Optakt: 4. etape af Paris-Nice

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO

Ruten

Efter 3 dage, hvor klassementsrytterne kunne tabe løbet, men ikke vinde det, er det endelig tid til for alvor at se, hvem der kan køre med om sejren i årets Paris-Nice. Efter i mange år enten at have været fattigt på enkeltstartskilometer eller have haft den afsluttende bjergenkeltstart på Col d’Eze som et nøglepunkt ændrede man sidste år løbets karakter ved at introducere en mellemlang enkeltstart med mål på toppen af den stejle stigning Mont-Brouilly. Modellen med en sådan enkeltstart gentages i 2018, hvor den atter kommer som løbets første rigtige klassementsetape på fjerdedagen. Denne gang skal man ganske vist ikke over så svær en stigning som sidste år, men da etapen afvikles med mål i Saint-Etienne, der ligger i en kuperet del af Frankrig er der atter tale om en udfordrende sag, der burde tiltale klatrestærke specialister.

Med sine 18,4 km er etapen den længste enkeltstart i løbet siden 2011, og den afvikles mellem La Fouillouse og Saint-Etienne, der ofte er besøgt af løbet. Fra starten går det mod øst og siden nordøst op ad en lang stigning, der først ender ved mellemtiden i det nordligste punkt i Saint-Heand efter 8,0 km. I alt stiger det med ca. 3,5% i gennemsnit hele vejen. Herefter går det mod syd via en relativt teknisk nedkørsel, inden vejen retter sig ud og fortsætter med at falde.

Med 14,5 km igen rammer man en lille bakke, der ifølge profilen stiger med ca. 8% over en kilometer i La Tour-en-Jarez, efterfulgt af en teknisk nedkørsel med to hårnålesving, der leder mod sydøst. Med 3 km igen bliver det igen næsten helt fladt, mens en lige vej leder mod syd. Der er en rundkørsel med 700 m igen og derefter en blød kurve, der leder ind på den 100 m lange, 7 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Saint-Etienne blev seneste besøgt i 2009, hvor Christian Vande Velde tog en overraskende solosejr. I 2008 tog Kjell Carlström en overraskende udbrudssejr, mens Patxi Vila spurtbesejrede Floyd Landis i 2006, hvor de to var kørt væk på sidste stigning. Davide Rebellin vandt en spurt blandt seks mand i 2003, og Laurent Jalabert var hurtigst i en trio et år tidligere. Peter Van Petegem vandt en spurt i en lille gruppe i 2001, mens Bo Hamburger såmænd tog en solosejr i 2000. Byen er også ofte blevet besøgt af Touren, senest i 2014, hvor Alexander Kristoff vandt, i 2008, hvor Marcus Burghardt sejrede, i 2005, hvor Lance Armstrong vandt en enkeltstart, og i 1999, hvor Ludo Dierckxsens var først over stregen. Endelig er den ofte blevet besøgt af Criterium du Dauphiné, senest sidste år, hvor Thomas De Gendt vandt 1. etape efter et udbrud.

Vejret

Det kølige vejr fortsætter onsdag, hvor en regnfuld og skyet morgen vil give plads til lidt sol om eftermiddagen. Der vil dog være en konstant risiko for byger. Temperaturen vil nå et maksimum på bare 10 grader, og der vil være en let til jævn vind fra vest. Det giver med- og sidemedvind på den indledende stigning og derefter sidevind på den resterende del af etapen.

Analyse af 3. etape

Kan I huske 10 år tilbage? Det var dengang talentet Luis Leon Sanchez år efter år startede sæsonen som lyn og torden og altid var med til at køre om sejren i sit favoritløb, Paris-Nice. Det blev til en 3. plads i 2007 og en 5. plads i 2008, inden han udnyttede, at Alberto Contador på spektakulær vis gik sukkerkold i 2009 til at tage karrierens eneste store etapeløbssejr i på højeste niveau. Året efter blev han nr. 2, men derefter var det slut for Sanchez med at blande sig i Løbet mod Solen. En kombination af et generelt lavere niveau samt en dopingkontrovers, der ledte til et farvel til Rabobank/Belkin-mandskabet betød, at Sanchez i de senere år primært har ageret luksushjælper og etapejæger og slet ikke nydt den status, som to sejre i San Sebastian, fire Tour-etapesejre samt en sejr i Paris-Nice egentlig berettiger til.

