Optakt: 4. etape af UAE Tour

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Da både Dubai og Abu Dhabi Tour blev skabt med det formål at promovere storbyerne som turistdestinationer i det, man vel bedst kan betegne som et forsøg på sportswashing, er det ikke overraskende, at begge løbs mest markante kendetegn var storbyetaper, der bød på sightseeing rundt til de to storbyers seværdigheder. Naturligvis har disse byetaper overlevet fusionen til UAE Tour, og indtil sidste år har afslutningsetapen også altid været en af disse storbyetaper. Sådan er det ikke længere, nu hvor kongeetapen udgør den store finale, og modsat sidste år kommer begge de to storbyetaper koncentreret mod slutningen, hvor de to storbyer skal besøges på fjerde og næstsidste dag. Da man altid bytter rundt på rækkefølgen fra år til år, er det i 2023 Dubai, der åbner storbyshowet som indledning på et sandt sprinterparadis med tre sprinteretaper i træk. På denne Dubai-etape skal rytterne som altid en tur ud i ørkenen, men det plejer ikke at spille en rolle. Ligesom sidste år har man droppet den spektakulære afslutning på den berømte palmeø, men da rytterne skal ud på den blæsende ø i den fulde finale, kan man måske få lidt uventet drama til allersidst.

I alt skal der tilbagelægges 174,0 km, der fører fra Al Shindagha til et nyt mål ved Dubai Harbour lige ved siden af, men ikke ude på selve palmeøen. Startbyen er en nordlig forstad til storbyen, og herfra kører man kortvarigt mod sydvest ned langs vandet, inden man slår et smut mod sydøst for at forlade kysten. Derfra venter et længe støtte, hvor man ad lige, brede og flade veje kører mod sydvest ind mod storbyens centrum, men inden man når så langt, drejer man mod syd med retning mod udkanten af byen. Når man når kanten af byen, drejer man mod sydøst for at køre ad lige og flade veje ud gennem ørkenen, og senere går det mod syd gennem det golde terræn ned til Al Qudra Cycletrack, hvor dagens første spurt kommer efter 61,0 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ved cykelbanen kører man kortvarigt mod øst ud til en U-vending, og derfra går det mod vest og nord tilbage ad samme vej som tidligere. Den forlader man dog efter 80,5 km, når man i stedet drejer mod vest for at køre ind til området, hvor verdensudstillingen var placeret sidste år, og hvor etapen havde mål for et år siden. Her kører man en omgang på en ganske lille rundstrækning i verdensudstillingsbyen, hvor dagens anden spurt kommer efter 100,8 km, hvorefter det går mod nord, nordvest, nord, nordøst og slutteligt nordvest ind gennem Dubai med retning mod havnefronten.

Den når man efter 142,2 km, hvor man rammer den berømte tunnel, der fører ud på palmeøen, hvor man kører han lengs den vej, der går langs øens kant. Først går det mod nordøst og øst ud til øens nordligste punkt, hvor man efter 147,4 km foretager en U-vending. Dernæst går det mod vest, sydvest og syd ned til det sydligste punkt, hvor man efter 153,9 km foretager endnu en U-vending. Efter at være kørt tilbage mod nord går det mod sydøst tilbage gennem tunnelen, der passeres efter 156,5 km, og tilbage til fastlandet. Med 12,0 km igen drejer man til venstre ind på kystvejen, hvorefter det går mod nordøst op ad denne frem til en U-vending, der kommer med 7,2 km igen. Slutteligt går det mod sydvest den modsatte vej ad kystvejen, idet man fortsætter forbi tunnelen og hele vejen frem til et sidste sving, der kommer med 750 m igen og leder ind på opløbsstrækningen - hele tiden ad veje, der er pandekageflade.

Den helt flade etape byder på i alt 304 højdemeter.

