Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Adriatica Ionica Race

Optakt: 5. etape af Adriatica Ionica Race

23. juni 2018 17:07Foto: LaPresse - Alberto / Ferrari / Paolone / Alpozzi

Elia Viviani fortsatte Quick-Steps totale dominans af de flade etaper i det nye løb, og italieneren drømmer nu om at gøre rent bord ved også at vinde løbets sidste etape. Her sluttes på en rundstrækning i Trieste, hvor en lille bakke næppe kan spoleres sprinternes fest, og hvor der er lagt op til endnu en massespurt som afslutning på en succesrig første udgave af Adriatica Ionica Race.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Mange etapeløb slutter som bekendt med en sprinteretape, der ender med et par omgange på en rundstrækning, og den model gør det nye italienske løb også brug af. Sprinterne kan således se frem til en sidste mulighed på en kort, flad afslutningsetape i Trieste, men den sidste rundstrækning indeholder dog en ganske lille bakke, der måske kan skabe lidt ravage.

 

Den bare 124,6 km lange etape fører feltet fra Grado til Trieste og indledes altså i spidsen af den tange, hvor den foregående etape sluttede. Denne gang kører man dog tilbage til hovedlandet ved at følge den flade tange mod nordøst og siden nord og dermed bruger man ikke som lørdag den lange bro. Herefter kører man mod nord ad den flade Po-slette frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod øst for at køre op ad kategori 3-stigningen San Martino del Carso (2,9 km, 5,7%), der har top efter 34,1 km. Herefter fører en nedkørsel mod øst og siden syd ned langs grænsen til Slovenien.

 

Ved vandet kører man videre ad den relativt flade kystvej mod sydøst, inden man slår et lille smut ind i landet for at køre op ad kategori 3-stigningen Ternova Piccola (6,5 km, 2,4%), hvis top rundes når der resterer 61,3 km. En nedkørsel fører mod sydvest tilbage til vandet, hvorefter man kører mod sydøst lang den helt flade kystvej frem til Trieste. Her krydser man stregen for første gang efter 80,2 km, hvor den indlagte spurt er placeret, inden man afslutter etapen med seks omgange på en 6,1 km lang rundstrækning i den sydlige del af byen. Den indledes med, at man kører mod sydøst og syd op over en lille bakke, der over en lille kilometer stiger med 4,7% i snit, inden man kører mod syd ned til de sidste 3 km, der er flade. De fører først mod vest og nord ud til kystvejen, hvor det sidste sving kommer med ca. 1 km igen. Derefter er der en blød kurve, mens man kører langs vandet op til stregen.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Etapen byder på i alt 1219 højdemeter.

 

Trieste var vært for afslutningen på Giroen i 2014, hvor Luka Mezgec vandt den afsluttende massespurt foran Giacomo Nizzolo og Tyler Farrar. I 2009 vandt Alessandro Petacchi løbets første massespurt i byen. I 2000 blev Michele Bartoli italiensk mester her.

 

 

 

 

Vejret

Løbet slutter også med det fine vejr, der har kendetegnet det meste af ugen. Søndag bliver solrig med kun enkelte skyer og en temperatur på 24 grader. Der vil være næsten helt vindstille med kun en svag vind fra vest, hvilket giver sidevind, medvind og sidemedvind på stykket frem til rundstrækningen. Her vil der primært være sidevind, indtil et modvindsstykke leder frem til de sidste 1800 m, hvor der vil være sidemedvind.

 

Favoritterne

Der synes ikke at være noget, der kan stoppe Quick-Step og formstærke Elia Viviani, der siden sit første løb efter Giroen i Hageland for en uges tid siden har været forrygende kørende. I dag havde man endda Niki Terpstra i soloudbrud på grusvejene, men det forhindrede ikke, at holdet kunne dominere lead-outet så suverænt, at lead-out man Alvaro Hodeg endda blev nr. 3.

 

Nu håber Viviani at fortsætte succesen ved også at vinde sidste etape, der er endnu en sag for sprinterne. Den afsluttende rundstrækning har en lille bakke, men det forhindrede ikke, at det hele endte i en massespurt, da Giroen sluttede med en lidt forlænget udgave af rundstrækningen i 2014. I det svagere felt kan den bruges til et sent angreb, men med særligt et stærkt Quick-Step-mandskab til at køre for den holdbare Viviani må det formodes, at det hele ender i en massespurt som afslutning på første udgave af det nye løb.

 

Vi forventer derfor en relativt kontrolleret etape, hvor Quick-Step vil jagte et tidligt udbrud, måske med hjælp fra Dimension Data. Der kan komme et par angreb på rundstrækningen, men Quick-Step bør sikre en spurtafgørelse. Den lille bakke er imidlertid ikke helt let, og der er ikke lang tid til at genvinde position efter toppen. Det er derfor en etape, der er bedre for de lidt mere holdbare typer. Til gengæld er finalen ikke voldsomt teknisk, og lead-outs vil derfor ikke nødvendigvis være altafgørende.

 

Efter dagens helt suveræne sejr er det svært ikke at pege på Elia Viviani som favorit. Italieneren synes som sagt at være i helt forrygende form, og derfor er det kun til hans fordel, at der i finalen er en lille bakke. Mens den måske hurtigere Mark Cavendish her kan tabe positioner vil Viviani med sit stærke hold kunne trække feltet ud og sikre, at de har de bedste positioner i den lynhurtige finale. Måske vil bakken koste den ikke specielt klatrestærke Hodeg livet, men med brølstærke Terpstra og Kasper Asgreen samt måske Davide Martinelli hos sig vil Viviani have gode kort på hånden. Måske har Cavendish en højere topfart, men bakken i finalen betyder, at Viviani formentlig vil have bedre positioner inden spurten. Derfor tror vi på en fjerde etapesejr til italieneren.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Igen i dag gik det galt for Mark Cavendish, der efter punkteringen på 2. etape heller ikke var med fremme i dag. Han tabte Mark Renshaws hjul i sidste sving, og i stedet var det begge hans to lead-out men, der endte i top 10. På 2. etape viste han ellers god form ved i første omgang at klare stigningerne, og Tour-formen synes derfor at være på plads. Alligevel er bakken til slut ikke til hans fordel, da han ikke er nær så klatrestærk som Viviani. På den anden side er han formentlig fortsat feltets hurtigste mand, hvilket han blandt andet viste ved at besejre netop Viviani i Dubai. Hans tog er på papiret mindt på niveau med Quick-Steps. Taber han ikke for mange positioner på bakken, kan han derfor sagtens vinde denne etape.

 

I dag måtte Simone Consonni tage til takke med en 7. plads, men han burde have større chancer søndag. Han har med sejren i Slovenien og andenpladsen på 2. etape vist storform og gode ben, og han er samtidig en yderst holdbar type, der burde drage fordel af bakken. I dag var han formentlig hæmmet af et svagt hold i en teknisk finale, men i morgen vil han i højere grad kunne lade benene tale. Det bliver ikke let at slå de to favoritter, men sejren i Slovenien viser, at han har farten til at overraske.

 

Heller ikke Mihkel Raim havde held til at komme frem i dagens spurt, men også han betalte prisen for et knap så stærkt hold i den tekniske finale. Med andenpladsen i Köln og tredjepladsen i torsdags har han ellers vist, at hans fart rækker langt i skrapt selskab, og formen er helt sikkert god. Bakken er umiddelbart til hans fordel, og det samme er den knap så tekniske finale.

 

Giacomo Nizzolo havde næppe drømt om, at han i sit debutløb allerede kunne blive nr. 2 i en masespurt, og han var tydeligvis begejstret for dagens resultat. Han mangler måske stadig lidt topfart, for han var ikke i nærheden af at true Viviani, men til gengæld har han vist stor holdbarhed på grusvejene i dag og på bakkerne i torsdags. Derfor burde morgendagens bakke tiltale ham. Det gør den ukomplicerede finale imidlertid ikke, og Nizzolo synes ikke helt at have benene til i øjeblikket at vinde på ren fart.

 

Er bakken for svær for Riccardo Minali ? Det kan meget vel være tilfældet, og derfor er det ikke en optimal etape for den ellers hurtige italiener, der i dag viste sit format med en fjerdeplads. Risikoen for, at han falder for langt tilbage, er stor, men kommer han med over, er han farlig i en afslutning, hvor han med hjælp fra Matteo Trentin ikke vil lide så voldsomt under sine positioneringsvanskeligheder. Falder han fra, vil Trentin spurte, men efter sin lange skadespause har han næppe formen til at vinde.

 

Wouter Wippert kom ikke frem i dagens spurt, og dermed var alt atter ved det gamle efter en god periode, hvor han ellers har overvundet sine positioneringsvanskeligheder. Morgendagens bakke er ikke til hans fordel, men han har faktisk klatret fremragende på det sidste. Med en mindre kompliceret finale bliver det lettere at sætte sig igennem på ren fart, og det kan give Wippert chancen for at blande sig helt fremme.

 

Bakken er til fordel for Manuel Belletti, der er en af de mest holdbare sprintere og god til at positionere sig. Desværre er hans primære opgave at holde Ivan Sosa ude af problemer, og han kan derfor blive tvunget til at skippe spurten. Farten rækker næppe heller til en sejr, men hans gode positionering og holdbarhed kan give et topresultat.

 

Unge Luca Pacioni fik ikke vist sig fremme i dag, selvom han viste storform med en top 10 i GP Kanton Aargau, hvor finalen burde have været for hård. Netop hans præstation i det løb giver håb om, at han måske kan overleve stigningerne her og derefter bruge sin gode fart til at skabe et resultat. Det skal i hvert fald blive spændende at se hans niveau i en spurt mod så store navne.

 

Også Marco Canola, Yukiya Arashiro, Enrico Barbin, Sergey Shilov, Alexaner Porsev, Nicolas Tivabi, Manuel Penalver og Paolo Toto vil måske blande sig, men uden at have de store sejschancer.

 

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Simone Consonni

Outsidere: Mihkel Raim, Giacomo Nizzolo, Riccardo Minali

 

Jokers: Wouter Wippert, Manuel Belletti, Luca Pacioni

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Adriatica Ionica Race
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?