Optakt: 5. etape af Abu Dhabi Tour

Ruten

I de første tre udgaver har kampen om den samlede sejr i Abu Dhabi Tour alene handlet om løbets kongeetape, der slutter på toppen af den efterhånden berømte Jebel Hafeet-stigning. I år betyder tilføjelsen af en enkeltstart, at man skal være langt mere alsidig for at kunne vinde det arabiske løb. Det ændrer imidlertid ikke på, at den 10,8 km lange klatretur op til toppen af den frygtede stigning atter vil spille en helt afgørende rolle, og klatreturen bliver ikke mindre spektakulær af, at den i år for første gang er anbragt til allersidst som afslutning på hele løbet. Man skal imidlertid passe på med at overvurdere opkørslen, der slet ikke er sammenlignelig med de sværeste stigninger i Europa, og tidsforskellene mellem de bedste vil derfor være små - hvis det altså ikke udvikler sig til et taktisk kaos ligesom sidste år.

Årets etape er med sine 199 km længere end nogensinde og fører som i tidligere udgaver feltet fra Al Ain til på toppen af Jebel Hafeet i byens sydlige udkant. Der er tale om en let modificeret og forlænget udgave af sidste års rute. Fra start begiver man sig ud på en stor, rektangulær rundstrækning i ørkenen nordvest for byen. Her er vejene, lange, lige og muligvis vindblæste, og der er ingen variation, hvad terræn angår. Til slut vender man tilbage til Al Ain fra vest for at dyste om point i den første spurt ved byens universitet efter 143 km, hvorefter man som noget nyt vender rundt for at køre tilbage ud af byen mod sydvest.

Herfra man sætter kursen mod sydøst og det mægtige bjerg, der vil afgøre etapen. Man fortsætter helt frem byen til Green Mubazzarah, hvor dagens sidste indlagte spurt kommer med bare 13,3 km til mål. Herefter drejer man mod syd, og nu ændrer etapen karakter. Fra at have været helt flad begynder det langsomt at stige, inden det for alvor går løs på den 10,8 km lange målstigning, der stiger med 6,6% i gennemsnit. Efter en relativt blød start ligger stigningsprocenten stabilt på 7-8%, indtil den kortvarigt når et maksimum på 11% med ca. 3 km til mål. Herefter bliver stigningen betydeligt nemmere med et stykke på 4-5%, inden en kort nedkørsel venter lige efter den røde flamme. De sidste 300 m stiger igen med 4%. Det sidste hårnålesving kommer med 3 km til mål, hvorefter en let snoet bjergvej leder frem til stregen, der kommer efter et U-sving bare 80 m fra stregen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Da stigningen først blev brugt i 2015, endte det i et drama, hvor Wout Poels havde sat Esteban Chaves efter en spændende duel. Hollænderen styrtede imidlertid i det sidste meget skarpe sving, og det gav Chaves mulighed for at tage sejren. I 2016 skilte Tanel Kangert og Nicolas Roche sig ud, og her var det esteren, der på det sidste stejle stykke fik sat sin rival. Sidste år kunne Nairo Quintana ikke komme fri, og derefter blev der angrebet i et væk. Rui Costa sneg sig tidligt væk, fik siden selskab af Ilnur Zakarin og kunne efter akkurat at have hængt på til slut spurtbesejre sin russiske rival.

Vejret

Som varslet allerede inden løbet kommer der et omslag i vejret, og det bliver på alle måder en kedelig søndag. Temperaturen vil være ganske pæn med 27 grader, men det vil være overskyet med risiko for byger mod slutningen. Vigtigste er det, at det vil være meget blæsende med en hård vind fra syd. Det giver sidemedvind og sidevind først på etapen, dernæst modvind, endnu et sidevindsstykke og til slut sidemod- og sidevind frem mod stigningen. Her vil der være direkte modvind hele vejene op.

Analyse af 4. etape

Det var næsten givet på forhånd. Ikke siden den store gennembrudssejr på 1. etape af Touren i 2015, hvor han i suveræn stil slog de tre forhåndsfavoritter Tony Martin, Fabian Cancellara og Tom Dumoulin er Rohan Dennis blevet besejret på en kort, flad enkeltstart som denne. Australieren har udviklet sig til at være helt i særklasse på disse korte tidskørsler, hvor det handler om at have den største power. Derfor var det næsten helt forudsigeligt, at australieren tog en suveræn sejr, hvor han distancerede sine nærmeste rivaler med en imponerende sejrsmargin.

Alligevel kan man ikke undgå at sidde tilbage med en følelse af, at vi blev snydt. Snydt for en helt forrygende duel mellem ham og Dumoulin, der kunne have fortsat i morgendagens kongeetape og givet løbet en helt anderledes dynamik. Hollænderen viste nemlig, at han er i storform allerede fra sæsonstart ved at køre en fremragende enkeltstart på en rute, der ellers passede langt bedre til Dennis end til ham. Naturligvis får vi aldrig svaret på, om han havde slået sin australske rival, men jeg tror faktisk, at udfaldet havde været det samme alligevel. Dennis kørte nemlig en fremragende afslutning, og Dumoulins cykelskifte kostede ikke umiddelbart de 31 sekunder, han endte med at tabe. Men det er naturligvis alt samme spekulation.

Når den værste skuffelse har lagt sig, kan Dumoulin imidlertid være ganske godt tilfreds. Sidste år betød hans øgede fokus på klatring nemlig, at han kørte nogle ret svage enkeltstarter først på året, indtil han indså, at han ikke helt kan negligere sin spidskompetence. Siden da genfandt han rytmen og blev mindst lige så stærk som tidligere. At han denne gang kan køre så imponerende på en rute som denne, er derfor meget opløftende.

Stor glæde må der også være hos Jonathan Castroviejo. Spanieren var i 2016 blandt de allerbedste i verden i kampen mod uret, men det gik voldsomt ned ad bakke i 2017. Som vi skrev i går, var det imidlertid ikke usandsynligt, at et skifte til Sky kunne rette op på skaderne, da de fleste forbedrer sig voldsomt ved at blive en del af det stærke enkeltstartssetup på det britiske mandskab. Noget tyder på, at det også er tilfældet for Castroviejo, der i hvert fald kørte sin bedste enkeltstart i mere end et år.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Endnu bedre var det unge for Miles Scotson. At australieren altid har været et stort tempotalent, er velkendt, men det har knebet lidt med at overføre det til det professionelle niveau. I dag fik han endelig et mindre gennembrud ved at køre sit livs bedste enkeltstart og opnå en podieplads i et meget stærkt felt. Nu skal han blot lære også at have samme power over længere distancer, hvorefter det kan blive rigtig godt.

I det hele taget var det en fremragende dag for BMC. Brent Bookwalter kørte langt over forventning, Patrick Bevin levede op til mine høje forventninger, og Joey Rosskopf og Damiano Caruso kørte også fine enkeltstarter. Det er meget vigtigt set i lyset af det store arbejde, holdet kommer på søndag, når Dennis skal forsvare sin trøje på en kongeetape, der bliver svær for amerikanerne.

Nedtur var det til gengæld hos Jos Van Emden. En fjerdeplads er et fint resultat, ikke mindst fordi han var meget tæt på en andenplads, men da etapen længe har været et stort mål, er han utvivlsomt skuffet. Specielt må det ærgre ham, at afstanden til Dennis er så stor. Selvom han er en af verdens allerbedste på denne rute, er der ganske enkelt meget langt op til verdens bedste. Det siger selvfølgelig mere om Dennis’ klasse end Van Emden, men Dennis kan meget vel være en slags nemesis, der forhindrer den stærke hollænder i at nå de resultater, han har fortjent.

Blandt klassementsrytterne var det helt forventet, at Dennis, Dumoulin og Wilco Kelderman, der bekræftede sin tilbagevenden til fordums styrke, var de bedste. Den store vinder var måske dog en stadig mere formstærk Alejandro Valverde, der imponerede på en rute, der ikke gav ham de allerbedste muligheder. Han er nu 24 sekunder efter Dennis, og da en etapesejr alene giver 10 bonussekunder, skal han altså ”bare” sætte australieren med 14 sekunder. Det bliver stadig svært, men Valverde har i hvert fald holdt liv i sine sejrschancer.

Det samme har Julian Alaphilippe, der trods en lidt tung start, bekræftede de fremskridt, han har gjort i kampen mod uret. Modvinden på søndagens stigning taler til hans fordel, og selvom han nok får svært ved at gå forbi både Dennis og Valverde, har han bestemt podiet inden for rækkevidde.

Der var i det hele taget flere opmuntrende præstationer fra klatrerne. Specielt Diego Ulissi overraskede positivt og ligner en mand, der kan forsvare hjemmeholdet UAEs ære med en samlet top 5-placering. Ilnur Zakarin er også knivskarp forud for Paris-Nice, ligesom Rafal Majka bekræftede de positive tendenser fra enkeltstarten i San Juan. Også hans holdkammerater Davide Formolo, Emanuel Buchmann, Simon Yates og ikke mindst en meget overraskende Miguel Angel Lopez kan være yderst tilfredse.

Til kan til gengæld ikke Ion Izagirre. På forhånd lignede det et godt løb for baskeren, der burde kunne vinde tid på de rene klatrere på en enkeltstart som denne, også selvom den flade rute slet ikke passede ham. Derfor er en placering som nr. 30 dybt skuffende. Desværre kommer det efter et år, hvor generelt skuffede på enkeltstarterne, og man kan frygte, at det er udtryk for en generel tendens, der næppe er blevet bedre efter det grimme styrt i Touren sidste år. Forhåbentlig kommer der snart mere opløftende signaler fra baskeren, der ellers i kraft af sine tempoevner har udviklet sig til af verdensallerbedste i ugelange etapeløb. Det kan forhåbentlig stadig være, men i første omgang kan han glemme alt om at køre med om podiet i Abu Dhabi Tour.

Favoritterne

Forud for løbet var det stort set til at forudsige denne situation. Den naturlige forventning var, at Rohan Dennis, Tom Dumoulin og Wilco Kelderman ville vinde tid på rivalerne på enkeltstarten, at Alejandro Valverde og Julian Alaphilippe ville have sejren inden for rækkevidde, og at klatrerne ville tabe så meget tid, at de var ude af kampen. Var Dumoulin ikke punkteret, var det præcis det scenarium, vi ville have haft.

Dumoulins punktering er godt nyt for Dennis, der nu har så meget tid ned til rivalerne, at han står med ganske gode kort på hånden. Normalt ville en lang stigning som denne formentlig være for svær for australieren, der endnu aldrig har klatret med de bedste i høje bjerge. Denne stigning er imidlertid ikke specielt svær. Langt den største del er meget regulær med vanskelige procenter, hvor der kan skabes forskelle, men historien viser, at det ikke er nok, hvis der er modvind. Og det er akkurat, hvad der vil være søndag, hvor det blive meget svært at komme fri i den stride blæst, der vil stå direkte ind i ansigtet på rytterne. Samtidig er de sidste 3 km er ganske lette, og derfor skal de stærkeste have lavet huller, inden man når til finalen, hvor mere eksplosive og hurtige ryttere med et punch har en klar fordel. Dermed er scenen sat til en interessant duel, hvor de mindre eksplosive ryttere skal af med de hurtige folk inden den lette del på toppen, og hvor Dennis skal knækkes tidligt på stigningen.

Sidste år så vi, hvor svært det kan være at gøre en forskel på stigningen. Nairo Quintana angreb utrætteligt, men da han ikke kunne komme fri og ikke havde holdet til at kontrollere etapen, blev det en ukontrollerbar angrebsfest, hvor det var lidt tilfældigt, at det netop blev Rui Costa og Ilnur Zakarin, der endte med at køre om sejren. Det er derfor ikke en stigning, hvor de bedste bare kan sætte sig igennem og køre væk, i hvert fald ikke i denne modvind.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Inden vi kommer så langt, truer sidevinden imidlertid. Umiddelbart vil man forvente, at den første del af etapen ingen rolle vil spille, men i 2016 splittedes feltet til atomer i vinden, inden man overhovedet var nået til bjerget. Derfor skal klassementsrytterne være opmærksomme, hvis de vil have en chance for at gøre en forskel på en stigning, der er en smule blandet.

Vi kan vente en fredsommelig indledning, hvor kampen om spurttrøjen vil være afgørende for udbruddets sammensætning. Herefter vil der anledning til ro, mens BMC og måske Movistar, Astana og Quick-Step kontrollerer. Vi kan imidlertid forvente, at det går løs, når vi rammer sidevinden tidligt på etapen. Her kan der meget vel blive tale om splittelse, men da der senere vil være modvind frem mod stigningen, tvivler vi på, at der vil være et enkelt hold, der vil være villige til at holdet det gående hele vejen frem til finalen. Derfor vil der formentlig ske en regruppering igen, med mindre Dennis mod forventning skulle blive sat. Det vil imidlertid bidrage til at gøre løbet hårdt og svække de rene klatrere, der skal bruge megen energi i dette terræn.

BMC kan i princippet lade et ufarligt udbrud køre hjem og stjæle bonussekunderne, men det vil Movistar, Astana, Quick-Step og Sunweb ikke lade ske. Derfor vil der med sikkerhed blive skabt samling, og måske vil de allerede køre udbruddet ind inden sidste spurt. Her vil Valverde og Alaphilippe kunne spurte sig til livsvigtige bonussekunder.

På stigningen skal Movistar, Sunweb og Quick-Step forsøge at gøre det så hårdt som muligt, så man kan komme af med Dennis. Derefter skal Valverde i angreb, og det skal som sagt ske tidligt på stigningen, hvis han vil gøre en forskel. Jeg tvivler dog kraftigt på, at det kan lade sig gøre i disse vindbetingelser, og det kan derfor ende som lidt af en angrebsfest som i 2017, hvor det vil være svært at kontrollere. Der er derfor to sandsynlige scenarier: enten at en for klassementet ufarlig rytter kommer fri, hvis der er mangel på kontrol, eller en eksplosiv finale, hvor modvinden gør, at der kun vil opstå ganske små forskelle i en spurt på de sidste kilometer.

Med den kraftige modvind er det mest sandsynlige sidstnævnte scenarium, og det får os til at pege på Alejandro Valverde som favorit. Spanieren har været flyvende siden sæsonstart og er ubetinget feltets mest formstærke klatrer. At han samtidig er en af verdens bedste på en stigning som denne, der ikke er voldsomt svær, gør kun hans muligheder bedre. Selv for Valverde kan det dog blive svært at komme fri, men i en spurt er det kun Julian Alaphilippe, der normalt vil kunne matche ham. I lyset af hans vanvittige form må Valverde imidlertid have et lille overskud. Derfor tror vi, at han vinder etapen, men det er mere tvivlsomt, om han også kan sætte Dennis tilstrækkeligt til, at det rækker til den samlede sejr.

I virkeligheden er Julian Alaphilippe måske endnu hurtigere. Franskmanden tog netop en etapesejr i en puncheurfinale i Colombia Oro y Paz og viste dermed sin klasse i en spurt på toppen af en bakke. Det colombianske løb viste imidlertid også, at han endnu ikke er i topform. Enkeltstarten i dag tyder dog på, at han er blevet stærkere siden da. Han lider normalt lidt på så lange stigninger som disse, i hvert fald når formen ikke er 100%, men modvinden vil være hans klare allierede. I en spurt er han mindst lige så hurtig som Valverde, og derfor kan det sagtens ende med fransk sejr foran den spanske veteran - hvis altså Alaphilippe ikke er alt for slidt på toppen af så lang en stigning.

Hvis der er en anden rytter end Valverde, der kan gøre en forskel, må det være Miguel Angel Lopez. Colombianeren må allerede nu regnes som en af verdens absolut bedste rene klatrere, efter at han gav alle stjernerne den ene lektion efter den anden i sidste års Vuelta. I Tour of Oman viste han storform og havde med lethed taget den samlede sejr, hvis ikke han var blevet bedt vente på Lutsenko på kongeetapen. Denne stigning er imidlertid for let for ham, og modvinden vil gøre det meget svært at komme fri. Han har dog tabt så meget tid, at rivalerne ikke i første omgang vil jagte ham, hvis det bliver svært at kontrollere i finalen.

Tom Dumoulin oplevede en stor nedtur i dag, men han kan i det mindste trøste sig med, at han som omtalt ovenfor ser ud til at være i glimrende form. Det må give ham optimisme forud for kongeetapen, hvor han imidlertid har det problem, at han ikke får en mm af Valverde og co. Det er svært at se ham køre fra den formstærke spanier, men man kan ikke udelukke, at Dumoulin kan vinde etapen i en spurt. Han er nemlig ganske hurtig på stregen og har før vist, hvor voldsom kraftfuld han er, når han åbner op på den sidste kilometer af en stigning. En formstærk Dumoulin kan få oprejsning ved at vinde her.

Michael Woods fik helt som ventet voldsomme klø i dag, men det kunne ikke undgås. Han er altid knivskarp fra sæsonstart, og det meldes også at være tilfældet denne gang. Han viste i sidste års Vuelta, hvor god han er blevet på lange stigninger, og hans eksplosivitet gør ham til en af de stærkeste i en spurt på toppen, også selvom det gerne måtte have været stejlere. Samtidig har han tabt så meget tid, at man sagtens kan lade ham køre, hvis det er svært at kontrollere.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Normalt er Diego Ulissi ikke i stand til at slå de bedste på toppen af så lang en stigning. Den kraftige modvind betyder imidlertid, at det meget vel kan blive en ganske stor gruppe, der skal spurte om sejren, og her vil Ulissi som regel være en af de hurtigste. Han er en af de få, der faktisk kan true Alaphilippe og Valverde i en direkte dyst på fart, også selvom meget skal gå hans vej, hvis han vitterligt skal slå dem begge.

Det forhold, at det bliver en eksplosiv finale, er også til fordel for Simon Yates, der har et glimrende punch. At tro, at han kan slå Valverde og Alaphilippe, er måske lidt optimistisk, men han har til gengæld tabt en del tid. Hans enkeltstart var bedre end ventet, og formen synes derfor at være ganske god. Med lidt frihed og et veltimet angreb kan det blive til britisk sejr.

En meget farlig joker er Enric Mas. Spanieren udmærkede sig sidste år som et af sportens helt store talenter, og han synes at have fundet storformen til dette løb. Han kørte fremragende i sidevinden på 2. etape og leverede en fin enkeltstart i dag. Han har tabt så meget tid, at han ikke er en umiddelbar trussel, og mens de fleste kigger på holdkammeraten Alaphilippe, vil han være klar til at slå til.

Ilnur Zakarin kørte en imponerende enkeltstart i dag og ligner en mand i storform, selvom dette er hans sæsondebut. Stigningen her passer ham langt fra ideelt, men han har før vist, at han kan time et angreb i modvinden, når der er mangel på kontrol. Det gjorde han sidste år og på 4. etape i Giroen, og det kan han gøre igen her, hvor han har tabt tid nok til at få frihed.

Også Rui Costa har sat så meget tid til, at han kan angribe. Han er ikke i storform efter en slem forkølelse, men han blev bedre og bedre i Oman og kørte fint i dag. Modvinden taler til hans fordel, da han normalt ikke er konkurrencedygtig på så lange stigninger. I en spurt kan han slå mange, så kan han ligesom sidste år komme afsted med en mand eller to, kan det blive til endnu en sejr på bjerget for portugiseren.

Davide Formolo var den helt store overraskelse på dagens enkeltstart. Han plejer at være blandt de allersvageste i kampen mod uret, så det kunne tyde på, at han har ramt formen til sin sæsondebut. Stigningen her passer ham ganske vist slet, slet ikke, da den er for nem og i modvind. Til gengæld har han tabt tid og har forment til at iværksætte et stærkt angreb.

Endelig vil vi pege på Gianluca Brambilla og Rohan Dennis. Ingen af dem er stærke nok til at køre væk til sidst, men de er begge ganske hurtige i en spurt på toppen af en stigning. Begge synes de også at være i ganske god form. Det bliver ikke let at vinde, men et topresultat kan det sagtens blive til. Det samme vil være tilfældet for en formstærk Wilco Kelderman, som også er hurtig, men ikke kan vinde en spurt mod Valverde, og som ikke får frihed til at angribe.

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Miguel Angel Lopez

Outsidere: Tom Dumoulin, Michael Woods, Diego Ulissi, Simon Yates

Jokers: Enric Mas, Ilnur Zakarin, Rui Costa, Davide Formolo, Gianluca Brambilla, Rohan Dennis

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Rui Costas sejr fra 2017, Tanel Kangerts sejr fra 2016 og Esteban Chaves’ sejr fra 2015.