Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

Optakt: 4. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

29. marts 2019 20:25Foto: Photo Gómez Sport / Luis Ángel Gómez

Dagens etape viste sig lettere end ventet, og dermed er det status quo i den samlede stilling inden den svære etape på søndag. Forinden får sprinterne dog deres helt store chance på den klassiske helt flade etape til Crevalcore, hvor vinden tidligere har spillet en rolle, men hvor der på en vindstille lørdag er lagt op til et brag af en massespurt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

De rene sprintere får altid deres bedste chance på lørdagens etape, der er et helt enkelt og helt fladt rundstrækningsløb. I 2017 blev ruten modificeret en anelse i starten af etapen, idet man nu både starter og slutter i Crevalcore, men langt det meste af etapen finder sted på en let justeret 13 km lang rundstrækning, der har været benyttet i adskillige år, og her vil de hurtige afsluttere se frem til at komme til fadet. Man skal dog tage sig i agt for vinden, der både i 2017 og 2018 ganske overraskende splittede feltet.

 

I alt skal rytterne på årets længste etape tilbagelægge 171,4 km. Fra starten bevæger man sig ud på en lille tur nordøst for start- og målbyen Crevalcore gennem helt fladt terræn. Efter 41,4 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 13 km senere krydser man målstregen for første gang. Herefter består resten af etapen af 10 omgange på den helt flade, 13,0 km lange rute, der heller ikke har mange tekniske udfordringer. Det sidste sving kommer 400 m fra mål. Etapen er helt identisk med 3. etape fra 2017 og 2018.

 

Etapen byder på i alt bare 121 højdemeter.

 

Læs også
Vingegaard kommer med positive meldinger

 

Sidste år splittedes feltet i vinden, inden Chris Lawless spurtede sig til sejr i en lille gruppe. I 2017 splittedes feltet ligeledes, inden Direct Energie, der havde taget initiativet, spurtede sig til sejr med Thomas Boudat. Forhåndsfavoritten Elia Viviani var fanget i anden gruppe. De tidligere vindere inkluderer Jakub Mareczko (2016), Francesco Chicchi (2015) og Elia Viviani (2014), og det siger meget om, at det er de helt rene sprintere, der som regel skal slås om sejren på denne etape.

 

 

 

 

Vejret

Vinden har før splittet feltet på denne etape, men det kommer ikke til at ske på en lørdag, der er så smuk, som den kan blive. Der vil ikke være en sky på himlen, og temperaturen vil kravle op på hele 21 grader. Det vil være næsten helt vindstille med bare en helt svag vind fra en hovedsageligt nordøstlig retning. På rundstrækningen giver det modvind på første del og medvind på anden del, hvilket også gælder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Der var store forventninger til den nye Forli-etape, men stigningen viste sig slet ikke at kunne gøre den forskel, man kunne have ventet. Derfor blev det en relativt rolig etape, der ikke fik indflydelse på klassementet. Den eneste chance for at skabe forskydninger kommer derfor på søndag i Sassuolo, hvor Lucas Hamilton kan se frem til at komme under beskydning fra især Movistar og Sky.

 

Efter tre dage, hvor klassementet har kunnet komme i spil, falder der nu ro på. Crevalcore-etapen har ellers skabt drama i både 2017 og 2018, hvor den har splittet feltet som følge af kraftig sidevind, men al fare for den slags udskilning er udelukket på en dag, der vil være næsten helt vindstille. Det betyder også, at der vil være begrænset stress i feltet, og klassementsrytterne vil hurtigt indse, at det bare handler om at komme sikkert frem inden søndagens afgørende etape.

 

Det betyder også, at en massespurt næsten synes givet. Som regel ser vi ellers et ret stort udbrud på en etape, hvor de mange mindre hold har lidt lettere ved at gøre sig gældende, men det er aldrig lykkedes at snyde sprinterne. Det vil heller ikke ske i år, hvor Androni, Neri Sottoli, Caja Rural, Wallonie og Giotti Victoria alle har legitime forhåbninger om at kunne vinde en spurt. Derfor vil de samarbejde om at sikre samling, og med de givne vejrbetingelser vil det være en mindre sensation, hvis det ikke skal afgøres i en massespurt.

 

Selve spurten har kun én teknisk passage omkring den røde flamme, hvor der er en del sving hurtigt efter hinanden. Her vil det være vigtigt at være godt placeret, men det er ikke altafgørende på den relativt lange opløbsstrækning. Samtidig vil der være en svag medvind, hvilket vil gøre det muligt at åbne også en lang spurt, hvis man skulle være fanget lidt for langt tilbage.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Det får os til igen at pege på Matteo Malucelli som vores favorit. Den lille italiener er måske feltets hurtigste. I hvert fald har han flere gange i mindre løb vist sin topfart, men også på den lidt større scene, ikke mindst på 1. etape i San Juan i år, hvor han kørte en dybt imponerende spurt. Samtidig har han en glimrende positioneringsevne, og Jon Aberasturi, der her stiller sig til rådighed som støtte, må være feltets måske bedste lead-out man. I onsdags blev han desværre lukket inde, hvorfor det blot blev til en 4. plads, men med Aberaturi ved sin side i et lidt enklere opløb, tror vi, at han denne gang kan slå til.

 

Med sejren på etape 1a viste Emils Liepins, at han til fulde har fortjent endelig at komme til et større hold igen. Det var dog ikke kun hans egen fortjeneste, at han sejrede, men i lige så høj grad det fremragende lead-out, Kevin Ista leverede. Den erfarne belgier er en af de få rutinerede lead-out men i dette felt, og det vil altid være en enorm fordel for letten at have ham ved sin side. Hans sejre i 2018 viser, at han er en af feltets hurtigste, og derfor er der gode chance for, at han og Ista gentager nummeret fra i forgårs.

 

Også i onsdags måtte Luca Pacioni indse, at han lider en del under sit svage tog. Han har ellers kørt flotte spurter gennem hele sæsonen, hvor han har vist en imponerende topfart, men han har altid været for langt tilbage. I dette løb har han dog Liam Bertazzo ved sin side, og han har en del erfaring fra Jakub Mareczkos gamle tog. Kan han blot komme fornuftigt igennem svingene, er den lange opløbsstrækning af en karakter, hvor Pacioni måske endelig kan drage fuld fordel af sin høje fart til faktisk at tage en sejr.

 

Den allerhurtigste i onsdagens spurt var måske Riccardo Stacchiotti, men han var fanget en anelse for langt tilbage og blev derfor ”kun” nr. 2. Resultatet bekræfter imidlertid, at han har forbedret sine evner enormt, efter at han endelig sidste år fik chancen som førstesprinter. Det udnyttede han til blandt andet at vinde to massespurter i Volta a Portugal, og i forgårs lignede han en mand, der også kan vinde i dette stærkere felt. Han har i Federico Zurlo en kapabel lead-out man, og kan de begå sig mod de bedre hold, synes Stacchiotti at have farten til også at vinde.

 

Med en 3. plads måtte erfarne Manuel Belletti sande, at det ikke blev til sejr nr. 3 i Gatteo i onsdags, men han fik vist, at han fortsat er en af de hurtigste italienske sprintere. Spørgsmålet er bare, om denne etape ikke er en anelse for let for en mand, der er lidt stærkere, når det har været lidt opslidende undervejs. Hans positionering er altid upåklagelig og hans store styrke, men det er spørgsmålet om farten rækker til at overspurte de yngre folk.

 

Riccardo Minali er bestemt ikke kommet godt fra start hos Israel Cycling Academy, og han synes langt fra at være i sin bedste form. Denne lette etape burde dog være en gylden chance for italieneren, der på papiret burde være en af de absolut hurtigste i en boulevardspurt som denne. Problemet er som altid positioneringen, og på et svagt israelsk mandskab uden et tog bliver det ikke let at klare sig i positionskampen. Til gengæld bør han have farten, hvis han alligevel kommer godt igennem de sdste sving.

 

Neri Sottoli har unge Damiano Cima , der står lidt i skyggen af sin bror, men som i 2018 altså tog flotte sejre i store kinesiske løb. Han har stadig til gode at vise sig frem i Europa, og han er måske også en anelse langsommere end mange af de ovennævnte. Til gengæld har han i Marco Canola en formidabel lead-out man, og det kan måske være nøglen til sejr.

 

Robert Stannard er egentlig klassementsrytter, men han har vist både her og i Herald Sun Tour, at han ikke er bleg for at kaste sig ud i en massespurt. Han har vist god positioneringsevne, men spørgsmålet er, om ikke han igen kommer lidt til kort mod de rigtige sprintere. Samtidig er det tvivlsomt, om han overhovedet forsøger sig, da Mitcheltons primære mission er klassementet med Lucas Hamilton.

 

Derudover er der de mere holdbare Vincenzo Albanese, Paolo Toto, Simone Ravanelli og Marco Tizza, men spørgsmålet er, om ikke løbet her er en anelse for let til, at de kan blande sig med de mere klassiske sprintere. Derudover kan Clement Russo, Davide Plebani, Ian Garrison, Patryk Stosz og Alexander Konychev alle tænkes at blande sig, men de bør ikke være i stand til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Matteo Malucelli

Øvrige vinderkandidater: Emils Liepins, Luca Pacioni

Outsidere: Riccardo Stacchiotti, Manuel Belletti, Riccardo Minali, Damiano Cima

Jokers: Robert Stannard, Jon Aberasturi, Vincenzo Albanese, Paolo, Toto, Simone Ravanelli

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?