Optakt: 4. etape af Volta a Catalunya

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Ruten

Som det oftest har været tilfældet, følger de to store bjergetaper lige efter hinanden om onsdagen og torsdagen, og det vil også være tilfældet i år, hvor kongeetapen som så ofte før kommer som den sidste i rækken. I år har den dog en ny finale på Boi Taüll-stigningen, der ikke har været benyttet siden 2002. Heller ikke den er verdens sværeste stigning, men med to stejlere passager og en betragtelig længde på 16,6 km samt ikke mindst en top i den iltfattige luft i 2015 m højde, venter der her alligevel det formentlig allervigtigste slag i kampen om den samlede sejr i Spaniens ældste cykelløb.

Med en distance på 166,7 km er det endnu en relativt kort etape, der fører fra La Seu d’Urgell til toppen af Boi Taüll-stigningen i 2015 m højde. Starten er ganske let, idet man kører af en lige og ganske let faldende dalvej mod sydvest ned til byen Coll de Nargo, der nås efter 25 km. Her tager etapen imidlertid med det samme fat, når man kører mod sydvest og nordvest op ad kategori 1-stigningen Coll de Boixols (15,8 km, 4,9%), der over de første 9 km stiger relativt jævnt med 5-6%, inden et tre kilometer langt plateau leder frem til 2 km med 6-7%, hvorefter den flader ud over de sidste 1800 m frem mod toppen, som rundes efter 43,8 km.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Nu venter en lettere fase, der indledes med, at man kører mod sydøst ad en let faldende vej og op over en bakke, inden en lang og for det meste let nedkørsel leder videre mod sydvest ned til fladlandet, der nås i byen Isona efter 66 km. Herfra stiger det let mod nordvest frem til Tremp, hvor man efter 85 km drejer mod nordøst for at køre hen langs en flad søbred frem til byen la Pobla de Segur. Herfra går det mod nord og nordvest ad en let stigende vej langs floden el Flamisell.

Kort efter tager etapen fat igen, når man kører mod nordvest og sydvest op ad kategori 1-stigningen Port de la Creu de Perves (9,4 km, 5,4%), der efter 4 lette kilometer med 4-5% hovedsageligt stiger med 6-7% frem til toppen, som rundes efter 119,7 km. De sidste 47,0 km indledes nu med en ganske let nedkørsel, der leder mod nordvest ned til søen Panta d’Escales, der følges let stigende mod nord frem til den første spurt, som kommer efter 134,9 km. Nu kører man mod nordøst langs floden la Naguera de Tar ad en let stigende vej frem til dagens anden spurt, som er placeret efter 148,6 km.

Kort efter spurten indledes finalen, når man drejer mod sydøst og senere syd for at køre op ad kategori 1-stigningen Bol Taüll (16,6 km, 5,7%). Stigningen er ganske irregulær og kan deles i fire. De første 3 km er lette med 3-6%, inden der venter 5 km, som stiger relativt jævnt med 6-8%. Herefter venter 5 relativt lette kilometer med hovedsageligt 3-6%, inden den tager fat over de sidste 3,6 km, som stiger jævnt med 6-7%, herunder med 7,1% over de sidste 600 m. Stigningen har mange hårnålesving på den nede del, inden vejen er relativt lige frem til de sidste kilometer, hvor der er fem hårnålesving. På den sidste kilometer leder en lige vej frem til det sidste hårnålesving bare 50 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 3531 højdemeter.

Boi Taüll er kun to gange tidligere i dette årtusinde blevet brugt som mål for et stort cykelløb, begge gange i dette løb. Senest var det i 2002, hvor Aitor Garmendia vandt en bjergenkeltstart foran Roberto Heras og Raimondas Rumsas. Også i 2001 var løbet forbi, hvo Ivan Gotti vandt med 5 sekunder ned til Aitor Kintana og 8 sekunder ned til Aitor Gonzalez på en dag, hvor seks man sluttede inden for 20 sekunder, men hvor nr. 8 tabte 1.25.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Vejret

Inden løbet var der frygte for, om denne etape kunne afvikles, men vejrudsigten har heldigvis rettet sig. Nu venter en overskyet dag med en temperatur ved start på 13 grader og i bunden af målbjerget på 6 grader, og her vil nedbørsrisikoen kun være 15-20% gennem hele dagen. Vinden vil bare være svag til let (6-7 km/t) og komme fra først sydøst og siden syd. Det giver indledende sidemodvind, inden man får medvind på første stigning og sidemodvind på nedkørslen. Derefter vil der være med- og sidemedvind hele vejen frem til bunden af målbjerget, hvor der vil være sidemodvind på nedre halvdel og direkte modvind på anden halvdel, dog med enkelte medvindsstykker mellem hårnålesvingene, herunder på de sidste 50 m.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af det ukontrollerede angrebskaos, der prægede den første af de to bjergetaper.

Favoritterne

I de senere år har vi ofte set, at den bløde La Molina-stigning fungerer som opvarmning til løbets kongeetape, hvor det virkelige slag om den samlede sejr skal slås, og sådan vil det også være i år. Det er imidlertid alligevel lidt anderledes. Normalt har man brugt enten Port Ainé eller Vallter 2000 som mål for kongeetapen, og det er begge efter catalansk standard relativt svære stigninger.

Nu vender man så i stedet tilbage til Boi Taüll for første gang siden 2002, og med så langt et fravær vil det være en ny stigning for de mange i feltet, der ikke bor i Andorra, og som derfor måske har tjekket den ud. Undtagelsen er naturligvis Alejandro Valverde, der skam også var med på bjergenkeltstarten på stigningen for 20 år siden, hvor han endte som nr. 13 i sin første professionelle sæson, men om hans hukommelse rækker så langt, at det giver ham noget reelt forhåndskendskab, hører hen i det uvisse. Under alle omstændigheder sætter den en fed streg under, hvor ufatteligt længe han har været i feltet, at han altså også var med, da stigningen sidst blev brugt.

Udfordringen er, at stigningen er lettere end de to, der normalt er blevet brugt. Den er faktisk designet i samme stil som La Molina, dog med den væsentlige forskel, at den er betydeligt sværere. De første fire kilometer er de sværeste, og det er her, forskellen for alvor kan gøres. Sker det ikke, vil vi som i dag skulle have overstået et let midterstykke, inden der igen kan angribes på de sidste 4 km. De er dog ikke alt for svære, og det vil være stigningens længde og den iltfattige luft mere end procenterne, der skal gøre forskellen.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Bedre bliver det heller ikke af, at der igen er modvind hele vejen op. Det er ikke just en gave for dem, der skal gøre forskellen på den stejle del og derefter holde forspringet hele vejen. O’Connor beviste dog i dag, at den strategi sagtens kan fungere, også med modvind, i et løb, hvor holdene generelt er svage. Svage er i særligt grad det Ag2r-hold, der nu skal forsøge at kontrollere løbet.

Det betyder også, at vi må tilskrive et udbrud en reel chance. Forskellene er store, og Ag2r har bestemt ingen interesse i at bringe bonussekunder i spil. Starten er heldigvis let, og hvis ikke udbruddet først kører på den første stigning, kan franskmændene formentlig sikre, at vi får et udbrud, der er ufarligt. Til gengæld betyder det forhold, at udbruddet har en god chance også, at vi formentlig får en angrebsfest, der er så lang, at udbruddet måske først kører på bjerget, og i det tilfælde er der større risiko for, at det vil skulle holdes i snor.

Når elastikken er knækket, forventer jeg stadig, at vi vil se hold jagte. Efter i dag må Nairo Quintana i den grad lugte blod, og han vil gerne vinde både etape og bonussekunder. Jeg forventer, at Arkea vil kontrollere meget hårdt med lille margin, men hvis udbruddet er stærkt, er de for svage til at hente dem selv. De skal bruge hjælp

Hvem kan så give dem det? Jeg tvivler på, at Movistar vil arbejde hårdt efter dagens nedtur, og BikeExchange og Israel-PT må også regnes som ude af billedet. I stedet peger pilen vel på UAE, der har et stærkt hold, og det svage Bora-mandskab, der også var aktive i dag. Ineos er svækkede, og deres kaptajner har næppe formen til at gå efter sejren. Jeg kunne dog også godt forestille mig, at Trek, der tog ansvar i finalen i dag, samt Cofidis med den velkørende Guillaume Martin, vil bidrage. Der er mange, der må lugte blod efter i dag.

Derfor tror jeg også på, at vi får samling, men et udbrud med ufarlige folk kan langt fra udelukkes. Uanset hvad vil vi næppe se den store action før den sidste stigning. Der er for megen dal mellem de to sidste bjerge, og jeg tror heller ikke, at vi vil se det helt store pres. De hold, der har en interesse i et hårdt løb, er umiddelbart ikke stærke, og jeg tvivler på, at vi vil se UAE og Tre, som begge har noget at skyde med, tage initiativ fra distancen.

På målbjerget regner jeg med, at Quintana vil komme med et angreb på den stejle nedre del, men O’Connor er så stærk, at han meget vel kan være stærkeste mand. Jeg tvivler på, at de vil bringe ham i problemer, men han skal til gengæld også køre løbet defensivt. Det gør det sandsynligt, at samarbejdet blandt de bedste vil være ringe, og at vi derefter får en regruppering på den lette midterdel.

Herefter kan der ske meget. Alt taler for, at O’Connor vil være isoleret, og så vil han formentlig blive angrebet i øst og vest på samme måde, som vi så det sidste år. Han kan håbe på, at nogle at de stærkere hold har folk til at kontrollere for at sætte deres kaptajner i scene til den stejle del, men det kan langt fra vide sig sikker på. På den baggrund tror jeg, at vi får et uhyre taktisk løb, som O’Connor får meget, meget svært ved at kontrollere. Mest af alt skal han vel håbe på, at UAE vælger at kontrollere for Joao Almeida og Juan Ayuso, men de vil formentlig i stedet bruge deres overtale på samme måde, som de gjorde det i dag.

Min konklusion er, at jeg tror, at det bliver taktik mere end gode ben, der afgør etapen. Holdene er for svage, og stigningen er i modvind for let. En isoleret O’Connor må formentlig lade et par mand smutte væk, og selvom han kan åbne for gassen på den stejlere del til sidst, bliver det svært at undgå, at løbet på denne form for stigning glider ham af hænde.

Det betyder også, at etapen har et hav af forskellige vinderkandidater, når stærkeste mand næppe bare vinder, og det gør det meget svært at give et klart vinderbud. Det er derfor heller ikke med stor overbevisning, at jeg peger på Joao Almeida. UAE står imidlertid med det perfekte hold med fire mand til at udnytte den manglende kontrol, og Almeida ligner et oplagt bud på en mand, der kan udnytte det. Som skrevet i analysen ligner han fortsat ikke en mand, der er på toppen, men hans niveau er tårnhøjt. Det viste han på kongeetapen i Paris-Nice, og igen i dag gjorde han det ganske fint, selvom jeg som nævnt nok havde ventet mig lidt mere.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Jeg vil tro, at han sidder langt fremme efter den stejle del, og så er døren åben for angreb, både på den lette og svære del til sidst. Her vil UAE kunne angribe i højre og venstre, og Almeida kan være deres bedste bud. Der er stadig usikkerhed om Ayusos evner på et mere klassisk bjerg, men en lang opkørsel passer godt til Almeida, der som regel blot bliver bedre og bedre, jo nærmere vi kommer toppen, hvor hans enkeltstartsagtige klatrestil som regel gør ham til en af de stærkeste til sidst. Skulle han få selskab til sidst, er han også en af de hurtigste. Det er også et våben, han kan bruge, hvis de bedste ender med at køre om det på mere regulær vis, for selv da kan det grundet modvinden let ende i en spurt mellem en håndfuld. Her vil han altid være en af favoritterne, og derfor har han to fine veje til sejr.

Jeg var dog meget fristet af at pege på Juan Ayuso. I dag var han sammen med O’Connor den rytter, der efterlod det bedste indtryk med sin nærmeste endeløse serie af angreb efterfulgt af en uhyre overbevisende spurt. Vi har dog til gode at se ham på en mere klassisk stigning i 2000 m højde, og det er langt fra givet, at han vil være lige så stærk som i dagens meget eksplosive finale. Han klarede dog lange stigninger fint som U23-rytter, og han viste i dag, at han kan slå alle på stregen. Det er et problem, at han ligger nr. 2 og dermed måske er overvåget af O’Connor, men omvendt er han stadig så ”lille” et navn, at det kan være ham, Almeida lader køre, hvis han ikke kan svare på det hele. Efter i dag bliver jeg i hvert fald ikke spor forundret, hvis han vinder.

Jeg har også fidus til Giulio Ciccone . Det lå bestemt ikke i kortene, at det var Trek, der skulle tage ansvar for jagten i dag, og at det skete, kan vel kun skyldes, at italieneren har meldt om gode ben. Han holdt sig også fint fremme mod folk, der er en anelse mere eksplosive end ham, og han er bakket op af et af de stærkeste hold. Han er uhyre svingende, og i Tirreno faldt han også igennem efter en lovende første bjergetape, men vi har også set ham blive markant bedre undervejs, nemlig i Valencia. Vi ved fra sidste Giro, at hans topniveau er uhyggeligt højt, og han er stadig lidt af en underdog, som O’Connor næppe frygter allermest. Hans spurt på toppen er også fin, og dermed har han hele pakken, hvis han er så god, som man måske kunne fornemme i dag.

Jeg har også fidus til Ivan Ramiro Sosa. Den lille colombianer så meget overbevisende ud i dag, hvor han var ganske synlig, men vel blev holdt tilbage af en kaptajn, der ikke havde benene. I forvejen har han set godt ud både i Provence, Andalusien og Galicien, og nu kommer vi endelig til en bjergetape, der passer hans dieselagtige klatrestil. Højderne er også i hans favør, og han har den enorme fordel, at han tabte tid i sidevinden. O’Connor vil ikke have alt for store problemer ved at lade ham køre væk, men spørgsmålet er, om han igen er låst af Valverde. Efter i dag frygter jeg dog, at spanieren kan få en svær dag, og hvis han falder tidligt fra, vil de formentlig lade Sosa køre sin egen chance. En udfordring er, at han skal alene hjem, men det synes han også at have styrken til.

Jeg er lidt mere skeptisk i forhold til Nairo Quintana. Han lider nemlig under modvinden, og jeg vil tro, at det er ham, O’Connor frygter mest. Hans stærke spurt i dag vidner i hvert fald om, at han er lige så god som hidtil i sæsonen, og nu kommer vi til en rigtig bjergetape i 2000 m, hvor han virkelig kommer til sin ret. Det vil ikke undre mig, hvis han er stærkeste mand, men spørgsmålet er, om stigningen er hård nok til, at han kan vinde. Det føler jeg mig ikke overbevist om. Omvendt viste han i dag, at hans afslutterevner ikke skal undervurderes, og skal han eksempelvis spurt mod O’Connor, må han formodes at vinde. Mest af alt har han dog en chance, hvis han kan køre fra alt og alle, og det virker efter dagens favoritfald ikke umuligt, at han vil være i stand til det - let stigning eller ej.

Hvad med Ben O’Connor selv? Allerede inden løbet skrev jeg, at han meget vel kunne være en af de allerbedste på denne etape, og selvom han ikke får det møgvejr, han elsker, bekræftede han i dag, hvor fremragende en klatrer han er. Denne ”rigtige” bjergetape passer ham også langt bedre end dagens eksplosive dag, men det er også af det ovenstående klart, at han i den grad er på udebane, når han må forventes at blive isoleret. Hvis han kommer frem til den sidste stejle del uden, at løbet er gledet ham af hænde, kan det bedste forsvar imidlertid meget vel være et angreb. Med den styrke, han viste i dag, bliver jeg ikke spor forundret, hvis han er bedste mand. Modvinden og den lette stigning er imod ham, men skal jeg pege på én mand, der kører væk alene på sin styrke, vil jeg pege på manden i førertrøjen.

Guillaume Martin lignede også en af de stærkeste i dag. Han betalte formentlig en pris for sit soloangreb i dag, men alligevel holdt sig langt fremme i spurten. I forvejen ved vi, at han er relativt stabil og har været god på alle bjergetaper i år. Han har aldrig været den bedste, og det tvivler jeg også på, at han vil være i morgen, men dette løb kan som sagt blive en uhyre taktisk affære. Martin ligner en mand, der både har formen og den rette underdogstatus til at udnytte den situation til sin fordel. Denne stigning passer ham i hvert fald meget bedre end dagens.

Hvad kan George Bennett? Vi har ikke set hans topniveau siden sommeren 2020, og han synes at have set sine bedste år. Efter en svag start synes han dog at have fundet noget form, da han klarede dagens eksplosive finale bedre, end man ville forvente. Morgendagens mere dieselagtige stigning passer ham bedre, og selvom modvinden gør det alt andet end ideelt for en mand, der ikke kan spurte, har han én sto fordel i sit hold. UAE er holdet, der med sit overtal kan angribe i højre og venstre, og da han ikke har tabt betydelig tid indtil nu, er der ingen grund til, at han skulle køre for Almeida og Ayuso. Han er helt sikkert ikke bedste mand, men det behøver man heller ikke at være i morgen.

En rytter, man også kan have lidt fidus til, er Hugh Carthy. Briten valgte i dag at ofre sig for Esteban Chaves, da han havde tabt tid i sidevinden, og derfor tabte han tid i finalen. Med tanke på den hårde føring, han tog, er der dog noget, der tyder på, at han har fundet noget form. Til gengæld passer denne stigning ham ikke godt, men han har fordel af et stort tidstab. Efter dagens svaghedstegn fra Chaves vil jeg tro, at Carthy får lov at jagte en etape, og selvom han næppe er stærkest, har han den frihed, der kan give ham sejren.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

I dag viste Wout Poels atter, at han oplever en lille renæssance i år, og at det positive indtryk, han som arbejdshest for Jack Haig efterlod i Paris-Nice, ikke var helt ubegrundet. Hidtil er det dog mest i mere eksplosivt terræn, at han for alvor har imponeret, som det også var tilfældet i dag, og jeg synes stadig, at det er lidt for lang tid siden, at vi har set ham imponere i de rigtige bjerge. Han vil i hvert fald næppe være stærkeste mand i morgen, men som sagt behøver det heller ikke at være tilfældet denne gang. Lige nu synes han i hvert fald at være god nok til at kunne udnytte det taktiske spil til sin fordel.

Det bliver også uhyre interessant at følge Tobias Johannessen. Første test blev bestået til UG med kryds og slange, men nu kommer den virkelige prøve af hans klatreevner. Den eksplosive finale passede ham, og derfor var der folk, der var stærkere end ham - ikke mest Ayuso, hans overmand fra U23-tiden - og derfor er heller ikke han stærkeste mand. Det behøver han heller ikke at være og slet ikke, når han er så lille et navn, at han har mere frihed end de meste. Til gengæld er det helt nyt for ham med en bjergetape på dette niveau i de høje luftlag, og derfor kan det sagtens være, at han må sande, at det alligevel bliver for svært.

Hvor meget er Jai Hindley låst af Higuita? Grundet tabet i sidevinden er der ingen tvivl om, hvem der er holdets kaptajn, men fader colombianeren tidligt, hvad der ikke er umuligt på denne form for stigning, skal han vel have sin chance. Vi så i Tirreno, at han meget vel kan være en af løbets bedste. Han sad ikke med helt fremme i dag, men det var heller ikke en finale, der passede ham alt for godt. Det vil undre mig, hvis han er bedste mand, men han synes at være stærk nok til at udnytte den frihed, som sidevinden gav ham.

Ineos er grundet deres sygdom blevet outsidere, men det virker ikke umuligt, at Carlos Rodriguez kan vinde. Han lignede bestemt ikke stærkeste mand i dag, men vi ved også, at han er en mere dieselagtig type, der vil finde sig langt bedre til rette i morgen. Også han har tabt tid i sidevinden, og derfor har han den frihed, andre ikke har. Jeg kan ikke helt glemme det skuffende indtryk, han gav i Laigueglia, men jeg vælger at tro, at han på et bjerg, der passer ham bedre, måske kan udnytte sit tidstab til at køre væk.

UAEs fjerde bud er Marc Soler . Han smed dog nogle sekunder i finalen i dag, og derfor er det utvivlsomt ham, der bliver ofret først. Det er formentlig de øvrige tre, der skal angribe på skift, men omvendt har han ikke tabt så meget tid, at han er ude af billedet. Soler er også en herligt aggressiv fyr, der er svær at holde tilbage. Til gengæld er denne bjergetape som udgangspunkt lidt voldsom for en fyr som ham, men i Tirreno og i dagens angreb lignede han en mand, der har formen til at udnytte det, hvis holdet giver ham lov.

I dag var jeg meget imponeret over Santiago Buitrago. Colombianeren var meget aktiv på stigningen og endte også langt fremme. Spørgsmålet er bare, om han vil være lige så god på et rigtigt bjerg. Det er i hvert fald hidtil mest i eksplosive finaler, at han har vist sig frem. Hans Burgos og Saudi Tour viser dog også, at han har forbedret sig ganske markant, og vi har endnu ikke set, hvad han kan gøre en finale som denne. Udfordringen er, at han har tabt tid og derfor formentlig kan blive holdt tilbage af Poels.

Sergio Higuita har forbedret sig markant efter skiftet til Bora, men kan han også være med på så lang en stigning som denne. Det har jeg min tvivl om. Dagens eksplosive finale passede ham som fod i hose, men hans spurt var ikke med den styrke, man kunne forvente, ligesom han længe syntes at hænge lidt på stigningen. Hidtil har han aldrig kunnet være med på længere stigninger på dette niveau, men omvendt har han jo forbedret sig markant. Modvinden hjælper ham også, og han kan slå alle på stregen.

Jeg skal naturligvis også nævne Richard Carapaz , men det vil undre mig, hvis han vinder. Ganske vist så han ganske stærk ud i dag, hvor han var aktiv, men han er - også efter holdets udsagn - stadig ikke på toppen, hvad han aldrig er. Han er også et stort navn, som alle vil frygte, og derfor er det næppe ham, der får mest frihed. Omvendt viste han i dag, at han er konkurrencedygtig, og Carapaz mestrer bedre end de fleste at snige sig væk til sejr, som han har gjort så mange gange tidligere.

Jeg vil også fremhæve de tre unge belgiere, Ilan van Wilder, Henri Vandenabeele og Harm Vanhoucke. Jeg bliver overrasket, hvis de vinder, men de imponerende mig alle i dag. Særligt Vandenabeele var stærk med sin lange soloridt i modvind og alligevel flotte finale, men også Vanhoucke viste stort overskud med sine mange angreb. Van Wilder endte bedst, men var også den mindst aktive af de tre. Ingen af de tre er de stærkeste, og jeg tror heller ikke, at de er stærke nok til at udnytte deres frihed, men jeg er spændt på at se, hvor langt de kommer.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Endelig er der de tre forhåndsfavoritter, Alejandro Valverde, Michael Woods og Simon Yates. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at de bare havde en dårlig dag, men da de alle tre viste god form i optakten, og jeg i analysen har givet sandsynlige forklaringer på deres kollaps, vil det undre mig, hvis de genfødes på en etape, der for dem alle gælder, at den passer ham dårligere end dagens. Modvinden vil dog hjælpe, og de e er alle tre hurtige på stregen, ligesom Woods og Yates har glæde af masser af frihed. Spørgsmålet er bare, om de er stærke nok.

Damien Howson imponerede både i dag og i UAE Tour, men det vil undre mig, hvis han vinder så svær en bjergetape, og jeg tror heller ikke, at Steven Kruijswijk eller Sam Oomen kan gøre det færdigt med det, de har vist den seneste tid. Stigningen bør være for svær for Jesus Herrada og Dylan Teuns, og jeg regner med, at Mattias Skjelmose, Amanuel Ghebregzabhier og Juan Pedro Lopez nu er rene hjælpere for Ciccone. Sebastien Reichenbach, Matteo Badilatti og Louis Meintjes vil være mere komfortable i denne form for finale, men de er usandsynlige vindere. Det samme gælder for ellers formstærke Carlos Verona, der stadig nok primært er hjælper, samt Torstein Træen, Jose Felix Parra og Sylvain Moniquet, der ellers i dag bekræftede potentialet.

Som sat kan et udbrud ikke afskrives, men kun for ryttere, der har tabt tid. Her vil jeg fremhæve Damien Howson, Matteo Badilatti, Jose Felix Parra og Oscar Cabedo, der tabte tid på 1. etape, men i dag viste, at formen er ganske fin. Også Mikel Bizkarra kunne være en option, hvis han er frisk efter i dag, og det er klart, at Simon Yates også kan være frisk på en genrejsning, hvis han bare havde en dårlig dag. Etapen er lidt svær for Bruno Armirail, men han er åbenlyst flyvende, og Louis Vervaeke har kørt stærkt hele året. Tidstabet måske lidt for lille, men formstærke Quentin Pacher kunne være stærk nok til at gøre det færdigt.

Feltet.dks vinderbud: Joao Almeida

Øvrige vinderkandidater: Juan Ayuso, Giulio Ciccone

Outsidere: Ivan Ramiro Sosa, Nairo Quintana, Ben O’Connor, Guillaume Martin, George Bennett

Jokers: Hugh Carthy, Wout Poels, Tobias Johannessen, Jai Hindley, Carlos Rodriguez, Marc Soler, Santiago Buitrago, Sergio Higuita, Richard Carapaz, Ilan van Wilder, Henri Vandenabeele, Harm Vanhoucke, Alejandro Valverde, Michael Woods, Simon Yates

Kandidater til et udbrud: Damien Hoswson, Matteo Badilatti, Jose Felix Parra, Oscar Cabedo, Simon Yates, Louis Vervaeke, Quentin Pacher, Bruno Armirail, Mikel Bizkarra

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris