Optakt: 4. etape af Vuelta a Andalucia

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Er man puncheur, må man have haft svært ved at tro sit held, da årets rute blev præsenteret. På løbets næstsidste dag venter nemlig den tredje puncheurfinale i træk, når man for tredje gang vender tilbage til den eksplosive finale i Iznajar, hvor Gonzalo Serrano sejrede i 2020, og hvor Rune Herregodts tog en udbrudssejr sidste år. I år kører man imidlertid op ad bakken fra en anden side, hvor den er meget stejlere, men kortere, og spørgsmålet er, om 500 m er nok til at gøre små forskelle. Modsat de foregående etaper med mål i byen har man imidlertid denne gang krydret finalen med nogle ganske hårde stigninger, der kan rydde meget ud i feltet og også vil blive brugt til angreb på klassementet. Dermed er der lagt til en eksplosiv spurt for en favoritgruppe, men chancen for en udbrudssejr må også anses som stor i et løb, hvor forskellene er store.

Igen er distancen relativt begrænset, når der skal tilbagelægges 164,3 km mellem Olvera og Iznajar. Starten er hård, for efter en kort nedkørsel, der leder mod nordøst, går det med det samme videre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Puerto de Algamitas (5,8 km, 3,1%), der dog kun stiger med 5-6% over de først to kilometer, hvorefter den er meget let frem mod toppen, som rundes efter 13,4 km. En teknisk nedkørsel leder nu videre mod nordøst, inden man efter et kort fladt stykke kører mod nordøst op ad en bakke (3,6 km, 5,7%), der har top efter 27,3 km.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Herfra bliver det meget lettere. Nu går det nemlig videre mod nordøst ad lange, lige veje, der først er let faldende og siden helt flade. Efter 62,8 km når man frem til La Roda de Andalucia, hvorefter det falder videre mod nordøst ned til Badolatosa, der passeres efter 79,1 km. Herfra begynder det at stige let over ca. 25 km, idet der undervejs er en lille nedkørsel, indtil man når frem til dagens første spurt, som er placeret efter 105,0 km.

Nu indledes finalen, hvor stigningerne kommer hurtigt efter hinanden. Med det samme efter spurten drejer man mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Cerro de San Cristobal (2,8 km, 6,7%), der er en ganske jævn stigning med top efter 109,3 km. Derfra falder det ad generelt lige vej videre mod sydøst, inden man fortsætter i samme retning op ad en bakke (5,2 km, 3,9%), på hvis top dagens sidste spurt er placeret efter 125,3 km. Man fortsætter nu mod sydøst ad først en nedkørsel, siden en bakke (2,2 km, 5,5%), der har top efter 131 km, og endnu en nedkørsel, inden det går mod nordøst og nord op ad kategori 2-stigningen Alto de El Jaramillo (4,8 km, 7,2%), der efter en let første kilometer stiger med 7-10% hele vejen frem til toppen, som rundes efter 138,0 km.

Herfra resterer fortsat 26,8 km, der indledes med en lidt kringlet nedkørsel, som fører mod sydøst, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad en bakke (2,6 m, 6,6%), hvis top rundes efter 146 km. En let nedkørsel fører nu mod øst, inden man kører mod syd og sydvest op ad kategori 3-stigningen Fuentes de Cesna (4,3 km, 4,7%), der stiger med 6-7% over de første 3 km, inden den flader ud med bare 1,0% over de sidste 1300 m frem mod toppen, som rundes efter 154,2 km.

De sidste 10,6 km indledes nu med en i starten relativt enkel og siden mere kringlet nedkørsel, som fører mod syd og sydvest, indtil det med 3 km igen begynder at stige let mod vest med retning mod Iznajar. Med knap 2 km igen falder det kortvarigt, inden man rammer målbakken, der over 500 m stiger med 14,4% i snit, hvorefter de sidste 200 m er let faldende. Det går ad en lang, let bugtende vej ind til byen, hvor man med 700 m igen drejer skarpt to gange lige i træk for derefter at ramme bakken, der har et hårnålesving og et skarpt sving med 400 m igen, inden et sidste sving med 200 m igen leder ind på den faldende opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3080 højdemeter.

Iznajar har kun to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var først i dette løb i 2020, hvor Gonzalo Serrano tog favoritterne på sengen og med et angreb fra bunden af bakken sejrede med 2 sekunder ned til feltet, som blev anført af Juan Jose Lobato foran Dylan Teuns. Senest var det i 2022, hvor Rune Herregodts tog en overraskende udbrudssejr på førstedagen, hvor han sejrede foran Stephen Bassett og Ander Okamika. I begge tilfælde kørte man dog bakken fra en anden side.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter dagens blæsevejr venter der bedre betingelser lørdag. Her vil der kun være få skyer, og det vil være decideret varmt med en temperatur på 15 grader ved starten og hele 21 grader i målbyen. Den kraftige vind vil stadig kunne mærkes fra starten (25 km/t), men mod slutningen vil den bare være let (10-11 km/t). Den vil starte i sydøst, men i finalen være i sydsydøst. Det giver uafbrudt sidevind frem til første spurt, hvorefter der vil være sidemodvind frem til efter nedkørslen fra næstsidste stigning. Efter et kort stykke med sidemedvind får man dernæst sidemodvind på sidste stigning og ind mod målbyen, indtil man får sidemedvind på det sidste stykke helt frem til sidste sving, hvorefter der vil være sidemodvind over de sidste 200 m.                                                                                                                    

Favoritterne

Sidevinden kom ikke afgørende i spil, og da klassementsrytterne erklærede våbenhvile på den sidste stigning, fik dagens etape ingen betydning. Det vil nok forholde sig anderledes i morgen. Det kan godt være, at weekendens etaper ikke er store bjergetaper, men de har svært terræn, og det er her, der skal gøres forskelle, hvis man vil og kan. Løbet slutter jo trods alt på søndag.

Det synes derfor også givet, at der vil blive kørt klassement i morgen. Bahrain taler allerede om podiet, og jeg tror ikke længere, at rivalerne kører mod Tadej Pogacar. Det løb er kørt, men de kører mod hinanden. Mikel Landa og Carlos Rodriguez kæmper intenst om den sidste podieplads, og Enric Mas har vel ikke noget at miste i sit forsøg på at indhente den tid, han tabte via sin defekt forleden. Det vil undre mig, hvis ikke Movistar og Ineos skal i offensiven i morgen, og selvom Bahrain jo egentlig er fint tilfredse med 2. og 3. pladsen, så vi, at det var dem, der åbnede ballet i går.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Det, der kendetegner Andalusien, er uforudsigelighed, fordi etaperne ikke er specielt svære. Det tvinger holdene til at udnytte det terræn, der er, og når der angribes i mellemsvært terræn, kan løbet altid udvikle sig på et hav af forskellige måder. Det er derfor også helt åbent, hvordan etapen lørdag vil forløbe.

De tre sidste stigninger er nemlig ikke helt lette. San Cristobal kommer for tidligt, men Jaramillo er svær. Det er her, slaget skal slås, og hvor vi må forvente de store offensiver i stil med det, vi så i går. Derefter er der imidlertid fortsat 26,8 km hjem, og de er ikke skræmmende svære. På både den lille bakke og sidste stigning taler vi dog om 6-7% over ca. 3 km, og det kan bestemt godt mærkes, når man har kørt cykelløb på Jaramillo. Jeg tror faktisk, at der er basis for en ganske selektiv dag, der kan byde på lidt af det samme, som vi så i går.

Spørgsmålet er så, om feltet også skal køre om etapesejren. Alle ved, at Pogacar er næsten umulig at slå, og de foregående dage har klart vist, at de øvrige hold helst forsøger at vinde fra et udbrud. Sådan var det også i går, men da ballet så blev åbnet bagude, kom udbruddet alligevel tilbage af sig selv. På samme måde vil det formentlig gå i morgen. Hvis udbruddet har et stort forspring i bunden af Jaramillo, holder de, men er det lille, kan de komme tilbage af sig selv.

Hvad bestemmer så forspringets størrelse? Det gør to forhold. Hvor farlige folk rammer udbruddet, og hvor meget skal de holdes i snor? Pogacar har et stort forspring til mange, men der er også podiepladser at forsvare. Dernæst handler det om, hvem der misser udbruddet. Hvis Bahrain, Movistar eller Ineos kikser, vil jeg tro, at de vil indlede en jagt og se, om de måske kan isolere Pogacar og angribe ham på skift.

I dag kørte udbruddet lidt overraskende med det samme, men det sker næppe i morgen. Chancen for en udbrudssejr er så stor, at det bør føre til aggression. Starten er benhård, men det er usandsynligt, at gruppen kører allerede på stigningen. Derefter er det ganske let, og så bliver det lidt tilfældigt, hvem der kommer afsted. Det øger også chancen for, at vi får et udbrud, der kan få et stort forspring, fordi de gode klatrere ikke bare kører væk, men det øger også chancen for, at et af de store hold misser det.

En joker er vinden. Der vil være en kraftig sidevind hele vejen frem til første spurt, og igen i morgen er det i et område, hvor det kan være ret åbent. Man kan bestemt ikke udelukke, at det vil splittes, men når det ikke skete i dag, er sandsynligheden nok ikke alt for stor. Det kan dog gøre det så nervøst, at udbruddet automatisk mister tid eller hentes, og splitter det varigt, vil udbruddet ikke have en chance.

Det kan altså gå begge veje, men efter moden overvejelse er jeg gået med en favoritsejr. Det skyldes Bahrain. Næsten alle deres folk ligger til i klassementet, og dermed er det vel reelt kun Matej Mohoric de kan lade køre sin chance, medmindre Edoardo Zambanini er frisk to dage i træk. Spørgsmålet er, om de tør satse på sloveneren i så hård en finale. Det er jeg ikke sikker på, og jeg er ret sikker på, at de vil køre om etapesejren. Hvis ikke de har en brugbar mand med i front, vil de jagte, og så bør vi få samling.

Rammer de til gengæld gruppen med Mohoric eller Zambanini og lader dem få chancen, hælder jeg til en udbrudssejr. Forspringene er relativt store, og de fleste udbrud vil sagtens kunne få 3-4 minutter, inden de rammer stigningerne. Taler vi om folk, der har tabt 3-4 minutter, er de så klatrestærke, at de kan forsvare et sådant forspring på de sidste stigninger. Hvis afstandene er større, vil folk være tungere, men så vil de også kunne gives et større forspring. Det er bestemt ikke givet, at det vil lykkes, for vi så i går, at det var nogle ret farlige folk, der havnede i udbruddet, selvom det kom afsted på et fladt stykke, men siden dengang er afstandene blev større.

Den sidste bakke er ganske stejl, men den er også meget kort. 500 m med 14,4% er for de eksplosive folk, og efter så hårdt et løb vil det være muligt for bedste mand at køre alene, for den minder meget om dagens finale, efter at bakken blev forkortet. I et udbrud vil stærkeste mand formentlig køre alene, mens det i feltet formentlig vil være sværere, hvis man ser bort fra en slovensk undtagelse. Kommer man ikke væk har man 200 let faldende meter til en spurt.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I sidste ende får Bahrain mig altså til at gå med en favoritafgørelse, og så er vi der jo igen. Det bliver med Tadej Pogacar som favorit. Det er meget svært at se, at han ikke vinder, hvis det samles. Ingen kommer i nærheden af ham på en bakke som denne, og alt taler for, at han vil køre alene hjem. I dag holdt han igen, fordi der ikke var en etapesejr på spil, men det vil han selvfølgelig ikke gøre i morgen. Er bakken alligevel for kort til, at han kan komme væk, vil han kunne vinde spurten til sidst.

Han kan dog være lidt mere sårbar her. Den svære stigning kommer tidligt, og de sidste to bakker er ikke nødvendigvis så svære, at han bare kan køre fra dem alle. Bliver han fanget i en gruppe som i går, kan han måske fanges lidt på taktik. Det er ikke let, fordi det går enten op eller ned hele vejen, men på de sidste 3 km er der plads til lidt taktik. Pogacar har så stort overskud, at han næppe bliver snydt, men det kan ske. I en lettere finale er han mere sårbar end i en svær, men med så lidt plads til taktisk spil, en Pogacar i storform og en mulighed for, at han bare kører alene fra distancen, tror jeg på endnu en sejr til Pogacar.

UAE har dog også andre kort. De har ladet deres hjælpere få plads, og det er muligt, at de giver George Bennett chancen. Tim Wellens og Rafal Majka har tabt for lidt tid, men Bennett kan få sin frihed. Han vil endda kunne sidde på hjul hele dagen, og så er finalen hård nok til, at en klatrer som ham kan vinde, selvom det er en ulempe på stigningerne i finalen. Afslutningen bør være for hård til Alessandro Covi, selvom hans form er i fremgang.

Manden med den største chance for at slå Pogacar er Enric Mas. Spanieren var førsteudfordrer i går, og selvom denne bakke er mere eksplosiv, er han nok igen sammen med Buitrago den, der kan komme tættest på sloveneren. Det er dog ikke sådan, han skal vinde. Nej, han skal udnytte sit tidstab. Sidder de i en gruppe til sidst, vil han have mulighed for at snige sig væk til sidst. Det er ikke let, men er der en mand, der kan udnytte det taktiske spil, er det ham.

Movistars bedste chance for sejr er dog via udbrud. Ruben Guerreiro har skuffet, og selvom det er en finale, der passer ham, ligner han ikke en mand, der kan være med de bedste af favoritterne, selvom der er modvind. Til gengæld har han tabt så meget tid, at han er en af dem, der har en chance for at holde hjem fra et udbrud. Med sin nuværende form kan han særligt med modvind på finalestigningerne meget vel vinde, fordi afslutningen er nærmest skræddersyet til ham. Movistar kan også spille Gonzalo Serrano ud, for han vil også elske spurten, men hans form er lidt svingende, og hvis han kører som i går, får han det svært. Hvis han kører som på 1. etape, kan han til gengæld sagtens vinde. Nelson Oliveira er meget formstærk, men han er ikke en sandsynlig vinder.

Rytteren med den næstbedste chance for at vinde fra favoritterne er Tao Geoghegan Hart . Han kunne akkurat ikke være med de bedste i går, men i morgen er stigningerne lettere, og der er tillige modvind. Han bør have en god chance for at være med denne gang, og så vil han ligesom Mas have den frihed, der kan give ham sejren. Selve spurten passer ham også strålende, men det er klart, at også han får svært ved at slå Pogacar. Det er klart, at holdet også har Carlos Rodriguez, der sammen med Mas vel lignede de bedste bag Pogacar i går, men han får svært ved at vinde. Han er spurtsvag, og Bahrain-drengene giver ham ikke en lillefinger i det taktiske spil. Pavel Sivakov er mere sandsynlig som vinde, for han har frihed, men han kan få det for svært, hvis det ender lige så selektivt som i går. Holdet har også den meget formstærke Jhonatan Narvaez. Han er helt oplagt som udbrudsvinder, men hans tidstab er så lille, at han næppe får det forspring, han skal bruge. Derfor er Omar Fraile et bedre bud. Han virker uhyre velkørende og kan afslutte, men han skal ikke være oppe mod for stærke klatrere.

Det sidste hold, der kan vinde et favoritopgør, er Bahrain, og her tror jeg mest på Damiano Caruso. Han har en chance for at være med på morgendagens lidt lettere stigninger, også fordi han som regel bliver bedre og bedre og har modvind. Lykkes det, har han lidt frihed i det taktiske spil, og han kan tillige afslutte i denne finale. Den anden kandidat til en lignende rolle er Jack Haig, men han er en dårligere afslutter og synes at være den mest formsvage af de fire klassementsfolk. Derudover er der naturligvis Santiago Buitrago, der har overrasket positivt, men har for vane at tabe lidt niveau undervejs, samt Mikel Landa, der som altid bliver bedre og bedre. På denne meget eksplosive bakke er Buitrago sammen med Mas den største trussel mod Pogacar, men ham slår han ikke. Både han og Landa skal deltage i det taktiske spil, og det er svært, for hverken Pogacar eller Rodriguez giver dem frihed. Endelig har holdet Matej Mohoric til et udbrud. Selve bakken til mål passer ham fint, og han hjælpes af modvind og nedkørsler, men han vil få det svært, hvis der er for klatrestærke folk i front. Terrænet har dog en karakter, så han med sin kørsel i går er et af de bedste udbrudsbud. Holdet har også Edoardo Zambanini, men han vil nok være en anelse overmatchet i de fleste grupper.

De øvrige folk, der kan vinde, skal gøre det via udbrud. Her er det nærliggende at pege på Israel-PT og særligt Dylan Teuns. Belgieren synes bare at blive bedre og bedre, og han var bedste udbryder i går. Denne murfinale passer ham som fod i hose, og de lidt kortere stigninger passer ham bedre end onsdagens. Han kan nok ikke køre med favoritterne, hvis der gås til stålet til sidst, men han er et af de mest oplagte udbrudsvindere og bliver meget svær at slå. Problemet er hans lille tidstab, der er på grænsen til at være for lille. Derfor kan den overraskende formstærke Nick Schultz være et bedre bud, for han har et lille minut mere at gøre med. Også han er en storartet afslutter på bakken, og han er derfor et fremragende vinderbud.

Med Andreas Kron kan jeg stort set gentage smøren fra Teuns. Danskeren er fremragende kørende, men også han får formentlig lidt svært ved at matche de bedste til sidst og dermed kunne deltage i det taktiske spil. Til gengæld er han en helt indlysende udbrudskandidat, fordi han også vil være knivskarp i denne afslutning. Problemet er, at hans tidstab svarer til Teuns’, og det er på grænsen til at være for lidt. Brent Van Moer har klatret godt i år, men denne etape er for svær.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

En anden god kandidat er naturligvis Lorenzo Rota, og her er smøren den samme. Han har tabt cirka det samme som Kron og Teuns, og han passer godt til den eksplosive afslutning. Jeg vil dog vurdere, at Teuns og Kron er en anelse mere formstærke og bedre afsluttere på denne bakke. Intermarchés anden kandidat er Georg Zimmermann, der har tabt masser af tid. Han kan være oppe mod for stærke klatrere til sidst, men formen er fin, og finalebakken passer han. Endelig har holdet også den rene klatrer Laurens Huys, der vil have en vis frihed, men han er ikke specielt eksplosiv i denne finale.

En anden kandidat er Jefferson Cepeda . Ecuadorianeren er i fremragende form og meget tæt på de bedste. Han kører næppe heller med de bedste på stigningerne denne gang, selvom han gjorde det på 1. etape, for han skuffede lidt i går, også i finalen. Til gengæld kan han sagtens vinde fra et udbrud, men det er en udfordring for ham, at han formentlig skal afsted i fladlandet.

Jeg vil også fremhæve Lorenzo Fortunato. Italieneren skuffede igen på 1. etape, men i går gjorde han det fin i en finale, der slet ikke passede ham. Han har for vane at skulle bruge tid på at finde løbsbenene, men det går bedre og bedre nu. Også han får svært ved at ramme udbruddet i den flade indledning, men lykkes det, er finalen hård nok til, at han kan vinde. Han mangler dog punch, og derfor skal han ikke være med stærke afsluttere til sidst.

Endelig er der Matteo Sobrero, Italieneren har ikke klatret bedre i lang tid, og selvom dette terræn er på grænsen for ham, vil han i den rette gruppe kunne vinde. Stigningerne er relativt korte, han har modvind, og hans tidstab på 4 minutter giver ham lidt mere frihed end folk som Teuns, Kron og Rota. Målbakken passer ham perfekt, men han skal hænge på indtil da. Holdet har også den meget formstærke Tsgabu Grmay, men jeg har lidt svært ved at se et udbrud, hvor han kan vinde, og Filippo Zana synes ikke formstærk nok.

Hos Total kunne man nævne Pierre Latour, men da Wellens kørte ham over i dag, så vi, at han fortsat er for formsvag til så svær en etape. Hos Euskaltel bliver det også for svært til, at Gotzon Martin eller Joan Bou bør kunne vinde, og det samme gælder for en endnu ikke flyvende Igor Arrieta hos Kern Pharma. Hos Burgos har Jose Manuel Diaz nu tabt for lidt tid, og Andres Ardila er trods klar fremgang næppe god nok. Hos Astana er Samuele Battistella ved at være rask, men dagen i dag gav ikke indtryk af, at han kan vinde en etape, der er på grænsen for ham, og Luis Leon Sanchez synes for formsvag, mens terrænet er for svært for Cristian Scaroni. Det bør det også være Axel Laurance og Stefano Oldani hos Alpecin.

BEMÆRK: Denne gang er det særligt vigtig at understrege, at jeg rangerer efter vinderpotentiale. Udbrydere og klassementsryttere er denne gang blandet sammen i en pærevælling med uddybning ovenfor - alt sammen grundet Pogacars suverænitet i tilfælde af et favoritopgør.

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Nick Schultz, Ruben Guerreiro

Outsidere: Dylan Teuns, Andreas Kron, Lorenzo Rota, Matej Mohoric, Georg Zimmemann

Jokers: Omar Fraile, Jefferson Cepeda, Matteo Sobrero, Lorenzo Fortunato, George Bennett, Jhonatan Narvaez, Enric Mas, Tao Geoghegan Hart, Damiano Caruso, Santiago Buitrago

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Rune Herregodts’ sejr fra 2022 og Gonzalo Serranos sejr fra 2020. I begge tilfælde kørte man dog bakken fra en anden side.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE