Optakt: 5. etape af Benelux Tour

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Selvom vi i de seneste tre år har set, at mindst én af de tre klassikeretaper har været fjernet, har løbet som regel budt på små udgaver af Amstel Gold Race, Liege-Bastogne-Liege og Flandern Rundt på de sidste tre etaper. Den model vender man tilbage til i år, og det er også blevet en tradition, at der lægges ud med den nemmeste af de tre etaper, når feltet igen i år skal ud i klassisk Amstel-terræn i den kuperede Limburg-provins, hvor de mange små bakker lægger op til et utal af mulige udfald på etapen, hvilket fint har været illustreret af de foregående udgaver af samme etape. I år prøves der dog noget nyt, for efter nogle år med samme finale på Tom Dumoulins cykelpark i Sittard-Geelen venter der denne gang en ny afslutning i Bilzen på den belgiske side af grænsen, men det synes som altid at være en etape, der både kan gøre små forskelle og ende i en spurt.

Med en distance på 192,0 km er der tale om den første længere etape i løbet, og den går mellem de belgiske byer Riemst og Bilzen, der er naboer, og selvom de er belgiske, ligger så tæt på grænsen til Holland, at de kan regnes som forstæder til Maastricht, hovedbyen i den kuperede Limburg-provins. Fra start kører man mod nordvest frem til udkanten af målbyen, inden man drejer mod sydvest for at køre igennem relativt fladt terræn frem til byen Tongeren. Herfra går det mod sydøst, inden man drejer mod øst for at køre igennem fladlandet frem mod Limburgs bakker.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Her tager etapen fat, når man snor sig mod øst, sydøst, nordøst og nord op over hele fire stigninger, nemlig Cote de Richelle (1,4 km, 4,6%) med top efter 39,0 km, Cote de Chenestre (1,3 km, 5,6%) med top efter 47,4 km, Cote de Platanes (1,9 km, 4,3%) med top efter 55,4 km og Cote de Plank (1,1 km, 6,1%) med top efter 64,6 km. Sidstnævnte har top lige ved grænsen til Holland, men i stedet for at køre ind til naboerne drejer man mod vest for at køre igennem relativt fladt terræn hele vejen hen langs grænsen til den store by Visé.

Her tager etapen lidt fat igen, når man drejer mod nord for at passere Cote de Hallembaye (700 m, 8,0%), der har top efter 82,9 km, inden man fortsætter mod nord op langs grænsen. Nu rammer man efter 88,5 km den store af de to rundstrækninger, når man drejer mod sydvest for at passere Slingerberg (600 m, 7,5%), der har top efter 89,3 km. Herfra går det fladt mod sydvest og nordvest ind gennem startbyen Riemst og videre frem til Keiberg (400 m, 6,7%), som har top efter 102,3 km. Umiddelbart herefter snor man sig mod nordvest og nord frem til Letenberg (300 m, 6,2%), som passeres efter 108,4 km, hvorefter det falder og er fladt, når man kører mod nord og øst frem til stregen, der krydses efter 112,7 km.

Nu kører man én omgang på en stor, 40,3 km lang rundstrækning. Fra start går det mod øst igennem fladlandet, inden man snor sig mod sydøst, syd, nordøst og sydøst ned langs grænsen til Holland. Her når man atter frem til den del, man allerede har kørt, og det betyder, at man atter skal over Slingerberg, Keiberg og Letenberg efter hhv. 130,2 km, 142,3 km og 148,2 km, idet dagens to Checkpoint-spurter kommer på toppen af først- og sidstnævnte, inden man krydser stregen for anden gang efter 153,0 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på en kortere, 19,5 km lang rundstrækning. Den indledes igen med, at man kører mod øst igennem fladt terræn, men hurtigt drejer man mod sydvest for at køre igennem fladlandet. Nu rammer man igen den store rundstrækning, og kort efter drejer man mod nordvest for at passere Keiberg (400 m, 6,7%) med 10,8 km igen. Herefter venter Letenberg (300 m, 6,2%) igen med bare 4,9 km til stregen, idet der i bunden er tre sving lige i rap med hhv. 5,5 km, 5,4 km og 5,3 km igen. Derefter venter en endeløs serie af sving, når man drejer med 4600 m, 4500 m, 3700 m, 2500 m, 2300 m, 1800 m og 1300 m igen, inden man skal til venstre i en rundkørsel med 1200 m igen. Derefter venter to sving med hhv. 900 og 700 m igen, inden man rammer opløbsstrækningen. Efter bakken er det let faldende, idet det langsomt flader ud frem mod en sidste kilometer, der stiger med i alt 1,9% i snit. Den Gyldne Kilometer kommer på næstsidste omgang mellem de to bakker, idet spurterne køres med hhv. 28,0 km, 27,5 km og 27,0 km igen.

Etapen byder på i alt 1732 højdemeter.

Bilzen har kun én gang tidligere været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var i Belgien Rundt helt tilbage i 2002, hvor Andrei Tchmil tog en solosejr med 1 sekund ned til Alexandr Vinokourov og 5 sekunder ned til et felt, hvis spurt blev vundet af Björn Leukemans - i øvrigt den sidste sejr i Tchmils flotte karriere.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Vejret

Efter nogle lidt skyede dage bliver vejret nu rigtigt smukt. Fredag vil der være fuldt blus på solen og en temperatur på 25 grader. Vinden vil bare være let (10-12 km/t) fra østnordøst, hvilket primært giver sidemodvind i starten og sidemedvind til slut. På rundstrækningerne vil vinden komme fra alle retninger, men på den lille vil der først være modvind og siden sidemedvind, herunder på Keiberg. Korte fter får man sidevind, idet der dog vil være et stykke med modvind på Letenberg og medvind på nedkørslen. Slutteligt vil der igen være sidevind, idet man får sidemodvind over de sidste 1200 m.

Favoritterne

Det lykkedes alligevel for sprinteren at få deres rigtige massespurt på dagens meget nervøse etape, hvor elastikken var så stram, at det pludselig blev muligt for særligt Kasper Asgreen at styrke sit klassement betydeligt på Den Gyldne Kilometer. Her blev han den helt store vinder, og dermed har han forbedret et udgangspunkt, der i forvejen gør ham til det lige nu mest oplagte vinderbud, efter at sidevinden eliminerede to af hans værste konkurrenter, Remco Evenepoel og Tom Dumoulin. Umiddelbart ligner Matej Mohoric, Sonny Colbrelli, Tim Wellens og Tiesj Benoot de formstærke klassementskandidater med bedst mulighed for at være med også i Ardennerne, og dem har han allerede sikret sig et fint forspring til.

Nu skifter løbet gear, når vi rammer de tre klassikeretaper, som i de fleste nyere udgaver har udgjort de tre sidste dage. Generelt er Amstel-, Liege- og Flandern-etaperne alle pokkers besværlige at skrive optakter til, fordi de har et hav af forskellige udfaldsrum. Ruterne er hårde nok til at skabe udskilning, men har også så meget fladt terræn, at det hele hurtigt kan blive lidt taktisk og dermed tilfældigt. Det giver ganske mange vinderkandidater og udfaldsmuligheder.

Af de tre er Amstel- etapen altid den letteste, og det er den også i år. I de seneste to udgaver har vi alligevel set, at en decimeret favoritgruppe på hhv. 16 og 29 mand er kørt væk og har afgjort det i en taktisk finale, hvor det netop var lidt tilfældigt, at det var først Lars Boom og siden Gregor Mühlberger, der sneg sig væk til en solosejr. Det fortæller lidt om terrænet, men også om, at det kan være ret svært at forudsige, hvem der vinder.

Det hele kompliceres i år af den helt nye rute, der bruger helt nyt terræn. Umiddelbart synes den ikke specielt svær. Bakkerne er måske nok stejle, men de er alle meget korte, og selv i finalen er der relativt meget fladt terræn. Det burde ikke været noget, der kan ryste en stor del af sprinterne, og chancen for en reduceret massespurt burde være relativt god.

Det var dog også min tanke i 2017 og 2018, og her endte vi alligevel med at få nogen udskilning. Det vidner om, at den aggressive kørsel, der helt sikkert vil være i et løb, hvor man skal bruge det terræn, der er, kan være nok til at gøre bakkerne hårde. En umiddelbar vurdering er dog nok, at den gamle rute var lidt hårdere, også selvom denne rute faktisk har flere højdemeter.

Udbrud vil altid lugte blod på disse klassikeretaper, og derfor regner jeg med kamp om at komme afsted. Måske sker det først i den kuperede sektion efter knap 40 km, og så kan vi faktisk få et ganske stærkt udbrud. Der er dog også mange hold, der har klassementsinteresser i dette løb, og da forskellene stadig er relativt små, burde der være mange hold med lyst til at jagte. Det er dog ikke helt indlysende, hvem der vil, for når etapen er så åben, er det heller ikke helt klart, hvem der skal tro på sig selv.

Det er klart, at EF skal føre for at forsvare trøjen, men derudover vil jeg tro, at der kan være hjælp at hente fra Alpecin, Trek, Bora og Bahrain samt måske fra Deceuninck og Jumbo. Samlet set er der så mange, der burde tro på sig selv, at jeg har svært ved at se en udbrudssejr. Spørgsmålet er, om også vi når at få Den Gyldne Kilometer i spil. Det er nok tvivlsomt, når den kommer så tidligt, som det er tilfældet, men umuligt er det ikke i et løb, hvor nervøsiteten ofte betyder, at udbruddene hentes tidligt.

Det interessante bliver herefter at se, hvor aggressiv finalen bliver. Løbet er generelt præget af stor aggression, og jeg føler mig ret overbevist om, at vi vil se nogle klassementsryttere teste sig. Mest oplagt er vel altid aggressive Matej Mohoric, en Søren Kragh med mod på revanche, Tim Wellens, der aldrig holder sig tilbage, og en velkørende Kasper Asgreen. Det så dog også ud til, at en stadig mere rask Remco Evenepoel i dag testede sine ben med en vanvidsføring, og det vil chokere mig, hvis ikke han før eller siden prøver et angreb, enten i fladlandet eller på bakkerne.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Bakkerne er dog så korte og niveauet så højt, at det formentlig bliver svært at køre væk på dem. Faktisk tror jeg, at chancen er størst på mellemstykkerne, når den går i stå. Det bliver svært i et felt, der er så nervøst og derfor kører så stærkt, som vi har set det i dette løb, men slår man først hullet, kan man køre alene. Finalen er nærmest urimeligt teknisk - mere teknisk end i går, hvor feltet ikke kunne hente udbruddet. Mens jeg ikke tror på en udbrudssejr, anser jeg chancen for, at man kan komme væk på rundstrækningen som større. Men jeg tror mest på, at vi får en spurt.

Spørgsmålet er, hvem der kan overleve. Det burde et stort antal sprintere kunne gøre, særligt i det gode vejr. Man skal dog være uhyre stærk i positionskampen frem mod og på Letenberg. Herefter er det nærmest bare én lang byge af sving, og der er ikke mange muligheder for at genvinde en tabt position. Det bliver en anelse mere enkelt til sidst med det trods alt 700 m lange opløb, men det ligner en spurt, der først og fremmest handler om at sidde fremme i hele finalen, herunder på bakkerne.

Etapens åbne karakter gør, at det er med usikkerhed, at jeg peger på Tim Merlier, men han må være manden, der skal slås. I dag viste han igen, at det formentlig kun er Dylan Groenewegen og Caleb Ewan, der kan matche ham i en spurt, og de to har endnu til gode at spurte mod hinanden. Mens han ikke er nogen klatrer, kan Merlier sagtens køre på mindre bakker som disse, som vi blandt andet så i Dwars door Vlaanderen tidligere i år, og hans kørsel i de seneste løb har vist, at han er i glimrende form. Det store spørgsmål i forbindelse med Merlier er altid hans ringe positionering, både i finalen og frem mod bakkerne. Jeg var dog meget imponeret over Alpecins kørsel i dag, hvor de var det næsten allermest toneangivende hold i positionskampen. Der er altid en risiko for, at han i en teknisk finale sidder for langt tilbage, men han har et 700 m langt opløb at gøre med. Han burde klare bakkerne også langt fremme, og lukkes han ikke inde, har han farten til at gå forbi formentlig langt, langt de fleste. Derfor tror jeg på et hattrick i et stigende opløb, der passer ham.

Det var opløftende at se Mads Pedersen i dag. Efter to lidt sløje spurter var der meget mere skud i stængerne i dag. Kan han mobilisere den fart igen i morgen, står han ganske, ganske stærkt. Normalt er han jo endnu hurtigere efter en hård dag, og lidt bakker burde derfor tiltale ham. Med sin nuværende form bør de heller ikke volde ham problemer, og vigtigst af alt har han det guldvåben, der nu har hjulpet ham på tre etaper. Edward Theuns og Jasper Stuyven har sat ham fornemt op tre gange i træk, og betydningen heraf kan ikke overvurderes i denne tekniske finale. De bør også have styrken til at sidde rigtigt frem mod Letenberg, og kan Pedersen holde Stuyvens hjul gennem den endeløse serie af sving, kan han igen få et fremragende lead-out. Med samme fart som i dag kommer han langt, særligt fordi det stigende opløb burde passe ham endnu bedre.

Det stigende opløb og den tekniske finale bringer også Peter Sagan i spil. I dag blev det ret åbenbart, at han i en flad spurt stadig mangler meget i forhold til de bedste, men opløbet minder meget om det, vi havde i går. Her overraskede Sagan stort ved at slå også på papiret betydeligt hurtigere folk, og det vidner om ganske god fart, også selvom vi på 1. etape så, at formen som forventet ikke er i top. Disse bakker burde han dog nok kunne klare, og med sine evner i positionskampen kommer han utvivlsomt til at sidde ganske glimrende gennem den endeløse serie af sving. Vi så i dag, at han i hvert fald ikke slår Merlier på stregen, men det er der ikke mange, der gør. I går slog han mange andre i en tilsvarende finale, og med sin gode positionering giver han sig de bedste muligheder for at gøre det igen.

Jeg har også meget fidus til Danny van Poppel. Forud for løbet kørte han stort set lige op med Merlier og Alvaro Hodeg i en spurt i GP Marcel Kint, og også i dette løb har han vist fart. Det så vi også i dag, hvor han dog fik kørt for lang en spurt, men han har tre dage i træk lignet en af de hurtigste. Det stigende opløb er skræddersyet til ham, og når han en sjælden gang, har den form, han har nu, er han uhyre holdbar, som vi senest så i Hageland. Jeg er bekymret for, at han igen har for svagt et hold i positionskampen, men de seneste tre gange har han alligevel fundet en vej til at spurte. Sidder han rigtigt, tror jeg, at hans fart fører ham meget langt efter et hårdt løb.

I gamle dage ville bakkerne have været nok til at sende Phil Bauhaus til tælling, men sådan er det bestemt ikke længere. Han har generelt imponeret med sin holdbarhed, og disse bakker burde han nok kunne klare. Bahrain har et af de allerstærkeste hold i positionskampen, og det bør betyde, at han sidder fornuftigt inden Letenberg og svingene. Desværre så vi også i dag, at deres lead-out er knap så godt, og derfor risikerer han atter at blive overmandet, når stærkere tog som særligt Treks sætter sig igennem. Til gengæld var han skræmmende stæk i den stigende spurt i Polen, og det er derfor ikke et ringe opløb for ham. Hans fart har vist sig stærkt svingende, men kører han samme spurt som på 1. etape, kan han slå næsten alle, hvis han sidder rigtigt.

Hvad så med Dylan Groenewegen? I dag viste han igen, at han er pokkers skrøbelig i positionskampen, da han to gange tabte sit tog, og da det alligevel mirakuløst lykkedes ham at komme frem, så han ud til at være tømt for kræfter. Det gør det vanskeligt på denne etape. I forvejen er bakkerne en udfordring for ham, men med de gode ben, han viste i Vallonien og Danmark, er de ikke uovervindelige. Udfordringen bliver at sidde ordentligt både inden bakkerne og derefter i den endeløse serie af sving. Det har jeg lidt svært ved at tro på, men han har et sublimt tog til at hjælpe sig, som vi også så i dag, hvor poweren var der, indtil de gik i stykker to gange. Jeg tror, at han vil have farten også efter et lidt hårdere løb, men jeg er bekymret for, om han kan holde sig til Mike Teunissen hele vejen. Gør han det, burde han have en god chance for at vinde, da han formentlig er feltets hurtigste med den overlegne fart, han har vist på det sidste.

Et andet mysterium er Caleb Ewan. Normalt ville en finale med nogle korte bakker forinden og et stigende opløb passe ham storartet, men har han formen? Det tvivler jeg på. Ewans bundniveau er ret lavt, og selvom det så bedre ud med opkørslen på 3. etape, var det et krisetegn, at han blev sidst i sidevinden. Han har for vane at eksplodere, når formen mangler, og mit bedste bud er, at det vil ske igen denne gang. Omvendt er hans form så ukendt, at han ikke kan afskrives. Sidder han med, skal han manøvrere i positionskampen, og det kan blive svært. Det gik helt galt i dag, og selvom hans tog var så stærkt i optakten til Touren, er det også et ret tungt tog. Jeg tvivler på, at de har styrken til at få en Ewan med et stykke til topformen så langt frem, at han kan bruge den fart, han i dette for ham perfekte opløb utvivlsomt har.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Bliver løbet for hårdt for Bauhaus, vil Bahrain kunne køre spurten for Sonny Colbrelli. Det er faktisk muligt, at det sker uanset hvad, fordi italieneren vil elske det stigende opløb og skal bruge bonussekunder. De små bakker passer ham også som fod i hose, og hans enkeltstart tyder på, at han er i storform efter sin højdetræning. Desværre har jeg det evige problem med Colbrelli: positioneringen. Det er svært at tro, at han i denne tekniske finale kan sidde rigtigt. Omvendt er Bahrain som sagt stærke i den tidlige positionskamp, og rammer han sammen med Mohoric ind på Letenberg helt fremme, burde de have en fair chance for at holde sig fremme. Der er hurtigere folk end ham på flad vej, men i et stigende opløb kan han slå alle.

Det stigende opløb bringer også Christophe Laporte i spil. Igen i dag virkede Elia Viviani helt fra den, og da Laporte skal bruge bonussekunder, vil jeg tro, at de kører for ham. Han viste fremragende form på enkeltstarten, og disse bakker burde lige være noget for ham. Endnu bedre er det stigende opløb, og vi ved samtidig, at han er fremragende i positionskampen. Desværre er feltet så stærkt, at der er hurtigere folk end ham, og han skal have heldet med sig i positioneringen, hvis han faktisk skal vinde. I et stigende opløb burde det dog kunne lade sig gøre.

Bliver det for hårdt for Groenewegen (eller taber han position), har Jumbo et alternativ i Mike Teunissen. Man skal bare spørge Peter Sagan, hvor hurtige han kan være i et stigende opløb, for hollænderen kostede slovakken en gul trøje i Touren. Også i Ungarn tidligere i år kørte han en fremragende spurt, men desværre skuffede hans spurter i Norge mig. I det lys tror jeg, at han får svært ved at vinde. Omvendt er han i storform og fremragende i positionskampen, og han har jo én gang tidligere overrasket i en spurt som denne på den helt store scene.

Igen i dag blev det understreget, at Fernando Gaviria mangler fart. Han sejlede kun agterud i spurten, og et stigende opløb er heller ikke hans spidskompetence. Det så vi senest på 1. etape i Polen, hvor han eksploderede totalt fra en god position, og derfor ligner han en usandsynlig vinder. Til gengæld har han klatret ganske fornemt i år, og han synes både i form og med stor kørelyst. Bakkerne burde han nok kunne klare, men kombinerer man ringe positioneringsevner med manglende fart skal det flaske sig, hvis det skal vinde.

I dag blev min frygt i forhold til Alvaro Hodeg bekræftet. Det lykkedes ikke det beskedne Deceuninck-tog at få den positioneringssvage colombianer frem. Det bliver bestemt ikke bedre i denne tekniske finale, hvor Hodeg i forvejen er en af de tungeste på bakkerne. Han synes i fremragende form, og han har før klatret så godt, at han burde kunne klare bakkerne, men også så godt, at han kan sidde helt fremme gennem alle svingene, når hans positionering halter? Det er måske lidt svært at se, men til gengæld så vi på 1. etape i Polen, at en stigende spurt ikke i sig selv er en forhindring for ham, selvom han foretrækker dem flade.

En rytter, der til gengæld vil elske det stigende opløb, er Ivan Garcia Cortina. Vi så i sidste års Paris-Nice, at han slog Sagan i en finale som denne, og det vidner om, at hans fart rækker meget langt. Desværre er hans hold svagt, og vi så i Polen, at hans form var katastrofal. Han synes bedre nu, og bakkerne kan kun være til fordel for en fyr som ham. Heldigvis er han også hæderlig i positionskampen, men da han er stort set på egen hånd, kommer han aldrig helt frem. Det gør han næppe heller denne gang, selvom farten formentlig rækker langt.

Det er egentlig lidt synd, at Cees Bol er så ringe i positionskampen. Den er igen gået helt galt i dette løb, men formen synes faktisk ret god. Han var helt med i sidevinden og kørte en fremragende enkeltstart, men hans dårlige positionering har kostet dyrt. Med den form, han har nu, tror jeg egentlig, at farten måske kan overraske, som vi så med den flotte sejr i Paris-Nice, hvor han netop slog til i et stigende opløb. Holdet burde også være godt, men det kræver, at Bol kan holde sig til dem i denne tekniske finale. Det synes ikke sandsynligt. En joker er, at Bol i dag valgte ikke at køre spurten, fordi DSM ændrede planer. De forklarer bare ikke hvorfor!

Så er der Remco Evenepoel. Skal sprinterne snydes, må han være det bedste bud. Måske passer den tekniske rundstrækning ham ikke ideelt, men han vil utvivlsomt prøve flere gange. Som sagt testede han benene i dag, hvor han trak feltet ud, og meldingen er, at han skulle være i klar bedring. Han er ikke en trussel i klassementet, og det giver ham mere frihed, end han burde have. Det bliver svært at køre væk på bakkerne, men han har en imponerende evne til altid at komme væk i et uopmærksomt øjeblik på flad vej. Slår han først hullet, ved vi, hvordan det er gået mange gange i den sidste måned.

Det andet oplagte bud er Matej Mohoric. Sloveneren har været ustoppelig på det sidste, og noget tyder på, at mirakelmandens mirakelform fra Polen ikke er helt væk endnu. Enkeltstarten var i hvert fald pæn, og hans aggressive natur betyder, at han formentlig vil prøve før eller siden. Slår han først hullet, vil han elske denne endeløse serie af sving, hvor han kan være svær at styre, og med sin gode spurt kan han også gøre det færdigt, hvis han har selskab.

Læs også

Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”

En anden rytter, der kan køre væk, er Kasper Asgreen. Den stærke enkeltstart tyder på, at han er helt klar til EM, og han ligner en af de stærkeste. Også han burde derfor være et af de oplagte bud på en rytter, der kan køre væk i finalen. Med sine tempoevner bliver han svær at fange, han har punch på bakkerne, og han er teknisk dygtig og accelerationsstærk. Den gode spurt har han også, men det er klart, at han vil være meget overvåget.

En anden, der kan snige sig væk, er Tim Wellens? Belgieren har haft en svær, svær sæson, men hans kørsel på enkeltstarten tyder på, at han igen har fundet formen til et løb, hvor han altid er i form. Han er måske ikke helt så oplagt en temporytter som Evenepoel og Asgreen eller en tekniker som Mohoric, men Wellens er altid aggressiv og næse for at gribe momentet. Bakkerne passer ham, og helt langsom er han heller ikke.

Endelig er der Søren Kragh. At han som holdets beskyttede mand blev sat i sidevinden, var et tegn på, at formen nok ikke er i top, men med den fine enkeltstart kan den ikke være helt ringe. Han har tabt lidt tid, og dermed kan få lidt frihed i denne kaotiske finale. Terrænet passer ham storartet, og han er som bekendt god til at køre alene, teknisk eminent og hurtig, hvis han får selskab. Spørgsmålet er bare, hvor langt den aktuelle form rækker.

Andre sandsynlige deltagere i en spurt er Gianni Vermeersch, hvis Merlier falder fra, Tosh van der Sande , hvis Ewan falder fra, Oliver Naesen, Greg van Avermaet, Timothy Dupont, Milan Menten, Stanislaw Aniolkowski, Stefan Bissegger, Jake Stewart, Ben Swift, Tom van Asbroeck, Arne Marit og Max Walscheid , men det er svært at se dem vinde.

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Mads Pedersen, Peter Sagan

Outsidere: Danny van Poppel, Phil Bauhaus, Dylan Groenewegen, Caleb Ewan, Sonny Colbrelli

Jokers: Christophe Laporte, Mike Teunissen, Fernando Gaviria, Alvaro Hodeg, Ivan Garcia Cortina, Cees Bol, Remco Evenepoel, Matej Mohoric, Kasper Asgreen, Tim Wellens, Søren Kragh

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-