Optakt: 4. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

I de seneste to år har Vueltaen budt på bare tre klassiske massespurter, men det laves der om på i årets sprintervenlige udgave. Helt usædvanligt venter der således allerede en anden sprinteretape på løbets fjerde dag, der for anden gang byder på en kort rute på den spanske højslette helt uden kategoriserede stigninger. Det betyder imidlertid også, at man igen skal tage sig i agt for vinden, og denne gang tilføjes der er spændende krydderi til spurten, der stiger så meget, at det kan mærkes og kan give et andet billede end det, vi så på 2. etape.

Med en distance på 163,9 km er der tale om endnu en kort etape, der fører feltet fra El Burgo de Osma til Molina de Aragon. Begge byer ligger på den spanske højslette, der er præget af lange, lige veje, som ofte går lidt op og ned. Således stiger og falder det let, mens man fra start kører mod sydøst, inden man rammer en let stigende vej, der fører mod syd. En kort nedkørsel leder nu mod sydøst, inden det atter går mod syd, denne gang ad en helt flad vej, som leder frem til byen Siguenza, der nås efter 82,0 km.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Her ændrer man retning, når man drejer mod øst for at følge en let stigende vej. Undervejs passerer man gennem Alcolea del Pinar, hvor dagens spurt kommer efter 101,0 km, inden det let stigende terræn fortsætter. Kort efter flader det ud med nogle mindre bakker undervejs, også når man drejer mod sydøst. I byen Anquela del Ducado, der nås efter 136,3 km, begynder det at falde let ad en helt lige vej, som leder direkte ned til målbyen. Her begynder det at stige let, når man passerer gennem byens nordlige udkant for at køre ud til målet, der ligger på et lille højdedrag i byens nordøstlige udkant. Således er de sidste 5 km alle let stigende, og det bliver stejlere og stejlere, inden den næstsidste kilometer er let faldende. På den sidste kilometer flader det ud, inden de sidste 500 m stiger med 2,3%. Man følger i finalen en snoet hovedvej frem til et sving med 1100 m igen, hvorefter vejen bugter sig frem til mål.

Etapen byder på i alt 1534 højdemeter.

Molina de Aragon har ikke været mål for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

BEMÆRK: Som det fremgår af favoritanalysen nedenfor er den officielle finaleprofil svært misvisende.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

På den spanske højslette frygter alle vinden og varmen, men de bliver ikke rigtigt et tema denne tirsdag. Det vil ganske vist være skyfrit, men temperaturen ventes kun at nå 28 grader. Det vil være usædvanligt vindstille med bare en svag til let vind (4-10 km/t) fra først nord og siden nordnordøst og nordøst. Det giver generel sidemedvind på etapens første del frem mod spurten, hvorefter der vil være side- eller sidemodvind resten af vejen. Først ved svinget med 1,1 km igen får man direkte medvind.

Analyse af 3. etape

Du kan læse analysen her.

Favoritterne

I de seneste to udgaver har sprinterne haft bare én chance for at spurte i hver af Vueltaens tre uger, og derfor kan det ikke undre, at de hurtige folk er løbet skrigende bort. I år er der imidlertid vendt op og ned på tingene. Klassementsrytterne er i for løbet kun sjældent i fokus i den første uge, og de kommende to dage kan vi se frem til to sprinteretaper i træk, hvad vi faktisk ikke har set siden 2014, hvor de første fire etaper endte i en eller anden form for spurt.

Dengang sørgede arrangørerne dog for at variere etaperne så meget, at det slet ikke var i identiske finaler, at Nacer Bouhanni, Michael Matthews og John Degenkolb (to gange) sejrede. Hvor onsdagens etape lægger op til en rigtig boulevardspurt i stil med den, vi så i går, er det hele lidt mere kompliceret, når feltet i morgen forlader Burgos-regionen og begiver sig mod den sydlige del af landet, hvor varmen har været så brutal i de seneste dage.

Der har været en del forvirring over denne etape, fordi det på klassiske Vuelta-maner er lykkedes arrangørerne at producere en løbsbog med to vidt forskellige meldinger om finalens design. Således er der angivet en finaleprofil med ledsagende højdemeterangivelse, der indikerer, at de sidste 1100 m stiger med hele 5,8%. På samme side i bogen står imidlertid beskrevet, hvordan de sidste 500 m stiger med 2,3%.

Det er ikke første gang, man kunne have ønsket sig, at arrangørerne gik deres løbsbog igennem en ekstra gang, inden de sendte den i trykken. Det gør nemlig en verden til forskel, om der er tale om en mere end dobbelt så langt og mere end dobbelt så stejl stigning som den, der beskrives i den forklarende tekst.

Det skulle dog være grafikken, den er gal med, og på den profil, der produceres via La Flamme Rouge-tjenesten, fremgår det også, at procenterne er i den bløde ende. Der er altså ikke lagt op til en puncheurfinale, men derimod blot en klassisk massespurt, der dog stiger så meget, at det bestemt kan mærkes, og som giver et lidt andet hierarki end det, vi normalt ser.

Når det siges, at første del af løbet ikke er så afgørende for klassementet, er det naturligvis ikke en given ting. Den megen kørsel på den spanske højslette havde virkelig potentiale til at skabe kaos, hvis vinden havde villet det. Det ville den desværre ikke i går, og i morgen vil den det slet ikke. Faktisk er der udsigt til en sjældent stille dag i et område, hvor det altid synes at blæse lidt, og da den trykkende varme også er forsvundet, ligner det faktisk en ganske behagelig dag til en cykelløb.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

God til at skabe drama er den dog ikke. Retningen er dog den rigtige stort set hele dagen, og afhængig af om vinden er i nord, nordnordøst eller nordøst - det synes at kunne variere en del i løbet af dagen - synes vinden at skulle komme i en eller anden retning fra venstre hele dagen, ofte som ren sidevind. Højsletteetaper er altid stressende og farlige, og derfor tror jeg, at vi kan se nogen nervøsitet frem mod enhver retningsændring, som vi også så det i går, men med så svag vind burde der aldrig være skyggen af risiko for noget som helst. Derfor kan det også sagtens være, at feltet hurtigt falder ind i en eller anden form for søndagstursmode.

Jeg regner således med en helt udramatisk etape. De tre spanske wildcardhold vil sikkert igen angribe fra km 0, og derefter vil Intermarché tage fronten. Da det for dem er en ret stor ting at have førertrøjen, regner jeg med, at de vil føre hele dagen, men de burde ikke komme til at savne hjælp. Deceuninck skal nok være med igen, og hvis FDJs hold skal give mening, er også de nødt til at jagte. Alpecin kan vel næppe heller undslå sig længere, og jeg vil tro, at de tre hold sammen med Rein Taaramaës tropper vil sikre en stille og rolig dag, hvor udbruddet langsomt trækkes ind. Elastikken vil formentlig være lige så stram som i søndags, og chancen for en udbrudssejr burde være meget lille

Et lille højdepunkt kommer i den indlagte spurt, der vil give et svar på, hvem der går efter pointtrøjen. Er det igen et udbrud med bare de tre obligatoriske hold, vil der være hhv. 13 og 10 point at spurte om til de to første i feltet. Spurten kommer så tidligt, at det giver mening at bruge kræfter på det, og fordelen ved dette pointsystem er, at der også skal spurtes igennem. Ender man som nr. 3, får man nemlig 0 point, og det betyder, at man ikke bare kan nøjes med at holde sig til, som man kan i Touren. Det bliver ganske interessant at se, hvilke sprintere der har grønne ambitioner.

En spurt bør dog ikke kunne undgås, og den er som udgangspunkt ret enkel, da det går ad en lang og lige, men også let stigende vej ind mod målbyen. Herefter venter et skarpt sving med 1,1 km, hvor det vil være vigtigt at sidde fremme, men en god position er ikke nok. Spurten er hård nok til, at det kan mærkes, at det stiger, og timing bliver derfor ganske afgørende. Det vil også være en fuld medvindsspurt, hvorfor der kan åbnes relativt tidligt, hvis man har benene. Nok er 2,3% ikke noget, der bringer folk i problemer, men det kan være nok til at forskyde hierarkiet en anelse.

Det er i hvert fald nok til, at jeg peger på Jasper Philipsen . Belgieren elsker stigende spurter, som vi så i forbindelse med hans Vuelta-etapesejr sidste år, og i årets Tour kørte han også sin bedste spurt, da det steg svagt. Han viste i går, at det som ventet kun er Arnaud Demare (måske) og Fabio Jakobsen, der kan matche hans fart, og han viste sig endda marginalt hurtigere end Jakobsen på flad vej. I forhold til hollænderen er det en klar fordel, at opløbet er stigende, og deres farthierarki burde i denne finale pege endnu mere i belgisk favør.

Samtidig viste Philipsen i går, at han stadig er en mester i positionskampen. Ikke blot var han selv hurtig til at reagere, da han eget lead-out tabte momentum, Alexander Krieger satte ham også fortsat op. Toget er ikke blandt de tre stærkeste, men de er gode nok til at anbringe den uhyre stabile Philipsen ordentligt. Det er meget sjældent, at han ikke sidder rigtigt, og i denne let stigende finale bliver han på fart svær at slå.

Den rytter, der har den største chance for at gøre det, er formentlig Arnaud Demare. Franskmanden elsker nemlig også stigende finaler og har vundet spurter, der er betydeligt hårdere end denne. Til gengæld fik vi i går nok engang set, at det slet ikke kører for FDJs supertog i år. Fraværet af Miles Scotson betød, at de manglede en mand, og ifølge deres eget udsagn var de bange for at åbne for tidligt med det resultat, at de endte med at blive lukket inde.

Heldigvis har de lært lektien. I morgen har de lovet at åbne tidligt - også med den risiko, at Demare kommer til at køre for lang en spurt. Hvis den manøvre lykkes, burde Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnier stadig være et af de tre bedste tog, for klasse kan ikke forsvinde på under et år. Det vælter ikke i stærke tog denne gang, og på et langt, lige stykke over 1100 m burde de have mere power end de fleste. Med medvind kan Demare også tillade sig at køre en relativt lang spurt, hvis deres timing ikke er helt ideel. Om han så har farten, er svært at sige i denne skuffende sæson, men i dette felt må han stadig være en af de klart hurtigste i en stigende powerspurt, der synes at passe ham helt ideelt.

Den stigende finale gør det også ganske perfekt for Sebastian Molano. I coronaåret 2020 kørte han efter nedlukningen reelt kun én spurt, og det var i det betydeligt hårdere opløb i Matera under Giroen, og her blev han uden støtte nr. 4 bag Demare, Michael Matthews og Fabio Felline. Han er næppe den hurtigste i dette felt, men han har det samme gyldne våben, som han havde i går, nemlig Matteo Trentin. På to uger har italieneren kørt tre fabelagtige lead-outs for colombianeren, og to af gangene har han vundet. I går var timingen ikke helt ideel, da Molano blev tvunget til at åbne lidt for tidligt, og det stod klart, at han ikke helt havde Philipsens og Jakobsens topfart. Det kan dog se anderledes ud, når det stiger let. Han vinder næppe alene på sin fart, men Trentin kan reelt vinde etapen for ham. Derfor må han rangere højt.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Det er også den store chance for Michael Matthews, men jeg er lidt usikker på, om den er hård nok til, at han for alvor skal være favorit. Procenterne er ikke enorme, og han blev eksempelvis slået ganske klart af Demare i Matera sidste år, hvor de sidste 500 m steg med 3,3% efter en betydeligt hårdere finale. På den anden side har Matthews kørt ganske flotte flade spurter i år, senest i går, hvor det trods alt lykkedes ham at gå forbi Molano. Hans positionering har også været fin, men Luka Mezgec har ikke vist sig som den lead-out man, man kunne have troet. I går var han heldig med, at Trentin bar ham frem, og i Touren måtte han også altid komme bagfra. Er finalen hård nok til, at han kan kompensere for det, hvis han igen skal komme bagfra mod normalt hurtigere folk? Det er på grænsen og kan gå begge veje.

Lige modsat er det med Fabio Jakobsen. Her er spurten på grænsen til at være for hård. Naturligvis er det ikke sådan, at Jakobsen ikke kan spurte på bløde procenter, men det er formentlig akkurat nok til, at flere af rivalerne vil være hurtigere. I forvejen brokkede han sig i går over, at den ganske lille bakke med 4 km havde mærket ham meget, og derfor kan denne generelt stigende finale akkurat være nok til at mærke ham så meget, at han ikke kan vinde.

Udelukkes kan han dog ikke. Havde han ikke brugt dumme kræfter på den indlagte spurt i går, taler meget for, at han kunne have vundet, og selvom han ikke har fordums power endnu, er han utvivlsomt igen en af verdens hurtigste sprintere. For at vinde her skal han dog nok lukrere på sit tog, men det er også et af de allerbedste. I går gik de i stykke, fordi Bert van Lerberghe tabte Florian Senechal i forbindelse med styrtet, men det er bestemt muligt, at Zdenek Stybar, Senechal og Van Lerberghe kan dominere finalen totalt. Gør de det, kan Jakobsen også gøre det færdigt, selvom han i denne finale næppe er den hurtigste.

Det er virkelig en skam, at Jordi Meeus styrtede i går. Denne let stigende finale minder nemlig utroligt meget om den, hvori han vandt i Ungarn, og det er præcis denne type spurter, han elsker allermest. Hans tog er ikke imponerende nu, hvor Patrick Gamper lider af skader, men han har i Martin Laas én af de allerbedste lead-out men. Kører esteren lead-outs, som han gjorde for Ackermann, mens Rudiger Selig var skadet i sæsonstarten, kan Meeus blive sat ganske fremragende op, hvis ikke de betaler prisen for togets samlede svaghed. Spørgsmålet er så, om Meeus er frisk nok til også at gøre det færdigt. Han har ikke pådraget sig alvorlige skader, men et styrt 48 timer inden en spurt er trods alt ikke ideel.

En rytter, der også må glæde sig over den stigende finale, er Jon Aberasturi. Faktisk synes han at have specialiseret sig i netop dem, og han har tidligere taget sejre i betydeligt hårdere afslutninger i Getxo og Burgos. Hans fart i år har været ganske fremragende, men desværre fik vi også i går understreget, hvorfor han skal skynde sig at skifte til Trek hurtigst muligt. Hans hold er alt for svagt, og på egen hånd er det svært, selvom han selv er god i positionskampen. Jeg vil tro, at i denne form for spurt har en fart, der er tilstrækkelig til at vinde, men som en grøn enmandshær er han lidt for afhængig af heldet i positionskampen til at være en af de helt tunge favoritter.

Jeg vil også bringe Matteo Trentin i spil. Ganske vist vil det være logisk at køre for den hurtigere Molano, når også han er god på disse procenter, men Trentin må trods alt også have sine egne ambitioner. Skal han køre nogle spurter selv, er det svært at vælge denne fra, for så er der ikke meget tilbage. Får han chancen, ved vi fra Giroen, at Molano er en fremragende lead-out man, og med Rui Oliveira og Ryan Gibbons har UAE generelt et meget stærkt tog. Trentin bør også have en betydeligt bedre chance i en stigende end i en flad spurt, men faktisk har han en overraskende dårlig statistik i bakkespurter. I forvejen har han spurtet uhyre skuffende i år - bare se på hans spurter i Slovenien og klassikerne - og derfor er han næppe hurtigste mand. Får han chancen, skal han vinde via sit tog, men det er også så stærkt, at det i en stigende spurt kan være nok.

Jeg er lidt spændt på, hvad Israel SUN gør. Desværre tror jeg, at passet igen bliver afgørende, og at de satser på Itamar Einhorn, men jeg anser det som umuligt, at han kan være med fremme. I går var han ganske enkelt for mærket, da Davide Cimolai havde afleveret ham, og så virker det helt utænkeligt, at den tunge sprinter kan begå sig i denne finale. Selvom jeg tvivler, håber jeg på, at israelerne erkender, at en stigende finale er helt perfekt for Cimolai, og at han derfor får en mulighed, selvom udgangspunktet er, at han først skal i spil senere i løbet. Toget med Mads Würtz, Sep Vanmarcke og Einhorn ser ganske overbevisende ud, og Cimolai er selv god i positionskampen. Stigende spurter er hans speciale - husk hans gennembrudssejr i Paris-Nice - og det stiger nok til, at han måske kan true de hurtigere folk. Desværre er jeg lidt bekymret for formen, da han var helt væk i Vallonien og har givet udtryk for, at løbet her mest er forberedelse til EM og VM.

Stiger det nok til, at Alex Aranburu kan være med? Det stiger formentlig nok til, at han er frisk på at give den et skud, for selvom han nu ikke har en førertrøje at jagte, så vi, at han i Touren deltog i enkelte flade spurter. Desværre ved vi også, at han er berømt for sine problemer i positionskampen, og da hans hold jo ikke just er noget sprinterhold, er det svært at tro, at han vil sidde ideelt. Situationen var dog den samme i går, og her sad han ganske glimrende, selvom også han var heldig med at blive reddet af Trentin-toget. Desværre tror jeg ikke, at det stiger nok til, at han kan matche sprinterne - slet ikke når han også skal komme bagfra.

Man kan også håbe, at Magnus Cort har lyst til at give den et skud. I går skulle han hjælpe Hugh Carthy, der var fanget bag styrtet, og det er også hans hovedopgave, men da han i Touren af og til fik fri, kan man håbe, at det på en vindstille dag må være muligt at få lov. Den stigende spurt burde passe ham ganske glimrende, men som sædvanlig lider han stort i positionskampen - særligt når han vil være på egen hånd. Heldigvis er finalen ikke specielt kompliceret, og det giver ham en chance. Spørgsmålet er så bare, om formen rækker. Enkeltstarten viste tydeligt, at han ikke løj, da han hævdede, at formen først for alvor skal melde sig i den anden halvdel.

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

Skal Clement Venturini levere en god spurt i dette løb, skal det nok være her. Hans eneste sejr i en massespurt er kommer i en finale, der kunne minde om denne, og i gamle dage havde han været et ganske oplagt bud. Desværre har han i år skuffet fælt i positionskampen, og hvor han næsten altid var med fremme, misser han nu alt for ofte ud. Det skete således senest i går, men her var hans tog også blevet bremset af styrtet. I morgen har han forhåbentlig bedre støtte, og kan han genfinde sin gamle positionering, burde han i denne form for spurt klare sig bedre end normalt.

Det burde også være noget for Juan Jose Lobato. Nok stiger det ikke så meget, at det er en af hans favoritspurter, men det burde være nok til, at han vil føle sig inspireret. Desværre er det i større løb i år ikke rigtigt lykkedes ham at overvinde den for ham så svære positionering, og det gjorde det heller ikke i går, hvor han endda endte bag sin lead-out man Antonio Soto. Sejren i Portugal viser dog, at han har stadig har en vis fart, når det stiger, og han bør derfor gøre det fornuftigt, hvis han for en gangs skyld kan sidde rigtigt.

Er Meeus for forslået, vil Bora køre for Martin Laas, men han lider under, at det stiger. Det er ikke nok til at sætte ham ud af spillet, men det er nok til, at han kan mangle den sidste topfart. Han viste sin hurtighed i går, hvor han på egen hånd sikrede sig en 7. plads, selvom hans kaptajn var styrtet, og han derfor var ude af position, og han er utvivlsomt en af de hurtigere i dette felt. Hvis han skal have en chance, skal Meeus dog være frisk nok til at køre et lead-out, for på egen hånd vinder han i hvert fald ikke i en stigende finale. Får han en hånd af Meeus, har han dog en af de bedre folk til at støtte sig, og så burde det kunne gå ganske hæderligt.

Jeg tror ikke rigtigt på Alberto Dainese i denne spurt. På flad vej er han en af de hurtigste i dette felt, men bare den svage stigning her burde gøre det umuligt for ham at vinde. Han har det nemlig svært i positionskampen og lider derfor voldsomt under et svagt tog. I går var dog hæmmet af et styrt til hans lead-out man Nico Denz, der gjorde det så godt i Burgos, og med ham ved sin side vil han formentlig have en bedre chance for at sidde rigtigt i morgen. Bagfra vil han dog altid skulle komme, og så vinder han næppe i en stigende finale.

Det var godt at se Florian Vermeersch køre så fin en spurt i går. Det har ellers knebet de få gange, han har fået chancen på det sidste, men det lover godt forud for denne finale. Vermeersch bør hav en betydelig større chance, når det stiger, og denne finale kunne godt minde lidt om Brussels Cycling Classic, hvor han sidste år sikrede sig en fin top 5. Desværre er hans tog svagt og tæller reelt kun Frederik Frison, der ikke just er nogen fartkonge, og derfor vil han altid være på bagkant. I går viste han dog lovende fart på flad vej, og så bør det gå endnu bedre i denne afslutning.

Spurten kan også minde om den, der gav Piet Allegaert choksejren i Tour de l’Eurometropole i 2019. Han har aldrig haft farten til at blande sig med de bedste, men han kommer relativt ofte ganske langt på sin gode positionering. Hans tog tæller desværre kun Emmanuel Morin, men han plejer at gøre det godt også på egen hånd. Farten rækker ikke hele vejen i dette selskab, men dette kunne være hans bedste chance for at lave et godt resultat.

Endelig er der Reinardt van Rensburg. Han har slet ikke farten til de flade spurter, og skal han lave et godt resultat, skal det stige. Stigende spurter kan han til gengæld godt lide - bare tænk på hans sejr på brostensbakken i Binche for mange år siden - men i de senere år har han slet ikke haft samme fart. Det så vi i den stigende finale på 15. etape sidste år, og da han tillige har meget begrænset støtte, er det svært at se ham helt fremme, selvom han her vil have en bedre chancen end i en klassisk spurt.

I denne form for finale tror jeg slet ikke på den tunge og positioneringssvage Riccardo Minali , hvis hold nu tillige også skal holde øje med Taaramae. Havde profilen fra løbsbogen været rigtigt, havde Primoz Roglic utvivlsomt overvejet at køre den, men nu er den for let. Burgos vil prøve med Carlos Canal, der dog er chanceløs, og det er ret sikkert, at hverken Movistar, Ineos eller Bahrain deltager i spurten.

OPDATERING: Usikkerheden om finalen er stor. En pålidelig kilde indikerer nu, at der kan være tale om 400 m med 4,8% - altså at begge løbsbogens oplysninger er forkerte. Det er ikke lykkedes mig at få endeligt bekræftet, om vi taler om 4,8% over 400 m eller 2,3% over 500 m. Taler vi om førstævnte, vil det sende Matthews op som nr. 2 på min liste bag Philipsen. Det vil tillige styrke chancerne for Aranburu, der dog stadig vil finde den for kort og let til at kunne vinde, og også være til fordel for særligt Aberasturi, Cort, Venturini og Lobato. Det vil til gengæld svække chancerne for Jakobsen. Og så vil det øge sandsynligheden for, at UAE kører for Trentin og ikke Molano.

OPDATERING 2: Mere og mere tyder på, at de 4,8% er korrekt. En præcis rangering baseret på dette er følgende:

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Michael Matthews, Arnaud Demare

Outsidere: Jon Aberasturi, Sebastian Molano, Davide Cimolai, Alex Aranburu, Matteo Trentin

Jokers: Jordi Meeus, Fabio Jakobsen, Magnus Cort, Juan Jose Lobato, Clement Venturini, Florian Vermeersch, Piet Allegaert, Reinhardt van Rensburg, Alberto Dainese, Martin Laas

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Sebastian Molano

Outsidere: Michael Matthews, Fabio Jakobsen, Jordi Meeus, Jon Aberasturi, Matteo Trentin

Jokers: Davide Cimolai, Alex Aranburu, Magnus Cort, Clement Venturini, Juan Jose Lobato, Martin Laas, Alberto Dainese, Florian Vermeersch, Piet Allegaert, Reinardt van Rensburg

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-