Optakt: 4. etape i San Juan, 2. etape i Australien

Hver dag vil vi have en samlet artikel med optakter til den kommende dags etaper i begge etapeløb. Onsdag køres 4. etape af Vuelta a San Juan, mens den natten til torsdag gælder 2. etape af Herald Sun Tour.

Vuelta a San Juan - 4. etape

Ruten

Sprinterne trådte i baggrunden tirsdag, men håber at være tilbage i rampelyset onsdag, selvom det ikke bliver en helt let sag for de hurtige folk at komme i spil på den ganske kuperede 4. etape. Således byder onsdagens etape på en kategori 1-stgining med top i ca. 1500 m højde, og selvom der herefter er mere end 80 let faldende kilometer, er det måske ikke alle de hurtige folk, der vil overleve hele vejen, heller ikke selvom en kopi af etapen sidste år gav anledning til en massespurtsafgørelse.

Etapen er med sine 185,8 km betydeligt længere end de foregående og bringer feltet fra San Jose Jachal til Villa San Agustin. Starten er småkuperet, men herefter er terrænet let faldende, mens det går mod øst, og den første indlagte spurt passeres efter 36,0 km. Først knap midtvejs på etapen ændrer terrænet karakter, når der tages hul på en lang opkørsel, der er inddelt i hele tre forskellige bjergspurter. Den første kommer efter 90,0 km og er efter 1,0 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,4 i kategori 3, den næste stiger med 4,8% over 3,5 km, har top efter 96,0 km og er i kategori 1, og den sidste er ligeledes i kategori 1 med top efter 104,5 km og stiger med 4,3% over 3,7 km. Reelt set er der tale om en hele 18,5 km lang opkørsel, hvis gennemsnitlige stigningsprocent er beskedne 3,4, og hvor stigningsprocenten på den nedre del hovedsageligt ligger på 1-2 og på den øvre halvdel på 3-4.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Efter stigningen ændrer etapen karakter, idet det herefter er let faldende resten af vejen ned til målet i Villa San Agustin. Hele vejen går det mod sydvest, og bortset fra risikoen for sidevind på de åbne sletter er det eneste højdepunkt den sidste spurt, der er placeret efter 146,2 km. Terrænet falder som sagt det meste af vejen, men de sidste 3 km er næsten helt flade i en finale, der er meget teknisk. Efter et sving med 2 km venter der yderligere to sving med hhv. 1000 og 900 m til stregen.

Etapen byder på i alt 1140 højdemeter.

Villa San Agustin blev første gange benyttet som målby sidste år på en stort set identisk etape, der mest huskes for, at Fernando Gaviria styrtede ud af løbet. Alligevel endte det med Quick-Step-sejr, da Maximilano Richeze overtog rollen som sprinter på det belgiske mandskab og færdiggjorde arbejdet, da et som følge af styrtet og sidevind stærkt splittet felt spurtede om sejren.

Vejret

Den anden dag blev etapen forkortet som følge af vejret, og det kan meget ske igen denne gang. I hvert fald er der lagt op til den hidtil varmeste dag med en bagende sol og temperaturer på hele 38 grader. Ligeså vigtigt er det, at det vil være meget blæsende med en hård vind fra nord. Det giver sidevind det meste af dagen, inden man kort inden den sidste spurt drejer ind i sidemedvind. Det varer ved, indtil man drejer ind i medvind på opløbsstrækningen.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Favoritterne

Ruten kan se ganske skræmmende ud på profilen, men reelt er der ikke tale om en vanskelig etape. Antallet af højdemeter er beskedent, og stigningen er så let, at den sidste år ikke gjorde den store forskel. Den bliver aldrig for alvor stejl og kommer så tidligt, at der næppe er den store interesse i at lægge pres på. Varmen vil heller ikke anspore til offensiv kørsel, og mange vil være fint tilfredse med at komme relativt let igennem etapen.

Det er imidlertid langt fra sikkert, at de gør det. Det bliver nemlig ganske blæsende, og rytterne vil have vinden direkte i siden det meste af vejen, inden de senere får den frygtede sidemedvind på den lange nedkørsel, hvor det derfor vil gå voldsomt stærkt. Allerede sidste år så vi, hvordan vinden splittede feltet og skabte styrt i et nervøst felt i åbent terræn, og vi vil helt sikkert igen opleve stor nervøsitet. Det så vi allerede på 1. etape, og denne gang er både vindstyrke og vindretning langt mere velegnet til at skabe kaos.

Det betyder også, at et udbrud ingen chance vil have. Ganske vist vil vi helt sikkert se en aggressiv start på en rute, der indbyder til angreb, men nervøsiteten vil spille så markant en rolle, at de automatisk vil blive trukket ind, måske endda tidligt som vi så det i søndags. Der er i hvert fald rigeligt med interesse i at gå efter en massespurt, og Bora, UAE og Deceuninck skal nok tage sig af føringsarbejdet, når det er nødvendigt.

Stigningen vil næppe skabe den store udskilning, men det store spørgsmål er, om vinden vil gøre det. Den synes at være kraftig nok, og historien viser, at der altid sker en eller anden form for splittelse. I hvert fald vil det være nok til at sætte mange af de lokale ryttere ud af spillet, men om der også ryddes ud i de store sprintere, er langt fra lige så sikkert. Hvis ikke vinden gør arbejdet, kan styrt imidlertid gøre det, som vi så det sidste år.

I sidste ende bør det ende i en eller anden form for massespurt, selvom der er usikkerhed om feltets størrelse. Samtidig vil kombinationen af stress, vind og varme gøre det til en ganske hård dag, og vi kan vente nogle mere mærkede sprinterben end i søndags. Finalen er ikke voldsomt kompliceret, men det vil dog være vigtigt ikke at være for langt tilbage i det sidste sving med 900 m igen.

I søndags sejrede Fernando Gaviria, men denne gang sætter vi pengene på Sam Bennett. Som forudsagt valgte Bora at satse på ireren på 1. etape, men efter at han tabte hjulet på Peter Sagan og Erik Baska til slut og efterfølgende blev lukket inde, kom han aldrig til at spurte. Derfor fik vi aldrig at se, hvor god han vitterligt er, men meldingen fra ham selv er, at han er særdeles velforberedt. Senest han og Gaviria var oppe mod hinanden i 2017, var de nogenlunde lige hurtige, og det synes fortsat at være tilfældet efter et 2018, hvor Bennett kun blev bedre. Han er ikke så holdbar som Gaviria, men hans stærke Bora-hold burde nok kunne holde ham ude af problemer i sidevinden. Hans store force er dog hans tog med Baska og Sagan, der i søndags havde afleveret ham perfekt, hvis han havde kunnet holde sig til. Bliver han ikke slået ud af varmen, som han hader som pesten, tror vi, at Bora denne gang afleverer ham så godt, at han kan gøre arbejdet færdigt.

Hans værste rival er naturligvis Fernando Gaviria, der med dagens enkeltstart bekræftede, at han er i fremragende form. Samtidig er han sammen med Bennett feltets på papiret hurtigste, og han har som hårdfør type kun glæde af sidevind og stigninger. Hans tog er på papiret slet ikke så godt som Boras, men særligt Simone Consonni leverede alligevel så fremragende et arbejde på 1. etape, at det kun var Bora, der kunne overmande dem. Gaviria er også selv god til at positionere sig, og dermed burde der være god chance for, at han starter sin spurt i en god position. Derfra er det op til ham selv at vise, at han faktisk er hurtigere end Bennett.

Den store skulle i søndagens løb var Deceuninck-Quick Step, der slet ikke fik sat sig igennem i finalen. Maximilano Richeze fik aldrig vist sine kvaliteter, og Alvaro Hodeg måtte derfor starte sin spurt alt for langt tilbage. Richeze var måske hæmmet af sit styrt i begyndelsen af januar, og det er næppe blevet bedre af, at han også styrtede i mandags. Tabet af Iljo Keisse er bestemt heller ikke til Hodegs fordel, og han er også fortsat lidt langsommere end både Bennett og Gaviria, ligesom han er et muligt offer, hvis etapen bliver meget hård. Omvendt er Richeze altså verdens bedste lead-out man, og Hodeg har før vist, at han med et godt lead-out kan slå Bennett. Det vil han naturligvis kunne gøre igen.

Bora kører formentlig for Bennett, men det kan ikke udelukkes, at de alligevel satser på Peter Sagan. Særligt hvis Bennett lider i varmen, er der god grund til at satse på den tidligere verdensmester, der drager fordel af, at der denne gang vil være tale om en ganske hårdt og selektivt løb. Sagan vil i givet fald have både Bennett og Baska til at køre sig frem og er som bekendt en mester i at positionere sig. En højhastighedsspurt som denne er ikke just hans kop te, men som han senest viste på 5. etape i Australien, kan han sagtens vinde også klassiske spurter, hvis han med sin sublime positionering og timing får snydt modstanderne.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Det var en fornøjelse af se Matteo Malucelli bekræfte sit store potentiale med søndagens 2. plads. Vi har længe vidst, at han var et stort sprintertalent, men hidtil har han hovedsageligt vist det i mindre løb. Denne gang blev det stillet til skue på den store scene, og det må give ham blod på tanden. Han har vist, at han har en fremragende topfart - faktisk kunne han måske være gået forbi Gaviria med lidt mere held - og hans positionering har altid været god. Til gengæld er han ikke just den mest holdbare, og Caja Rural er et oplagt offer i sidevinden. Kommer han med hjem, bliver han dog farlig. Holdets anden sprinter, Nelson Soto, må nok arbejde for sin italienske kaptajn, men da han er mere holdbar, kan han måske komme i spil, hvis Malucelli falder fra. Vinde kan han dog ikke.

Mark Cavendish skal naturligvis også nævnes, selvom 1. etape viste, at han fortsat er temmelig rusten efter sin lange sygdomsperiode. Derfor er det heller ikke just til hans fordel, at denne etape kan ventes at blive hårdere og mere selektiv, og der er en vis risiko for, at han slet ikke kommer med hjem. Omvendt er Dimension Data trods alt et af de stærkere hold, og sidder han der først, kan han altid blive farlig. Toget kan slet ikke matche de bedste, men Cavendish kan ofte klare sig på egen hånd. Han er snu som de færreste, og finder han det rette hjul, skal man intet udelukke.

Det var også en fornøjelse at se Luca Pacioni i søndags. Trods en dårlig position kom han bragende frem til en 4. plads, og dermed fik han endelig vist sin fine topfart også i et større løb. Han er desværre ikke den mest holdbare type og er på et hold bestående af klatrere, hvor han ikke får megen støtte. Da det samtidi kniber i positionskampen, vil han næppe være langt nok fremme til at vinde, men han kommer langt, hvis positionen er god.

Manuel Belletti blev afleveret fornemt af sit Androni-hold på 1. etape, men i selve spurten skuffede han enormt. Det kan imidlertid ikke undre, for Belletti har altid været bedst efter lidt hårdere etaper. Derfor ligner denne etape også hans bedste chance, men vi har fortsat til gode at se, hvordan han har det efter mandagens styrt. Er han ikke for mærket, burde han og det ganske stærke Androni-mandskab nok kunne profitere af et hårdt løb og aflevere den positioneringsstærke Belletti godt. Han har dog ikke farten til faktisk at vinde.

Lidt overraskende lod Israel Cycling Academy Rudy Barbier og Riccardo Minali køre hver deres spurt i søndags. Her kom Minali som så ofte før til kort i positionskampen, men Barbier gjorde det faktisk ganske godt. Skal de have en chance, skal de slå pjalterne sammen, og deres bedste bud er nok fortsat Minali, er er den hurtigste af de to. Til gengæld kan etapen blive for hård for ham, og han har det meget svært i positionskampen. Det kunne derfor meget vel atter blive Barbier, der er bedst, men han er ikke hurtig nok til at være med i kampen omsejren.

Endelig vil vi fremhæve Maximiliano Richeze. Argentineren vandt som sagt etapen sidste år, men som udgangspunkt skal han arbejde for Hodeg. Skal han have en personlig chance i sit hjemmebaneløb, burde denne hårdere etape dog være hans bedste mulighed, og derfor kan man ikke udelukke, at onsdag er hans dag. Han viste i Tour of Turkey, at han stadig kan blande sig, selvom der på papiret er folk, der er hurtigere. Han har dog fordel af sin gode positioneringsevne og vil i Hodeg have en god mand til at bringe sig frem.

Andre kandidater til spurten er Damiano Cima, Imerio Cima, Carlos Barbero, Nikolas Maes, Jens Keukeleire, Weimar Roldan, German Nicolas Tivani, Hector Lucero og Kevin Castro.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Alvaro Hodeg

Outsidere: Peter Sagan, Matteo Malucelli, Mark Cavendish

Jokers: Luca Pacioni, Manuel Belletti, Riccardo Minali, Rudy Barbier, Maximilano Richeze

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Maximilano Richezes sejr fra 2018.

Herald Sun Tour - 2. etape

Ruten

Sprinterne fik det første ord, men de må indstille sig på, at de må vente lidt på deres næste chance. På 2. etape venter nemlig løbets første klassementsetape, når feltet for første gang stifter bekendtskab med den nye Jeeralang-stigning som afslutning på en ellers temmelig flad etape, og her kan de meget vel blive overraskede. Den relativt korte bakke er nemlig meget stejl, og selvom der fra toppen fortsat er mere end 10 km til mål, er der lagt op til, at vi allerede her vil få et klart billede af, hvem der skal slås om den samlede sejr.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

I alt skal der tilbagelægges bare 127,0 km på endnu en relativt kort etape, der fører feltet fra Wonthagi til Churchill. Ikke bare distancen, men også terrænet er for en stor dels vedkommende ganske fredsommeligt og udramatisk. Således foregår det mest af etapen i fladlandet, idet man lægger ud med at følge den flade kyst mod øst og sydøst, inden det går mod nord og nordøst ind i landet. Det ændrer ikke på etapens lette karakter, og derfor er det eneste tidlige højdepunkt den første spurt, der kommer efter 60,7 km. Kort efter bliver terrænet en anelse mere kuperet, når kursen sættes mod nord for at bestige den lille kategori 3-stigning Mirboo (2,3 km, 6,1%), der har top efter 78,6 km, inden det atter flader ud, når der fortsættes mod nordøst forbi den anden spurt, der er placeret efter 88,3 km.

Den lette del får imidlertid en ganske brat ende kort inden målbyen Churchill. Her drejer man nemlig mod sydøst for at bestige kategori 1-stigningen Jeeralang, der med sin gennemsnitlige stigningsprocent på hele 9,4% over 3,8 km er en led sag. Toppen kommer endda bare 11,6 km fra målstregen, og den sidste del består alene af en nedkørsel, der fører mod nordvest ind til målbyens centrum. Det faldende terræn fortsætter helt frem til stregen, der kommer i en let finale, hvor der på de sidste 3 km er sving med hhv. 1900 og 1200 m igen.

Etapen byder på i alt 1347 højdemeter.

Churchill har ikke tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det varme vejr fortsætter på en torsdag, der byder på temperaturer på hele 33 grader. Til gengæld vil det være overskuet med kun ganske lidt sol. Vigtigere er det, at det vil være meget blæsende med en hård vind fra nordøst. Det giver sidemodvind først på etapen og dernæst modvind hele vejen frem til finalen. Her vil der være sidevind på stigningen og første del af nedkørslen og derefter sidemodvind på det sidste stykke frem til mål.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Favoritterne

Efter en indledende sprinteretape, der viste sig mere selektiv end ventet, er det nu tid til det første af de to klassementsslag. På papiret kan etapen ligne en ganske elementær sag, hvor der alene er en lille knold mod slutningen af en ellers flad dag, men man må endelig ikke lade sig snyde. Dataene på Jeeralang-stigningen afslører, at der er tale om en sand modbydelighed fra arrangørernes side, og der er ingen tvivl om, at feltet her vil sprænges til atomer.

Med andre ord er scenen sat til den første duel mellem Richie Porte og Michael Woods, og de vil naturligvis være fyr og flamme til at kaste sig ud i et opgør og tage det første skridt mod en samlet sejr. Derfor kan det også ventes, at Trek og EF vil kontrollere etapen benhårdt, og det tidlige udbrud, der sikkert vil blive etableret efter endnu en meget aggressiv, vil ikke have mange chancer. I stedet vil Trek og EF gøre det, der skal til for at sikre, at det hele skal afgøres på den sidste stigning.

Vinden kan blive en nøglefaktor. Ganske ofte har den spillet en stor rolle i dette løb, og også torsdag vil det blive ganske blæsende. Denne gang vil der imidlertid være sidemod- og modvind, og derfor vil den næppe gøre andet end at skabe lidt nervøsitet, lægge en dæmper på kørelysten og gøre det så let at sidde på hjul, at de fleste vil komme friske frem til stigningen.

Det betyder også, at positionskampen vil være meget intens, men når de rammer stigningen, vil feltet hurtigt sprænges. Den er så stejl, at vi meget hurtigt vil få isoleret de bedste, og hvor man i et WorldTour-felt nok ville se, at chancen for en regruppering på en etape som denne var ret stor, vil det næppe ske her. Hertil er feltet for svagt, og selvom det i kraft af nedkørslen kan ende i en spurt i en lille gruppe, er det bestemt muligt for bedste mand på en så svær stigning at køre alene hjem.

Det får os også til at pege på Richie Porte som vores favorit. Australieren viste med sin knusende magtdemonstration på Willunga Hill, at han er feltets bedste klatrer, men spørgsmålet er, hvordan han griber etapen an. I Tour Down Under kørte han afventende på Corkscrew, og også her kan han vise sig at være tilfreds med at skulle afgøre det på lørdagens kongeetape. Omvendt er det også en risiko at lade Woods overspurte ham og dermed tage værdifulde bonussekunder. Derfor tror vi, at han vil forsøge at levere endnu en magtdemonstration, og da der denne gang er tale om en sværere stigning uden modvind, burde han have en god chance. Er han lige så stærk som på Willunga, tror vi, at Porte kører hjem til endnu en solosejr.

Hans værste rival er naturligvis Michael Woods, der virkede så stærk på Corkscrew, men på Willunga Hill eksploderede totalt i forsøget på at følge Porte. Det viser, at australieren fortsat har et lille overtag, selvom balancen kan være forskudt, efter at Woods nu har fået flere løbsdage i benene. Samtidig passer denne stejlere stigning ham langt bedre end Willunga, og faktisk er der tale om en lækkerbisken for en mand, der elsker de svære procenter. Hans store fordel er dog, at han er langt hurtigere end Porte og de øvrige klatrere i en spurt, og derfor skal han i teorien blot holde sig til eller forsøge med en gruppe at komme tilbage på nedkørslen. Det er bestemt ikke umuligt, og derfor kan det meget vel ende med endnu en sejr til EF efter McLays triumf.

Lucas Hamilton var så imponerende med sin overbevisende kørsel i Tour Down Under, hvor han var helt afgørende i at sikre Daryl Impey den samlede sejr. Faktisk kan vi kun ærgre os over, at vi aldrig så ham i dyst med de bedste, men det får vi chancen for på denne etape. Baseret på det, vi så i Adelaide, er det slet ikke umuligt, at han kan matche Woods og Porte, særligt hvis det bliver lidt taktisk. Han er ikke specielt hurtig på stregen og får derfor svært ved at slå Woods, men måske kan han benytte sin status som underdog il at stikke af.

Pavel Sivakov var ikke med i Tour Down Under, men virkede meget overbevisende med sine utallige angreb i finalen af Cadel Evans Great Ocean Road Race. Dermed tyder meget på, at han er velforberedt efter vinteren, og selvom han havde det lidt svært i sin debutsæson, viste han dog særligt i Tour de Pologne, at han fortsat skal regnes som et af de helt store etapeløbstalenter. Han ligner en mand, der er motiveret til at starte sæsonen stærkt, men heller ikke han kan slå Woods, hvis en lille gruppe skal spurte til sidst. Til gengæld kan han måske ligesom Hamilton udnytte sin status som underdog til at angribe i en ukontrollerbar finale.

Det kan han særligt, hvis Sky kan sidde i overtal. De har nemlig også Kenny Elissonde , der med sit fantastiske arbejde for Wout Poels på Willunga Hill viste ganske god form. Her får han chancen for at køre for sig selv, og han burde være ganske komfortabel på en stejl stigning som denne. Han kan næppe matche Porte og Woods, men samles der en lille gruppe, vil han og Sivakov måske kunne udnytte deres samarbejde til at angribe på skift, og så kan man ikke udelukke en fransk sejr. Holdets tredje option er Dylan Van Baarle, der imponerede med sin kørsel i Tour Down Under, men som dog nok finder denne stigning for stejl. Skabes der en regruppering til slut, kan han dog blive farlig, da han er ganske hurtig.

Det samme er Robert Stannard, der er med for Mitchelton-Scott. Egentlig er han her primært som hjælper, men da Mitchelton ikke skal tage det store ansvar, er det slet ikke umuligt, at han kan sidde med, hvis en gruppe samles til sidst. Sker det, er han hurtig nok til at tage kampen op med Woods i en spurt. Holdets tredje option er Damien Howson, der altid er god i dette løb, men som ligesom Hamilton, Sivakov og Elissonde skal udnytte det taktiske spil til at angribe, hvis han faktisk skal vinde. Endelig har holdet også de hurtige Nicolas Schultz og Dion Smith, men de er næppe gode nok til at være med helt fremme på så hård en stigning.

Blandt de lokale ryttere vil vi særligt holde øje med Benjamin Dyball, Chris Harper, Dylan Sunderland, Jesse Featonby og Daniel Whitehouse. Alle har med stærke præstationer enten i dette løb eller i de mange hårde asiatiske etapeløb vist, at de er glimrende klatrere. Det er klart, at niveauet her er tårnhøjt, og Harper og Sunderland måtte i Tour Down Under indse, at det var svært at matche WorldTour-rytterne. Bliver det hele knap så selektivt, kan man imidlertid ikke helt udelukke, at de kan sidde med hjem, og så ved man aldrig, hvad der kan ske i en taktisk finale.

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Lucas Hamilton

Outsidere: Pavel Sivakov, Kenny Elissonde, Robert Stannard, Damien Howson

Jokers: Dylan Van Baarle, Benjamin Dyball, Chris Harper, Dylan Sunderland, Daniel Whitehouse, Jesse Featonby