I år er alt imidlertid som forvandlet. Måske skyldes det Fabio Arus farvel og det pres, der har været på et betydeligt svækket Astana-mandskab for at ”steppe up” i fraværet af holdets hidtidige kaptajn. I hvert fald har Sanchez - i øvrigt sammen med resten af det kasakhstanske hold - været fuldstændig som forvandlet siden sæsonstart. Det hele startede i Volta a la Comunitat Valenciana, hvor han chokerede en hel cykelverden ved at blive nummer 3 på en kongeetape, der burde have været alt, alt for svær for den store spanier, og han fulgte det siden op med en fantastisk sejr foran en vis Alejandro Valverde i hjemmeløbet Vuelta a Murcia. Den endelige konfirmation af hans tilbagevenden til fordums styrke kom i Ruta del Sol, hvor han atter blandede sig med langt lettere ryttere på en kongeetape, der også burde have været for hård.

En lidt skuffende enkeltstart i det spanske løb betød, at Sanchez gled lidt under radaren forud for Paris-Nice, men det har hele tiden været klart, at spanieren skal regnes som en seriøs kandidat til at gentage sejren fra 2009. Ikke alene har han som sagt vist storform i den seneste måned, han kunne næppe heller have ønsket sig en bedre rute. Som tempospecialist slikker han sig om munden med udsigten til, at der er flere enkeltstartskilometer end tidligere, og han har mange gange vist, at han er skræddersyet til de relativt bløde stigninger og tekniske nedkørsler i terrænet omkring Nice. Da heller ikke kongeetapen i år er voldsomt svær, kunne Sanchez ikke have drømt om et bedre løb.

At han ligefrem skulle nå frem til enkeltstarten med et forspring, var dog nok mere, end han havde turdet forestille sig. Ikke desto mindre blev det konsekvensen af en modig offensiv på dagens 3. etape, der udviklede sig mere begivenhedsrigt og selektivt, end mange havde ventet. I klassisk Sanchez-stil gentog han bedriften fra 2. etape i Valencia, hvor han også angreb på en nedkørsel og herved vandt afgørende tid på sine værste rivaler, og hans initiativ blev efter en fantastisk indsats belønnet. Uden smålig skelen til, at han havde den langt hurtigere Jonathan Hivert på hjul, holdt han næsten ene mand et lidt tøvende favoritfelt bag sig og står nu med fremragende kort på hånden forud for den etape, der måske passer ham allerbedst: den kuperede enkeltstart.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Naturligvis var Sanchez også hjulpet af omstændigheder. Havde Wout Poels ikke haft defekt, havde Sky formentlig siddet med fire mand i favoritgruppen, og så havde briterne sandsynligvis kunnet kontrollere etapen. Sanchez har imidlertid altid været en mester i at gribe momentet og få det maksimale ud af sine muligheder. Det gjorde han igen denne gang - nøjagtig som han gjorde det, da Contador helt uventet gik sukkerkold for ni år siden.

I det hele taget var det dagen for genfødslen af tabte talenter. Sanchez’ to følgesvende i udbruddet, Jonathan Hivert og Remy Di Gregorio, befinder sig nemlig i stort set samme situation som spanieren. Begge blev de udskreget til noget stort, men begge forsvandt de også ind i anonymitetens tåger. For Di Gregorio skyldtes det ustabil kørsel og en dopingsag, som han dog er blevet renset i, og for Hivert var det et resultat af et hav af helbredsproblemer, der har betydet, at flere opblomstringer - han vandt eksempelvis på overraskende vis det knaldhårde Vuelta a Castilla y Leon sidste år er blevet fulgt af lange perioder, hvor hna knap har kunnet gennemføre de løb, han deltog i.

