de store hold, men man skal ikke helt afskrive ham. Kører han med samme mod som i torsdags, kan han måske havne i en lille gruppe, og han synes at klatre så godt, at han måske kan gøre arbejdet færdigt.

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Dylan Van Baarle

Outsidere: Lucas Hamilton, Kenny Elissonde, Pavel Sivakov, Damien Howson

Jokers: Nick Schultz, Robert Stannard, Chris Harper

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Chris Froomes sejr fra 2016.