Optakt: 4. etape af Volta a Catalunya

Ruten

Som det oftest har været tilfældet, følger de to store bjergetaper lige efter hinanden om onsdagen og torsdagen, og det vil også være tilfældet i år, hvor rytterne for femte år i træk kastes ud i den klassiske finale i skisportsstedet La Molina. Der er tale om den sidste bjergafslutning i løbet, men ogsåen bjergetape, der på ingen måde skal overvurderes. Målstigningen er nemlig ganske let og skabt til spurtstærke klatrere som Alejandro Valverde og Dan Martin, der kan se frem til at spurte om vigtige bonussekunder på en etape, der næppe vil gøre de helt store forskelle mellem de bedste.

Årets udgave byder på 4611 højdemeter (et tal, der virker højt sat) og 170,8 km, der leder fra Llanars i hjertet af Pyrenæerne til skisportsmekkaet La Molina bare få kilometer mod nordvest. I stedet for at køre den direkte vej mellem de to destinationer består etapen af en stor sløjfe id i fladlandet syd for Pyrenæerne. Fra starten kører man derfor mod syd og sydvest gennem let faldende terræn væk fra bjergene. Den første indlagte spurt kommer i Ripoll efter 21,2 km, hvorfra man fortsætter mod syd og sydvest op over en lille bakke til Perafita, hvor den anden spurt er placeret efter 50,8 km. Herfra man igennem ganske let kuperet terræn mod vest, inden man vender rundt for atter at køre mod nord op mod Pyrenæerne.

Klatreudfordringerne indledes med den lille kategori 1-stigning Port d’El Jou (4,8 km, 8%, max. 20%), der er usædvanligt stejl efter catalansk standard og har top efter 93 km. Derfra går det via en nedkørsel mod øst ned i dalen, hvor en let stigende dalvej leder mod nordøst frem til bunden af kategori HC-stigningen Coll de la Creueta (20,9 km, 5%, max. 12%), der har top i 1923 m højde med 33,7 km og er en klassiker i løbet. En lang nedkørsel leder nu mod nordøst ned gennem målbyen La Molina, hvor man få meter fra målstregen drejer til højre for at følge en vej ned til byen Alp, der går parallelt med den vej, der senere skal lede tilbage til mål. I Alp vender man rundt for atter at køre op mod La Molina, denne gang via den anden vej. Kategori 1-stigningen er i alt 11,6 km lang og stiger med 4,3% i gennemsnit samt har et maksimum på 15%.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Den sidste stignings data snyder en anelse, da toppen faktisk kommer med 3 km til mål. De næste 1000 m er let faldende, før det igen stiger i de sidste 2 km med 3,5% i gennemsnit. Der er adskillige bløde sving på de sidste 1500 m, men den sværeste udfordring er et U-sving bare 100 m fra stregen.

I 2014 viste Joaquim Rodriguez, hvorfor stigningen er skabt til eksplosive ryttere, da hans først besvarede Chris Froomes mange angreb, inden han lavede en af sine karakteristiske accelerationer og således sikrede sig sejren fem sekunder foran Alberto Contador, mens Nairo Quintana mistede yderligere fire sekunder. Ikke færre end 48 ryttere sluttede imidlertid inden for et minut af etapevinderen, og det siger en del om stigningens natur. I 2015 udnyttede Tejay van Garderen, at han var ude af klassementet, til at angribe fra bunden, og mens klassementsrytterne kæmpede om den samlede sejr, sikrede han sig etapesejren. Richie Porte var første blevet sat af Contador, men kæmpede sig tilbage og sikrede sig en andenplads på etapen. Heller ikke i 2016 kunne folk som Froome, Contador og Quintana gøre forskellen, og i stedet udnyttede Dan Martin sit antrit til at vinde to sekunder foran Contador, Romain Bardet og Tejay van Garderen, mens Porte og Quintana tabte ni sekunder. Sidste år vandt Alejandro Valverde spurten i en favoritgruppe foran Dan Martin og Adam Yates på en dag, hvor hele 20 mand sluttede inden for 15 sekunder af vindertiden. I 2001 vandt Santiago Blanco en udbrudssejr i Vueltaen, mens kun Jose Maria Jimenez havde held til at køre væk fra feltet og slutte fire sekunder foran en gruppe på 18 ryttere med alle klassementsrytterne.

Vejret

Forud for starten så det ud til, at det var denne etape, der var i fare for aflysning. Nu ser det imidlertid ud til, at torsdag vil byde på ganske pænt vejr. Der meldes om høg solskin, men dog kun en temperatur på 3 grader i byen Alp i bunden af sidste stigning. Den helt store forskel er, at den kraftige vind endelig har lagt sig, og der vil blot være en let til jævn vind fra nord. Det giver med- og sidemedvind på første halvdel af etapen og mod- og sidemodvind i anden halvdel, blandt andet på de to sidste stigninger og den sidste nedkørsel. På målbjerget vil der være sidemedvind helt frem til det sidste sving 100 m fra stregen.

Analyse af 3. etape

Det er ikke ukendt, at for mange kokke fordærver maden. Det gælder også i cykelsport, hvor der er talrige eksempler på, at for mange kaptajner har spændt ben for hinanden og dermed forhindret kollektivet i at vinde. Forud for denne sæson var det helt store tema i cykelverdenen da også, hvordan Movistar skulle forene de tre stjerner Mikel Landa, Nairo Quintana og Alejandro Valverde, der alle havde berettiget krav på støtte i de største løb.

Situationen blev ikke mindre anspændt af, at Landa hurtigt gjorde det klart, at han ikke igen ville vente på en holdkammerat i en grand tour, hvis han selv havde chance for at vinde, og at Quintana med et par temmelig beske kommentarer tydeligvis havde behov for ”at pisse territoriet af”. Efter de første træningslejre kom der dog hurtigt ro på, og de diplomatiske vendinger blev fundet frem, også da det blev meldt ud, at man endda havde planer om at møde frem med alle tre til årets helt store højdepunkt, Tour de France.

I den første del af sæsonen har konflikterne været begrænsede, og man har med nøje omhu sørget for at undlade at lade de tre kaptajner stille til start i samme løb. Først i denne uge i Catalonien har vi haft udset til den første test af holdånden, da holdet i denne uges vigtige hjemmebaneløb er mødt op med et veritabelt superhold anført af Valverde og Quintana om med formstærke Marc Soler som luksushjælper. Heldigvis så det på forhånd ud til, at spændingerne var begrænsede, da Soler med det samme erklærede sig som hjælperytter, og da Quintana meldte ud, at han formmæssigt ikke var på samme niveau som Valverde, der var holdets naturlige førstemand.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Alt så da også ud til at gå glat på de første to etaper, hvor Valverde med skræmmende styrke lagde løbet i et jerngreb. Med tanke på at bjergetaperne i løbet er skræddersyede til veteranen og slet ikke passer rene klatrere som Quintana og Soler, var det derfor helt oplagt at fastlægge et klart hierarki og benytte holdets enorme kollektive styrke til at kontrollere de resterende fem etaper, hvor Valverde i realiteten havde chancer for at vinde de fire.

Det valgte man imidlertid ikke at gøre, og det var i dag lige ved at koste dem sejren. På et tidspunkt, hvor det så ud til, at den hårde modvind havde kvalt alt initiativlyst, og Mitchelton-Scott, der var de eneste initiativlystne, syntes at være løbet tør for hjælpekræfter, kunne man med sindsro havde ladet Thomas De Gendt køre hjem til en solosejr og lade Valverde spurte efter de resterende seks bonussekunder.

Det gjorde man ikke. I stedet fik sportsdirektørerne det, der vel bedst kan betegnes som en kollektiv hjerneblødning, da man sendte Soler i offensiven. Det startede et ragnarok, der i sidste ende førte til skabelsen af en brølstærk kvintet, hvor Movistar havde Quintana med, men hvor man var oppe mod så stærke folk som Simon Yates, Thibaut Pinot og Mathias Frank.

Situationen kunne have udviklet sig katastrofalt. Det kan godt være, at Quintana på papiret var den bedste klatrer i gruppen, men de kommende etaper passer langt bedre til mere spurtstærke ryttere som Pinot og Yates. At lade kvartetten køre hjem og lade Yates og Pinot score bonussekunder og herefter stole på, at Quintana på de kommende ret lette etaper kunne sætte dem begge, var mildt sagt en satsning af de større, når man bagude havde løbets absolutte storfavorit.

Det tog lidt tid, inden Quintana tog den logiske beslutning at sætte sig på hjul, men da var situationen allerede blevet farlig. Gruppen havde allerede et forspring på 30 sekunder, og bagude var det meget overraskende kun Sky, der tog ansvar i jagten. Specielt Dan Martin og UAE spillede en solid gang poker, der meget vel kunne have kostet ireren dyrt, og havde Sky ikke troet så fast på Egan Bernal og endda ofret Sergio Henao i jagten, kunne det være endt helt galt for Movistar.

Det logiske havde været at sende Soler frem for at føre, men det gjorde man ikke. Det er svært at sige hvorfor, men det er meget nærliggende, at Quintana havde taget det ilde op, hvis holdet ligefrem havde kørt ham ind i et løb, han tidligere har vundet. Colombianeren er som bekendt ret sensitiv i forhold til sin interne status, og man kan sagtens forestille sig, hvordan holdets stjerne ville have reageret, hvis pressen efterfølgende havde stillet spørgsmålstegn ved hans position på holdet.

Heldigvis for Movistar gik det ikke så galt. Sky fik til slut hjælp fra det tøvende UAE-mandskab og Bahrain-Merida, og det lykkedes derfor akkurat at undgå katastrofen. Situationen viser imidlertid den sårbarhed, usikkerheden om hierarkiet skaber. Det er klart, at det i mange sammenhænge er en fordel at have flere kort at spille, og det vil det specielt være i Touren, når man er oppe imod et skræmmende stærkt Sky-mandskab. I et løb, hvor man har den suverænt stærkeste rytter, kan det imidlertid meget hurtigt blive en ulempe, og det var dagens etape et glimrende eksempel på.

I sidste ende betød modvinden og den omlagte rute imidlertid alligevel, at etapen stort set endte i status quo. Yates og Pinot fik livsvigtige bonussekunder, der kan vise sig at gøre forskellen mellem et podium og en sekundær placering i et løb, der ofte afgøres på sekunder, men derudover skete der ikke forskydninger. For anden dag i træk indså favoritterne nemlig hurtigt, at det i en så kraftig modvind ikke gav den store mening at bruge for mange kræfter, specielt ikke med en finale, der ikke just var indbydende for lette klatrere.

Kun Mitchelton-Scott viste initiativ, men det var lidt uklart, hvad formålet var. Med brølstærke Robert Power forsøgte man flere gange at skabe udskilning, men det fremstod ikke helt tydeligt, om målet var en spurtsejr med Daryl Impey eller angreb fra Yates-brødrene. Da Simon en overgang gik frem for at føre, så det ud til, at det var alle mand for sydafrikaneren, og det var formentlig også motivet. Ligesom i går indebar det dog den overhængende risiko, at man herved forærede etapen og de 10 bonussekunder på et sølvfad til Valverde.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Paradoksalt nok drog man måske i virkeligheden fordel af, at man løb tør for hjælpekræfter. I hvert fald var det Solers angreb, der blev lanceret netop som Power var tømt for energi, der igangsatte den offensiv som i sidste ende gav Yates de seks værdifulde bonussekunder. Dermed endte australierne med en fortjent belønning for, at de som de eneste turde køre cykelløb i den modvind, der efterhånden har lagt løbet i ruiner. Gamblingen var stor og gevinsten måske lidt uventet, men den var bestemt fortjent.

Helt godt endte det imidlertid ikke. Holdets stærkeste kort, Adam Yates, endte nemlig i asfalten. Det kostede ham desværre den videre deltagelse i løbet, og holdet har dermed mistet en helt afgørende brik i forsøget på at få skovlen under Valverde. Da Esteban Chaves synes at være indstillet på en hjælperrolle og tabte tid, da han stoppede for at vente på Adam, og da Simon Yates med dagens bonussekunder nu har alle Movistars øjne på sig, ser det pludseligt langt sværere ud for australierne at vinde. Det skal blive interessant at se, om de fortsat går efter den næsten umulige sejr, eller om de ser sig tilfredse med at køre efter en andenplads, der efter i dag i den grad ser ud til at være inden for rækkevidde.

Den store vinder var dog hverken Yates, Pinot, Valverde eller en anden klassementsrytter. Det var Thomas De Gendt, der atter viste, at han er KONGEN af udbrudssejre på WorldTour-niveau. Det startede, da han højst uventet vandt en etape i Paris-Nice i 2011, og siden da har han opbygget en imponerede liste. Det er blevet til nu tre sejre i Catalonien, en i Schweiz Rundt, en i Dauphiné, yderligere en i Paris-Nice og en i hver af de tre grand tours. Faktisk har han kun 12 sejre på cv’et, men 10 af dem er faldet i WorldTour-etapeløb og alle efter udbrud. Med tanke på, at det hører til sjældenhederne, at udbrud holder hjem i de ugelange etapeløb på højeste niveau, er det kun ét ord, der kan beskrive De Gendt: KLASSE!

Nu fører han så løbet, som han gjorde det i Paris-Nice i 2011 og i Dauphiné sidste år, hvor han også tog føringen i kraft af udbrudssejre. Selvom han er en glimrende klatrer, og de resterende etaper ikke er voldsomt svære, får han det dog svært. Movistars supermandskab ved, at De Gendt skal knækkes, og derfor skal der lægges pres på i de kommende dage. Havde der været modvind på La Molina, havde chancen måske været der, men med medvind vil det formentlig blive for hårdt for den ellers så stærke belgier. Og skulle han alligevel kunne hænge på, vil Valverde bare kunne spurte sig til sejren på 4., 5. og 7. etape og dermed tage sejren i kraft af bonussekunder - hvis altså Movistar kan få deres prioriteter og hierarki på plads!

Favoritterne

Efter aflysningen af dagens store bjergfinale er etapen til La Molina nu blevet endnu vigtigere. Forud for løbet var det onsdagens etape, der var ventet at ville gøre den største forskel, men nu er 4. etape den bedste mulighed for klatrerne. Der er stadig en del usikkerhed om, hvor svær fredagens etape vil være, og derfor er der næppe nogen, der tør vente længere. Torsdagens etape skal udnyttes maksimalt.

Heldigvis tyder alt i skrivende stund på, at der ikke vil være ændringer. Den kraftige vind lægger sig endelig - denne gang kan det derfor være, at rytterne måske ligefrem kan overholde bare den langsomste af tidsplanerne - og selvom det stadig vil være hundekoldt, er der ikke noget, der umiddelbart tilsiger en ændring af ruten. Det bliver stadig en rystende kold oplevelse at skulle ned ad Creueta for de skelettynde klatrere, men det vil også være den eneste vejrmæssige udfordring.

De Gendt er nu i førertrøjen, og dermed skal Lotto, der egentlig bare var her for etapesejre, pludselig på arbejde. Belgieren har erklæret, at han vil forsøge at forsvare trøjen, og det vil derfor være op til Lotto at kontrollere den indledende del af etapen. Det bliver ikke nødvendigvis let, da klassementet nu er sat, hvormed et udbrud har en større chance. Derfor vil vi formentlig være vidne til en aggressiv start.

Hvis Lotto er dygtige, lykkes det at etablere et udbrud uden farlige ryttere. Dermed vil de med glæde kunne lade udbruddet stjæle bonussekunderne, og de vil således blot kunne sætte et kontrollerende tempo. Det får de dog næppe lov til. Movistar kan i princippet satse på, at de bare kan sætte De Gendt på den sidste stigning, men det vil undre, hvis ikke de også går efter etapesejren i en finale, der passer helt perfekt til Valverde. Dan Martin fik efter sin sygdom i Paris-Nice også bekræftet sin gode form med et fint angreb på dagens stigning, og da han tidligere har vundet etapen, vil UAE formentlig hjælpe med at tage kontrol. Mitchelton-Scott ser ud til at tro på en samlet sejr til Yates, og det kræver et knaldhårdt løb. Derfor kan vi atter vente os, at også australierne er aktive.

I alt burde der derfor være masser af interesse i at jagte udbruddet, som ikke bør have mange chancer. Vi forventer derefter, at Mitchelton-Scott vil udnytte de første stigninger til at lægge pres på, og det vil skabe en første udskilning. Modvinden vil dog ikke inspirere til angreb, og derfor venter vi, at det hele skal afgøres mellem favoritterne på sidste stigning.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Den samme finale har været benyttet nu mange gange i træk, og vi ved derfor, hvad vi skal forvente, også selvom man har varieret første del af ruten fra år til år. Det har ikke gjort den store forskel, at man i de senere år har fjernet en sløjfe i dalen mellem de sidste to stigninger, og at der derfor intet fladt er i finalen. Den sidste stigning er ganske nem, da den reelle del ikke er særlig lang, og stigningsprocenten er lav, og historien viser klart, at det er en etape for eksplosive ryttere mere end for klatrere. Selvom de bedste klatrere gang på gang har forsøgt at angribe, er det som regel endt i en spurt i en lille gruppe. Denne gang vil der være medvind, og det vil heldigvis bidrage til at skabe større udskilning.

Det store spørgsmål er, hvordan Movistar griber etapen an. Er de kloge, bruger de Soler og Quintana til at kontrollere, og det er også det mest nærliggende efter dagens chokoplevelse, hvor de var tæt på at smide det hele væk. Der vil helt sikkert komme angreb fra favoritterne, men vi tvivler på, at Movistar kan rystes. Medvinden betyder, at forskellene nok vil være større end tidligere, men vi venter atter en spurt mellem en lille gruppe favoritter på toppen.

Det får os til atter at pege på Alejandro Valverde som vores favorit. Spanieren vandt etapen sidste år og er i særklasse verdens bedste i denne type finaler. Ingen kan betvivle, at han er i absolut storform, og med den autoritet og kliniske timing, han har vist i de seneste løb, synes det næsten givet, at han vil vinde, hvis der skal spurtes på toppen. Udfordringen bliver at holde det hele samlet, men hvis Movistar kører 100% for Valverde, bør de være stærke nok til den opgave. Valverde selv er også så stærk og klog, at han selv kan neutralisere de farligste offensiver. Derfor tror vi, at Den Ubsejrlige snupper endnu en triumf.

Hans værste rival må ligesom sidste år være Dan Martin. Ireren vandt etapen i 2016 og blev sidste år nr. 2 efter Valverde. Efter sin sygdom i Paris-Nice havde han lidt tvivl om formen, men han erklærer sig glad for dagens fornemmelse, da han testede benene med et angreb i modvinden. Dermed synes Martin at være klar til atter af spurte om sejren på toppen, og han er i de senere år bare blevet skarpere og skarpere på disse lange stigninger. Det bliver ikke let at slå Valverde, men Martin er formentlig den eneste, der har en reel chance.

Hvor der kan herske lid tvivl om Martins form, er der ingen usikkerhed om, hvor Simon Yates står. Briten har efter en lidt svag 2017-sæson for alvor fundet benene i dette forår. Den gode form fra Paris-Nice blev bekræftet med en ganske overbevisende præstation i dag, hvor han som nævnt ovenfor fik seks livsvigtige bonussekunder. Han er en ganske eksplosiv type, der elsker en finale som denne, men hans problem er, at han ikke er helt lige så hurtig som Valverde og Martin. Derudover vil han være en markeret mand, der næppe vil få megen frihed af Movistar, og hans eneste chance er derfor formentlig en spurt. Her har han gode chancer for en podieplads, men at slå Valverde er straks en anden sag.

Thibaut Pinot har meldt ud, at han er her for at køre for David Gaudu, men man skal ikke lade sig narre af franskmanden. Han viste i dag, at han er her for at køre cykelløb, og selvom han stort set ikke har kørt endnu i denne sæson, er han tydeligvis i ganske glimrende form. Han ligger nu til i klassementet, og det vil ligne ham meget dårligt ikke at gå efter en podieplads i den nuværende situation. Sammen med Gaudu og Sebastien Reichenbach udgør han en stærk trio, der kan angribe på skift, men det vil formentlig ende i en spurt. Her viste Pinot sidste år og i dag, at han er blevet meget hurtig på stregen, og selvom han er oppe mod hurtigere folk, bør han kunne blande sig i denne finale.

Egentlig er Egan Bernal ikke kendt for spurtstyrke, men det har han ændret på i denne uge. Han har nu to dage i træk været med fremme, og det viser, at han faktisk har et glimrende punch. Morgendagens etape passer ham langt, langt bedre, og derfor vil han formentlig kunne gøre det endnu bedre her. Det bliver ikke let at vinde, men har han samme ben som i Colombia Oro y Paz, bliver han farlig. Egentlig passer finalen måske bedre til Sergio Henao, men han har slet ikke fundet sine gamle ben og agerede i dag hjælperytter.

Michael Woods har netop som speciale at spurte på eksplosive stigninger. Desværre er det korte, stejle mure, der er hans absolutte specialitet, og denne type ”lette” spurter på toppen af en lang stigning passer ham dårligere. Vi aner ikke, hvor han står formmæssigt, da han ikke har kørt siden skuffelsen i Abu Dhabi, men meldingen er, at han er godt kørende. Han styrtede på dagens etape, og det skaber yderligere usikkerhed, men er han på toppen, bør han være med fremme.

Som nævnt i analysen ovenfor synes kaptajnhierarkiet på Movistar fortsat at være uklart. Derfor kan det sagtens være, at spanierne igen kører offensivt, og det vil kunne bringe Nairo Quintana i spil. Holdet viste i dag, at de ikke er bange for at sende colombianeren i offensiven, og gør de det, kan det ende med colombiansk sejr. Han vil næppe få lov til at slæbe andre med til stregen, men Quintana er så god, at han også på en let stigning som denne kan gøre forskellen.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

FDJ har et af de stærkeste kollektiver og har Davud Gaudu som erklæret kaptajn. Etapen her passer bestemt ikke perfekt til den lille franskmand, der havde foretrukket en langt stejlere stigning, men han er faktisk ikke uden punch. Dette løb er et af forårets helt store mål, og han må ventes at være på toppen. Han er stadig en underdog, der måske kan få den nødvendige frihed, og han er stærk nok til gøre det færdigt.

Dette er en stor chance for Pierre Latour til at være kaptajn på Ag2r, og han burde passe fint til en stigning som denne. Han har ikke kørt løb i lang tid, men virkede stærk som hjælper for holdet sidst i februar. Han burde være tæt på topformen og er aldrig bange for at angribe, som han senest viste det på 2. etape. Samtidig har han et godt punch til en stigning som denne.

Bob Jungels og Enric Mas udgør en spændende duo for Quick-Step. Jungels var syg i Tirreno, men er kommet sig igen og har set stærk ud de første dage. Han er bestemt ikke klatrer, men denne lette stigning passer ham godt, da han er hurtig på stregen. Mas til gengæld havde foretrukket en langt hårdere stigning, men han kan til gengæld overraske med et angreb. Det spanske supertalent er skræmmende stærk, hvis han er i form, og kan skabe en overraskelse. Maximilan Schachmann, der også er hurtig, er en god dark horse, men finalen er nok lidt for svær.

Endelig vil vi pege på de to unge talenter Gregor Mühlberger og Bjorg Lambrecht . Mühlberger har fået et gennembrud i år, hvor han fulgte med Valverde og co. i de svære løb i Mallorca og fulgte kaptajn Sagan til stregen i et knaldhårdt Strade Bianche. Dette er hans store test i de høje bjerge på WorldTour-niveau, men han synes at være klar til opgave. Lambrecht er et af sportens allerstørste talenter og viste sit potentiale i Abu Dhabi. Han er samtidig ganske eksplosiv og derfor god i en finale som denne.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Simon Yates

Outsidere: Thibaut Pinot, Egan Bernal, Michael Woods, Nairo Quintana

Jokers: David Gaudu, Pierre Latour, Bob Jungels, Enric Mas, Gregor Mühlberger, Bjorg Lambrecht, Sergio Henao

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alejandro Valverdes sejr fra 2017, Dan Martins sejr fra 2016, Tejay van Garderens sejr fra 2015 samt Joaquim Rodriguez’ sejr fra 2014.