Siden starten på sæsonen har de begge imidlertid været tilbage. Efter at have fortrudt sin oprindelige beslutning om et karrierestop tog Di Gregorio en meget emotionel sejr på hjemmebane på kongeetapen i Tour La Provence og viste dermed, at han endelig er tilbage på det niveau, der gav ham en etapesejr i netop Paris-Nice for efterhånden mange år siden. Hivert har været endnu mere suveræn med en knusende suveræn opvisning i Tour du Haut-Var, hvor han vandt begge de to ret svære etaper, selvom han var oppe mod langt, langt stærkere hold, der satte ham under konstante angreb. Derfor har det allerede forud for løbet været klart, at der var en genfødsel på vej, og i dag blev det på fornem vis åbenbaret for et brede publikum på den helt store scene.

Desværre er Di Gregorio og Hivert ikke i spil til klassementet - Di Gregorio, fordi hans enkelstart er for ringe, og Hivert, fordi et styrt på 1. etape kostede ham megen tid - men det er Sanchez. Man kan i den grad undre sig over, at hans rivaler alle tøvede så meget i at organisere en jagt, og det kan ende med at blive dyrt. Kun Esteban Chaves med Roman Kreuziger, Julian Alaphilippe med sig selv, Bora-duoen Patrick Konrad og Felix Grossschartner og til slut også Tim Wellens med Jelle Wallays og Jasper De Buyst udviste det rette initiativ. Som sagt havde meget formentlig været anderledes, hvis Sky havde været ved fuld styrke, men det kan meget vel ende med, at der bliver grund til frustration, når regnskabet på søndag skal gøres op i Nice.

Etapens uventet aggressive udvikling gav visse klare indikationer. Julian Alaphilippe virkede nærmest skræmmende stærk på den sidste stigning, der ganske vist passede ham godt, men det er alligevel tankevækkende, at formstærke Tim Wellens havde nok at gøre med bare at hænge på. Wellens bekræftede naturligvis også den fode form, han har haft siden sæsonstart., og også Sergio Henao, Esteban Chaves, Bauke Mollema, Ion Izagirre, Lilian Calmejane og Dan Martin efterlod et positivt indtryk. Og det gjorde i den grad også Jakob Fuglsang, der efter en fornem præstation i dag virkelig bekræfter, at han har nået et helt nyt niveau. Han kan blive helt afgørende i Sanchez’ bestræbelser på at vinde løbet.

Etapen bød til gengæld også på store skuffelser. Sam Oomen, Simon Yates og Ilnur Zakarin var alle påfaldende fraværende i den gruppe, der blev etableret efter stigningen. For Yates og Zakarin er det ildevarslende efter den mildt sagt ikke imponerende præstation i Abu Dhabi, og der er nu ikke meget, der tyder på, at vi skal have de store forventninger til dem i resten af løbet. Heldigvis kan Mitchelton-Scott så glæde sig over, at Chaves er præcis lige så skarp, som han så ud i Herald Sun Tour, og at han er støttet af Roman Kreuziger, der har været som genfødt siden sæsonstart.

Endelig fortjener Magnus Cort også at blive nævnt. Den sidste stigning blev for meget for Matteo Trentin, John Degenkolb, Elia Viviani og Arnaud Demare, men der var én sprinter, der sad foran navne som Yates og Zakarin: Cort. Det vidner om et klatreniveau, han ikke har været bare i nærheden af tidligere og bekræfter blot den lovende sæsonstart. Det var kun ærgerligt, at der med Sanchez var endnu større ting end en etapesejr på spil for Astana. Ellers kunne det være blevet rigtigt stort!

Favoritterne

Ikke mange havde forventet, at vi ville have en situation med en af løbets favoritter mere end 30 sekunder foran sine værste rivaler inden løbets første nøgleetape. Det lægger et stort pres på mange af hovednavnene, der ikke kan tåle at tabe meget mere tid til Luis Leon Sanchez, hvis de skal drømme om at vinde et relativt kort og ikke voldsomt selektivt løb som dette. Med ganske få undtagelser - det gælder specielt Ilnur Zakarin og Jakob Fuglsang - er alle løbets favoritter og kommet fint igennem de tre første dage, og de har derfor et topresultat inden for rækkevidde.

Beslutningen om at inkludere en enkeltstart i et løb, der som regel afgøres med ganske små forskelle, tipper afgørende balancen til ugunst for klatrerne. Der er imidlertid tale om en ganske svær rute, der ikke byder på meget fladt terræn, og hvor der ikke er megen plads til, at specialisterne kan træde de store gear. Den første del passer til kraftfulde klassementsryttere, der kan køre enkeltstart, mens den tekniske fase med en eksplosiv stigning til slut burde være til fordel for typer som Julian Alaphilippe med et godt punch. Klatrerne vil være i stand til at begrænse tabet på en dag, hvor de etapeløbsryttere, der kører gode enkeltstarter og klatrer godt, formentlig vil fylde den øverste del af resultatlisten. Specialister er der ikke mange af i årets løb, og det er med god grund. De vil nemlig for de flestes vedkommende finde ruten alt for hård.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Netop det forhold, at der mangler specialister, og at klatrestærke temporyttere som Tom Dumoulin, Chris Froome, Geraint Thomas, Richie Porte og Rohan Dennis ikke er til start, gør det til en yderst åben affære, hvor der ikke er en oplagt favorit. Efter Tejay van Garderens exit er det kun blandt klassementsrytterne Luis Leon Sanchez og Ion Izagirre, der reelt har kunnet betegnes som specialister, og de to spaniere har i det seneste års tid ikke imponeret i disciplinen. Det er derfor sjældent, at man ginde en enekltstart med så mange potentielle vindere.

Desværre kan vejret komme i spil. Der vil være en konstant risiko for byger, og på en periodevis teknisk rute som denne vil det være helt afgørende, om man har tørre veje eller ej. Derfor vil der være et element af lotteri på etapen, og da ingen ved, hvornår eventuelle byger måtte ramme, er vi nødt til at basere denne analyse på, at alle har ens vilkår.

Sidste år tog Julian Alaphilippe en overraskende sejr på enkeltstarten, og vi vil igen pege på den lille franskmand som vores favorit. Ganske vist er han ikke specialist, men sidste års sejr vidner om, at han er en fremragende temporytter på kuperede, tekniske ruter med mange temposkift. Derfor burde denne etape passe ham ganske glimrende. Den indledende bakke er god for en klatrer som ham, han kører bedre nedad end de fleste, og den eksplove stigning passer ham som fod i hose. Der er ikke mange powerstykker, hvor han for alvor kan få problemer, og selv der er han ikke dårlig, som han viste med en fin enkeltstart for nylig på den flade rute i Abu Dhabi. Alaphilippe fik en lidt rusten start på 1. etape, men det skyldtes formentlig brostenene, der ifølge hans eget udsagn gjorde det umuligt for en let fyr som ham at spurte optimalt. I dag virkede han til gengæld skræmmende stærk, da han satte de fleste af favoritterne fra hjul og kun havde en stærkt lidende Tim Wellens som følgesvend. Formen synes med andre ord at være lige så god som sidste år, og i fravær af de store specialiser må Alaphilippe være vores vinderbud.

I dag slap Wout Poels med skrækken, da han trods en punktering undgik at tabe tid til hovedparten af favoritterne. Derfor er han stadig med i kampen, og han er klar til at vinde vigtig tid på en etape, der paser ham glimrende. Poels er måske ikke kendt som tempospecialist, men siden skiftet til Sky har han gjort store fremskridt. Det blev til en flot 7. plads på den helt flade rute i sidste års Vuelta, og sejren i Valencia for to år siden på en kuperet rute viser, at han er i stand til at vinde, når terrænet er vanskeligt. Det er det på denne etape, og derfor burde Poels gøre det langt bedre end i Ruta del Sol, hvor han ”kun” blev nummer 6. Her viste han nemlig også, at formen er i top, og da han på papiret er en af løbets tre bedste klatrere, burde en rute med masser af højdemeter og mange rytmeskift være god for ham. Poels kan sagtens ende med at tage et vigtigt skridt mod samlet sejr ved at vinde etapen.

Efter den skuffende præstation i Ruta del Sol, hvor han kørte en rystende ringe enkeltstart, var vi egentlig tilbøjelige til ikke at tilskrive Luis Leon Sanchez de helt store chancer. Noget kunne imidlertid tyde på, at han ikke var helt på toppen dengang, da han også led på den foregående etape med en stejl mur i finalen. Efter dagens formidable præstation har han imidlertid vist, at han er tilbage på det niveau, der har kendetegnet ham gennem hele året, og det gør ham til en stor vinderkandidat på denne etape. Han er flerfoldig spansk mester i enkeltstart og er blandt andet flere gange kørt i top 5 på enkeltstarter i grand tours, senest med en 2. plads i Giroen for et par år siden. Han havde helt sikkert foretrukket en længere rute, men den kuperede natur med en stigning, der ikke er alt for stejl, og en teknisk nedkørsel passer ham fint. Hans lidt svingende resultater de seneste år og hans store energiforbrug i dag gør, at der er en risiko for, at han skuffer, men med den nuværende form burde han være med til at køre om sejren på en hård rute som denne.

Ion Izagirre har igennem de seneste år været en af verdens allerbedste på kuperede enkeltstarter, hvor han på WorldTour-niveau har været en næsten sikker mand i top 3 hver eneste gang. Desværre har han i 2017 og senest i Abu Dhabi kørt langt under vanlig standard på tidskørsler, og kobler man det med, at han er på vej tilbage efter det voldsomme styrt i Touren, havde vi egentlig afskrevet ham på denne etape. Dagens præstation har imidlertid fået os til at revurdere vores opfattelse. Izagirre var nemlig klart en af de stærkeste på sidste stigning, hvor han var med i alt, hvad der rørte sig. Det tyder på, at han måske er tilbage ved fordums styrke. Han skal stadig også genfinde sine tempoevner, men gør han det, er dette en rute, hvor der står ”Izagirre” skrevet ud over det hele.

Vi glæder os meget til at se Bauke Mollema på denne etape. Hollænderen er ikke kendt som tempospecialist, men han har forbedret sig voldsomt de seneste år. Han vandt en enkeltstart i Alberta i 2016, og sidste år kørte han en fremragende tidskørsel på en helt flad rute i San Juan. Denne vinter skulle han angiveligt have arbejdet endnu mere, og det har tilsyneladende givet resultater. I hvert fald gjorde han det langt bedre end ventet på den flade rute i Algarve. Her efterlod han også et meget imponerende indtryk på stigningerne, og noget kunne tyde på, at Mollema er i storform. En kuperet rute som denne burde være fremragende for en klatrestærk type som Mollema. Er han vitterligt blevet så meget bedre, som Algarve kunne indikere, kan der være noget stort i vente.

Gorka Izagirre lignede efter den fremragende spurt på 1. etape og en formidabel sæsonindledning i Australien og Oman Bahrain-Meridas bedste kort. I dag var bror Ion dog klart stærkere - hvilket normalt også er tilfældet - men det ændrer ikke på, at også Gorka har vist, at formen er bedre end nogensinde tidligere. Han er ikke lige så stærk som Ion i kampen mod uret, men sidste år slog han sin bror på enkeltstarten her, hvor han blev en fremragende nummer 4. I det hele taget har han forbedret sig voldsomt i kampen mod uret i de senere år, og på en rute som denne med mange højdemeter burde han ligesom sidste år kunne køre med om sejren.

Et af de virkelig spændende navne er naturligvis David De La Cruz . Det er velkendt, at man altid bliver en bedre temporytter af at komme ind i det store setup på Sky, men der var alligevel ikke mange, der havde forventet hans sejr på den ret flade rute i Ruta del Sol. Det vidner imidlertid, om at De La Cruz har forbedret sig voldsomt siden skiftet til briterne, og det gør ham meget interessant på denne etape. Allerede sidste år blev han nummer 6 på enkeltstarten i dette løb, og i Baskerlandet viste han også, at han er fremragende på kuperede ruter. Han skal stadig bevise, at sejren i Andalusien ikke bare var udtryk for en særligt god dag, men De La Cruz har en reel chance for atter at vinde her.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Tony Gallopin skuffede lidt i dag, hvor han så ud til at lide en del på sidste stigning. Det betyder dog ikke, at han ikke kan gøre det godt på 4. etape, der er hans bedste chance for at vinde tid på mange af rivalerne. Han er fremragende på korte, kuperede enkeltstarter, som han viste sidste år med sin 3. plads bag Alaphilippe og Contador og senest med sin knusende sejr på enkeltstarten i Etoile de Besseges. Han har været i god form fra sæsonstart og har forberedt sig dedikeret frem mod dette mål. Havde han bare en dårlig dag i dag, burde han gøre det godt.

Den store joker er som altid Tim Wellens. Man ved aldrig, hvor man har belgieren, der er ekstremt svingende i enhver tænkelig sammenhæng. Det gælder også på enkeltstarter, hvor han af og til har kørt fremragende, men hvor han også kan være helt væk. Han er nemlig ikke specialist, og det har før kostet ham topplaceringer i etapeløb. Seneste gjorde han det lidt dårligere end ventet i Ruta del Sol, hvor han ellers var i storform. Den form har han stadig - det viste han tydeligt i dag - og heldigvis er dette en rute, hvor det er klatreevnerne, der i høj grad kan gøre en forskel. Ruten kunne ikke passe Wellens meget bedre, og derfor bør han gøre det godt.

Sammen med De La Cruz var Marc Soler den store overraskelse på enkeltstarten i Ruta del Sol, hvor han med en fremragende præstation kørte sig op på en tredjeplads som den bedste af klassementsrytterne. Han har ellers ikke hidtil været kendt for sine tempoevner, men har arbejdet målrettet på at forbedre sig i disciplinen. Det har helt klart givet resultater, og derfor burde han kunne overraske igen på en rute, der i hvert fald i teorien burde passe ham bedre. Niveauet er dog højere her, og derfor skal han fortsat bevise, at han kan tage det næste skridt op.

Jesus Herrada var tidligere at regne som specialist i disciplinen, men det er aldrig blevet det helt store. I 2016 nåede han sit højeste niveau, men siden da har det atter knebet lidt. I år har han imidlertid været bedre end nogensinde, og han har klatret chokerende godt i meget svært terræn i både Valencia og Oman. Om det kun er klatringen, der er forbedret, eller om det også gælder tempoevnerne, ved vi endnu ikke, men det vil 4. etape give et svar på. Potentialet til et topresultat er der.

En spændende joker er Lawson Craddock. Amerikaneren er et stort etapeløbstalent, der både kan klatre og køre enkeltstart. Han har imidlertid befundet sig i et dybt hul det seneste års tid og har i perioder lignet et tabt talent. I Abu Dhabi fik han imidlertid en overraskende 11. plads på enkeltstarten, og da han også sad med helt fremme på 1. etape, kunne noget tyde på, at han nærmer sig fordums styrke. Han skuffede lidt i dag, men i teorien burde dette være en rute for ham.

Når vi taler om talenter, er det også værd at holde øje med Felix Grossschartner. Efter skiftet til Bora har han taget stormskridt fremad, og han var chokerende stærk i Algarve, hvor han klatrede med de bedste og kørte en overraskende god enkeltstart. Det kunne tyde på, at han nu også har de rette tempoevner, og derfor burde han kunne gøre det endnu bedre på en kuperet rute som denne.

Som sagt tror vi, at ruten bliver for hård for specialister som Yves Lampaert. Er der to, der kan blande sig alligevel, er det Sylvain Chavanel og Thomas De Gendt. Chavanel har vist god form i Besseges og er stadig decideret specialist i kampen mod uret med gode resultater også i 2017. Om det stadig rækker på så svær en rute, er dog usikkert. De Gendt er altid uberegnelig. Vi tvivler på, at formen allerede nu er god nok, men med den belgiske angrebsnarkoman ved man aldrig.

Endelig fortjener Ilnur Zakarin at blive nævnt. Ruten passer ham perfekt, og i storform ville han være en klar vinderkandidat. Skuffende præstationer både i dag og i Abu Dhabi har dog fået os til at skrue forventningerne helt ned.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Wout Poels, Luis Leon Sanchez

Outsidere: Ion Izagirre, Bauke Mollema, Gorka Izagirre, David De La Cruz, Tony Gallopin, Tim Wellens

Jokers: Marc Soler, Jesus Herrada, Lawson Craddock, Sylvain Chavanel, Thomas De Gendt, Felix Grossschartner

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO