Optakt: 4. etape af Tour of Turkey

Ruten

En af løbets nyskabelser er arrangørernes nye hang til at opsøge puncheurfinaler på små bakker i området omkring den nordvesttyrkiske kyst. En sådan har man også fundet til årets 4. etape, der ikke byder på de store terrænmæssige udfordringer, men som slutter på en ganske lang bakke op mod målet i udkanten af Bura. Her vil løbets klassementsryttere få mulighed for at teste benene inden kongeetapen, mens de eksplosive puncheurs må ventes atter at skulle slås om sejren i kamp med de holdbare sprintere.

Med sine 194,3 km byder etapen på en efter tyrkisk standard relativt lang distance, der fører feltet fra Balikesir til Bursa. Startbyen er placeret ganske langt fra havet, hvilket giver anledning til en hård start, hvor man igennem fladt terræn kører mod nordøst frem til en lang, jævn opkørsel, der efterfølges af dagens eneste kategori 3-stigning (600 m, 3,7%). Toppen nås efter 17,9 km, hvorefter en nedkørsel fører mod nordøst, inden det går mod nord igennem helt fladt terræn. Omkring dagens Turkish Beauty Sprint, der kommer efter 69,5 km, er der et par mindre bakker, inden man fortsætter igennem fladlandet frem til forplejningszonen, der nås efter 84,1 km.

Efter frokosten drejer man mod øst og kører herefter i den retning den resterende del af etapen. Terrænet er i starten helt fladt med den indlagte spurt som et højdepunkt efter 121,6 km, men efterhånden som man nærmer sig Bursa, melder et par småbakker sin ankomst. Grundlæggende er det dog let terræn, der leder frem mod den ganske store målby. Her kører man nord om centrum, inden man drejer skarpt mod syd direkte ind på målbakken, der har top inde i selve byen. De sidste mere end 5 km er alle stigende, kun ganske let i starten, hvorefter det bliver stejlere. Med 2500 km igen stiger det således med 5-6% helt frem til de sidste ca. 700 m, der er stort set flade. I alt stiger de sidste 2,7 km med 4,25% i gennemsnit. Mod slutningen bugter vejen sig let, indtil der er to skarpe sving lige inden den røde flamme. Herefter drejer vejen kun let mod venstre med ca. 500 m igen.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Etapen byder på i alt 1303 højdemeter.

Bursa var sidste år startby for sidste etape, men har ellers ikke tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Tour of Turkey er kendt for sit fine vejr, men det får en brat ende fredag. Her vil det nemlig regne gennem hele natten, og det vil formentlig fortsat gøre sig gældende, når rytterne tager starten. Fra middagstid bør det imidlertid være tørt, men fortsat overskyet på en dag, hvor temperaturen ikke vil nå mere end beskedne 12 grader. Det vil til gengæld ikke være blæsende med blot en let til jævn vind fra nord. Det giver modvind på stykket frem til forplejningszonen og derefter sidevind frem til målbakken. Her vil man have medvind hele vejen frem til de sidste 500 m, hvorefter der vil være sidevind.  

Analyse af 3. etape

Som danskere har vi egentlig ikke noget at klage over. Med beskedne 5,7 millioner indbyggere er det lykkedes os i cykelmæssig sammenhæng langt at overgå det, vores beskedne størrelse burde give anledning til. I 90erne vandt Rolf Sørensen to monumenter, og Bjarne Riis stod øverst på podet i Tour de France, og i de seneste år har vi oplevet en gylden generation, der i de senere år med navne som Jakob Fuglsang, Michael Valgren, Søren Kragh, Magnus Cort, Mads Pedersen og senest også Kasper Asgreen har givet os det ene store resultat efter det andet.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Alligevel kan man ikke lade være med at skæve misundeligt til hollænderne. Ganske vist har de en befolkning, der trods deres beskedne areal er tre gange så stor som den danske, men alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvordan de fostrer den ene verdensstjerne efter den anden. Trodse deres flade terrn havde de for år tilbage en imponerende samling af klatrere med Robert Gesink, Steven Kruijswijk, Bauke Mollema og Wilco Kelderman, der alle leverede en stribe toppræstationer i grand tours, og nu har de endda i Tom Dumoulin en af de absolut bedste ikke blot i etapeløb, men også på enkeltstarter. I de seneste 2-3 år har Dylan Groenewegen etableret sig som verdens hurtigste sprinter, Wout Poels har vundet et af sportens monumenter, og i disse dage er vi alle vidner til, hvordan Mathieu van der Poel med stormskridt er ved at erobre klassikerscenen.

Tilsyneladende stopper det ikke her. Det er nærmest absurd, at en mand af Groenewegens klasse allerede nu i en alder af bare 25 år allerede skal til at se sig over skulderen for ikke at blive overhalet indenom. Ikke desto mindre er det i hvert fald noget, han skal være opmærksom på, efter at Fabio Jakobsen med dagens sejr i Tour of Turkey sendte endnu et klart signal om, at han har kurs direkte mod toppen af det internationale og dermed også det hollandske sprinterhierarki.

Allerede det første år i det professionelle felt var ganske fornemt for Jakobsen, men sejrene var stadig sporadiske og kun sjældent taget i selskab med de allerhurtigste. I efterårets Tour of Guangxi var det imidlertid tom om, han nåede et nyt niveau. I hvert fald fik han på top etaper ram på Pascal Ackermann, der i det efterår var helt ustyrlig, samt ikke mindst den ellers så overlegne Groenewegen i det kinesiske etapeløb.

I første omgang kunne man måske affærdige succesen med manglende form hos konkurrenterne i årets allersidste løb, men den forklaring synes nu at være gennemhullet som en si. Allerede da Jakobsen i Volta ao Algarve fik Ackermann og Arnaud Demare til at ligne juniorer på 1. etape, havde man fornemmelsen af, at et større gennembrud kunne være i vente. Det blev til fulde bekræftet, da han i overlegen stil forsvarede sin titel i Scheldeprijs, der er kendt som sprinternes verdensmesterskab. Alligevel kunne man også der affærdige resultater med, at de bedste igen var fraværende.

Den kritik er det nu ganske vanskeligt at fastholde, efter at Jakobsen i dag med klar margin slog Sam Bennett. Måske er ireren ikke så kendt i den brede offentlighed, da han endnu har succes i Touren til gode, men man skal ikke have set mange massespurter i de seneste to år for at vide, at han tilhører den absolutte creme af sprintereliten. I sidste års Giro gav han gang på gang Elia Viviani tørt på, og i år har for rent bord sat både Groenewegen og Fernando Gaviria til vægs.

På den baggrund er det lidt af en skalp, Jakobsen i dag sikrede sig i det nordvestlige Tyrkiet, da årets sidste massespurt i Tour of Turkey fandt sted i byen Edremit. Selvom Bennett efter en yderst rodet og hektisk spurt, hvor alle favoritterne kortvarigt så ud til at være lukket inde, helt som forventet havde fundet Jakobsens hjul, var den ellers indtil nu så overlegne irer slet ikke i nærheden af blot at røre Jakobsen, da den unge hollænder efter endnu et forrygende lead-out af Maximilano Richeze åbnede for gassen. Hvor han i tirsdagens spurt, ærgrede sig over at have åbnet for tidligt, begik han denne gang ingen ungdommelige fejltagelser og viste med sin overlegne sejr, at hans topfart gør ham i stand til at slå verdens absolut bedste.

Sejren er ikke mindst lovende, fordi den blev leveret i en spurt, der var så ren, som den kunne være. Efter bare 120 ganske lette kilometer blev det nemlig en regulær udmåling af topfart, der fandt sted på den lange, lige vej, hvor der ikke var skyggen af sving i adskillige kilometer inden spurten. Naturligvis drog han igen fordel af Richezes overlegne ekspertise, da argentineren med akrobatisk finesse fandt et hul, der forhindrede ham i at blive lukket inde, men Jakobsens spurt var også selv overlegen og af tårnhøj klasse.

Dermed blev der også sat en stopper for Bennetts successtime, så han nu ”blot” er noteret for 9 sejre på de seneste 15 etaper i det tyrkiske løb. Og ligesom sidste år var det en ung Quick-Step-sprinter, der lidt overraskende fik hans skalp, efter at Alvaro Hodeg også slog til på den letteste etape i sidste års løb. For afvekslingens skyld var det til gengæld måske ganske fint, at vi nu har fået afværget risikoen for, at Bennett med hele fem etapesejre ville gøre løbet til en temmelig monoton forestilling.

Trods Jakobsens flotte spurt var det dog i cykelverdenen en helt anden, der trak de største overskrifter. For første gang siden juni sidste år lykkedes det nemlig Mark Cavendish at køre med om sejren i en massespurt. Efter nu i to omgange at være blevet sat tilbage af kyssesyge har det ellers lignet en kedelig og trist deroute for supersprinteren, der intet har vist i årets første løb, og efter en regulær fadæse på 1. etape lignede en mand, der gjorde klogt i hurtigst muligt at køre cyklen i garagen. Allerede da han i går arbejdede flot på den sidste stigning så han imidlertid ud til at være langt bedre end længe, og det bekræftede han til fulde med dagens fine spurt.

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Naturligvis er det tydeligt, at Cavendish er et stykke fra sit gamle niveau, men nu er der i det mindst lys for enden af tunnelen. Ikke blot gjorde det unge Dimension Data-hold det flot ved med meget aktiv kørsel i finalen at aflevere briten i en god position, i selve styrkeudmålingen mod Jakobsen og Bennett var han også ganske konkurrencedygtig. Med tanke på det, de to rivaler har vist på det seneste, er det faktisk et ganske opsigtsvækkende resultat, som viser, at der bør være en sejr eller to gemt i Cavendish, hvis han fortsætter fremgangen og/eller stiller til start i et løb, hvor han ikke er oppe mod folk fra toppen af sprintereliten. Drømmen om at vinde flere Tour-etaper ser stadig urealistisk ud, men nu er der i hvert fald en fin mulighed for, at han ikke skal forlade sporten via bagdøren som en ydmyget mand.

Helt anderledes må stemningen være hos Caleb Ewan. Australierens sidste chance for at vise sig frem i en klassisk massespurt inden Giroen endte nemlig igen som en fuser. Egentlig havde han ellers gjort alt rigtigt, da han i erkendelse af sit togs åbenlyse mangler igennem ganske lang tid sad limet til Bennetts baghjul og dermed havde indset, at han ikke kunne stole på, at hans hold kunne bringe ham i position. Desværre betød et svaj, netop som han skulle springe igennem det hul, der også åbnede sig for Richeze, Jakobsen og Bennett, at han mistede alt momentum, og selvom han faktisk som på 1. etape viste en ganske hæderlig fart, var det da for sent at rette op på det tabte. Dermed synes den uendelige serie af uheld, der også betød et styrt på 6. etape i Paris-Nice samt på gårsdagens etape, som ellers havde været en fremragende chance for at tage en sejr, ingen ende at ville tage, og manden, der var hentet ind som Lottos nye vindermaskine, står dermed fortsat blot noteret for en enkelt sejr. Heldigvis kan han glæde sig over, at håndleddet synes ok efter gårsdagens møde med asfalten, og at han formentlig har bedre chancer på 4. og 6. etape end i dagens store boulevardspurt.

For de øvrige sprintere var der som forventet kun stumperne at slås om, og her viste den stadig mere lovende Christophe Noppe igen fornem form, efter at han i gårsdagens finale havde sikret sig en nærmest sensationel 5. plads. Matteo Malucelli og Luca Pacioni fik igen bekræftet, at de fortsat er blandt de hurtigste på niveauet lige under WorldTour-stjernerne. Og endelig var det ganske interessant at se den unge Matthew Gibson, der sidste år vandt en etape i Tour de l’Avenir og tog en del sejre i mindre 2.2-løb efter en meget svær start på tiden hos Burgos med en 7. plads viste, at han på helt lette sprinteretaper er en mand, der skal holdes øje med, ikke mindst når han med tiden får lidt mere råstyrke.

For klassementsrytterne var det bare en dag, der skulle overstås, og heldigvis slap de alle nådigt igennem den lette dag inden løbets to vigtigste etaper. I morgen vil vi måske få yderligere nogle små indikationer på, hvem der har formen til at blande sig, men det er først på lørdag, at det helt store slag om den samlede sejr skal slås. Til gengæld er det meget sandsynligt, at vi har set det sidste til både Jakobsen og hollænderne i dette løb - og det er om ikke andet for os andre meget rart, at der trods alt er grænser for, hvor og hvor meget folkene fra fladlandet kan vinde.

Favoritterne

Efter dagens etape, der var meget let at analysere og fortolke, er vi nu tilbage i langt mere uforudsigeligt territorium. Arrangørernes nye hang til mere varierede finaler gør nemlig, at vi igen har udsigt til en afslutning, der som på 2. etape kan være meget vanskelig at vurdere. Heller ikke denne gang er løbsbogen sprængfyldt med detaljer, og vi efterlades derfor med samme spørgsmål som for to dage siden: er finalen for hård til de stærkeste sprintere og en sag for de mest eksplosive klassementsryttere, eller vil vi igen se, at nogle af de hurtige folk kan være med i front.

Målstigningen på 2. etape var kendetegnet ved at være irregulær med både stejle og flade passager. Denne gang synes der at være tale om en betydeligt mere jævn sag, hvor stigningsprocenten til gengæld aldrig overstiger 6. Samtidig er der heller ikke et plateau og derefter en afsluttende rampe op mod mål, men derimod en flad afslutning efter den sidste bløde kurve med 500 m igen. Samlet set er det således en mindre eksplosiv og mere regulær finale, hvor det er bakkens længde, der vil skulle slide folk ned, og hvor det vil være en lidt anden spurt, der altså finder sted på flad vej,

En anden væsentlig forskel er vindretningen. Hvor der i onsdags var direkte medvind, vil rytterne denne gang have vinden direkte i ryggen. Det vil gøre stigningen betydeligt hårdere. Alt sammen bidrager det til, at vi forventer en vanskeligere afslutning end på 2. etape, og at det kun vil være de allermest klatrestærke sprintere, der har en chance. Til gengæld betyder den flade afslutning, at vi vil se en anden spurt med et lidt andet hierarki, end vi så det i onsdags.

Forud for det vil gå en etape, der næppe vil byde på den store dramatik. Starten er ganske vist ganske hård, og der er derfor lagt op til en kamp om at ramme udbruddet, ikke mindst som følge af den hårde dyst om de sekundære trøjer. Når udbruddet først er etableret, forventer vi, at Bora vil gøre relativt meget for at kontrollere etapen. Bennett viste nemlig forleden, at han sagtens kan vinde disse etaper, og holdet viste også stor føringsvilje forleden. Også Manzana Postobon med Jhonatan Restrepo må være sprængfyldt med selvtillid og kan tænkes at give en hånd med, og det samme kan Lotto Soudal, hos hvem dette er en af de sidste chancer for Caleb Ewan.

Derfor forventer vi, at udbruddet køres ind inden finalen, og at det hele skal afgøres på målbakken, især da sidevinden ikke vil være kraftig nok til at gøre en forskel. Her burde der komme udskilning bagfra, særligt hvis et hold som Manzana, der har interesse i et hårdt løb, lægger pres på. Derefter må man formode, at der vil komme angreb nær toppen, og faktisk kan det ikke helt udelukkes, at det i et løb uden et klart hold til at kontrollere, kan lade sig gøre at overraske, som Lukas Pöstlberger var tæt på at gøre forleden. Mest sandsynligt er det dog, at de overlevende skal spurte om sejren i den flade finale.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Det får os til at pege på Sam Bennett igen. Med sin sejr på 2. etape fik ireren effektivt aflivet alle rygter om dårlig form, og han lignede en mand, der aldrig var i vanskeligheder. Tværtimod var hans spurt så overlegen, at han må have siddet med masser af overskud. Medvinden vil ganske vist gøre det sværere for ham at klare sig denne gang, men normalt burde han ikke få de store problemer på en stigning som denne. Samtidig vil den flade finale altid være en stor fordel for en klassisk sprinter, der her ikke skal slås med de eksplosive klassementsryttere i samme omfang. Etapen kan vise sig at være for hård, men vi tror, at den velkørende Bennett vil sikre sig sin tredje sejr.

Hans værste rival må være Caleb Ewan. I onsdags betød det dumme styrt, at australieren måtte lade sig falde tilbage til slut, men heldigvis har han ikke slået håndleddet slemt. Han var end ikke på hospitalet efter etapen og viste da også i dag, at var i stand til at spurte. Dermed burde denne etape være ganske god for den lille australier, der i det seneste halvandet års tid har opnået en helt ny holdbarhed. Det så vi især på 3. etape i Californien sidste år, men senest var det også imponerende at se ham i Cadel Evans Great Ocean Road Race og på Hatta Dam i UAE Tour. Som for Bennett gælder, at stigningen kan være for hård og ikke mindst for lang for en mand, der er bedst på kortere bakker, men formen synes at være god nok til, at han kan klare den. I kamp med Bennett havde et stigende opløb nok været at foretrække, men selvom ireren på papiret er hurtigst på flad vej, kan meget være anderledes på toppen af en lang bakke. Derfor er det en glimrende chance for Ewan til at komme tilbage på sporten efter en lang sejrstørke.

Der har været fantastisk at se Jhonatan Restrepo rejse sig igen. Colombianeren var i den første tid på Katusha et yderst lovende talent, men han gik siden helt i stå. På det seneste har han imidlertid vist klare tegn på fremgang, først i Sarthe og senest med 3. pladsen på 2. etape. Formen synes derfor at være fremragende, og han burde ikke have problemer med at klare bakken. Blandt de klatrestærke folk er han formentlig også den hurtigste på flad vej, og derfor kunne han meget vel være manden, der skal slås, hvis sprinterne falder fra, ikke mindst hvis han har Diego Ochoa til at sætte sig op til spurten.

Det var skuffende at se, at Ryan Gibbons ikke kunne kapitalisere på Dimension Datas flotte arbejde i onsdags, men holdet meldte efterfølgende ud, at det skyldtes styrtet. Derfor kan der være håb for, at sydafrikaneren kan få sin revanche. Han synes ganske vist ikke helt at have samme ben som i forbindelse med hans flyvende sæsonstart, men han bør stadig være feltets mest klatrestærke sprinter. Samtidig har han vist sig som en bedre afslutter på flad vej end på bakker, og derfor burde dette være den næsten ideelle finale for Gibbons, der i år har overgået de vildeste forventninger, men stadig mangler den forløsende sejr.

Det var ganske opløftende at se Juan Jose Lobato slutte langt fremme på 2. etape. Dermed synes spanieren endelig at have fundet noget form, og det gør ham automatisk til en kandidat på denne etape. Også for ham gælder, at han kan ende med at finde det hele en anelse for hårdt, men normalt burde han nok kunne klare en udfordring som denne. Han er normalt bedst i en stigende spurt, men selv på flad vej har han glimrende fart, ikke mindst i en finale, hvor han ikke vil være oppe mod mange mere klassiske sprintere.

En anden sprinter, der var nær fronten på 2. etape, er Simone Consonni. Risikoen for, at han falder fra, er større end for de ovennævnte, men udfordringen her er ikke så stor, at han er uden chance. Han har i hvert fald vist sig relativt holdbar, og selvom også han foretrækker en stigende spurt, har han så sent som på 1. etape vist, at han er en glimrende afslutter på flad vej. Det bør især være tilfældet efter en afslutning, hvor de hurtigere folk kan være trætte, og derfor er dette måske Consonnis store chance for at vinde en etape i løbet.

Blandt klassementsrytterne står Mauro Finetto også med en fin chance. Den italienske puncheur er ganske vist slet ikke så hurtig som tidligere, men han viste på 2. etape, at han stadig har en vis fart. Desværre ville han have foretrukket, at der var mål på toppen, da den flade finale bestemt ikke er til fordel for ham. Alligevel burde han på flad vej være en af de hurtigste, hvis sprinterne falder fra, ikke mindst fordi han siden Coppi e Bartali har vist fremragende form.

Det var lidt overraskende, at Felix Grossschartner blev nr. 2 på 2. etape. Ganske vist er han ikke langsom, men nogen stor afslutter er han ikke. Det tyder imidlertid på fremragende form, ikke mindst fordi han havde ganske langt ned til Restrepo på 3. pladsen. Desværre har han aldrig vist helt samme spurtstyrke på flad vej, og derfor burde denne finale passe ham en anelse dårligere. Omvendt kan man ikke udelukke endnu en overraskelse efter den flotte kørsel, han viste i onsdags.

På papiret er Valerio Conti en af løbets hurtigste klassementsryttere, og derfor burde han stå med gode kort, hvis sprinterne falder fra. Også han foretrækker at spurte på bakker, men han har vist en vis hurtighed også på flad vej. Desværre skuffede han måske en anelse i onsdagens spurt, hvor han nok burde have været længere fremme. På den anden side vil denne afslutning handle mere om hurtighed, og det burde måske tale til hans fordel i forhold til flere af de andre klassementsryttere.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Løbets store joker er Christophe Noppe. Belgieren er bestemt ikke kendt som en holdbar sprinter, men han overgik alle forventninger ved at blive nr. 12 på 2. etape. Det virker måske stadig en anelse usandsynligt, at han vil kunne gentage det i morgen, men udelukkes kan det bestemt ikke. Især taler det til hans fordel, at det flader ud nær toppen, og er han med så langt, vil han formentlig være en af de hurtigste i den gruppe, der måtte være samlet til sidst.

Jan Polanc er også en fornuftig afslutter, men nogen sprinter er han ikke. Derfor er hans sejrschancer ikke enorme, men uden chance er han ikke. Det er nemlig påfaldende, hvor få af løbets klassementsryttere der også er kendt for deres spurtstyrke. Falder sprinterne fra, burde Polanc således have en reel mulighed i et felt, hvor man meget vel kan se en lidt overraskende spurtsejr.

En anden kandidat er Edgar Pinto. Den portugisiske puncheur var som forventet med fremme på 2. etape, hvor han endelig fik lidt oprejsning efter en vanskelig sæsonstart. Stigningen her burde være guf for en eksplosiv fyr som ham, men spørgsmålet er, om han er hurtig nok på flad vej. Her er hans resultater i hvert fald begrænsede, og han ville være bedre stillet, hvis der havde været mål på toppen.

Også Alexandr Riabushenko kunne være en joker. Hviderusseren er ellers gået helt i stå efter skiftet til WorldTouren, men det er netop i denne slags finaler, at han havde sit speciale som U23-rytter. Blandt andet blev han europamester på Cadoudal-stigningen i Plumelec, og derfor burde han egentlig være i sit es i denne afslutning. Han var da heller ikke helt væk i onsdags, så måske er det onsdag, at han endelig viser, hvorfor han blev regnet som et stort talent for nogle år siden.

Endelig vil vi pege på Gonzalo Serrano. Spanierens 4. plads i onsdags tog os på sengen, for det er ikke megen spurtstyrke han har vist i sin første tid som professionel. Derfor vil vi da også blive overraskede, hvis han ender øverst på podiet. Omvendt er der blandt klatrerne som sagt så få afsluttere, at han efter præstationen i onsdags må betegnes som en af de hurigste.

Normalt ville vi også nævne de stærke sprintere Yevgeniy Gidich , Jon Aberasturi og Enrique Sanz , men når de ikke var med fremme i onsdags, virker det usandsynligt, at de skulle kunne sidde med i en afslutning, der ventes at være endnu hårdere. Det bør Cyril Barthe, Onur Balkan og Merhawi Kudus gøre, men de er næppe hurtige nok til at vinde, selvom de har et fint punch.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Jhonatan Restrepo

Outsidere: Ryan Gibbons, Juan Jose Lobato, Simone Consonni, Mauro Finetto, Felix Grossschartner

Jokers: Valerio Conti, Christophe Noppe, Jan Polanc, Edgar Pinto, Alexandr Riabushenko, Gonzalo Serrano, Yevngeniy Gidich