Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Tour of Slovenia

Optakt: 4. etape af Tour of Slovenia

15. juni 2024 13:43Foto: Sirotti

Giovanni Aleotti var snu og snød Jhonatan Narvaez for sejren på den første kuperede etape, og dermed er han i pole position inden weekenden. Han skal dog grave dybt, hvis han også skal have trøjen lørdag aften, for også i år venter kongeetapen om lørdagen, og her skal der for første gang siden 2010 sluttes på den stejle Krvavec-stigning, hvor det helt store slag om den samlede sejr skal slås.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele tre store etapeløb bliver der i denne optakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

 

Kongeetapen køres som altid om lørdagen, og det er ikke en let sag. Der skal køres bare 147,2 km mellem Skofljica og toppen af bjerget Krvavec, og undervejs skal der klatres 2928 højdemeter. De kommer næsten alle til sidst, da den generelt flade etape kun har tre mindre stigninger, inden det går fladt over små 50 km frem til finalen. Her skal der sluttes på et bjerg, der over 11,7 km stiger med 7,6%. Det stiger jævnt med 7-9% over de første 8 km - dog med en 6. kilometer med 11,4%, men derefter venter 2 km med ca. 4%, en lille nedkørsel og slutteligt 700 m med hele 16,0%. Stigningen har flere hårnålesving, og efter en skarp kurve med 900 m igen er der seks af slagsen over de sidste 400 m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter den lidt kedelige start på løbet er det smukt herfra. Lørdagen bliver solrig med kun få skuer og en temperatur, der vil være 21 grader ved starten og 23 grader i bunden af målbjerget. Der vil være en let til jævn vind (13-15 km/t) fra vestsydvest. Det giver hovedsageligt forskellige former for sidevind frem til sidste spurt, hvor man får sidevind frem til bunden af målstigningen. Her vil der være sidemedvind på den nedre del, dernæst sidemodvind med ca. 3 km igen og slutteligt sidemedvind over den sidste kilometer.

 

Favoritterne

Dagens etape gav os et lille indblik i klatrehierarkiet, hvilket er ganske rart inden kongeetapen. Nu har vi i hvert fald en bedre fornemmelse af, hvem der er kørende, og det er nyttigt i et løb, hvor rytterne enten kommer fra Giroen eller har trænet frem mod Touren. Dermed er vi ikke helt så meget på bar bund, som vi var inden løbet.

 

Alligevel kan de to etaper ikke sammenlignes. Dagens etape var uhyre eksplosiv, men i morgen taler vi om et regulært bjerg. Man skal derfor passe på med at oversætte klatrehierarkiet én til én, for det siger sig selv, at dagens to stærkeste, Ben Healy og Jhonatan Narvaez, vil have det vanskeligere på denne form for stigning.

 

Krvavec-stigningen er svær og kan gøre stor skade. Det så vi ved de tre besøg i 2008, 2009 og 2010. Først vandt Jure Golcer med 9 sekunder ned til Franco Pellizzotti og 23 sekunder ned til Robert Kiserlovski, og kun top 8 var inden for et minut. Året efter vandt Simon Spilak med 41 sekunder ned til Matija Kvasina og 44 sekunder ned til Domenico Pozzovivo og Jakob Fuglsang, og ingen andre var inden for et minut. Endelig knuste Vincenzo Nibali al modstand i 2010, men bag ham var det tættere, da Giovanni Visconti, Chris Anker Sørensen, Cayetano Sarmiento og Andrea Noé alle var 43-45 sekunder efter.

 

Meget taler for, at bedste mand vinder. Der er medvind på den svære del af stigningen, og der burde være en god chance for, at stærkeste rytter kommer væk på det lange, jævne stykker, der stiger med 7-9%. Der er dog relativt mange gode klatrere med i løbet, og der er en chance for, at flere er samlet, når det flader ud. Her kan det godt blive en smule taktisk, men formentlig vil de så skulle spurte på den sidste voldsomme rampe op mod mål. Det vil være en afslutning med appel til eksplosive folk, men på så stejle procenter efter så svært et bjerg vil mest friske og stærkeste mand formentlig vinde.

 

Jeg forventer, at favoritterne skal køre om det. Der bliver sikkert kamp om at ramme udbruddet, men modsat i dag får vi næppe noget voldsomt cykelløb. Her vil de gode folk og hold spare sig til finalen. Når udbruddet er kørt, vil Bora tage kontrol, men de vil elske at lade et ufarligt udbrud stjæle bonussekunderne. Hvis det kan lade sig gøre, vil jeg dog forvente, at EF, Bahrain, Jayco og Bardiani nok skal sikre, at vi får samling.

 

På målbjerget bør det blive et ret ærligt løb. Ingen af holdene - med undtagelse af Bardiani - har mange klatrere, og derfor kan de ikke lægge et voldsomt tryk. Det tvinger favoritterne relativt tidligt ud af busken, men det kan de også komme, når vi taler om en medvindsstigning. Derfra bør det blive et ærligt opgør med en sandsynlig solosejr til bedste mand, men som sagt er det ikke stensikkert, at det ikke kan blive taktisk til sidst, eller at der skal spurtes på rampen.

 

Det er klart, at dagens etape tvinger mig til at skifte favorit i forhold til min vurdering inden løbet, og nu går jeg med Giulio Pellizzari. Jeg aner ikke, hvad han lavede på den første del af stigningen, men da han først kom i gang, var han skræmmende stærk. Han kørte ene mand den store gruppe op til de forreste, og det gjorde han på en stigning, der ikke passede ham. Nu kommer vi til et rigtigt bjerg, og her bør han være mere komfortabel - særligt i forhold til dem, der var bedre end ham i dag. Vi ved, at han er svingende, men har han samme ben som i dag, tror jeg, at han endelig tager sin første sejr i morgen.

 

 

Bardiani har også to gode kandidater i Domenico Pozzovivo og Luca Covili. De så pressede ud i dag, men vil være mere komfortable i morgen. Særligt Pozzovivo har i år vist et topniveau, der gør, at han skal tages seriøst - særligt hvis der kan blive plads til lidt taktik til sidst. Martin Marcellusi kommer ikke så langt som i dag på et rigtigt bjerg.

 

Jeg må hellere rangere Pello Bilbao som nr. 2. Det er vist ret klart, at han efter sin sygdom ikke er helt på toppen, men med sin dieselstil kom han jo fint igen. Det er typisk ham, at han stille og roligt kæmper sig tilbage, og denne lange stigning vil passe ham langt bedre. På papiret er han løbets bedste klatrer, men jeg vil stadig gerne se ham finde sit niveau i et 2024, der har været skuffende fra dag 1. Det skaber usikkerhed, men med sin dieselmotor burde han kunne vinde i dette felt. Også Edoardo Zambanini og Matej Mohoric, der dog skuffede fælt i dag, kan komme et stykke.

 

Efter i dag ser det også ud til, at Filippo Zana kan forsvare sin titel. Jeg var ellers bekymret for ham efter kollapset i Giroen, men i dag var han klart en af de bedste rene bjergryttere. Det var i hvert fald ham, der som den eneste fulgte de to puncheurs, og det taler for, at han kan vise sig stærkest på denne længere stigning. Jayco har også Jesus David Peña, men selvom der er fremgang, er han stadig for langt fra sidste års niveau.

 

Kan Ben Healy vinde på et bjerg? Det vil være nyt, men dette felt er ikke skræmmende. Han viste sidste år på Giroens 15. etape, at han sagtens kan være meget stærk på en mellemlang stigning, og derfor er det ikke uden for rækkevidde i dette løb. Han viste i hvert fald god form i dag, men det bekymrer også, at han stadig ikke har fundet sidste års niveau. EF har også Archie Ryan, der virkede meget stærk i dag, da han splittede feltet til atomer, og har et enormt potentiale. Han smed dog tid i dag, og derfor er han som udgangspunkt hjælper, selvom jeg forventer, at han kommer langt. Skal han ikke føre, bør Mikkel Honoré også gøre det fint her.

 

Jeg var opløftet over Steff Cras i dag. Det var et stærkt comeback efter skaden. Han bør være mere komfortabel på denne stigning, og med det niveau, han havde sidste år, kommer han meget langt i dette felt. Så god synes han dog ikke helt at være endnu. Det andet bud fra Total er Jordan Jegat, men han viste hverken i dag eller i Mercan’Tour samme niveau som i foråret.

 

I dag bekræftede Paul Double også, at han er blevet stabil og har et ret højt topniveau. Også han kan være mere komfortabel på denne stigning, men han har faktisk været lidt bedre på kortere stigninger indtil nu. Jeg tror ikke, at han helt er klar til at vinde i dette felt.

 

Den helt store skuffelse i dag var jo Tobias Johannessen. Efter den præstation er det svært at tro på ham, og nu ringer alarmklokkerne inden Touren. Han har dog heller ikke kørt løb i en længere periodem og han skal have lov at have en dårlig dag. Han er på papiret en af de absolut bedste klatrere, og finder han sit niveau, er han jo en af de ryttere, der faktisk kan vinde. Desværre skal han klare sig uden Johannes Kulset, der er diskvalificeret for ulovlig nedkørselsesteknik.

 

Hvad så med den førende rytter? Giovanni Aleotti var den mest snu, men ikke den stærkeste. Han viste i Giroen, at han er blevet ganske habil i høje bjerge, men da han også er en ret eksplosiv rytter og ikke virkede skræmmende i dag, er det svært at tro, at han vil være meget bedre i morgen. Han viste dog også i Giroen så højt et topniveau, at jeg er ret tryg ved, at han vil gøre det fint. Vi så også, at Alexander Hajek vil klare sig hæderligt i dette felt.

 

Jeg skal vel også nævne Jhonatan Narvaez, men det vil være ret sensationelt, hvis han kan vinde på et bjerg. På den anden side er feltet ikke skræmmende, og i dag virkede han meget overbevisende. Man må dog også formode, at han havde angrebet, hvis han kunne, og Healy var derfor nok den stærkeste. Derfor er det svært at tro, at han kan slå alle klatrerne på så lang en stigning.

 

 

Jeg skal også nævne Pablo Castrillo. Han bekræftede sit talent, men han havde det svært. Vi ved, at hans potentiale er stort på baggrund af den vilde kongeetape, han kørte i Catalonien, men da han også er ret eksplosiv, er det svært at tro, at han er meget bedre i morgen.

 

Endelig er der Domen Novak og Mikel Bizkarra. Begge var et stykke fra de bedste i dag, og derfor er det helt usandsynligt, at de vinder i morgen. Begge er dog også rene dieselklatrere, og al logik tilsiger, at de skal klare sig betydeligt bedre end i dag. Deres topniveau fører trods alt ret langt.

 

De øvrige hold får det svært. Hos Bingoal var Floris De Tier god, men han vil formentlig få det vanskeligere på denne stigning. Hos FDJ manglede unge Brieuc Rolland for meget. Hos Caja Rural kommer Thomas Silva, Orluis Aular, Joel Nicolau, Eduard Prades, Fernando Barcelo og Sebastian Berwick næppe længere end i dag, og det samme gælder hos Corratec for Kristian Sbaragli og Fabio Christen hos Q36.5. Hos Tudor er det Lucas Eriksson, der kommer længst, mens det hos kontinentalholdene er Michal Paluta.

 

Feltet.dks vinderbud: Giulio Pellizzari

Øvrige vinderkandidater: Pello Bilbao, Filippo Zana

Outsidere: Ben Healy, Steff Cras, Paul Double, Domenico Pozzovivo, Tobias Johannessen

Jokers: Archie Ryan, Giovanni Aleotti, Jordan Jegat, Jhonatan Narvaez, Luca Covili, Pablo Castrillo, Domen Novak, Mikel Bizkarra, Floris De Tier, Alexander Hajek, Jesus David Peña, Martin Marcellusi, Antonio Morgado

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Giulio Pellizzari
Pello Bilbao, Filippo Zana
Ben Healy, Steff Cras, Paul Double, Domenico Pozzovivo, Tobias Johannessen
Archie Ryan, Giovanni Aleotti, Jordan Jegat, Jhonatan Narvaez, Luca Covili, Pablo Castrillo, Domen Novak, Mikel Bizkarra, Floris De Tier, Alexander Hajek, Jesus David Peña, Martin Marcellusi, Antonio Morgado
Edoardo Zambanini, Matej Mohoric, Gotzon Martin, Xabier Berasategi, Brieuc Rolland, Thomas Silva, Orluis Aular, Joel Nicolau, Eduard Prades, Fernando Barcelo, Sebastian Berwick, Kristian Sbaragli, Fabio Christen, Alex Martin, Mikkel Honoré, Victor De La Parte, Fredrik Dversnes, Lennert Teugels, Markel Beloki, Lucas Eriksson, Michal Paluta
DEL
INFO
Tour de Slovenie
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger