Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

20. april 2023 13:39Foto: Sirotti

Med en dobbeltsejr sikrede Lennard Kämna og Aleksandr Vlasov tiltrængt succes til Bora på kongeetapen, men den store vinder var Tao Geoghegan Hart, der tog et stort skridt mod den samlede sejr. Intet er dog sikkert endnu, for selvom torsdagens 4. etape har en lidt lettere finale end de foregående etaper, er det med 4000 højdemeter over bare godt 150 km den samlet set vanskeligste etape, hvor han formentlig igen vil komme under angreb, og hvor udbrud også vil øjne chancen for succes.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TOUR OF THE ALPS OG LIEGE-BASTOGNE-LIEGE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Efter løbets første bjergfinale i fem år vender vi på næstsidste etape tilbage til det moderne Tour of the Alps-format med en ganske svær bjergetape med mange højdemeter over en kort distance, men med en lettere finale. Over kun godt 150 km skal der klatres hele 4000 højdemeter i det bjergrige italienske terræn, og der er kun meget lidt fladt terræn på den krævende rute, men de rigtige stigninger kommer alle tidligt på etapen. Først mod slutningen er der igen en længere stigning med top 15 km fra mål, og da det er en lettere sag, kunne meget tale for en udbrudssejr, hvor de forventede angreb i favoritgruppen med nogen sandsynlighed vil ende med status quo, i hvert fald hvis den førende rytter har et stærkt hold.

 

Den korte distance er denne gang på 152,9 km, der fører feltet fra Rovereto til Predazzo. Starten er ubetinget den hårdeste, da man efter et kort, fladt stykke, der over 5,0 km leder mod øst og nordøst ud til Calliano, forlader dalen for at køre mod sydøst og øst op kategori 1-stigningen Passo Sommo (15,7 km, 7,3%, max. 15%). Der er tale om en tredelt stigning, hvor de første 4 km stiger med 5-8%, de næste 7 km stiger med 7-10%, og de næste 5 km stiger med 5-7%, inden de sidste 700 m med 3,2% leder frem til toppen, som nås efter 20,8 km.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

En lang og skiftevis teknisk og let nedkørsel fører herfra skiftevis mod nordøst og nordvest ned til dalen, som efter 41,1 km nås i byen Calceranica al Lago, hvorfra man kører mod nord op langs den flade bred ved søen Lago di Caldonazza frem til den første spurt, som kommer efter 45,5 km. Herfra går det videre mod nordvest igennem den flade dal, indtil man efter 53,0 km når frem til byen Civezzano, hvor etapen tager fat igen.

 

Det sker, når man drejer mod nord for at køre op ad den ikke-kategoriserede Lago Santa Colombia (5,6 km, 7,1%, max. 15%), der er en relativt jævn stigning, hvis top rundes efter 60,0 km. En ikke alt for svær nedkørsel fører herfra mod nord, sydvest og nordvest ned til byen Lavis, der passeres efter 75,0 km, hvorefter man drejer mod nordøst for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning, der lægger ud med 3,0 km med 6,5% og undervejs har 800 m med 8,6%, og som leder op til den anden spurt, der er placeret efter 82,6 km. Efter spurten fortsætter det endda med at stige mod vest og nordøst, inden man snor sig mod nordøst igennem let kuperet terræn. Det afsluttes, med en kort nedkørsel, der leder videre mod nordøst, inden man kører op ad en ikke-kategoriseret stigning (5,4 km, 5,4%), som starter med 1,9 km med 7,1%, og hvis top i byen Segonzano rundes efter 102,0 km.

 

Nu bliver det betydeligt lettere, når man herfra kører videre mod nordøst ad snoede og let stigende veje, der slutteligt begynder at falde let ned til byen Molina di Fiemme, hvor man efter 125,6 km indleder finalen. Det sker, når man kører mod nord og nordøst op ad kategori 2-stigningen Passo Pradamiccio (9,7 km, 6,1%, max. 12%), der over de første 8 km hovedsageligt stiger med 4-7%, men indledes med en kilometer med 8,4%, og hvis 5. og 6. km stiger med 9-10%, inden den flader ud med højst 5% over de sidste 2,7 km frem mod toppen, som rundes efter 137,9 km.

 

Herfra resterer præcis 15,0 km, der indledes med en kun i starten lidt småkringlet, men ellers meget let nedkørsel, som fører mod øst og syd tilbage til dalen, der efter 144,2 km nås i byen Tesero. Herfra kører man mod sydøst ad en lige og let faldende dalvej frem til Ziano di Fiemme, hvor man efter 148,1 km drejer mod nordøst for at køre de sidste 4,8 km ad en let stigende vej frem til målet, hvor den sidste kilometer stiger med 2,4% i snit. Det sidste skarpe sving kommer efter nedkørslen med næsten 10 km igen, og derefter afbrydes vejen kun af fire rundkørsler med hhv. 2600 m, 1700 m, 1000 m og 300 m igen.

 

Etapen byder på i alt 4011 højdemeter.

 

Predazzo har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

 

 

 

 

STREAM TOUR OF THE ALPS OG LIEGE-BASTOGNE-LIEGE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Efter dagens flotte solskinsvejr går den formentlig ikke længere. Torsdagen ligner en våd fornøjelse, hvor der gennem hele etapen vil være 90-95 risiko for regn. Det vil også være koldt med en temperatur på 12 grader ved starten og bare 7 grader ved målet. Undervejs er det muligt, at en del af nedbøren vil falde som sne. Vinden vil bare være let (8-10 km/t) og igen skifte retning, så den i starten vil komme fra nordvest, men ende i sydøst efter at være passeret over vest, sydvest og syd. Det giver indledende sidemedvind op over første stigning, og derefter vil der være sidemodvind, som gradvist bliver til sidevind og dernæst med- og sidemedvind over det sidste lange stykke frem til sidste stigning. Her vil der være sidemedvind, inden der vil være sidemodvind på nedkørslen. Slutteligt får man sidemodvind på vejen ind mod mål, indtil man får sidevind over de sidste 5 km.

 

Favoritterne

Det lykkedes alligevel at køre det ellers så stærke Ineos-hold tynde, men i sidste ende viste Tao Geoghegan Hart sig som stærkeste mand, hvormed han med fornem kørsel forsvarede førertrøjen. Nu har han stensikker kurs mod den samlede sejr, for herfra er der ikke flere meget svære finaler.

 

Det betyder dog ikke, at løbet er lukket endnu. Også de sidste to etaper er svære, men de er forskellige. Fredagen giver nok den mest direkte chance for at iværksætte et attentat på førertrøjen, for her har vi en stejl mur, der er mere oplagt til at skabe forskelle, selvom den kommer lidt langt fra mål. Den slags svære stigninger har vi ikke i morgendagens finale, men til gengæld er etapen den samlet set klart vanskeligste med sine 4000 højdemeter.

 

Nu bliver den så gjort endnu vanskeligere af vejret. Min erfaring med løbet er, at det er pokkers svært at vide, om den varslede regn kommer eller ej, men denne gang taler vi tilsyneladende om dagregn med en nedbørsrisiko på 90-95%. Det burde være ret sikkert, at vi får en rigtig møgdag, og desværre er der også udsigt til snefald. De skal to gange op i mere end 1300 m højde, og noget af nedbøren bør i hvert fald falde som slud. Særlig finalestigningen ser sårbar ud, og jeg er derfor nødt til at tage forbehold for, at de ender med at ændre etapen med en meget lettere finale til følge. Optakten bliver dog baseret på antagelsen om, at etapen afvikles som planlagt.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Selv hvis etapen ikke ændres, vil vejret komme til at spille en stor rolle, for den bliver selvsagt meget vanskeligere under disse betingelser. Den sidste stigning skal heller ikke undervurderes helt. Når den gennemsnitlige stigningsprocent er så lav, skyldes det i høj grad, at bjergspurten først kommer efter de sidste 700 m, der er flade. Mod toppen har den trods alt 2 km med 9-10%, og det kan efter så svær en dag sagtens bruges til at angribe Geoghegan Hart, særligt når der vil være gunstig vind, og nå vejret vil være så elendigt. Det synes da også givet, at forsøget vil blive gjort, for der er ingen, der har meget at miste ved at prøve.

 

Det store spørgsmål er, om favoritterne også skal køre om etapesejren. Ineos har vundet det, de skal, og de har absolut ingen grund til at bringe bonussekunder i spil. Det er altså op til de andre hold, hvis vi skal have samling, og her taler vi naturligvis om EF, Bora og Bahrain. Af dem er Bahrain ikke særligt stærke, men de to øvrige hold har lidt at skyde med på stigningerne. Det er imidlertid også nødvendigt, for det er en pokkers svær etape at kontrollere.

 

Det er en helt afgørende faktor, at etapen starten så brutalt med Passo Sommo. Her vil det regne med angreb, og det vil kun være de klatrestærke, der kan gøre forskellen. De fleste af disse er jo af gode grunde tæt på i klassementet, og det betyder, at vi næppe får et udbrud, Ineos bare kan lade sejle til månen. Folk som Domenico Pozzovivo og Ivan Ramiro Sosa har ikke meget at miste ved at angribe, og kommer de afsted, kan Ineos ikke give dem mere end ca. 4 minutter. Jeg kunne også sagtens se, at Bahain angreb tidligt med Santiago Buitrago og måske endda, at Bora ville prøve med Lennard Kämna. De får næppe lov at køre, men det kan sagtens blive en voldsom start, hvor feltet bliver kørt ned til sokkeholderne på første stigning, inden der så vil komme en regruppering, når udbruddet er kørt.

 

For mig at se kan det gå begge veje. Jeg er ikke sikker på, at EF, Bora og Bahrain er stærke nok til at kontrollere denne etape - i hvert fald ikke på egen hånd - men hvis udbruddet indeholder farlige folk, vil Ineos skulle føre det meste af dagen. På den anden side øger regnvejret chancen for en udbrudssejr, fordi det ofte betyder, at udbryderne øger på nedkørsler, hvor feltet aldrig tager de store chancer - slet ikke i et forberedelsesløb. Udbruddet vil også være stærkt, og derfor bliver de svære at hente.

 

Jeg hælder dog til, at vi får samling. Dels vil udbruddet formentlig skulle holdes i snor, og dels så Bora, EF og Bahrain i dag, at Geoghegan Hart kunne isoleres. De to sidstnævnte har heller ikke vundet en etape. Det er klart, at de ikke jagter, hvis de får en mand afsted, men sker det ikke, har de ikke meget at miste ved at jagte. Jeg vil også tro, at Bora fik megen selvtillid i dag, og der burde være en chance for, at de jagter. Hvis flere folk gør fælles front, efter at Ineos har holdt dem i snor, tror jeg på, at udbruddet bliver hentet, men det kan vitterligt gå begge veje.

 

I finalen skal rivalerne angribe på stigningen, men hvis de holder niveau, tror jeg ikke, at man på denne stigning kan isolere Geoghegan Hart. Dertil er Pavel Sivakov for stærk, men det er klart, at skulle franskmanden have en dårlig dag, kan vi få en meget interessant afslutning, hvor den isolerede brite kan angribes i fladlandet. Mest sandsynligt er det dog, at Sivakov vil være der, og at han - også i lyset af modvinden - igen kan holde det samlet til en spurt i stil med den, vi så i går. Det er dog også hele 8,7 km at skulle kontrollere i dalen, og det er ganske meget, hvis han er alene. Derfor burde det bestemt ikke være umuligt for en rytter at snige sig væk i fladlandet til sidst. Får vi en spurt, bliver den helt anderledes end i går. Her er det bare en lang, lige vej med en rundkørsel med 300 m igen, så denne gang vil det faktisk handle om at spurte i det let stigende opløb.

 

Ineos viste svaghedstegn i dag, for Geraint Thomas og Thymen Arensman skal stadig forbedre sig markant inden Giroen, men med særligt den uhyre velkørende Laurens De Plus er der en god chance for, at de sidder med mere end to mand efter stigningen. Selv med to mand er chancen for en spurt god, og ender de bedste med at skulle spurte, er Tao Geoghegan Hart storfavorit. I dag viste han, at han er stærkeste mand, og han er tillige den bedste afslutter. Det er klart, at det bliver problematisk, hvis han er isoleret, og det er altid muligt, at en rytter sniger sig væk, ligesom vejret bringer et element af usikkerhed ind, men han har før vist evner i regnvejr - han er trods alt brite - og det samme har hans holdkammerater. Mit gæt er, at den største trussel mod et hattrick er et udbrud, og derfor hælder jeg til, at han i morgen tager sin femte sejr i løbet.

 

Det er svært at se, at de andre kan få chancen, men måske er der en åbning for Pavel Sivakov. Sidder de med flere mand efter stigningen, kunne man godt lade Sivakov markere nogle angreb. Det er klart, at han skal sidde på hjul, men gør han det, vil han formentlig vinde en spurt. Det er ikke videre sandsynligt, men når Ineos er så stærke, kan der godt blive lidt plads til en belønning til en hjælper.

 

Jeg tror faktisk, at Lennard Kämna er den største trussel. Tyskeren var bestemt ikke stærkeste mand i dag, hvor han tog en lidt ufin sejr fra Jefferson Cepeda, men han bekræftede stadig sin forbedrede klatring. Der er stadig en risiko for, at han falder fra på den stejle del, men der vil være tid til at komme tilbage. Han har også før vist, at han kan begå sig i regnvejr, og der burde være en god chance for, at han sidder med efter toppen. Han vinder ikke en spurt, men han er pokkers snu i denne slags taktiske finaler, og jeg tror, at han er den rytter, der har den bedste chance for at snige sig væk, som han gjorde, da han fra et udbrud vandt 4. etape for et år siden. Han har nemlig også lidt frihed, fordi han tabte tid i går.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Egentlig burde Aleksandr Vlasov være værste rival. Han er nemlig truslen mod Geoghegan Hart i en spurt, og særligt i dette stigende opløb vil han ikke være helt uden chance. Er briten isoleret, så han skal føre, vil han endda være den store favorit. Derudover er også han en kraftfuld herre i fladlandet, hvor hans tidstab giver ham frihed. Når jeg alligevel tror lidt mere på Kämna, skyldes det, at han har haft det så svært i dårligt vejr. Det er dog ikke entydigt, for vi så ham helt fremme i det kolde Indurain sidste år, så han er ikke automatisk dømt ude. I dag viste han i hvert fald, at formen ikke er så ringe endda.

 

Jeg giver også en ret god chance til Felix Gall. Det er klart, at han er mærket af sit styrt, for ellers havde han næppe tabt tid i dag. Derfor er der en risiko for, at han igen kommer til kort, men vi ved, at formen er god, og stigningen er lettere. Han vil være en af de ryttere, der måske har en chance i en spurt, men først og fremmest har han alle kort på hånden i en taktisk finale, hvor han kan lukrere på sit tidstab, ligesom han er en af de mere kraftfulde på flad vej. Han viste også sidste år, at han som østriger har lært at leve med regnvejr. Ag2r har også en anden option i Aurelien Paret-Peintre, der ganske vist er mere sårbar på stigningerne, men har en chance for at overleve. Han er vel i dag endnu hurtigere end Gall og en mulig trussel mod Geoghegan Hart, men først og fremmest har han tabt tid til at deltage i det taktiske spil, ligesom han er en robust herre, der burde have en fordel i dette vejr - akkurat som Gall har det.

 

Jeg kan også se nogle perspektiver for Max Poole. Det britiske stortalent imponerede endnu mere i dag end på de første etaper, og foreløbig synes han nærmest bare at blive bedre og bedre. Det er til gengæld også klart, at han skal bevise, at han kan holde niveau, og vi ved ikke, hvordan han har det med regnvejr. Som brite er han dog i hvert fald vant til det, og det burde ikke afskrække ham alt for meget. Vi så også sidste år, at han er relativt hurtig, men næppe hurtig nok til at vinde en spurt. Til gengæld har han frihed og er en underdog i det taktiske spil til sidst, hvis han overlever hele vejen.

 

Igen i dag fik vi bekræftet, at Santiago Buitrago har sine begrænsninger i bjergene, men han bør have en god chance for at sidde med på denne lettere stigning. En joker er dog vejret, for her er han fortsat ret uprøvet. Han kan spurte til husbehov, særligt når det stiger, men finalen er for flad til, at han vil kunne vinde fra en gruppe. Hans chance er det taktiske spil, og her hjælpes han af, at han nu har tabt tid. Til gengæld mangler han lidt power til at køre væk i fladlandet. Den har Jack Haig mere af, men jeg har lidt svært ved at se ham vinde etapen. Han vinder ikke en spurt, og han er en af de ryttere, der har allermindst frihed.

 

Eolo har Lorenzo Fortunato, der fortsætter med at imponere, men også han kan få svært ved at vinde. Han har måske mere frihed end mange andre, men han er lidt for tæt på podiet til, at også EF og Bahrain vil lade ham køre. Spurte kan han heller ikke, og hans evner i regnvejr er vel også fortsat en ubekendt. Omvendt er han en underdog, og hvis de store hold kigger lidt for meget på hinanden, vil han have en chance.

 

Hvad så med Domenico Pozzovivo og Mikel Bizkarra? Begge mangler lidt i forhold til de bedste, men de har en chance for at overleve på denne lettere stigning. Begge er spinkle folk, men Pozzovivo har før vist evner i regnvejr, og Bizkarra er trods alt basker. Ingen af dem har den store power i fladlandet, men de har i hvert fald langt mere frihed end flertallet. Vejen til sejr er svær i en så flad finale, men helt væk er den ikke. Israelerne har jo også det flyvende talent Matthew Riccitello, men jeg kan godt være lidt bekymret for den spinkle amerikaner i dette vejr, og derudover mangler han i hvert fald noget power til fladlandet.

 

Det er måske også en chance for Torstein Træen. Nordmanden er ikke, som når han er bedst, men det er ikke på månen at tro, at han kan overleve på denne lidt lettere stigning. Også han er en spinkel fyr, men som nordmand er han i hvert fald vænnet til vejret. Han har ikke voldsomt megen power til sidst, og spurten kan han ikke, men har i hvert fald noget frihed.

 

Af samme grund som for Haig tror jeg, at det bliver svært for EF at vinde. Vi ved fra Giroen, at Hugh Carthy er storartet i dårligt vejr, men efter dagens lidt skuffende præstation kører han næppe alene hjem. Spurte kan han ikke, og derfor skal han vinde via taktik. Her lider han under, at han har allermindst frihed, og derfor skal han have en ualmindeligt heldig hånd, hvis han skal vinde. Chancen er større for Jefferson Cepeda, men heller ikke han har frihed, heller ikke fra Haig. Vi så i dag, hvor stærk han er, men at vinde via taktik bliver svært, også fordi han ikke har megen power i en sådan finale. Dertil kommer, at jeg er alvorligt bekymret for den klejne ecuadorianer i dette vejr.

 

Endelig vil jeg pege på Luis Leon Sanchez. Han smed en bondegård i dag, men det kan meget vel have været bevidst, så han kan gå i udbrud i morgen. Han har klatret lidt for ringe til, at jeg tror, at han overlever, men vejret bør give ham en ganske markant fordel. Kommer han med hjem, vil han være en af de mest spurtstærke, men hans store chance vil være det taktiske spil, hvor han er både snu, erfaren, kraftfuld og med en bondegård af frihed. Af samme grund kunne jeg nævne Damien Howson, der også bør have fordel af vejret og i dag viste fremgang, men han har efter sin sygdom manglet lidt for meget.

 

Læs også
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

 

Jeg har svært ved for alvor at tro på andre fra favoritterne. Dertil tror jeg, at den sidste stigning er for svær. Man kan naturligvis håbe, at Ivan Ramiro Sosa rejser sig, men når det først er gået ned ad med ham, plejer det ikke at vende. Bora kunne måske have Patrick Konrad som et alternativ til en spurt, hvor han vil have en reel chance, men selvom han førte flot for holdet i dag, har han manglet for meget til, at jeg for alvor tror på det.

 

Til gengæld er der mange, der har en god chance for et udbrud. Det fremgår næsten af ovenstående, at jeg ser Luis Leon Sanchez som en fremragende kandidat, nu hvor han hjælpes af vejret og formentlig har tabt tid med vilje. Jeg ser også perspektiver for Patrick Konrad, der kan gøre det færdigt i en spurt, men spørgsmålet er, om han får chancen. Damien Howson viste også i dag, at han er kandidat, særligt i dette vejr, og Ben Hermans er efterhånden også god nok til at vinde efter sin gang ”long covid”, også grundet vejret. Gianluca Brambilla, Maximilian Schachmann og Edoardo Zambanini har farten til den flade finale, men benene rækker vist ikke hele vejen, og det gør de næppe heller for udbryderkongen Geoffrey Bouchard, der virker helt væk Endelig er der folk som Mark Donovan, Simon Carr, Hermann Pernsteiner, Joe Dombrowski, Antonio Pedrero og Torstein Træen, der ikke er spurtstærke, men har klatret godt nok til at kunne tage en solosejr - en kategori, som Ivan Ramiro Sosa også tilhører, hvis han alligevel finder sig selv.

 

BEMÆRK: Optakten er skrevet under antagelse af, at etapen køres som planlagt, men jeg tager som nævnt forbehold for, at muligt snefald kan føre til ændringer.

 

Feltet.dks vinderbud: Tao Geoghegan Hart

Øvrige vinderkandidater: Lennard Kämna, Aleksandr Vlasov

Outsidere: Felix Gall, Aurelien Paret-Peintre, Max Poole, Santiago Buitrago, Pavel Sivakov

Jokers: Lorenzo Fortunato, Domenico Pozzovivo, Mikel Bizkarra, Tostein Træen, Jefferson Cepeda, Jack Haig, Hugh Carthy, Matthew Riccitello, Luis Leon Sanchez

 

Kandidater til et udbrud: (i prioriteret rækkefølge): Luis Leon Sanchez, Patrick Konrad, Ben Hermans, Damien Howson, Mark Donovan, Torstein Træen, Simon Carr, Antonio Pedrero, Hermann Pernsteiner, Joe Dombrowski, Gianluca Brambilla, Geoffrey Bouchard, Ivan Ramiro Sosa, Edoardo Zambanini

 

STREAM TOUR OF THE ALPS OG LIEGE-BASTOGNE-LIEGE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Tao Geoghegan Hart
Lennard Kämna, Aleksandr Vlasov
Felix Gall, Aurelien Paret-Peintre, Max Poole, Santiago Buitrago, Pavel Sivakov
Lorenzo Fortunato, Domenico Pozzovivo, Mikel Bizkarra, Tostein Træen, Jefferson Cepeda, Jack Haig, Hugh Carthy, Matthew Riccitello, Luis Leon Sanchez
Patrick Konrad, Ben Hermans, Damien Howson, Mark Donovan, Simon Carr, Antonio Pedrero, Hermann Pernsteiner, Joe Dombrowski, Gianluca Brambilla, Geoffrey Bouchard, Ivan Ramiro Sosa, Edoardo Zambanini, Laurens De Plus, Geraint Thomas, Luca Covili, Johannes Kulset, Finnlay Pickering, Matteo Badilatti, Thymen Arensman, Luis Angel Maté, Pablo Castrillo, Valentin Paret-Peintre, Stefan De Bod, Maximilian Schachmann
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of the Alps
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?