Dubai er altid været for mindst én etape i løbet, men denne finale er ny. Alle Dubai-etaperne er med én undtagelse endt i massespurter. Undtagelsen kom sidste år, hvor Mathias Vacek vandt fra et udbrud foran Paul Lapeira og Dmitry Strakhov. I 2021 sejrede Sam Bennett foran Elia Viviani og Pascal Ackermann, og i 2020, hvor byen var vært for to etaper, vandt Pascal Ackermann først foran Caleb Ewan og Rudy Barbier, inden Dylan Groenewegen sejrede foran Fernando Gaviria og Pascal Ackermann, mens sejren i den første udgave i 2019 gik til Sam Bennett foran Fernando Gaviria og Caleb Ewan. I det hedengangne Dubai Tour var der to etaper i 2018, hvor hhv. Dylan Groenewegen og Elia Viviani sejrede, to etaper i 2017, hvor sejrene begge gik til Marcel Kittel, to etaper i 2016, hvor sejrene gik til Elia Viviani og Marcel Kittel, to etaper i 2015, hvor sejrene begge gik til Mark Cavendish, og to etaper i den første udgave i 2014, hvor Marcel Kittel også vandt dem begge. Byen var også vært for en enkeltstart i 2014, hvor Taylor Phinney vandt den første etape i løbets historie.

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Efter nogle blæsende dage er det slut med vind herfra. Det mærker de torsdag, der bliver helt skyfri og byder på en temperatur på 27 grader. Vinden vil være let til jævn (14.16 km/t) og komme fra vest. Det giver generelt forskellige former for sidevind ned til første spurt og på tilbagevejen, hvorefter der er modvind ud til anden spurt. Derfra vil der primært være sidevind frem til palmeøen, hvor der primært vil være sidemed- og sidemodvind, når man kører frem og tilbage. På kystvejen vil der først være sidemedvind og siden sidemodvind frem til svinget med 750 m igen, hvorefter der også vil være sidemodvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 3. etape

Favoritterne

Heller ikke i år gjorde Jebel Jais nogen væsentlig forskel, og som i de foregående udgaver var det bonussekunder - og denne gang et enkelt sekund til Remco Evenepoel - der skabte lidt ekstra afstand mellem forhåndsfavoritterne. Til gengæld lykkedes det endelig for Einer Rubio med modig og opportunistisk kørsel at fortsætte det gennembrud, der var indledt, men sat på pause efter styrtet i Ungarn sidste år, og han kunne samtidig fortsætte Movistars store succes i ørkenen, hvor de nu har vundet en etape i alle de tre mellemøstlige etapeløb, og selvom det nok ikke også bliver til tre samlede sejre, har formstærke Rubio kurs mod et tredje samlet topresultat trods blunderen i sidevinden og det svage holdløb.

Han kan nemlig glæde sig over, at han efter alt at dømme kommer frem til søndagens slag på Jebel Hafeet uden yderligere tidstab. Nu går der nemlig sprinterfest i den, og da vinden lægger sig, og varmen melder sig, skal vi ikke regne med flere sidevindsdramaer. De mange sprintere, der blev efterladt skuffede tilbage i mandags, kan derfor ånde lettet op. Hvis ikke de dummer sig, som de gjorde på 6. etape sidste år, hvor Mathias Vacek tog den første udbrudssejr i alle Emiraternes tre løbs historie, kan de se frem til tre forrygende massespurter med deltagelse af stort set hele sprintereliten i det løb, der efterhånden har det stærkeste sprinterfelt på hele året.

Sidste år var det faktisk netop på Dubai-etapen, at de sov i timen, men det sker næppe denne gang. Vi har endnu ikke haft en rigtig massespurt, og alle feltets topsprintere er sultne. Derudover er der ikke etableret et hierarki, og den selvtillid, det fører med sig, betyder, at der er masser af hold til at føre.

Der bør derfor ikke være meget hokuspokus over denne etape. Ganske vist skal rytterne en tur ud i ørkenen, som de plejer, men selvom der vil være forskellige former for sidevind i den fase, er vinden for svag til at skabe andet end nervøsitet. Selvsamme nervøsitet vil nok være størst, når de skal ud på palmeøen i finalen, for her har vi før set, at det har været meget blæsende. Det vil helt sikkert skabe positionskamp frem mod tunnelen, men det bør blive ved det. Vinden kan ikke være stærk nok til at splitte feltet.

Det ligner derfor en klassisk sprinteretape. Udbruddet vil formentlig igen køre fra km 0, og derefter vil Soudal tage kontrol. Jeg vil forvente, at de får hjælp fra i hvert fald Lotto og Jayco, og selvom Bora af og til kan være knap så føringsvillige, bør de hjælpe, i hvert fald hvis det bliver farligt. Mark Cavendish er heller aldrig bange for at sætte sit hold til at arbejde, og brænder lokummet, kommer Movistar og Jumbo formentlig også frem. Udbruddet bør altså ikke have en chance, men grundet placeringen af spurterne skal de nok sørge for at tage bonussekunderne.

Selve spurten er ny. Vi plejer at slutte på palmeøen, og sidste år var vi en tur ude ved verdensudstillingen. Nu skal der sluttes på havnen ved siden af palmeøen. Efter U-vendingen med 7,2 km igen er det bare en lang, lige og bred vej med god plads, og her vil der være modvind, hvorfor det handler om at vente og vente. Til gengæld bliver der så vild positionskamp frem mod svinget med 750 m igen. Det er så tæt på mål, at positionering og lead-out bliver vigtigt, men det er også et tilstrækkeligt langt opløb til, at man kan gøre forskellen med farten, hvis ikke man sidder alt for langt tilbage. Det bliver også en tricky spurt at time, for med modvind er det ikke nok at gå igennem svinget med to mand. Man skal være flere, hvis man skal holde fronten.

Mandagens etape gav ikke rigtigt noget billede af sprinterhierarkiet, da en spurt efter et sidevindsræs er noget helt andet end morgendagens, hvor alle vil være friske efter en formentlig meget nem dag. I forvejen er det et ret mudret hierarki, vi har på sprinterscenen i disse år, og det gør det til en ret åben spurt.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Denne gang peger jeg på Caleb Ewan. Han fik ikke sin sejr i Australien, men det skyldtes alene det svage landshold. Formen var ganske fremragende, og det er den da også altid på denne tid af året. Han plejer ikke at være en ørn i sidevind, men selvom han havde defekt, da den splittede første gang, endte han alligevel på første vifte. Han klatrede fornemt i dag, hvad han også gjorde i Australien, og han virker flyvende lige nu. Jeg var også meget imponeret over den fart, han viste i Down Under Classic og på 1. etape Down Under, og igen i mandags var han lynhurtig, for en spurt efter et hårdt sidevindsræs burde være en fordel for Tim Merlier, der formentlig er kommet lettere gennem dagen. Med den fart, han har vist, tror jeg på, at han kan slå alle på sin fart.

Med det sene sving er det vigtigt, at han her har et tog, der tæller Michael Schwarzmann, Jarrad Drizners og ikke mindst både Rudiger Selig og Jacopo Guarnieri. Begge har været blandt verdens bedste lead-out men. Det er de ikke længere, men Guarnieri viste sidste år stadig et højt niveau, og de har enorm rutine. I dette felt er det klart et af de bedste tog, og selvom det nok som altid er Danny van Poppel, der sætter Sam Bennett op fra spids, bør Ewan sidde langt fremme, sikkert også i Bennetts hjul. En modvindsspurt er altid en fordel for aerodynamiske Ewan, der kun akkurat blev slået af Merlier i en medvindsspurt, og derfor tror jeg på, at han med sit stærke tog kan tage sin første UCI-sejr i år.

En rytter, der også kan vinde på fart, er Tim Merlier, men jeg er ikke helt overbevist om toget. Det kræver, at de bruger Remco Evenepoel, for ellers tror jeg, at de er for svage. Merlier har nemlig kun Bert Van Lerberghe med den rette fart, selvom Mauro Schmid også kan hjælpe, og det er for lidt. Selvom Van Lerberghe bekræftede sine evner forleden, skal Merlier formentlig komme bagfra, og vi ved, at han altid har haft det svært i positionskampen. Hvis ikke Evenepoel hjælper, tror jeg ikke, at han vinder, men jeg regner med, at belgieren giver en hånd med. Det plejer han at gøre, og da de næste tre etaper er lette, har han ikke alt for stor grund til at spare sig i morgen. Tager Evenepoel fronten i finalen, bør Van Lerberghe og Merlier ramme svinget ganske langt fremme, og selvom de næppe er fra spids, er vejen bred og med god plads. Merlier slog akkurat Ewan i medvindsspurten efter en hård dag, og jeg vil forvente, at Ewan måske er lidt hurtigere i en modvindsspurt efter en let dag, men det er ikke givet. Melier synes efter det svage efterår at have genfundet sin fart, og med den kan han sagtens sikre hattricket for sit hold.

Sam Bennett har vundet to af de fire Dubai-etaper, der i dette løb er afgjort i en massespurt, og han har en god chance for at færdiggøre sit hattrick. Det er en stor skam for ham, at han kiksede i mandags, hvor det sene sving betød, at han kunne vinde alene på sit lead-out, men han viste god form ved at sidde på allerførste vifte, da vi havde den mest markante splittelse, selvom han missede det afgørende split til sidst. Guldvåbnet er selvfølgelig igen Danny van Poppel, der nok lige nu er verdens bedste lead-out man. Det er svært at huske en spurt, hvor han ikke har kørt den hjem fra spids, i hvert fald når ikke Bennett har tabt hans hjul, som det skete på sidste etape i San Juan. Ellers har han en hitrate, der er meget tæt på 100%, og det er en fordel i denne finale, selvom svinget kommer tidligere.

Resten af toget med Ryan Mullen og Shane Archbold er også godt, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke Van Poppel igen sætter Bennett op fra spids. Herefter skal han vise, at han stadig har farten til at vinde, og det er der en god chance for. Han så igen hurtig ud i Vueltaen og San Juan, og selvom han ikke har den fart, han havde i 2018-2020, behøver han med Van Poppel ikke nødvendigvis at være hurtigst for at vinde. Han skal time den rigtigt i modvinden og håbe på, at det ikke er den allerhurtigste, der har hans hjul, men lykkedes det, bør han være hurtig nok til at vinde, som han også gjorde det i Argentina.  Skulle han tabe Van Poppels hjul, er hollænderen så hurtig selv, at han selv kan være helt fremme, men i denne finale med et tidligere sving, vinder han ikke.

En anden rytter, der i hvert fald har farten, er Dylan Groenewegen, der også tidligere har vundet i Dubai. Det bekræftede han sidste år, men det er ikke længere entydigt, at han er verdens hurtigste. Først og fremmest har han det dog stadig meget svært i positionskampen, og derfor er denne finale bestemt ikke ideel. Hans tog med Michael Hepburn, Elmar Reinders, Blake Quick og Luka Mezgec er stærkt og var - uden Quick - dominerende i Saudi Tour, men her kommer de formentlig til kort mod de bedste. Det gjorde de i hvert fald sidste år, hvor de ofte skuffede. Det gør Groenewegen til et usikkert kort, og han skal nok bruge lidt held for at sidde rigtigt, men heldigvis er vejen bred, og svinget kommer tidligere. Lykkes det at sidde fornuftigt, har han dog normalt farten til at slå alle, som vi så i Touren og ikke mindst i Ungarn sidste år. Formen ser i hvert fald god ud, for han blev sat meget sent på bjerget i dag. Taber han hjulet, kan Mezgec spurte sig til en top 10.

Vi så sidste år i Münster, at kometen Olav Kooij har farten til at slå hele banden, også de allerbedste. Det er dog ikke altid, at han er stabil, og den spurt, han kørte i Valencia, hvor Biniam Girmay ydmygede ham en anelse, var ikke lovende. Det skyldtes dog nok træthed efter talrige stigninger, og her vil han være frisk efter en let dag. Han viste storform i sidevinden, og hans lidt svage spurt kan formentlig tilskrives træthed igen. Når jeg alligevel er skeptisk, skyldes det tre ting. Dels skaber de to svage spurter en smule usikkerhed. Dels styrtede han i dag, og selvom det ikke var alvorligt, er det aldrig ideelt. Mest problematisk er dog toget med Tosh van der Sande og Timo Roosen. De er ikke ringe, men de er svagere end de ovennævnte tog. Heldigvis er Kooij selv god i positionskampen, men i denne finale med et sent sving skal han have lidt held, hvis han skal sidde godt nok til at vinde. Det vil kræve, at han kommer bagfra, og han skal spurte bedre end hidtil og i stedet som i Münster. Spørgsmålet er, om han gør det, når han var i asfalten i dag.

Sidste år i Tyrkiet så vi, at Sam Welsford har farten til at slå alle, og efter et svagt efterår bekræftede han det til fulde med sine to sejre i meget skrapt selskab i Argentina. Vi ved altså, at farten rækker mod alle i dette felt, men positioneringen betyder meget, og her har han haft det meget svært. Heldigvis gjorde toget med Niklas Märkl og Tobias Lund det fornemt i Argentina, og her er de styrket markant med Alex Edmondson og Frederik Rodenberg. Sådan var det imidlertid, men nu glider Welsford ned af min liste efter dagens tab af sygdomsramte Lund og Rodenbergs styrt, for sidstnævnte så tilredt ud. Det efterlader et tog, der er knap så stærkt og også meget urutineret, og de får svært ved at gentage de lead-outs, de lavede de to sidste dage i Argentina. Heldigvis er vejen bred, og vi ved, at Welsford har farten. Han skal bare nok bruge lidt mere held, nu hvor toget er svækket.

Det har været en fornøjelse at se den genfødte Fernando Gaviria i år. I Argentina lignede han flere gange den hurtigste, men han vandt kun én gang. Det skyldtes hans svage hold og tvivlsomme positionering, og derfor er denne finale med et sent sving ikke ideel. Toget er kun marginalt bedre end i Argentina, og hans chance er den opskrift, han med succes brugte på 2. etape, nemlig at tage Bennetts hjul. Det er dog lettere sagt end gjort, for det kiksede på de andre etaper, og derfor skal han være pokkers heldig, hvis han skal vinde i en finale med et relativt sent sving. Jeg er også blevet lidt bekymret af hans kørsel de første to dage, hvor han var væk i sidevinden - en disciplin, han mestrer - og blev sat meget tidligt i holdløbet, men førstnævnte skyldtes angiveligt defekt. Har han et godt hjul som på den nævnte etape, ved vi nu, at han atter har farten til at vinde i dette felt, men der skal mere held i sprøjten, end han havde i Argentina.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Sidste år viste Phil Bauhaus , at han ikke mangler meget i at kunne slå de bedste på fart, men selvom han vandt en etape, viste Australien, at han fortsat mangler noget i forhold til en mand som Ewan. Til gengæld er han efterhånden blevet hæderlig i positionskampen, og han har i Nikias Arndt en god lead-out man, der dominerede i Australien. Problemet er, at togene her er meget stærkere, og selvom han nu også har Matevz Govekar, er det næppe nok. Han vil næppe blive sat op fra spids, og jeg tror, at han mangler den sidste fart til at komme bagfra og vinde her, selvom han har imponeret med sin form i sidevinden. Udelukkes kan det dog ikke, for tyskeren synes stadig at blive bedre og bedre.

