Optakt: 4. etape af Tour de Suisse

Ruten

Efter to dage, der har handlet om overlevelse, er det endelig tid for klassementsrytterne at komme i aktion og finde ud af, hvem der er klar til at gå efter den samlede sejr i årets Tour de Suisse. Det sker, når løbet efter to dage i relativt fladt terræn rammer den første af tre store bjergafslutninger i Villars-sur-Ollon, der sidste år lagde asfalt til Chris Froomes sejr på kongeetapen i Romandiet Rundt. Den afsluttende stigning er ganske vist ikke den sværeste af dem, der venter i løbet, men den vil give den første indikation på, hvem der har taget bjergbenene med til Schweiz, og give bjergrytterne en første chance for at vinde tid inden den afsluttende enkeltstart.

Med en distance på 150,2 km, som fører feltet fra Bern til Villars-sur-Ollon, er der tale om en af de korte, intense bjergetaper, der er blevet så populære i de senere år. Det meste af etapen består af en lang rejse mod sydvest, hvor man bevæger sig fra hovedstaden ned mod Alperne. Terrænet er stort set helt fladt, og der er ingen nævneværdige udfordringer. Langsomt begynder det imidlertid at stige svagt frem til dagens første spurt, der kommer med 50,0 km til mål. 2,3 km senere kører man ind i bjergene, når man drejer mod sydvest og kører op over Col des Mosses (13,5 km, 4,0%), der har top med 34,2 km til mål.

Der venter nu en lang nedkørsel mod sydvest til Aigle, hvor UCI har hovedkvarter. Her kommer dagens sidste spurt med 13,5 km igen, inden man drejer mod øst og kører direkte ind i bjergene op ad dagens sidste stigning. Den stiger med 6,4% over 13,5 km, men er stejlere på den nedre del, hvor det flere gange stiger med mere end 10%. Senere bliver stigningen nemmere, og i de sidste 2 km stiger det kun mellem 4,5 og 7,4%. Det sidste hårnålesving kommer lige inden den røde flamme, og herefter venter et skarpt sving bare 200 m fra stregen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Villars-sur-Ollon blev sidste år brugt som mål for kongeetapen i Romandiet Rundt. Her udnyttede Chris Froome, at han var ude af klassementet, til at angribe fra distancen og sikre sig en solosejr 4 sekunder foran en lille gruppe, hvis spurt blev vundet af Ion Izagirre foran Thibaut Pinot.

Vejret

I dag lykkedes det rytterne at undgå regnvejret, men det er ikke sikkert, at de har samme held tirsdag. Således er vejrudsigten stort set identisk med mandagens. En solrig morgen følges af en eftermiddag, hvor der er 50% risiko for en tordenbyge. Det vil igen være varmt, og der vil være en temperatur på hele 22 grader ved målet, der ligger i højderne. Der vil være en let vind fra vest. Det betyder, at rytterne har sidevind og sidemodvind næsten hele dagen, indtil man når frem til Aigle. På den sidste stigning vil der imidlertid være sidemedvind hele vejen.

Analyse af 3. etape

Hvis det ikke havde været for Peter Sagan, havde Michael Matthews’ sejrliste utvivlsomt været betydeligt længere. De to stjerner har mange af de samme karakteristika, men slovakken har den lille ekstra topfart, der har givet ham overtaget ved de fleste lejligheder.

Matthews har imidlertid vist, at han på sine gode dage kan slå verdensmesteren. Mest mindeværdigt var det, da han sidste år afsluttede en helt forrygende Orica-offensiv på en hård etape i Tour de France ved at vinde en spurt i det, der vel kan betegnes som et af de stærkeste udbrud, der i mange år har været samlet i en grand tour. For to år siden brød han Sagans dominans i en spurt op ad bakke i Schweiz Rundt, men ellers har det været slovakken, der har haft overtaget i den direkte duel.

Sagan har også været en kilde til frustration for Matthews i den forstand, at han står i vejen for drømmen om at vinde den grønne trøje. I kraft af deres lighed kunne Matthews ellers på samme måde som Sagan drage fordel af at score point ved offensiv kørsel i bjergene, men da han altid kommer til kort mod verdensmesteren i de flade massespurter, vil han aldrig for alvor kunne true slovakkens dominans. Det bliver helt sikkert heller ikke tilfældet i år, hvor det helt ufatteligt store antal af flade finaler betyder, at det er de tunge folk som Kittel, Greipel og Cavendish, der denne gang har en reel chance for at true verdensmesterens eneherredømme.

Derfor er Matthews’ store mål at sikre sig en etapesejr i Frankrig, hvor han for første gang har et hold, der nærmest er helt bygget op om ham - bl.a. fordi Warren Barguil er på vej tilbage efter en skade. Ruten har et mellemetaper, der kunne passe ham fint - ikke mindst den fascinerende finale i Rodez, hvor Van Avermaet for to år siden slog Sagan - og i dag fik han så den selvtillid, der skal til for at tro på, at han også i Frankrig kan slå sin ærkerival. Stort set alle specialister i netop denne type finaler er med i Schweiz Rundt, og at Matthews med relativ stor suverænitet kunne slå dem, vidner om, at hans spurt er, hvor den skal være forud for et af årets største mål.

Faktisk er det vel en af Matthews’ flotteste spurter i så skrapt et selskab i et par år, og det lover godt for en mand, der med fjerdepladsen i Liege allerede én gang har vist, at han i hvert ikke er blevet dårligere i det forløbne år. Ganske vist kolliderede Sagan og Degenkolb i spurten, men det synes helt usandsynligt, at de skulle have haft en chance for at komme forbi. Matthews fik dermed vist, at han kan slå hvem som helst i en spurt efter en hård finale.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Sejren var imidlertid ikke kun Matthews’ egen. I lige så høj grad skyldtes den Nikias Arndt, der kørte en helt fantastisk finale. Tyskeren er fejlagtigt blevet kategoriseret som sprinter, men han er meget mere end det. Tidligere i år vandt han det knaldhårde WorldTour-løb Cadel Evans Great Ocean Road Race, sidste år imponerede han stort i Giro-bjergene, og i år var vi imponerede af hans klatring i Paris-Nice. Arndt kan vise sig at være nøglen til en Tour-sejr for Matthews, fordi han modsat mange andre sprintere kan overleve svære stigninger, og dermed kan australieren modsat en mand som Sagan regne med at have et reel lead-out også i de svære finaler.

For Sagan var det endnu en frustrerende oplevelse, men modsat i går, hvor han aldrig rigtigt fik chancen for at spurte, var der denne gang ingen, der kunne bebrejdes. Verdensmesteren havde ganske enkelt ikke benene til at gå forbi Matthews, og dermed blev den imponerende stime af mandagssejre i Schweiz brudt. Sagan har således vundet mandagsetapen i dette løb hvert år siden 2011 - men det blev altså ikke syv i træk for verdensmesteren, der nu kun har to chancer tilbage: onsdagens og lørdagens etapr.

Heller ikke John Degenkolb kan være helt tilfreds med udkommet. Tyskeren er ganske vist en hårdfør type, men måske var det en fejl, at han bad sin formstærke holdkammerat Koen De Kort gøre løbet hårdt på bakken. Sammenlignet med rivalerne Sagan og Matthews kommer han som regel til kort på stigningerne, og han havde haft større fordel af, at spurten havde handlet mere om fart og mindre om holdbarhed.

Frustrerende må det også være for Greg Van Avermaet, der har helt væk i spurten og nu i flere dage har vist, at sejren i Tour de Luxembourg ikke var en indikation på, at han er i topform. Belgieren mangler tydeligvis stadig en del, men det har han tid til at finde inden Touren. Til gengæld viste Patrick Bevin, som vi i går roste, at han endelig er klar til at vise sig fremme i sådanne finaler på højeste niveau.

I klassementssammenhæng fik vi også nogle svar. Det var ikke overraskende, at Miguel Angel Lopez mistede lidt tid, idet colombianeren er på vej tilbage efter en lang skadespause, og det var også indlysende, at den formstærke Jan Hirt havde det svært i en eksplosiv finale. Det var til gengæld stærkt overraskende, at Carlos Betancur, der var så stærk i Hammer Climb, tabte 26 sekunder. Heller ikke Sebastien Reichenbach, der har haft løbet som et stort mål, havde regnet med at tabe tid, men da han sad bagerst i feltet hele dagen, tyder det på, at han er blevet ramt af sygdom.

Favoritterne

Efter tre dage, der primært har handlet om overlevelse - men som alligevel har taget adskillige ryttere ud af kampen om den samlede sejr - er der nu ikke længere noget sted at gemme sig. Tirsdag vil vi få de første seriøse svar på, hvem der kan vinde Schweiz Rundt. Da mange ryttere kommer fra Giroen og derfor ofte falmer i den sidste del af løbet, vil 4. etape langt fra være afgørende - også fordi det er den nemmeste af de tre bjergetaper - men vi vil utvivlsomt få markante meldinger på, hvem der ikke kan vinde en meget åben udgave af det store løb.

Det er imidlertid meget usikkert, hvad der kommer til at ske. Løbet er kendetegnet ved, at det ikke har en klar topfavorit. Her er ingen Chris Froome, Richie Porte, Nairo Quintana eller Alberto Contador, hvis hold næsten altid kontrollerer bjergetaperne i de store etapeløb. Faktisk er det meget svært at se, hvem der kan betragte sig selv som løbets naturlige favorit og derfor vil tage ansvar i en situation, hvor Sunweb ved, at Michael Matthews ikke forsvarer trøjen.

Da der samtidig er skabt ganske store tidsforskelle, betyder det, at et udbrud faktisk har en ganske pæn chance. Det bør der være mange, der har indset, og derfor kan vi vente en aggressiv start med ganske mange angreb, inden udbruddet endelig etableres. Problemet er, at starten er flad, og det er derfor lidt et lotteri at komme med i den rigtige gruppe. Det betyder også, at der slet ikke er garanti for, at der vil være gode klatrere med, når elastikken endelig knækker.

Det bliver interessant at se, hvem der tager ansvar på jagten. Sunweb vil føre for syns skyld, men kun hvis de for alvor tror på Dumoulin, vil de også køre udbruddet ind. Hollænderen har sagt, at han tager det dag for dag, og vi tvivler på, at han vil bede sit hold jagte hårdt. Da det ikke er oplagt, hvem der ellers skal gøre arbejdet, har udbruddet altså gode chancer, hvis ikke det inkluderer farlige ryttere.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Vi vil umiddelbart sige, at chancen for en udbrudssejr er meget tæt på 50%, men alligevel hælder vi til n favoritafgørelse. Det skyldes, at specielt Domenico Pozzovivo synes at være i overdådigt kørehumør, og han må virkelig lugte en etapesejr. I den samlede stilling har han også brug for bonussekunder, og derfor tror vi, at Ag2r vil tage ansvar. Derudover er det imidlertid svært at se, hvem de skal stå for arbejdet, og hvis ikke Ag2r jagter, tror vi, at udbruddet holder hjem.

Den afsluttende stigning er ikke løbets sværeste, og som vi så, da den blev benyttet i sidste års Romandiet Rundt, skal vi ikke vente enorme tidsforskelle. Den er hårdest i bunden, og den lettere finale kan umiddelbart tilgodese lidt mere kraftfulde ryttere. Heldigvis vil der være medvind, og det vil reelt give en mulighed for at angribe og skabe udskilning.

Da vi tror på en favoritafgørelse, sætter vi vores penge på Domenico Pozzovivo. Italieneren har ikke været på 100% siden sit grimme styrt i 2015, men det er der endelig blevet ændret på. I Giroen var han igen den gamle rytter, der i 2014 sluttede i top 10 hver eneste gang, han stillede til start - uanset om det var etape- eller endagsløb. Mere interessant var det, at han endda blev bedre og bedre, som løbet skred frem, og det er svært at sige, hvad det kunne være blevet til, hvis han havde haft et par ekstra dage at gøre godt med.

Pozzovivo ser ud til at have taget den gode form med til Schweiz og har været enormt aktiv på de to første etaper - senest i dagens finale, der ellers var alt for let for ham. Vi tror, at han i øjeblikket er løbets stærkeste klatrer - om det holder hele vejen, er mere usikkert for en mand, der kommer for Giroen - men desværre er den relativt lette finale ikke ideel for ham, og den kan være for nem for ham. Han har imidlertid ikke noget dårligt punch, og i dette felt tror vi på, at han er så stærk, at han kan tage sejren.

Baseret på indtrykket efter de første dage - i øvrigt også hans eget - er Rui Costa kommet godt ud af Giroen. Kun en tåbe frygter ikke portugiseren i Schweiz Rundt, som han allerede har vundet tre gange, og selvom 7. etape nok er for hård til, at han kan vinde samlet, kan han sagtens få noget med hjem fra løbet. Første chance har han på denne etape, der passer ham ganske fint. Han er ikke ren klatrer, men på en relativt let stigning er han som regel i stand til at følge med. Med sin gode afslutning har han ganske gode chancer for at vinde denne etape med det formniveau, han hidtil har vist.

Vi var meget overraskede over, at Carlos Betancur tabte tid i dag. Vi lader dog tvivlen komme ham til gode endnu en dag, inden vi afskriver ham som potentiel vinder af bjergetaperne. Det er stadig svært at glemme hans imponerende præstation i Hammer Climb, hvor han var helt i særklasse, og den form kan ikke bare været forsvundet for en mand, der for første gang siden 2013 er trimmet igen (og i øvrigt for nylig har sagt, at det først er dette forår, at han har forstået, hvor meget vægten betyder!!!) Med sit fantastiske punch er han næsten umulig at slå på stregen, og derfor er den relativt lette målstigning ideel for colombianeren. Dagens kiks kan skyldes dårlig positionering, så vi vil ikke udelukke, at Betancur slår tilbage.

Det helt store spørgsmål er naturligvis Tom Dumoulin. Er Giro-vinderen stadig frisk, både fysisk og mentalt, eller er han ved at være træt? Selv har han sagt, at han ikke er alt for optimistisk, men hans gode prolog tyder på, at han er stærk. Vi tror, at han vil køre et defensivt løb med fokus på enkeltstarten, men det kan sagtens ende med sejr på en etape som denne. Den relativt lette finale betyder nemlig, at en lille gruppe kan ende med at afgøre det i den absolutte finale, og det er godt for Dumoulin, der er kraftfuld og hurtig. Samtidig er han specialist i disse lette bjergetaper, hvor det stort set kun handler om den sidste stigning, og det gør ham til en reel vinderkandidat.

Damiano Caruso har udpeget dette løb som sit store mål siden starten af året, og han ligner en mand, der har timet formen perfekt. Han har således været aggressiv og kørte en fantastisk prolog, og han viste i sidste års Tour, at hans manglende resultater skyldes mangel på muligheder, ikke mangel på evner. Han akn få det svært på de stejle stigninger senere i løbet, men med sin gode spurt har han gode chancer i denne finale.

Sky er fløjet under radaren i dette løb, men det vil være meget dumt at undervurdere Mikel Nieve. Baskeren viste i sidste års Tour, at han er en af verdens allerbedste klatrere, og her har endelig en chance for at køre for sig selv. Han sad fint med fremme i dagens tekniske finale, der slet ikke passede ham, og han må formodes at være tæt på topformen. Desværre kan stigningen være for let for ham, og hans bedste muligheder kommer måske senere i løbet.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Steven Kruijswijk sagde inden løbet, at han ingen forventninger havde. Som vi skrev i går, overraskede han imidlertid med at køre aggressivt på den hårde 2. etape, og han synes at være i god form. Al logik taler også for, at han burde være stærk, idet hans dieselmotor som regel kommer godt ud af en grand tour, og han har før vundet en etape her efter at have kørt Giro. Hvis han vitterligt er på sit højeste niveau, kan han vinde her, selvom stigningen ikke passer ham ideelt.

Marc Soler fik sit store gennembrud i Catalonien, hvor han sammen med Contador, Valverde og Froome var den bedste i bjergene. Siden har det knebet med formen, men nu synes han at være tilbage. Ganske vist så han skidt ud i Hammer Climb, men hans prolog og præstation hidtil i løbet her ser lovende ud. Hvis han vitterligt har niveauet fra Catalonien, er han farlig - og han har den fordel, at han måske har lidt mere frihed end rivalerne.

Også Ion Izagirre fortjener en kommentar. Han er måske den største favorit til den samlede sejr og bør være helt fremme. Vi tror imidlertid, at han vil køre relativt defensivt, og derfor vinder han næppe etapen.

Blandt udbrudskandidater skiller Tim Wellens sig ud. Helt i tråd med hans ustabile natur kørte han katastrofalt på 2. etape, vor han blev sat tidligt, inden han i dag spurtede sig til en fjerdeplads efter en hård finale. Det viser, at formen er god, og han har nu tabt så meget tid, at han med statsgaranti er klar til at angribe. Målstigningen passer ham godt, og alle ved, at han på sine bedste dage er næsten umulig at fange.

Også Jarlinson Pantano er en oplagt udbrudskandidat. Løbet her var hans store personlige sæsonmål, og han var grædefærdig, da maveproblemer på 2. etape kostede ham det hele. I dag så han imidlertid enormt stærk ud, da han arbejdede for Degenkolb i finalen, og hvis han er kommet sig 100%, burde han have formen til at køre efter en sejr i et udbrud på en stigning, der passer hans gode afslutterevner godt.

Også Cannondale-dupen  Hugh Carthy og Joe Dombrowski, der alle mistede tid på grund af styrt på 2. etape, vil nu kunne gå i udbrud, og specielt Carthy virker velkørende. Desværre er den flade indledning ikke ideel for dem. Det er den til gengæld for Jonathan Castroviejo , der i år har klatret helt fantastisk og også har tabt tid på grund af styrt. Vi vil også pege på Ruben Plaza, der kom godt ud af Giroen, Pieter Weening , der er i god form og specialist i at vinde fra udbrud (som han gjorde i dette løb sidste år),  Gianluca Brambilla, der ikke er i topform, men også udbrudssepcialist, samt talentet Robert Power, der har været meget stærk på det seneste og er ved at indfri talentet efter den sjældne sygdom, der satte karrieren i stå sidste år.

Feltet.dks vinderbud: Domenico Pozzovivo

Øvrige vinderkandidater: Rui Costa, Tim Wellens (udbrud)

Outsidere: Carlos Betancur, Tom Dumoulin, Damiano Caruso,

Jokers: Mikel Nieve, Steven Kruijswijk, Marc Soler, Jan Hirt

Øvrige udbrudskandidater: Jarlinson Pantano, Pieter Weening, Hugh Carthy Joe Dombrowski, Jonathan Castroviejo, Ruben Plaza, Gianluca Brambilla, Robert Power