Optakt: 4. etape af Tour de Suisse

Ruten

Efter to dage, der har handlet om overlevelse, er det endelig tid for klassementsrytterne at teste bjergbenene en anelse på 4. etape, hvor den første længere klatreudfordring venter med top bare 9,8 km fra stregen. Der er dog kun tale om en relativt blød stigning, der næppe kan bruges til at skabe forskelle, og etapen ligner derfor mest en test af benene for de store navne samt endnu en chance for Sagan-typerne - hvis altså ikke et udbrud får lov at løbe med det hele.

I alt skal der tilbagelægges 189,2 km mellem Gansingen og Gstaad, og etapen er meget enkel. Stort set hele dagen består nemlig af en lang rejse mod sydvest øst om hovedstaden Bern væk fra det relativt flade nord og ned til bjergene i den sydlige del af landet. Tidligt skal man over den lille kategori 3-stigningen Staffelegg (1,3 km, 7,6%) med top efter 23,6 km, men derudover er det i alt væsentligt fladt på den lange rejse mod sydvest. Kort inden man når Bern, sætter man kursen direkte mod syd for at køre uden om hovedstaden og forbi den første spurt, der kommer efter 131,8 km. Kort efter drejer man mod vest og senere sydvest med retning mod Gstaad, fortsat gennem kun ganske let stigende terræn. Der fortsættes derefter videre mod syd forbi den sidste spurt, der kommer med 17,3 km igen.

Herefter ændrer etapen karakter. Feltet har nu nået bjergene mod syd og sætter herfra kursen  mod sydvest for at køre op over kategori 2-stigningen Saanenmoser (7,2 km, 4,6%), der har top med bare 9,8 km igen. Det er en jævn stigning med stigningsprocenter på 5-6 på første halvdel og 3-5 mod toppen. Herefter fortsætter man via en lang, næsten helt lige nedkørsel mod sydvest ned mod Gstaad, hvor den ender med ca. 3 km igen. I byen slår man en lille sløjfe i fladt terræn, hvilket betyder, at der på de sidste 2500 m er hele fem skarpe sving, de to sidste lige i rap efter den røde flamme, inden man rammer den 800 m lange flade opløbsstrækning.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen byder på i alt 2457 højdemeter.

Gstaad har ikke været vært for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Det triste sommervejr fortsætter på det, der ligner en meget våd tirsdag. Hele dagen vil der være næsten garanti for regn og byger, og temperaturen i bunden af sidste stigning vil ikke nå mere end bare 14 grader. Der vil være en let vind fra nord og nordvest, hvilket giver med- og sidemedvind stort set hele dagen. Det gælder også på den sidste stigning og på det meste af nedkørslen, inden man på de sidste 5 km drejer ind i sidemodvind. Med 2 km får man igen sidemedvind og til slut atter sidemodvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 3. etape

Endelig!!! Sonny Colbrelli har nu i to år kredset om den store WorldTour-sejr i de schweiziske etapeløb, men det har bare ikke villet lykkedes. Sidste år måtte måtte han i Tour de Romandie først se hans hold komme til kort i forsøget på at hente et udbrud med Stefan Küng og Andriy Grivko, og derfor rakte hans spurtsejr kun til en 3. plads. Et par dage senere kom han til kort i kamp med Elia Viviani, og i år var han atter tæt på to gange. Først svigtede hans hold ham totalt på 1. etape, hvor han uden hjælp meget overraskende måtte se sig slået af Omar Fraile, og dagen efter kom han til kort, da hans hold ikke kunne hente Thomas De Gendt, og derfor var der en følelse af deja-vu, da han spurtede sig til en andenplads. Og på sidste etape gik det helt galt i spurten, som blev vundet af Pascal Ackermann.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Efter tre andenpladser og en tredjeplads i Romandiet kom der i dag endelig hul på bylden for Colbrelli, da han slog til på 3. etape af Tour de Suisse. Allerede inden løbet var det klart, at etapen var skræddersyet til den holdbare italiener, der havde vist så god form med overbevisende klatring på de hårde stigninger i Hammer Series for en uges tid siden, og derfor var det også ganske uventet, at Colbrelli, der ellers blandt sprinterne er en af de allerbedste klatrere kom til kort på stigningerne på gårsdagens etape. Det reducerede ham pludselig fra favorit til outsider på dagens endnu mere kuperede etape, og derfor fløj Bahrain-sprinterne under radaren, mens alle kiggede på særligt Peter Sagan og Fernando Gaviria.

Det var imidlertid tydeligt, at varmen spillede mange ryttere et puds på gårsdagens etape, og i dag lignede Colbrelli atter sig selv. Ligesom Magnus Cort, det andet af de to overraskende ofre på 2. etape, havde han i dag ikke de store problemer med at holde sig til, og da først Enrico Gasparotto ramte fronten i finalen, krævede det ikke meget at indse, at Colbrelli måtte være kommet med over. Han stod dog stadig over for en stor udfordring, for som ventet havde Peter Sagan og Michael Matthews klaret ærterne, og også Fernando Gaviria viste atter fremragende form ved uden de mindste problemer at sidde med over stigningen i første del af feltet.

Colbrelli skal imidlertid aldrig undervurderes i en spurt efter en hård dag, gerne i koldt vejr. Mange vil vel huske den nærmest surrealistiske spurt, der gav ham karrierens første WorldTour-sejr i Paris-Nice sidste år. Her nåede han mål i et reduceret felt efter en vild sidevindsdag, og her slog han blandt andre Alexander Kristoff og flere andre normalt hurtigere folk i en flad spurt. Trods en bragende modvind på den lange opløbsstrækning åbnede Colbrelli fra distance og kørte en vanvittigt lang spurt, som rakte til en ganske klar og overraskende sejr. I dag viste han igen med endnu en meget lang spurt, at han er livsfarlig efter hårde dage i dårligt vejr.

Sejren lover godt frem mod Touren, hvor han atter får lov at søge sin chance på et hold, der ellers er bygget op om Vincenzo Nibali. Det er klart, at han uden megen støtte ikke vil have mange muligheder i de klassiske massespurter, men i puncheurfinalerne kan han blive livsfarlig. Han har senest med sejren på kongeetapen i Dubai Tour vist sine evner i disse finaler, og han bekræftede det med den lovende indsats i det knaldhårde Hammer Climb. Peter Sagan, Michael Matthews, Greg Van Avermaet, Julian Alaphilippe og Alejandro Valverde drømmer om at sejre på disse etaper og har hidtil fremstået som favoritter, men de skal efterhånden også tage sig i agt for Colbrelli. Efter gårsdagens dårlige dag ser han i hvert fald ud til at have vendt et sygdomsramt forår til noget, der ligner hans livs form, og særligt Tour-etapen til Quimper må efterhånden være markeret med rødt i hans kalender.

For anden dag i træk endte det med en andenplads til Gaviria, der atter dummede sig i spurten. Efter at have konfirmeret sin gode kondition ved at sidde problemfrit med hjem, var han i den perfekte position på Sagans hjul med et par kilometer igen. Det var den ideelle situation for Gaviria, der fra den position ville have været det store favorit. At bruge Sagan til at holde sig fremme ville give ham den allerbedste pilot, og på ren topfart burde han kunne gå forbi. Alligevel endte han pludselig foran Sagan, og da farten gik ned, efter at Daniel Oss ikke kunne lukke til den i øvrigt dybt imponerende Arthur Vichot, der virkelig har ramt formen i den seneste måned, dummede han sig igen, da Colbrelli kom flyvende bagfra. Mens den snu Sagan lynhurtigt greb Colbrellis og Sagans slipstrøm, kastede Gaviria sig ud i en lang spurt i vinden og endte derfor med både at køre en alt for lang spurt og samtidig give læ til både Colbrelli og Sagan. Denne gang havde Gaviria virkelig alle på kort på hånden, særligt fordi han med den lange spurt i vinden atter viste, at han er hurtigste mand, men han mangler ganske enkelt den fornødne kølighed i disse hektiske finaler. Det har måske ikke givet problemer i situationer, hvor han har kunnet lukrere på sit hold eller været oppe mod svagere modstand, men kan meget hurtigt vise sig som et problem i Touren, hvor spurterne er mere kaotiske end noget andet sted. Heldigvis kan han glæde sig over, at han tilsyneladende har diamanter i benene.

Det har Sagan tydeligvis også, men det blev altså ikke til sejr nr. 17 for Sagan. Han virkede ellers skræmmende stærk, da han med et angreb på sidste stigning satte selveste Tim Wellens fra hjul - endda i rigtigt Wellens-vejr - men i sidste ende var den ikke specielt stejle stigning for nem til at gøre en forskel. Derfor måtte han forlade sig på sin spurt, og her kørte han igen med den kølighed, Gaviria manglede. Denne gang udeblev det sidste held dog, da han tilsyneladende mistede et par vigtige tråd, da porten mellem Colbrelli og Gaviria tilsyneladende lukkedes, og det kostede ham ikke blot etapesejren, men også muligheden for i morgen at tage den gule trøje. Heldigvis kan også han glæde sig over, at formen i hvert fald sidder i skabet frem mod Touren.

Det gør den også for Michael Matthews, der viste gode ben ved sammen med holdkammeraten Wilco Kelderman at følge Sagan på sidste stigning. Den flotte præstation kommer efter den fantastiske og nærmest chokerende top 5 i Fleche Wallonne og viser, at Matthews’ hårde arbejde med at forbedre sin klatring bærer frugt. Igen i dag blev det tydeligt, at det har kostet på topfarten, men til gengæld har han nu en holdbarhed, der måske endda vil kunne give ham mulighed for at vinde på Mur de Bretagne i Touren. Det kan godt være, at han ikke vil være en faktor i massespurterne, men det gør mindre, da den grønne trøje i år alligevel ikke er et mål. I stedet kan vi se frem til at se Matthews i endnu hårdere terræn end tidligere.

I det hele taget var det en god dag for Sunweb, der tydeligt viser, at de er blandt de stærkeste hold i løbet. Efter en ikke alt for overbevisende præstation på holdløbet gjorde Kelderman med sin kørsel på sidste stigning al tvivl om hans form til skamme, og med tanke på den sidste enkeltstart ligner han fortsat den stærkeste rival til Richie Porte, der sammen med Nairo Quintana hidtil har efterladt det stærkeste indtryk på stigningerne. Også Sam Oomen virker trods Giroen til fortsat at være i hopla, og dermed har Sunweb to stærke mand til klassementet. Og endelig ser det endelig ud til, at Søren Kragh efter et uheldsramt forår har fundet benene fra sidste efterår, og han ligner mere og mere end sikker mand på Sunwebs Tour-hold, ikke mindst på grund af holdløbet og hans store alsidighed, der bliver afgørende på den meget varierede rute.

Også Magnus Cort fik oprejsning efter gårsdagens nedtur, der formentlig som for Colbrellis vedkommende var et resultat af varmen. Til gengæld viste spurten også, at danskeren fortsat ikke har topfarten til at blande sig i spurterne i dette selskab, men han nærmer sig stille og roligt. Under alle omstændigheder gav det utvivlsomt et vigtigt selvtillidsboost inden Touren. Helt omvendt må det forholde sig for særligt Alexander Kristoff og John Degenkolb, der ser ud til at være et stykke fra formen, og for Arnaud Demare, der dog efter en meget lang pause ikke havde de store forventninger.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Derudover gav etapen ikke anledning til det store drama. Et relativt svagt udbrud betød, at det blev en meget langsom etape og bidrog sammen med modvinden på stigningen til, at dagen ikke blev specielt selektiv. Udover Kelderman, Oomen, Porte og Quintana, der alle viste sig lidt frem på stigningen, holdt aæle favoritterne sig i skindet og kom sikkert til mål - hvis man da lige ser bort fra den lidt skuffende Wellens, der ikke ligner en mand, som har formen til at blande sig helt fremme på en rute, hvor 7. etape i forvejen ser ud til at være for svær for ham.

Derfor er vi endnu ikke voldsomt kloge på det reelle klatrehierarki, men årets rute er bygget op, så det gradvist vil udkrystallisere sig. Efter dagens hårde finale venter der i morgen for første gang en længere stigning, og selvom også den er for let til at skabe forskelle, vil den måske kunne bruges til at aflæse lidt flere signaler, end det hidtil har været muligt. På den måde er årets Tour de Suisse som en langtrukken roman, der kun meget langsomt leder frem til det helt store show på Arosa-etapen på søndag. Indtil da kan vi nyde at lære mere om sprinternes holdbarhed inden Touren. I dag viste Colbrelli, at han i den grad er en joker til de kuperede dage i Frankrig. I morgen får han chancen for at overgå sig selv og dermed vende den endeløse serie af schweiziske skuffelser til en sand jubelstime.

Favoritterne

Som sagt bliver årets Tour de Suisse gradvist hårdere og hårdere, og efter to dage i kuperet klassikerterræn med relativt korte stigninger venter der nu for første gang noget, er kan karakteriseres som et lille bjerg. Saanenmoser er bestemt ikke den stejleste eller sværeste stigning i Schweiz, men den er mere end dobbelt så lang, som det vi hidtil har set i løbet, og dermed er der lagt op til en anden type etape og større udskilning, end vi har set det hidtil.

Selvom stigningen kommer tæt på mål, er det ikke en dag for klassementsrytterne. En stigningsprocent på under 5 er for lidt til, at klatrerne kan gøre forskelle, og selvom det ikke kan udelukkes, at der vil komme angreb, måske særligt fra Nairo Quintana og Mikel Landa, der virker meget ivrige efter at teste benene, er det ikke tirsdag, at der skabes afstande. En stigning som denne giver mere anledning til et udskilningsløb bagfra, og trods diverse forsøg er det derfor også det, vi har i vente.

Spørgsmålet er naturligvis, om feltet skal køre om etapesejren. De to foregående etaper har allerede skabt visse afstande, og selvom BMC tydeligt har vist, at de ikke har til sinds at slippe trøjen, kan de med lidt snilde og opmærksomhed sikre sig, at udbruddet ikke er en trussel. Dermed vil det være op til andre at jagte, og det er bestemt ikke givet, at sprinterne tror, at de kan overleve så svær en stigning.

På papiret er det kun Matthews og Sagan, der for alvor kan have en realistisk forventning om at kunne slå til i en spurt, men tør de tro på sig selv på en 7 km lang stigning? Det er ikke helt givet, men logikken siger, at de skal gøre forsøget. Særligt Matthews er meget ivrig efter at vise, at han er mere end bare en sprinter, og skal han vinde en etape i dette løb, må han have set sig varm på denne og 6. etape. Derfor tror vi, at Sunweb vil gå efter etapen, og mon ikke også Sagan giver den et skud? Det samme er bestemt muligt for Mitchelton-Scott, der i Michael Albasini har en oplagt vinderkandidat og samtidig har vist, at de er villigt til at tage tyren ved hornene i dette løb.

Med gode muligheder for et udbrud tror vi på en relativt aggressiv start med mange angreb, inden en gruppe kommer fri. Er den ufarlig, vil BMC lade dem køre, men er der en trussel mod trøjen, vil de tage initiativ. Derefter tror vi, at Sunweb og måske også Bora og Mitchelton vil tage del i jagten, og derfor tror vi, at det hele skal afgøres af feltet på den sidste stigning.

Her regner vi med, at Mitchelton vil forsøge at lægge pres på, så Albasini kan komme af med Sagan, Matthews og lignende typer, mens vi mod toppen måske vil se nogle angreb fra Landa, Quintana, Enric Mas, Mark Padun, Tim Wellens og lignende typer. De vil dog næppe kunne gøre en forskel, og til slut regner vi med, at BMC vil trække feltet ud, så Porte kan føle sig nogenlunde sikker på den våde nedkørsel. Derfor regner vi med, at et decimeret felt vil runde toppen, og da nedkørslen er hurtig og let, skal de formentlig afgøre det i en spurt.

Selve spurten er flad, men finalen er ganske teknisk med fire sving på regnvåde veje. Derfor er det afgørende at være modig og positioneringsstærk for de få hurtige folk, der kan tænkes at have overlevet stigningen.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Alt sammen peger det igen i retning af, at Peter Sagan er favorit. Det er klart, at en 7 km lang stigning er til den lange side for verdensmesteren, men han har før overvundet ting, der er langt, langt værre, ikke mindst da han i 2013 vandt en decideret bjergetape i dette løb. Når han er i form - og det tyder alt som sagt på, at han er - burde en 5%-stigning, der aldrig bliver stejl ikke været et problem for Sagan, og ahn burde uden de store problemer sidde med til toppen. Derefter venter en teknisk finale på regnvåde veje, hvilket burde være regulært guf for cykelekvilibristen Sagan. Denne gang vil modstanden i spurten formentlig være mindre end i dag og feltet mindre, og sandsynligheden for, at han er hurtigst er stor. Derfor peger vi atter på Sagan,

Kan Sonny Colbrelli overleve? 7 km er virkelig en lang stigning for en fyr som ham, men mange vil helt sikkert huske, at han overvandt en lignende stigning på 1. etape i Romandiet. Når Colbrelli er i form - og som sagt var han i Hammer Series decideret flyvende på stigningerne - har han bestemt muligheder for at sidde med på en stigning, der aldrig bliver stejl. I dag kørte han en imponerende spurt, og han er også teknisk ganske dygtig. Han har som sagt vist sig som specialist i at spurte efter hårde dage i koldt vejr, og derfor kan han sagtens atter få ram på Sagan. Der er bestemt ingen garanti for, at han overlever, men han er en af de få kandidater, der faktisk kan slå Sagan på stregemn.

Det drømmer Michael Matthews også om. Sammen med Sagan er han den eneste sprinter, der med nogenlunde sikkerhed kan regne med at sidde med hjem, for en 7 km lang stigning med 5% burde ikke være for hård kost for en mand, der er blevet nr. 4 i Liege og har vundet på en endnu længere stigning i Giroen. Samtidig ser hans klatreben ud til at være i hopla og formen god. Længden af stigningen kan stadig vise sig at være lidt af en udfordring selv for Matthews, men logikken siger, at han burde sidde med hjem. Det er klart, at han i år ikke har spurtet godt og får det svært mod Sagan, men han har trods alt før slået slovakken.

Igen er løbets helt store joker Fernando Gaviria. Logikken siger, at så lang en stigning trods alt bliver for svær for colombianeren, og vi tror da heller ikke, at han kommer med hjem. De to seneste dage har han dog imponeret stort, og han har passeret alle stigninger i forreste del af feltet. Det er klart, at en lang stigning er en anden sag, men med den form, han har vist, kan Gaviria ikke afskrives. Han har vist, at haner hurtigste mand på stregen. Nu skal han blot holde hovedet koldt og også køre en god spurt.

Efter sit sygdomsramte forår har Michael Albasini endelig fundet formen, og med sejren i Tour des Fjords har han vist, at de gamle ben kan endnu. Også i dette løb har han været aktiv, og vi tror, at han har udset sig denne etape som et mål. At se Roman Kreuziger lægger pres på op ad stigning vil derfor ikke være uventet, og herefter skal Albasini blot håbe, at kosten bliver for hård for sprinterne. Han kan næppe komme af med Sagan, og derfor bliver det svært at vinde, men Albasini har trods alt før vundet reducerede massespurter efter hårde løb. Med god timing og næse for positionering kan det lade sig gøre igen. Endelig er han med sit tidstab en mand, der faktisk måske også kan gå efter sejren i et tidligt udbrud.

Enrico Battaglin ligner ikke en mand, der fortsat har sin fænomenale Giro-form, men dårlig er han ikke. Igen i dag var han med i spurten, og med de ben burde han også have gode muligheder for at klare morgendagens stigning. Desværre er Battaglin ikke superhurtig i en flad spurt, og det er primært i kraft af sin gode positionering, at han stort set altid ender mellem nr. 6 og 10. Denne gang vil der dog være ryddet ud i de hurtige folk, og derfor har han en bedre chance end vanligt.

Greg Van Avermaet er tydeligvis ikke i sin bedste form, men den stærke belgier burde trods alt have gode muligheder for at komme med hjem på denne etape. Han har i hvert fald tidligere i år klaret langt værre udfordringer i Ruta del Sol, og når feltet er reduceret, plejer han også at forsøge sig i spurten. Det er klart, at han i en flad finale får det meget svært mod de ovennævnte, men netop Van Avermaet er som bekendt specialist i at overraske efter en hård dag.

Efter den flotte spurt i går lykkedes det i dag ikke for Nathan Haas, der meget overraskende blev sat fra feltet. Den ustabile australier er aldrig til at blive klog på, og derfor aner vi ikke, hvor vi har ham forud for denne etape. I teorien burde en stigning som denne dog ikke være et problem for en mand, der i Oman har været med helt fremme på Green Mountain, og han har i år spurtet bedre end tidligere, både i Oman og på 2. etape. Har han igen genfundet sine gode ben, har han vist, at han kan tage kampen op mod de normalt hurtigere folk.

Efter sin sejr i Tour de l’Ain har Arthur Vichot i de seneste dage virkelig lignet en mand med diamanter i benene. Han vandt kongeetapen i Ain på en stigning som denne, og selvom niveauet her er højere, burde han sagtens kunne sidde med hjem, også selvom lange stigninger normalt ikke er hans forte. Han viste med dagens flotte angreb i finalen endnu engang sin gode form, og han har før vundet spurter efter en hård dag. Han kan lide den tekniske finale og kan måske også overraske med et angreb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Bahrain-Merida har i Enrico Gasparotto en plan B, hvis det skulle blive for hårdt for Colbrelli. Han har i Lugano og her lignet en mand, der igen har sin forrygende ardennerform, og derfor burde han kunne overleve denne stigning. Han får nok svært ved at vinde i en flad spurt, men han kan være med fremme. Holdet har også unge Mark Padun, men han er trods alt ikke hurtig nok til slå de store navne.

UAE vil igen satse på Diego Ulissi. Italieneren kan ikke få løbet hårdt nok og drømmer om, at der skabes stor udskilning. Jo mindre feltet er, jo større chancer vil han havde. I en flad spurt er det stadig svært at slå de mange hurtigere folk, men den tekniske finale taler til hans fordel. Det handler blot om, at løbet bliver hårdt nok. Meget af det samme kan siges om Philippe Gilbert, der vil tage sin chance, hvis Gaviria falder fra, men næppe er hurtig nok til at vinde.

Det er også værd at pege på Jasper Stuyven og Magnus Cort. Logikken siger, at stigningen bliver for hård for dem begge, og vi vil blive ganske overraskede, hvis de sidder med hjem. Særligt Stuyven virker dog til at være i hopla, og derfor kan intet udelukkes. Cort er måske den mindst holdbare af de to, men har til gengæld de bedste chancer i en spurt.

Måske vil Jose Joaquin Rojas også forsøge sig. Han bør sidde med hjem, men har hidtil ikke vist den store interesse for at blande sig i spurterne. Han har holdbarheden, men han har næppe længere hurtigheden til at vinde.

Endelig er der Tim Wellens. Belgieren er ikke sprinter, men efter en hård dag har han faktisk en god afslutning. Han elsker samtidig en teknisk finale på våde veje, og derfor kan man ikke udelukke, at han vil forsøge sig med enten en spurt eller et sent angreb inden svingene. Det bliver meget svært at vinde, men han kan måske overraske i en våd, teknisk finale. Lotto har også hurtige Bjorg Lambrecht , men han kan trods alt ikke vinde.

Andre kandidater til en spurt er Lilian Calmejane, Maurits Lammertink, Silvan Dillier, Cyril Gautier og Jose Goncalves kan tænkes at blande sig i spurten, men de vinder næppe.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Sonny Colbrelli, Michael Matthews

Outsidere: Fernando Gaviria, Michael Albasini, Enrico Battaglin, Greg Van Avermaet, Nathan Haas,

Jokers: Arthur Vichot, Philippe Gilbert, Enrico Gasparotto, Diego Ulissi, Jasper Stuyven, Magnus Cort, Jose Joaquin Rojas, Tim Wellens