Sidste år så vi, at Mark Cavendish ikke har samme fart som i 2021, men han vandt trods alt en etape i dette meget stærkt besatte løb, hvor han slog hele banden. Om han stadig har samme fart et år senere, er tvivlsomt, men det var uhyre opløftende at se ham i front i sidevinden, selvom han missede det første split. Hans spurt blev lidt ødelagt af det sidste sving, men han tog en skalp ved i hvert fald at holde Kooij bag sig. Jeg tvivler på, at han kan matche de allerhurtigste på fart, men det største problem er et tog, der kun tæller Davide Martinelli og positioneringssvage Cees Bol. Heldigvis har hollænderen været genfødt siden skiftet til Astana, og han er formentlig en af de mest fartstærke lead-out men, hvis de kan ramme svinget langt fremme. Det tvivler jeg dog lidt på, særligt fordi de ikke har kørt sammen i denne formation tidligt. Skulle de sidde rigtigt, har Bol dog måske farten til at bringe ham helt frem i nærheden af Van Poppel og Bennett, og så må vi se, hvad farten rækker til for den aldrende brite, der vil have glæde af det lettere løb.

Arnaud Demare burde nok være rangeret over Cavendish, selvom han aldrig har været fan af disse meget lette etaper, for han viste i Giroen og Polen samt ved EM, at han efterhånden godt kan begå sig mod de bedste i den slags finaler også. Det kræver dog nok, at han er på toppen, og det er han ikke. Efter aflysningen af Antalya blev han ramt af covid, og inden dette løb lød han bestemt ikke optimistisk. Det handler mere om at komme i gang igen, men hans kørsel i mandags viser heldigvis, at han ikke er helt ringe, selvom en formstærk Demare oftest sidder på første vifte. Spørgsmålet er bare, om ikke han skal være på 100% for at vinde i dette felt, hvor der er et par navne, der er hurtigere. I den sammenhæng er det største problem, at han har mistet hele sit supertog, der er sprængt til atomer. Nu skal han klare sig med en uerfaren konstellation med Ignatas Konovalovas, Laurence Pithie og Bram Welten, og det er svært at tro, at det kan gå godt i en finale med et vigtigt sving, når Demae selv har det svært i positionskampen.

Finalen med det sene sving er virkelig ærgerlig for Gerben Thijssen. I forvejen ved vi, at han har det meget svært i positionskampen, og det er bestemt ikke lettere, når positionering her betyder meget. Hans tog med Julius Johansen og Boy van Poppel er overmatchet i dette felt, men til gengæld så vi i Polen og Gooik, at Thijssen kan slå alle, hvis han sidder rigtigt.  Denne finale er heldigvis bedre end mandagens, men han skal have en del held for at sidde så langt fremme, at han kan bruge sin ellers fine fart til at vinde.

I Australien så vi en Emils Lipiens, der var bedre og ikke mindst mere holdbar en nogensinde. Han bekræftede også, hvad vi så sidste år i dette løb, nemlig at han er blevet ret god i positionskampen. Her har en endda et ganske fint tog med Marc Brustenga og Jon Aberasturi, der i dag synes under Liepins i sprinterhierarkiet, selvom han kørte en ganske imponerende spurt i Argentina, og heller ikke kørte feltets spurt på 1. etape. Jeg vil derfor tro, at de også på denne etape kører for Liepins, der med god form, et godt tog og god positionering kan gøre det godt, men trods alt ikke vinde i dette felt. Kører de i stedet for Aberasturi, vil han kunne drage fordel af det fine tog og den fart, han viste i Argentina, men heller ikke han vinder i dette felt.

Jeg er lidt spændt på Arvid De Kleijn. Han var ikke så overbevisende i 2022, men tidligere har han haft en fin fart, der fører langt, også i dette felt. Han plejer også at positionere sig godt, og her er det vigtigt, at han har et tog, der med Mika Hemig, Maikel Zijlaard og Sebastian Changizi har masser af fart. Det er dog også helt ungt og urutineret, og derfor går det formentlig galt i første forsøg. Potentialet er dog ret stort, når De Kleijn også selv er god i positionskampen, og vi så, at han pressede Bennett ganske meget, da de spurtede om de sekundære placeringer i mandags, hvor han i positionskampen dog var hjulet af, at de færreste deltog i spurten.

En anden meget spændende rytter er Jensen Plowright . Australieren ligner et af de hurtigste sprintertalenter, men vi aner ikke, hvad farten rækker til i dette felt. Som ren sprinter bør han have en stor fordel af denne meget lette etape, og vigtigst af alt ser hans tog med Edward Planckaert og erfarne Ramon Sinkeldam ikke ringe ud. De kan ikke dominere, men de har en chance for at placere australieren godt. Herefter må tiden vise, om farten kan række i dette klassefelt.

Det var en stor skuffelse at se Elia Viviani i Argentina, hvor han var uden både fordums fart og positionering. Siden skuffede han ved EM på bane, og så blev han endda syg og missede sidste weekend. Han virkede i forvejen sjældent formsvag, og det har sygdommen næppe gjort bedre, men hans kørsel i sidevinden var heldigvis langt mere lovende end ventet. Helt svag kan han ikke være - også fordi han sad med hjem på holdløbet - og heldigvis har han et tog, der med Ben Swift og Kim Heiduk langt fra er stærkt, men dog heller ikke helt uden fart og evner. Problemet er, at den fart og positionering, han viste i Argentina, næppe giver ham endnu en sejr i Dubai, hvor han ellers tidligere har vundet.

UAE skal forsøge at få noget tiltrængt succes med Sebastian Molano, men han får et svært løb. Han er til start med et næsten fuldt klassementshold, og han har ikke én eneste lead-out man. Han positionerer sig hæderligt, men med store udsving, og med undtagelse af den flotte Vuelta-etapesejr sidste år har han spurtet skuffende, senest på Mallorca, hvor det så skidt ud. Heldigvis for ham er holdet nu så presset, at de nok vil give ham lidt mere støtte, men det ændrer ikke på, at han er eneste mand med fart. Han vil skulle klare sig stort set på egen hånd, og i en finale med et relativt sent sving kræver det en masse held, ligesoim det vil koste en del ekstra kræfter inden en spurt, hvor han i forvejen ikke er den hurtigste.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Israel-PT stiller med Itamar Einhorn. Vi har flere gange set, at han kan positionere sig, og at hans fart rækker ganske langt på højt niveau, men oftest går positioneringen galt. Her har han støtte af formstærke Mads Würtz og Taj Jones, men det er for lidt i dette selskab. Det er derfor svært at tro, at han vil sidde godt nok, selvom han bestemt har farten til at lave et godt resultat.

EF vil prøve med Marijn van den Berg, men han viste senest i Portugal, at han ikke har farten og positioneringen, når ikke han kan vinde på kamikazeagtig maner, som han gjorde på Mallorc. Ag2r vil måske prøve med Paul Lapeira, men det er meget tvivlsomt, da han bestemt ikke er sprinter. Bardiani har Enrico Zanoncello og Luca Colnaghi, men selvom førstnævnte gjorde det pænt i Argentina, har de ikke mange chancer i dette felt.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Sam Bennett

Outsidere: Dylan Groenewegen, Olav Kooij, Sam Welsford, Fernando Gaviria, Phil Bauhaus

Jokers: Mark Cavendish, Arnaud Demare, Gerben Thijssen, Danny van Poppel, Emils Liepins, Arvid De Kleijn, Jensen Plowright, Elia Viviani, Sebastian Molano, Itamar Einhorn

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE