Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Twitter Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 4. etape af Tour Down Under
17. januar 2019 19:16 af Emil AxelgaardFoto: Unipublic / Luis Angel Gomez

Peter Sagan viste, at han trods halvdårlig form alligevel er i stand til at vinde svære cykelløb, men 3. etape skabte til gengæld ikke den udskilning, mange havde ventet. I nat bliver der imidlertid ingen plads til at gemme sig, når feltet for første gang siden 2016 skal op ad den stejle Corkscrew-stigning i den absolutte finale, og her vil vi for første gang få en klar ide om, hvem der er stærkest i dette års udgave af Tour Down Under.

Ruten

Måske skabte 3. etape lidt indledende udskilning, men det er først på 4. etape, at klassementsslaget for alvor indledes. Det sker, når feltet for femte gang besøger byen Campbelltown, og for tredje gang sker det via den stejle Corkscrew Road, der har top bare 5,7 km fra mål. Her var vi i 2014 og 2016 vidner til nogle fantastiske slag mellem løbets bedste klatrere, og det vil vi helt sikkert være igen i 2019, hvor de eksplosive folk har deres første chance for her at gøre en forskel, men hvor det også atter kan lykkes for en hurtig klassementsrytter at spurte sig til sejr, hvis en lille gruppe som for tre år siden samles på den hurtige nedkørsel ned til mål.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 129,2 km mellem Unley og Campbelltown. Starten går i en forstad til Adelaide, hvorfra rytterne kører mod sydøst op ad en lang bakke, der fører frem til byen Stirling, hvor løbets klassiske puncheuretape gang på gang er endt. Herefter falder det let, mens man fortsætter mod sydøst ned til byen Echunga, hvor den første spurt venter efter 28,9 km. Der venter her en omgang på en næsten helt flad 29,8 km lang rundstrækning, der afsluttes med dagens anden spurt i Echunga efter 58,7 km.

 

Efter dagens to spurter fortsætter man mod nord, øst og igen nord igennem fladt terræn, inden en lille bakke leder mod vest frem til dagens højeste punkt. Herefter begynder det at falde, mens man fortsætter mod nord og siden sydvest frem mod den spændingsmættede finale. Den indledes med et brag, når man rammer kategori 1-stigningen Corkscrew, der over 2,3 km stiger med 8,6% i gennemsnit. Den første kilometer stiger med 8,0-8,5%, inden der venter 500 m med hele 12,1%. De næste 500 m stiger med 8,4%, hvorefter det flader ud med 4,8% over de sidste 300 m. Fra toppen resterer bare 5,7 km, der fører mod vest ned til Campbelltown via en ikke specielt svær nedkørsel. Det falder hele vejen ned til målstregen, og der er kun ét skarpt sving efter toppen, nemlig med bare 500 m igen.

 

Etapen byder på i alt 2592 højdemeter over den korte distance.

 

Finalen med Corkscrew Road blev senest brugt i 2016, hvor Richie Porte, Michael Woods og Sergio Henao kørte væk på sidste stigning, men blev hentet inden stregen, hvor Simon Gerrans tog sejren som hurtigste mand i en gruppe på 10 ryttere. I 2014 kørte Cadel Evans fra alt og alle og nåede mål 15 sekunder hurtigere end en gruppe på 12 ryttere, der førtes an af Nathan Haas og Diego Ulissi. I 2017 var byen mål for en sprinteretape, der blev vundet af Caleb Ewan, men til gengæld blev de hurtige folk akkurat slået i den flade finale på 1. etape i 2015, hvor Jack Bobridge var hurtigere end Lieuwe Westra, Luke Durbridge og Maxim Belkov i en kvartet, der holdt feltet bag sig.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter tre dage i ekstrem hede kan feltet se frem til mildere forhold på løbets første virkelige nøgleetape. Fredag bliver nemlig ikke bare overskyet, men også langt køligere, da temperaturen blot ventes at nå 28 grader i Adelaide. Til gengæld vil det være meget blæsende med en frisk til hård vind fra syd. Det giver modvind først på etapen og dernæst medvind i en længere fase, inden man får sidemodvind på stykket frem til Corkscrew. Her vil der være sidemodvind hele vejen op og derefter sidevind på nedkørslen frem til det sidste sving, hvorefter der atter vil være medvind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 3. etape

Det er efterhånden blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. For nu tredje år i træk er Peter Sagan kommet til Tour Down Under med gentagne betoninger af, at han altså slet ikke er i form og primært er i Australien for at træne. Alligevel ender han altid op med at være konkurrencedygtig, og sidste år kunne han tage hjem med både en etapesejr og en dag i førertrøjen på kontoen.

 

I år har han endda givet mantraet et ekstra tryk ved at fremhæve, at han som følge af sin meget spændende deltagelse i årets Liege-Bastogne-Liege har trænet endnu mindre end tidligere, ganske enkelt for at bevare formen længere. Sandheden er da også, at Sagan i sine tre første spurter i år har set temmelig sløv ud, og der var da heller ikke grund til at være alt for optimistisk på hans vegne forud for nattens etape til Uraidla, der for en Sagan i storform lignede en sand lækkerbisken, men som af folk med lokalkendskab blev beskrevet som værende så hård, at den for formsvage ryttere nok ville blive lidt af en mundfuld.

 

Klasse fornægter sig imidlertid, og Sagan er en af de få ryttere, der kan vinde WorldTour-løb, selv når formbarometeret måske er tættere på 50% end på de 100. Det blev helt tydeligt, da det slovakiske fænomen i nat for andet år i træk susede over stregen som første mand i Uraidla og således brød den usædvanligt lange tørke, der efter et meget svært efterår betød, at hans seneste sejr kan findes helt tilbage i juli måned under Tour de France.

 

Etapen var måske nok beskrevet som den hårdeste i løbets historie, men det syntes ikke at genere Sagan. Den trefoldige verdensmester lignede aldrig en mand i problemer, da klassementskampen endelig kom lidt op i gear på de sidste 10 km, da først Kenny Elissonde og siden også Robert Gesink, Michael Woods, Luis Leon Sanchez og Dries Devenyns alle forsøgte sig med angreb. Med vanlig kølighed surfede Sagan rundt i den forreste del af feltet, mens Daniel Oss bidrog til at neutralisere angrebene, inden han med selvfølgelighed naturligvis vandt kampen om Daryl Impeys hjul, da den forsvarende vinder blev leveret i front af en i øvrigt dybt imponerende Lucas Hamilton. Herfra var det blot at gå forbi i den faldende finale, og selvom Luis Leon Sanchez kom faretruende tæt på til sidst, havde Sagan selvfølgelig igen timet det hele korrekt.

 

Sejren betyder, at Sagan nu kan sætte flueben ud for sit andet mål med det australske eventyr - det vigtigste er naturligvis at forbedre formen - og han fik vist, at alt er på skinner frem mod en forårssæson, der altså bliver længere og mere omfattende end nogensinde tidligere. Der er imidlertid ingen grund til at frygte, at han er for langt fremme, for hans pauvre præstationer på de første etaper viser, at han fortsat har lang vej igen. Det vil helt sikkert også blive tydeligt på løbets to vigtige klassementsetaper, for selvom Tour Down Under er et løb, en formstærk Sagan med lethed kunne vinde, vil vi med garanti ikke se ham blande sig i kampen om den samlede sejr.

 

Netop kampen om det trofæ, Impey sidste år hævede mod Adelaides himmel, var udset til at blive indledt for alvor på nattens etape. Det skete imidlertid aldrig på en dag, der på mange måde endte som lidt af en fuser. Formentlig var det en kombination af varmen, usikkerheden om formen og ikke mindst frygten for morgendagens Corkscrew-etape, der lagde en dæmper på festlighederne, for sandheden er, at løbet aldrig rigtigt blev vakt til live. Patrick Bevin havde ellers været voldsomt bekymret for, om hans ikke specielt stærke CCC-mandskab kunne holde styr på tingene, men polakkerne blev aldrig udsat for noget væsentligt, og selv da løbets førstemand mod slutningen af etapen kun havde Joey Rosskopf ved sin side, blev han aldrig for alvor sat under pres.  Newzealænderen udviste samtidig selv atter et stort overskud og forlod aldrig den forreste del af feltet, og det er i hvert fald ikke denne etape, der giver grund til at betvivle, at han de kommende dage kan gøre arbejdet færdigt.

 

Sandheden er da også, at angreb formentlig havde været skønne spildte kræfter. Helt som ventet påtog Mitchelton-Scott sig ansvaret for på sidste omgang at gøre løbet hårdt, så Impey kunne have en chance for i en reduceret massespurt, der forhåbentlig ville være uden Sagan og andre hårdføre sprintere, at sikre sig sine første bonussekunder. Da Sagan samtidig havde Oss, Jay McCarthy og Gregor Mühlberger ved sin side, var der ganske enkelt så stor interesse i en spurt, at de forsøge, der endelig komi den absolutte finale, da også viste sig at være helt frugtesløse.

 

Derfor er det også svært at drage meget håndfaste konklusioner om formniveauet hos løbets favoritter. Richie Porte var således fint tilfreds med at gemme sig i feltet, og selvom han på næstsidste omgang lidt uforståeligt sendte sine Sky-tropper for at lægge pres på og siden sendte Elissonde i offensiven, var Wout Poels også helt usynlig. Til gengæld ligner løbets tredje superklatrer, Woods, hvis formniveau ellers har været mere tvivlsomt mere og mere en yderst velforberedt kandidat, efter at hans stærke angreb mod slutning faktisk kortvarigt viste sig nok til at slå et hul - et hul, der efterfølgende fik Porte til at beskrive canadieren som løbets pt. stærkeste.

 

Om det også er tilfældet, bliver vi meget klogere på, når røgen har lagt sig på Corkscrew om et par timer, for modsat Woods er der helt sikker mange, der i dag havde allermest fokus på at spare på kræfterne til den kommende nats langt vanskeligere slag. Udover canadieren er der dog et par navne, der allerede nu synes at udmærke sig positivt. Det gælder særligt Sanchez, der ikke blot med sin bedste spurt i mange år - spanieren er slet ikke så hurtig som i sine unge dage - men også med sene angreb både i dag og i går synes at være mindst lige så flyvende, som han var i den indledende del af 2018-sæsonen, og i den grad er ved at leve op til sit ry som sæsonstarternes mand. Devenyns, der efter sidste års 5. plads virkelig er motiveret efter at gribe en sjælden personlig chance, havde også masser af skud i stængerne i sit angreb, og de to rene klatrere George Bennett og Domenico Pozzovivo ligner umiddelbart de bedste bud på folk, der kan følge Porte, Woods og Poels på de stejleste procenter.

 

Der er også et par unge navne, der udmærker sig positivt. Det gælder særligt Tour de l’Avenir-vinderen Tadej Pogacar, der også var aktiv i de sene angreb, og som på Strava de seneste har sat en tid på Corkscrew, der er fem sekunder hurtigere end Portes. Det gælder tillige talentfulde Ben O’Connor, der allerede ved de australske så skarp ud, og som her er del af et meget imponerende Dimension Data-hold, der også tæller Tom-Jelte Slagter og Michael Valgren som mulige topkandidater.

 

Etapens begrænsede selektion betød til gengæld også, at der ikke er mange navne at strege fra listen over favoritten. Kun Ruben Fernandez, der ellers endelig synes på vej tilbage efter mange år med helbredsproblemer, blev elimineret af to forskellige uheld og har nu overladt Movistar-kaptajnrollen til nytilkomne Eduard Prades. Derudover lignede Nathan Haas, der allerede skuffede fælt ved de australske mesterskaber, en hængt kat i finalen, og han synes bestemt ikke at have en form, der på nogen måde gør ham i stand til at kæmpe med om sejrne i et løb, han ellers ofte har gjort det godt i.

 

Etapen kommer således næppe til at spille den helt store rolle i det endelige regnskab på søndag, men der er helt sikkert mange, der drager et lettelsens suk over, at Bevin sov lidt i timen i den faldende finale og i kraft af en dårlig position slet ikke havde mulighed for at score yderligere bonussekunder. De tilfaldt i stedet den i klassementssammenhæng ufarlige Sagan samt Sanchez og Impey, der således blev dagens eneste vindere i kampen om den samlede sejr. For Porte, Woods og Poels var det imidlertid lidt af en gave, at bonussen blev spredt ud på flere ryttere, og selvom det altid er farligt at give tre så stærke ryttere et forspring i et løb, der afgøres på sekunder, kan de ikke være svært utilfredse med udkommet af en potentielt farlig dag.

 

Det blev den altså ikke alligevel, og det afspejles meget godt i, at der faktisk var hele tre sprintere med i front. Udover Sagan, hvis tilstedeværelse ikke var den helt store overraskelse, var det en fornøjelse at se Danny Van Poppel og Ryan Gibbons holde sig til over de mere end 3000 højdemeter. Begge imponerede stort med deres forstærkede holdbarhed i Vueltaen, og i nat bekræftede de atter, at de fremover skal tages seriøst på hårde ruter. Måske fejlede de begge i selve spurten, der mere var et spørgsmål om positionering end reel spurtstyrke, men at de kunne holde sig til på de mange bakker, tegner godt for deres fremtid. Især var det nærmest chokerende at se, hvordan Gibbons endda var i stand til at gå med i angrebene, da klassementsfolkene mod slutningen endelig viste sig frem.

 

I morgen ser vi imidlertid ikke noget til hverken Gibbons eller Van Poppel. På Corkscrew overlades festen til det lette kavaleri, og der er ingen risiko for en gentagelse af nattens fuser. Det er her Bevin for alvor skal stå sin prøve, og hvor vi får den første reelle indikation på, om det bliver en af de tunge, hurtige folk eller en af klatrerne, der skal løbe med sejren. Og selvom han tilsyneladende kan vinde, selv når formen er langt fra sit toppen, slutter festen nu også for fænomenet Sagan - trods alt!

 

Favoritterne

Som sagt er der ikke risiko for en gentagelse af nattens fuser, når det fredag gør løs med et gensyn med Corkscrew-stigningen. Det kan nemlig godt være, at Willunga Hill er løbets kendteste stigning, men det er hævet over enhver tvivl, at bakken i udkanten af Campbelltown er den sværeste. Den er måske nok relativt kort, men den er til gengæld voldsomt stejl, og de 500 m med en gennemsnitlig stigningsprocent på 12,1% vil helt sikkert kunne skabe den udskilning, vi aldrig fik på 3. etapes småbakker.

 

Historien taler da også tydelige sprog. Ved begge tidligere udgaver af samme finale har Corkscrew vist sig at være hård nok til at gøre en forskel, men den efterfølgende nedkørsel har også kunnet skabe en vis samling. Det skete i 2016, hvor Simon Gerrans var hurtigste i en lille gruppe, efter at Sergio Henao, Richie Porte og Michael Woods ellers tidligere var kørt væk fra rivalerne, og i 2014 lykkedes det Cadel Evans at holde alene hjem efter stigningen. Der er en stor sandsynlighed for, at vi vil se en gentagelse, hvor de mest klatrestærke vil gå i angreb, men hvor der også er en chance for, at det ender i en spurt i en mindre gruppe.

 

Det gør også etapen til en sjov størrelse, der både kan vise sig være en fordel for typer som Richie Porte, Michael Woods og Wout Poels, der har behov for det hårdest mulige løb, men også for de hurtige folk so Daryl Impey, Patrick Bevin og Jay McCarthy. Lykkes det for klatrerne at køre hjem, kan vi definitivt afskrive sprintertyperne, der næppe får mulighed for at score mange bonussekunder på de to sidste etaper. Lykkes det omvendt at skabe samling i en mindre gruppe, kan yderligere bonus til især Bevin og Impey være det, der gør det umuligt for Porte og co. at vinde tilstrækkeligt med tid på Willunga. Efter nattens etape vil vi derfor være meget klogere på hvilken ryttertype, der vil vinde.

 

I den sammenhæng er vindretningen essentiel, og her er der i den grad dårligt nyt for klatrerne. Efter to relativt stille dage blæser det nemlig op, og for andet år i træk synes vejrguderne ikke at være Porte venlig stemt. Der vil nemlig være en ganske hård modvind på bakken, som det ligeledes var tilfældet på Willunga sidste år, og det vil gøre det langt, langt sværere for de lette folk at køre væk. Vindforholdene vil utvivlsomt gøre det hele meget mindre selektivt og øger i den grad chancerne for, at en hurtig fyr vil vinde etapen.

 

Inden slaget på Corkscrew vil der formentlig udspille sig en relativt rolig affære. Det mere kuperede terræn vil måske nok anspore til lidt mere action tidligt på etapen, men formentlig vil alle have så stort et fokus på den spændingsmættede finale, at udbruddet hurtigt vil komme væk. Der er en lille chance for, at Mitchelton-Scott vil forsøge at gå efter den første spurt, der kommer efter godt 28 km, men det synes ikke sandsynligt, efter at Elia Viviani i dag viste, at han er så fokuseret på pointtrøjen, at han formentlig alligevel vil tage de tre sekunder. Derfor ender det formentlig hurtigt med et udbrud, der vil blive jagtet af CCC.

 

I teorien er forskellene nu så store, at man sagtens kunne lade det rette udbrud køre hjem. Skal han vinde samlet, har Impey imidlertid brug for at score bonus i dag, og derfor må man formode, at Mitchelton-Scott har en interesse i at give CCC en hånd. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at EF, Trek-Segafredo eller Sky kommer frem, også selvom det indebærer den risiko, at bonussen tilfalder hurtigere rivaler. Det synes derfor ikke sandsynligt, at udbruddet har en chance for at holde hjem.

 

Der venter et ganske kraftigt sidevindsstykke frem mod bunden af stigningen, og det kan faktisk godt skabe lidt splittelse. Indløbet til bakken er nemlig let faldende, og positionskampen er ofte næsten lige så vigtig som selve opkørslen. Rammer man Corkscrew i en dårlig position, er slaget allerede tabt, og derfor er det altid en så hidsig positionskamp, at farten bliver voldsomt opskruet og styrt ofte en uundgåelighed. Det kan i kraftig sidevind godt skabe visse huller og sætte visse folk ud af spillet allerede inden bakken.

 

I sidste ende vil det dog skulle afgøres på Corkscrew, hvor det altså er essentielt at sidde helt fremme i bunden. Her forventer vi, at EF, Trek og/eller Sky vil lægge maksimalt pres på for at gøre forløbet så hårdt, at deres kaptajner kan køre væk på den stejle del nær toppen. Her forventer vi angreb fra især Woods og Porte, men også fra Poels og måske også Domenico Pozzovivo og George Bennett, der som nævnt i analysen alle har set relativt velkørende ud.

 

Herefter udestår to spørgsmål. Kan det vitterligt lade sig gøre for klatrerne at køre væk, når de bremses så kraftigt af en hård modvind? Og hvis ja, vil det så lykkes det tunge folk at komme tilbage på den ikke specielt tekniske nedkørsel?

 

Svarene er bestemt blevet mere uklare af vindforholdene, men vi tror alligevel på klatrerne. Corkscrew er så vanskelig, at især Woods, Porte og Poels, der alle hører til blandt verdens bedste på netop denne type stigninger nok burde kunne sætte relativt store folk som Impey og Bevin til vægs. Om de vitterligt kan køre fra hinanden i modvinden, er nok mere tvivlsomt, men til gengæld burde de nok kunne finde ind i et samarbejde på nedkørslen. For dem alle gælder nemlig, at det er i deres klare interesse definitivt at sætte de hurtige folk ud af spillet og koge det hele ned til et afgørende klatreslag på Willunga på søndag.

 

Det får os også til at pege på Michael Woods som vores favorit. Canadieren var den eneste af de tre topklatrere, der viste sig selv frem med sit angreb i dagens finale, og som sagt fik det Porte til efterfølgende at betegne ham som løbets stærkeste. Det er nu nok en del af de mind games, der altid foregår i et cykelløb, men det er i hvert helt uomtvisteligt, at Woods er i glimrende form. Den eksplosive og meget stejle Corkscrew er samtidig glimrende for Woods, der er i sit es på de stejleste af de stejle procenter, og vi tror, at han og Porte måske med et par følgesvende vil kunne køre væk på bakken.

 

Herefter vil der være en klar interesse i at holde de hurtige folk væk, og lykkes det, vil Woods have gode kort på hånden i en spurt. Blandt de mest klatrestærke har canadieren nemlig en klar overhånd i afslutningen, og han burde i hvert fald ikke have problemer med at slå folk som Porte, Bennett og Pozzovivo på stregen. Kun hvis tungere folk kommer med, eller der igen skabes samling, kan han få problemer, men umiddelbart ligner Woods det bedste bud på en vinder, hvis klatrerne skal spurte om sejren. Derfor tror vi, at en formstærk Woods giver EF en drømmestart på sæsonen.

 

Det kan imidlertid slet ikke udelukkes, at Richie Porte kører alene hjem. Den afsluttende nedkørsel er ikke just en fordel for australieren, men Evans har én gang vist, at man sagtens kan tage en solosejr i Campbelltown. Skal man pege på en enkelt rytter med de bedste forudsætninger for at gentage den bedrift, må det være Porte, der nu i fem år i træk har vundet på Willunga Hill. På den endnu stejlere Corkscrew-stigning har han endda endnu bedre chancer for at gøre en forskel, og selvom modvinden er en ulempe, viste han sidste år på Willunga, at han selv med en pelikan i fjæset kan sætte folk til vægs på disse bakker. Hidtil har han ikke bekendt kulør, men Porte er altid knivskarp i Tour Down Under. Intet tyder på, at det forholder sig anderledes denne gang, og derfor kunne nattens etape være den, der sætter ham op til sin anden samlede sejr i løbet.

 

Løbets tredje superklatrer er Wout Poels, der ligeledes elsker korte, stejle bakker. Ligesom Woods trives han, hvor det er rigtigt stejlt, og de 12% burde derfor falde i hans smag. Lottokuponen Poels er altid svær at forudsige, og det vil bestemt ikke være uhørt, hvis han i nat falder helt igennem, men historien viser klart, at han som regel er meget skarp allerede i årets første løb. Han har heller ikke lagt skjul på, at han er kommet til Australien for at vinde, og han så glimrende ud i finalen af dagens etape. Det er måske nok svært at se ham køre væk fra Porte og Woods, men umuligt er det ikke. Formentlig skal han dog slå et par klatrere i en spurt, og her står han ikke helt dårligt. På papiret er Woods hurtigere, men sammenlignet med mange af de andre klatrere har Poels en fin afslutning, og derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at det i nat bliver til årets første Sky-sejr.

 

Lykkes det som i 2016 at skabe samling til en spurt i en lille gruppe, står Patrick Bevin fremragende. Måske kiksede han i nattens spurt, men det skyldtes primært dårlig position i den faldende finale, der slet ikke handlede om reelt spurtstyrke. Langt vigtigere er det, at han viste stort overskud og ikke lignede en mand med blot skyggen af problemer på bakkerne. Det er klart, at han sammenlignet med klatrerne formentlig kommer lidt til kort på en så stejl stigning som denne, men der er ganske gode muligheder for efterfølgende at komme tilbage. Det er stadig svært at glemme den spurtstyrke, han viste på 2. etape, og sidder han med hjem til stregen, vil han derfor være vores bud på en etapevinder.

 

Det kræver dog, at han slår Jay McCarthy. Hidtil har der været meget stille om 2017-udgavens nr. 3, og derfor er hans form fortsat et helt åbent spørgsmål. Der er dog al mulig grund til at tro, at han som altid er tæt på topformen, og holdet det stik, burde han have gode muligheder for at være med, hvis en lille gruppe skal spurte om sejren. Også han får nok svært ved at gå med de allerbedste, men han vil ikke nødvendigvis tabe meget, efter at han sidste år på Willunga viste stærkt forbedrede klatreevner i sit storslåede, men i sidste ende kostbare forsøg på at følge Porte. Han vandt som bekendt en decideret massespurt i Baskerlandet sidste år, og derfor har han al mulig grund til at tro på sig selv i en spurt i en gruppe på denne etape.

 

Det burde også være tilfældet for Daryl Impey, men desværre har vi ikke været specielt imponeret over hans spurtstyrke hidtil. Han skuffede særligt fælt i den stigende finale på 2. etape, men heller i nat var han specielt overbevisende, da den normalt langsommere Luis Leon Sanchez let gled forbi. Det ændrer dog ikke på, at Impey, der ellers virker ganske formstærk, stadig er en af de hurtigste klassementsryttere og normalt burde have fremragende chancer, hvis han sidder med i en lille gruppe, der skal afgøre det hele i en spurt. Særligt kan det blive vigtigt, at han i finalen måske kan få hjælp af den i dag så imponerende Lucas Hamilton og måske endda Cameron Meyer, og det kan være det, der giver den forsvarende vinder karrierens første etapesejr i løbet.

 

Som nævnt i analysen har det været en fornøjelse at følge Luis Leon Sanchez hidtil. Den spanske veteran er i den grad i gang med at bekræfte sin status som sæsonstarternes konge, og han har virket særdeles overbevisende på de to seneste etaper, hvor han har været i offensiven i finalerne. Sanchez er måske vel stor til en kort, stejl stigning som denne, men klatrer han lige så godt som i Valencia og Andalusien sidste vinter, vil han med statsgaranti sidde med i den gruppe, der nok skal jagte Woods, Porte og co. På papiret er han ikke helt så hurtig som McCarthy, Impey og Bevin, men hans 2. plads på dagens etape, der også havde en faldende finale, viser, at han bestemt ikke er uden chance, hvis det skulle ende i en spurt.

 

Det var lidt svært at blive klog på Diego Ulissi på dagens etape. På den ene side så han ud til at lide en anelse, da Woods og co. angreb i finalen, men han endte alligevel med at sidde med blandt de allerforreste gennem hele afslutningen. Ulissi er da normalt også ganske velkørende i dette løb, og han må formodes at spille en rolle på Corkscrew. Efter hans seneste tamme sæsoner tvivler vi på, at han ligefrem kan gå med de mest formstærke klatrere, men blandt klatrerne er han en af de få, der vil kunne vinde en spurt, også selvo han i en faldende finale har det lidt svært mod de tungere folk, der er nævnt ovenfor.

 

Hvis ikke Ulissi slår til, kan UAE måske sætte deres lid til Tadej Pogacar. Som nævnt ovenfor havde han stort overskud i dagens finale, hvor han var med i de sene angreb, ligesom han på Strava har sat en Corkscrew-tid, der er 5 sekunder hurtigere end Porte. Med andre ord synes Tour de l’Avenir-vinderen at være kommet til Australien med storform, og derfor vil vi forvente, at han sidder med helt fremme på stigningen. I en spurt i en lidt større gruppe er han nok uden chance, men ender det i en afgørelse mellem klatrerne, viste han så sent som i dag, at han har en så god afslutning, at han måske vil kunne tage kampen op mod Woods, der i det scenarium ligner det bedste bud på en vinder.

 

Som nævnt i analysen er Eduard Prades efter dagens uheld til Ruben Fernandez nu den entydige kaptajn på Movistar, og heldigvis for spanierne så han ganske glimrende ud på dagens etape. Måske svigtede han lidt i spurten, men han sad helt fremme i feltet i forbindelse med angrebene. Efter den stærke 2018-sæson burde Prades have en reel chance for at være med, hvis det ender i en spurt i en mindre gruppe, og her kunne han ligne en af de hurtigste. Han foretrækker måske nok stigende spurter og har i de senere år ikke spurtet så godt som tidligere, men han har en reel chance for at gøre det færdigt og tage det spanske storholds første sejr.

 

Efter sidste års 5. plads viste Dries Devenyns i dag, at han har gjort dette løb til lidt af et speciale. I hvert fald virkede han stærk, da han kørte op til Woods i finalen, og han synes således atter at være kommet til Australien i god form. Mod de letteste folk får han det nok stadig lidt svært på en stejl stigning som denne, men dagens præstation giver håb om, at han nok burde kunne sidde med, hvis en gruppe skal afgøre det i en spurt. Her er der måske nok hurtigere folk, men Devenyns er slet ikke en dårlig afslutter, og han vil således ikke være helt uden chance.

 

Det vil Rohan Dennis bestemt heller ikke, men vi har lidt svært ved at finde ud af, hvad vi skal mene om hans form. Hidtil har han gemt sig anonymt i feltet, og hans svage enkeltstart ved de nationale mesterskaber var ikke just lovende. Omvendt kom han fint frem i feltet, da det mod slutningen af dagens etape blev hårdere, og han kan derfor vise sig at være bedre end ventet. Han er formentlig ikke god nok til at matche Woods, Porte og co. på bakken, men som hans etapesejr i Giro del Trentino forrige år viser, er han så god en afslutter, at han i en mindre gruppe vil kunne vinde en spurt.

 

Endelig vil vi pege på Tom-Jelte Slagter. Den lille hollænder har i de senere år været en kronisk skuffelse, men han plejer dog at være hæderlig i netop dette løb. At tro på, at han efter en så lang serie af nedture, kan gå med i angreb på en stigning som denne, er nok for meget, men til gengæld burde han særligt med en modvind have fine forudsætninger for at være der, hvis en gruppe skal spurte. Som for Ulissi gælder, at han er bedre i stigende finaler og med sin lille statur kan komme til kort i en faldende finale, men han er blandt klassementsrytterne trods alt en af de bedre afsluttere. Sidder han ikke med, kan holdet måske satse på Michael Valgren, hvis danskeren vitterligt er i superform, men han er næppe helt hurtig nok til faktisk at vinde etapen.

 

Som nævnt i analysen har vi også store forventninger til George Bennett, Domenico Pozzovivo og Ben O’Connor på stigningen, men da de alle er spurtsvage, bliver det næsten umuligt for dem at vinde etapen. Også Robert Gesink, Lucas Hamilton, Chris Harper og Gregor Mühlberger virker velkørende, men også for dem gælder, at det er svært at se dem krydse stregen først.

 

Feltet.dks vinderbud: Michael Woods

Øvrige vinderkandidater: Richie Porte, Wout Poels

Outsidere: Patrick Bevin, Jay McCarthy, Daryl Impey, Luis Leon Sanchez

Jokers: Diego Ulissi, Tadej Pogacar, Eduard Prades, Dries Devenyns, Rohan Dennis, Tom-Jelte Slagter

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Simon Gerrans’ sejr fra 2016 og Cadel Evans’ sejr fra 2014.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

PostNord Danmark Rundt(2.HC) 21/08-25/08

GP Stad Zottegem(1.1) 20/08

Veenendaal-Veenendaal Cla...(1.1) 21/08

Tour de Indonesia(2.1) 19/08-23/08

Tour du Limousin(2.1) 21/08-24/08

GP Stad Zottegem(1.1) 20/08

PostNord Danmark Rundt(2.HC) 21/08-25/08

Veenendaal-Veenendaal Cla...(1.1) 21/08

Tour du Limousin(2.1) 21/08-24/08

Ladies Tour of Norway - TTT(2.WWT) 22/08-25/08

Colorado Classic(2.HC) 22/08-25/08

Vuelta a España(2.UWT) 24/08-15/09

Cyclassics Hamburg(1.UWT) 25/08

Schaal Sels(1.1) 25/08

Tour Poitou-Charentes(2.1) 27/08-30/08

Druivenkoers - Overijse(1.1) 28/08

Deutschland Tour(2.HC) 29/08-01/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger