Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 5. etape af Criterium du Dauphiné

Optakt: 5. etape af Criterium du Dauphiné

12. juni 2019 18:44Foto: Sirotti

På dagen, hvor løbet og Touren mistede sin største profil, viste Adam Yates, at det ikke kun er brormand, der har forbedret sig på enkeltstarten, og han har nu bragt sig i pole position inden de afgørende dage i bjergene. Inden vi kommer så langt, skal sprinterne imidlertid have en sidste chance på torsdagens relativt flade etape, der ventes at skulle afgøres i en massespurt.

Ruten

Inden ASO overtog ansvaret, var det helt fast, at Dauphiné altid sluttede med fire store bjergetaper, hvor der oftest var mål på toppen om torsdagen og lørdagen og flade finaler fredag og søndag. Den faste tradition har ændret sig i de senere år, hvor der også i løbets anden halvdel har været enkelte muligheder for sprinterne, selvom bjergerne altid har domineret i de sidste dage. Sidste år vendte man tilbage til den gamle model med fire store dage i bjergene, men i år ventes sprinterne atter at få en sidste chance om torsdagen inden de sidste tre afgørende dage i Alperne.

 

Med sine 201 km, der fører mellem Boëns-sur-Lignon og Voiron, er etapen løbets næstlængste, og den fører feltet nord om Saint-Etienne med retning mod bjergene, hvor de sidste tre dage skal tilbringes. Først kører man igennem fladt terræn mod sydøst, inden man snor sig mod nordøst og øst op over de to små kategori 4-stigninger Bode de Saint-Galmier (3,8 km, 4%) og Cote de Saint-Symphorien-sur-Coise (1,3 km, 4,8%), hvis toppe passeres efter hhv. 34 og 48 km. Herefter fortsætter det med at stige let, inden en længere nedkørsel leder ned til to mindre bakker, der kommer umiddelbart syd for storbyen Lyon. Den første er kategori 4-stigningen Cote de Givors (2,9 km, 4,8%) med top efter 87 km, hvorefter en nedkørsel leder mod øst ned til kategori 4-stigningen Cote de Vienne (2,1 km, 4%), hvis top passeres efter 111,5 km.

 

Efter dagens fjerde stigning bliver etapen lettere. Det stiger let, mens man fortsætter mod sydøst, men herefter er det en flad og lige vej, der fører mod sydøst ned til dagens spurt, der kommer efter 148,5 km. Det flade terræn fortsætter, mens man snor sig mod øst med retning mod Voiron, der ligger lige på grænsen til Alperne. Med 13,5 km rammer man en ganske lille bakke, hvorefter en nedkørsel leder mod nordøst ind mod centrum, hvor det stiger ganske let over de sidste 5 km, hvoraf den sidste stiger med 1,2 %. Finalen er teknisk, da man på næstsidste kilometer skal igennem ikke færre end tre rundkørsler, hvoraf den sidste fører mod venstre lige ved den røde flamme. Med 500 m igen kommer det første af to sene sving, hvoraf det sidste leder ind på den 300 m lange, 6 m brede opløbsstrækning

 

Etapen byder på i alt 2099 højdemeter.

 

Voiron har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Efter tirsdagens tur i den franske dybfryser kan rytterne glæde sig over, at sommeren endelig er kommet.  Torsdag bliver den smukkeste sommerdag med en skyfri himmel og en temperatur på hele 27 grader. Der vil være en let til jævn vind fra sydvest, hvilket giver sidemedvind stort set hele dagen. Til slut får man medvind på de sidste 5 km ind mod Voiron, hvorefter der er sidemedvind på de sidste 2 km.

 

Analyse af 4. etape

Egentlig har Wout van Aert fortjent, at denne analyse indledes med en lovprisning af den suveræne magtdemonstration, det belgiske crossfænomen leverede, da han ikke blot vandt sin første store enkeltstart som WorldTour-rytter, men også knuste al modstand i et omfang, så vi vel skal tilbage til Rohan Dennis’ VM-triumf for at finde noget lignende. I dag er det desværre bare noget andet, der fylder, efter at Chris Froome for anden gang på et års tid styrtede under opvarmningen til en enkeltstart og nu er ude ikke bare af Criterium du Dauphiné, men også Tour de France.

 

Sidste år lykkedes det ham efter styrtet forud for Giro-enkeltstarten i Jerusalem at levere et af de mest mindeværdige comebacks i nyere cykelhistorie, da han med sin opvisning på Colle delle Finestre vendte en lurende katastrofe til en af sine smukkeste sejr, og desværre kan man frygte, at Tour-kongen for brug for at overgå den bedrift, hvis han skal rejse sig igen efter dette uheld. Hvis rygterne om et lårbensbrud bekræftes, er der tale om en meget alvorlig skade, der for en 34-årig rytter kan blive ganske vanskelig at komme tilbage fra. Måske kan han finde inspiration i Alejandro Valverde, der i en høj alder kom tilbage fra en karrieretruende skade og alligevel fuldendte sin drøm om at blive verdensmester, men lige nu kan man alvorligt frygte for, at Froomes drøm om at skrive historie og blive medlem af den eksklusive klub over femfoldige Tour-vindere blev knust mod en ellers tilforladelig landevej i udkanten af Roanne.

 

I skrivende stund er der stadig håb om, at det ikke er så slemt som først frygtet, men bliver de værste rygter bekræftet, kan uheldet have langt mere vidtrækkende konsekvenser end den missede mulighed for at vinde Dauphiné og Touren i år. Og da vi taler om sin generations mest dominerende cykelrytter og en af de største i historien, står den ellers flotte og dramatiske enkeltstart, der udspillede sig i det sydøstlige Frankrig lige nu i skyggen af et uheld, der uanset udfaldet af sommerens Tour vil hænge som en tung skygge over løbet gennem alle tre uger.

 

Det virkerede også til, at Ineos-mandskabet var mærket af tabet af chefen. I hvert fald var det bemærkelsesværdigt, at både Michal Kwiatkowski og Vasil Kiryienka, der ellers begge havde mulighed for at gå efter et topresultat, begge rullede rundt på ruten uden at have nogen synderlig grund til at spare sig. Ganske vist er Wout Poels stadig i spil til et topresultat, men da både Gianni Moscon, som med en skuffende præstation desværre atter bekræftede den dårlige form, han også viste på 2. etape, og Dylan Van Baarle begge kørte fuld gas, kan det næsten kun være chokket over uheldet, der holdt de to østeuropæere tilbage.

 

Om det var chokket, der også ramte Poels, skal vi lade være usagt, men med Froomes exit døde chancerne for en 6. sejr på 8 år til det britiske superhold formentlig også. Hollænderen havde ellers vist overlegen form med sin stærke kørsel på 2. etape, hvor han trods tidligt føringsarbejde stadig var i stand til at køre ra folk som Richie Porte, Dan Martin og Steven Kruijswijk, men i dag led hans sejrschancer med en 19. plads et ordentligt skud for boven. Desværre har Poels altid været stærkt uforudsigelig på tidskørsler, og derfor er det ikke givet, at det var chokket, der spillede ham et puds, men det er meget tænkeligt, at det har spillet en rolle i en disciplin, hvor fokus og koncentration er en nøgleegenskab. Man kan håbe, at han genfinder benene fra i mandags inden bjergene, og at Ineos nu kan udnytte deres superhold til at åbne løbet op på en helt anden måde, end de skulle have gjort, hvis Froome i dag havde kørt sig i førertrøjen.

 

Det er nemlig meget sandsynligt, at det havde været udfaldet. Det er nok tvivlsomt, om briten havde været i nærheden af suveræne Van Aert, men med tanke på, at det var temposvage Adam Yates, der endte med at komme i førertrøjen, virker det stærkt usandsynligt, at Froome med den forrygende form, han havde vist i mandags, ikke havde taget et stort skridt mod samlet sejr i dag. Sådan gik det imidlertid ikke, og i stedet er det altså en anden brite, der nu har kurs mod en mulig triumf. Og skal man finde et lys i mørket på en ellers kulsort dag, er det, at årets Dauphiné helt sikkert bliver langt mere underholdende, end hvis Froome og Ineos havde lagt løbet i et jerngreb efter dagens enkeltstart.

 

Nu er det hele imidlertid helt åbent, men Yates har taget et stort skridt på vejen mod en triumf. Forud for løbet så det ellers ud til, at han kunne få svære med at vinde netop denne udgave, hvor en relativt let rute ville øge betydningen af enkeltstarten ganske markant. Modsat bror Simon havde Adam nemlig ikke før i dag vist, at han også havde forbedret sig mærkbart i en disciplin, der hidtil har været lidt af en akilleshæl, og derfor kunne man have frygtet, at han var løbet ind i lidt af en øretøve på de relativt flade veje omkring Roanne.

 

Heldigvis er Simon og Adam så ens, at man næsten altid kan regne med, at de udvikler sig nogenlunde ensartet. Derfor var det ikke en helt urimelig antagelse, at også Adam, der som bekendt har haft en yderst fornem sæson, hvor han klart har overskygget brormand og atter etableret sig som den stærkeste af de to, havde draget fordel af Mitcheltons ekspertise til at styrke sine evner i disciplinen. Dagens fornemme 6. plads var en stensikker bekræftelse, der med ét viser, at Adam har ryddet en stor sten af vejen i sine bestræbelser på at gå i fodsporene på sin bror og blive grand tour-vinder. Med Froomes exit åbner årets Tour i hvert fald allerede muligheder, og her vil en sejr i Dauphiné være et godt rygstød på vejen.

 

Det er dog langt fra givet, at Yates vil ende øverst på podiet i Chambery på søndag. Særligt Jakob Fuglsang fremstår stadig som en stor trussel, efter at danskeren ligesom Yates i dag dokumenterede, at han har forbedret sig voldsomt i disciplinen, der i de senere år ellers har været en endnu større svaghed, end den har været det for briten. Sidste år så vi i Tour de Suisse et første tegn på fremgang, men i en sæson, hvor han hidtil kun har kørt helt anderledes tidskørsler end denne, var det usikkert, om præstationen i Schweiz blot var et one-hit wonder. Den tvivl fik Fuglsang med stor effektivitet aflivet med dagens flotte 9. plads, der i den grad holder ham inde i kampen om den samlede sejr. Og med tanke på de fantastiske opgør, Fuglsang og Yates havde i et forår, hvor de i store perioder var stort set helt lige, kan man kun glæde sig til det slag, der venter særligt på lørdagens kongeetape.

 

Det er imidlertid ikke alene et opgør mellem Yates og Fuglsang. Thibaut Pinot fremstår stadig som en stor trussel, for selvom det ikke i dag lykkedes ham at leve op til rygterne om, at en forandret position havde bragt ham tilbage på samme niveau som i 2016, hvor han sågar slog Dumoulin på en enkeltstart i Romandiet, lykkedes det franskmanden at holde sig inde i kampen. Stakkels Froome var som bekendt dybt imponeret over Pinots styrke på den knaldhårde 2. etape, og med tanke på det forbedrede niveau, FDJ-stjernen viste i forbindelse med sejren i sidste års Il Lombardia, gør Fuglsang og Yates i hvert fald klogt i at tage den franske trussel alvorligt, ikke mindst fordi Pinot er bakket op af et suverænt hold i bjergene, hvor særligt David Gaudu, der i dag kørte en fornem enkeltstart hans beskedne evner taget i betragtning, vil kunne få bjergetaperne til at eksplodere.

 

Heldigvis lykkedes det også for Steven Kruijswijk og Emanuel Buchmann at køre sig tilbage i kampen, efter at de havde tabt tid på 2. etape. Særligt Buchmann har grund til at ærgre sig over udfaldet i mandags, hvor han tog en dum og unødig chance ved at gå med i det tidlige udbrud. Med tanke på den enorme styrke, han viste ved alligevel at sidde med i anden gruppe og ved i dag at køre sit livs enkeltstart, er det nemlig meget sandsynligt, at han i dag havde været i gult, hvis han havde kørt som en ”rigtig” klassementsrytter. Til gengæld kan han glæde sig over, at han lige nu virker om muligt endnu stærkere, end han gjorde i et forår, hvor han gjorde helt enorme fremskridt, og i dag viste han endda, at han pludselig også har lært at køre enkeltstart. Selvom det ikke skulle lykkes at vinde årets Dauphiné, ligner Buchmann i hvert fald en af de absolut stærkeste og med den nyvundne alsidighed også en mand, der skal tages yderst alvorligt i Touren.

 

Det skal Kruijswijk i den grad også. Som bekendt når den hollandske dieselmotor sjældent at blive varm i ugelange etapeløb, og derfor er det som regel kun sent i grand tours, at han kører sine bedste enkeltstarter. Ligesom i Vueltaen sidste år kørte han imidlertid i dag en bragende flot enkeltstart, der antyder, at disciplinen pludselig har udviklet sig til at være lidt af et våben. Med tanke på, at hollænderen som regel skal bruge en del løbsdage på at komme i gang, er det et yderst lovende tegn, at han allerede nu er så brandvarm. Og da han er langt bedre på weekendens lange stigninger end i mandagens eksplosive terræn, kan man bestemt heller ikke udelukke, at Kruijswijk stadig er i spil til den samlede sejr i dette løb.

 

I teorien burde vi også nævne Tejay van Garderen, men det selvom amerikaneren nu ligger nr. 3, virker det stærk usandsynligt, at han vil vise sig som en langsigtet trussel. Mens dagens fabelagtige enkeltstart var endnu en vidnesbyrd om, at han fortsat er en eminent temporytter, som han også viste det med sejren i Californien sidste år og de fine præstationer i Tour de Suisse og Paris-Nice, ved vi også, at han ikke længere klatrer nær godt nok til at kunne vinde et løb, han ellers var mm fra at sejre i i forbindelse med sin storhedstid i 2015. Til gengæld ser det ud til, at han med sin fortsat gode enkeltstart stadig slet ikke ender i den deroute, man en overgang kunne frygte, og faktisk kan man slet ikke udelukke, at han også kan vinde WorldTour-etapeløb, der er knap så bjergrige i fremtiden, hvis blot enkeltstarterne er lange nok.

 

Det bliver heller ikke til sejr til Richie Porte. Allerede i mandags stod det klart, at han havde ret, når han beskrev sin form som værende under niveauet fra 2017. I dag køre han således langt under niveau, og selvom en 11. plads i sig selv ikke er alarmerende, er det problematisk, at han bliver slået af folk som Yates og Buchmann på en dag, hvor han burde være dem overlegen. Selv hævder han, at han håber at skubbe formtoppen til juli og denne gang ikke være brandvarm alt for tidligt, men om det kan lade sig gøre, har vi stadig til gode at se. Dette løb har i hvert fald ikke bestyrket troen på, at Porte fortsat var den suveræne magtfaktor, han var i årene 2016 og 2017, hvor han i ugelange etapeløb var verdens absolut bedste.

 

For de temposvage ryttere blev etapen lige så svær som frygtet. Ganske vist forsvarede Romain Bardet, Dan Martin og Nairo Quintana sig alle bedre end frygtet, men de kunne ikke undgå det tidstab, som alle forventede. Med tabet på 2. etape er Martin og Bardet i hvert fald ude af kampen om sejren, men Quintana kan egentlig være fint tilfreds med ”kun” at være 40 sekunder fra trøjen. Det er trods alt ikke en helt umulig margin, hvis han er så god, som hans flotte kørsel i foråret kunne antyde. Til gengæld gik det helt galt for Michael Woods og Guillaume Martin, der bekræftede deres ry som nogle af feltets ringeste temporyttere, og Woods fik dermed desværre bevist, at han velsagtens er den eneste EF-rytter, der ikke har lært at køre enkeltstart på en dag, hvor Tirreno-sensationen Alberto Bettiol sammen med van Garderen dokumenterede, at der er gjort enorme fremskridt på det område hos det amerikanske hold.

 

Helt samme fremskridt har Dylan Teuns ikke helt gjort. Ganske vist viste han med en flot 14. plads, at hans flotte resultater fra Vueltaen sidste år ikke var noget tilfælde, men han tabte alligevel akkurat for meget tid til, at han kunne forsvare førertrøjen. Dermed er han trods den samlede 2. plads definitivt ude af kampen om den samlede sejr, for selvom han har forbedret sig mærkbart på lange stigninger, er ardennerspecialisten Teuns stadig så begrænset i de høje bjerge, at en samlet sejr til ham vil være en mindre sensation. Ikke desto mindre kan han være tilfreds med et løb, der er gået langt over forventning for en mand, der kom til løbet som birolleindehaver og ikke den hovedaktør, han er blevet.

 

I stedet var det en anden belgier, der stjal al fokus. Ganske vist vidste vi, at Van Aert var en glimrende temporytter, men det må alligevel være kommet bag på de fleste, at han skulle levere en sådan magtdemonstration på sin første lange enkeltstart på WorldTour-niveau. Selvom han fik sit gennembrud på landevejen ved at slå Tony Martin på en enkeltstart i Belgien Rundt for efterhånden en del år siden, mødte han nemlig senere muren, da han som resultat heraf satsede alt på at blive belgisk enkeltstartsmester, men blot blev nr. 6. Og med tanke på, at han for under et år siden blev slået af Mads Pedersen på enkeltstarten i Danmark Rundt, lå det ikke i kortene, at han ville være i sin helt egen liga i et af sportens stærkeste besatte løb.

 

På den anden side er det heller ikke et chok. Van Aert har nemlig imponeret med yderst overbevisende kørsel de første dage, hvor han ikke blot har klatret godt, men også spurtet sig til hhv. en 2. og en 3. plads. At han var i fremragende form, var derfor allerede klart, og hans præstationer i årets klassikere, hvor han havde styrken til at vinde et Paris-Roubaix, der blev martret af en urimelig serie af uheld, viste os, at hans niveau er milevidt fra det, det var sidste år. Lægger man dertil, at han først nu er kommet til et hold, der virkelig satser på enkeltstarterne, og at han altså tidligere har vist potentiale i den disciplin, kan man ikke sige, at dagens resultat kommer helt ud af det blå. Og tager man sejrsmarginen i betragtning, skal vi alvorlig til at overveje, om Jumbo igen har taget en usleben diamant og omformet det til en sand tempokonge, som man også har gjort det med Primoz Roglic.

 

Til gengæld blev det ikke til en sejr til Tom Dumoulin, der dermed fik endnu et bevis på, at hans knæskade har sat ham længere tilbage end ønsket. Naturligvis er en 3. plads for mange et flot resultat, men for Dumoulin må det alligevel være en lille skuffelse i et felt, der ikke tæller mange specialister. Hans kørsel både i dag og mandag giver håb om, at han måske kan nå at finde formen inden Touren, for helt væk er han åbenlyst ikke, men det er også klart, at der fortsat er et betydeligt arbejde, der skal gøres.

 

Ellers var det en dag, hvor specialisterne havde det svært. Undtagelsen var Nils Politt, der efter 2. pladsen i Paris-Nice atter fik vist, at han bliver en stadig bedre temporytter, selvom han ingenlunde er en rigtig specialist, og Remi Cavagna, der ellers syntes at have tabt sine tempoevner på gulvet, kørte med en 10. plads sin bedste enkeltstart længere. Derudover var det kun Van Aert, der blandede sig i toppen af resultatlisten på en etape, der ellers blev domineret af traditionelle klassementsryttere, men det gjorde han til gengæld også på en maner, der fortjener den største applaus og hyldest.

 

Desværre står hans præstation i skyggen af Froomes uheld. Når folk tænker tilbage på onsdag d. 12. juni, vil det næppe være Van Aerts gennembrud som tempospecialist, man vil tænke tilbage på. Det vil nok snarere være den triste skæbne, der overgik denne generations bedste grand tour-rytter som følge af et dumt uheld under en ellers uskyldig opvarmning. Forhåbentlig er briten i stand til at komme tilbage og give en femte Tour-sejr endnu et skud i 2020. Lykkes det, vil vi forhåbentlig også kunne se tilbage på Van Aerts sejr og huske den for det, det meget vel kan vise sig at være, nemlig fødslen af en af fremtidens helt store tempokonger.

 

Favoritterne

Som sagt åbnede dagens enkeltstart op for et fantastisk og medrivende opgør om den samlede sejr i årets Dauphiné, men inden vi kommer til det endelige slag i Alperne, skal sprinterne formentlig have en sidste chance. I modsætning til sidste års knaldhårde rute, der ikke efterlod mange muligheder for de hurtige folk, er der nemlig i dette løb hele to chancer for sprinterne, og den sidste af disse kommer endda helt usædvanligt i løbets anden halvdel, hvor det ellers traditionelt alene har handlet om klatring.

 

Man må da også formode, at torsdagens relativt flade etape bliver et opgør mellem de hurtige ryttere, men helt givet er det ikke. I går var Sam Bennett nemlig så knusende overlegen, at man seriøst kan overveje, om der er andre hold, der har lyst til at køre ireren frem til endnu en sejr. Efter André Greipels nedtur er det i hvert fald ikke givet, at Arkea vil hjælpe igen, og Bora kan måske ende med at spejde langt efter hjælp. Modsat Bahrain-Merida, der hjalp meget på 3. etape, er Mitchelton-Scott nemlig ikke et hold, der gør meget for at jagte, selv når de har en førertrøje, og det vil derfor formentlig alene være op til sprinterholdene at arbejde.

 

Vi vil dog formode, at der er hjælp at hente. Først og fremmest kan Deceuninck umuligt allerede have opgivet Alvaro Hodeg, og det vil ligne belgierne meget dårligt ikke at gå efter en massespurt, når muligheden byder sig. Dertil kommer, at Wout van Aert nu kan lugte en pointtrøje, og da han næppe vil score point de sidste tre dage, kan man ikke udelukke, at Jumbo vil gå efter en massespurt, også selvom de ved, at det bliver næsten umuligt for belgieren at slå den langt hurtigere Bennett.

 

Derfor forventer vi også, at det bliver en massespurt, men det bliver næppe helt så kedsommeligt som i går. Flere hold må kunne øjne en chance for at snyde sprinterne i et felt, hvor Bora helt sikkert ikke får alt for megen hjælp, og det vil derfor næppe bare være to mand, der stikker af. Vi tror dog ikke, at Bora vil tage nogen chancer, og med hjælp fra Deceuninck og måske Jumbo vil nogle af de stærkeste mandskaber formentlig gå efter en spurt. Derfor tror vi, at der vil kunne skabes samling, selvom det ikke er helt givet.

 

Selve spurten er helt, helt anderledes end på 3. etape. Her var det et næsten urimeligt langt opløb, der var som skabt til de rigtige powersprintere. Denne gang er der tale om en yderst kringlet finale med mange rundkørsler og to sene sving. Med andre ord er det en dag, hvor topfart vil spille en begrænset rolle, og hvor de i stedet vil være positionering og accelerationsstyrke, der kommer i spil.

 

Alligevel er det umuligt ikke at pege på Sam Bennett som den klare favorit. I går understregede han, at han er løbets suverænt hurtigste, og derfor bør det være en næsten given ting, at han vil vinde, hvis han sikrer sig en hæderlig position. Det burde nok kunne lade sig gøre, når man ser på, hvor fantastisk han er blevet i positionskampen, der ellers hidtil har været hans svaghed. Som regel får han det hjul, han udser sig, og han har udviklet en eminent evne til at forsvare en position, når han først har opnået den. Lægger man dertil, at Shane Archbold i går leverede et ganske sublimt lead-out, kan Bennett både satse på sit eget hold eller på den klassiske Bennett-taktik med at hægte sig på det bedste tog, her formentlig Deceunincks. Demred har han gode chancer for at være så velplaceret, at han med sin fart vil kunne gøre arbejdet færdigt.

 

Den eneste, der på papiret kan true Bennett på fart, er Alvaro Hodeg, der så sent som i 2018-udgaven af Tour of Turkey slog ireren. Desværre kom han i går aldrig til at spurte, da han og Zdenek Stybar tabte Julian Alaphilippes hjul. Franskmanden viste ellers sin klasse ved at skyde frem ved den røde flamme, men uden sine holdkammerater, måtte han hurtigt stoppe op igen. Til gengæld fik toget med Alaphilippe og Stybar vist klassen, og kan de holde sig samlet, burde de virkelig være i deres es i denne tekniske finale. Lykkes det at vinde positionskampen og fragte Hodeg igennem svingene på Stybars hjul, burde colombianeren have gode chancer for at gøre det færdigt, i hvert fald hvis ikke han har Bennett lige på bagsmækken.

 

Normalt ville vi aldrig pege på Wout van Aert i en klassisk massespurt, men når han kan blive nr. 2 på 3. etape, burde han være en vinderkandidat på denne etape. I gårsdagens powerspurt var han naturligvis prisgivet mod Bennett, men han var alligevel i stand til at overspurte flere klassiske sprintere. Det vidner om en ganske imponerende topfart, men det er nu ikke den, der skal indbringe ham sejren. Det skal derimod hans positioneringsevne, og den burde virkelig kunne bringe ham langt i denne afslutning. Kan Pascal Eeenkhoorn og Neilson Powless føre ham frem inden svingene, vil crossspecialisten være de fleste teknisk overlegen, og det kan han måske kombinere med sin fine fart til at tage sin anden sejr i træk.

 

En anden rytter, der elsker denne tekniske finale, er Clement Venturini. Franskmanden var bestemt ikke fan af gårsdagens powerspurt, men alligevel blev han en fin nr. 4. Det viser, at han er en af feltets hurtigste og understreger også, at han er en af de bedste i positionskampen. Som crossrytter vil han som Van Aert se frem til de mange sene sving, hvor han kan udnytte sine tekniske evner, og med Oliver Naesen som en bundsolid og brølstærk bodyguard har han en reel chance for at vinde en spurt, der ikke kun handler om topfart.

 

Det samme har Luka Mezgec. Ganske vist har sloveneren både her og i Norge skuffet i positionskampen, men et tog bestående af Dion Smith og Daryl Impey burde altså være et af de bedste i dette felt. Det kan ikke udelukkes, at Impey får chancen, men man må formode, at de igen satser på Mezgec, som de gjorde det i går. Vi har set, at han slet ikke har fordums topfart, men med så stærkt et tog, er det måske her, at han kan rejse sig igen og kompensere for, at han ikke helt er så hurtig længere.

 

Igen i går så vi, at Davide Ballerini har overtaget pladsen fra Magnus Cort som Astanas topsprinter, og derfor vil det være nærliggende at satse på italieneren i en afslutning, der slet ikke passer den positioneringssvage dansker. Ballerini er bestemt ikke nogen klassisk sprinter, men med Cort og Alexey Lutsenko til at køre sig frem, har han et ret godt hold til netop denne finale. Lægger man dertil, at han også viste fin fart, er det en spurt som denne, den knap så hurtige Ballerini kan gøre det godt i.

 

Det var trist at se Edward Theuns køre så skidt en spurt i går. Til gengæld var det yderst opløftende, at han vandt kampen om Bennetts hjul, og det viser, at han stadig har visse evner i positionskampen. I Koen De Kort har han endda også en af feltets bedste lead-out men, og den kombination vil være god i denne finale. Det kan godt være, at Theuns slet ikke er så hurtig, som da han vandt en etape i BinckBank Tour, men det er heller ikke den mest afgørende egenskab i denne kringlede finale.

 

Som vi skrev i analysen i går, blev 3. etape endnu et bevis på, at Sonny Colbrelli efterhånden har det svært i positionskampen. Det er efterhånden snarere reglen end undtagelsen, at italieneren overhovedet kommer til at spurte, og det er naturligvis et stort problem i denne afslutning. Omvendt er han stadig en af feltets hurtigste, og han viste på 2. etape, at formen bestemt intet fejler. Denne gang kan han formentlig få mere støtte, nu hvor Teuns ikke længere har trøjen, og det kan måske være vejen til, at han endelig kan vise sin fine fart.

 

På samme måde vil vi fremhæve Jens Debusschere. Egentlig har det været næsten tragisk at se, hvor svært han efterhånden har det, både hvad positionering og topfart angår. Alligevel kunne dette være en fin chance, for på papiret har Katusha altså et ret potent hold med folk som Nils Politt, Alex Dowsett og Mads Würtz. Debusschere på egen hånd havde haft det svært i denne tekniske finale, men kan han holde sig tl sine holdkammerater, kan han sikre sig en så god position, at han ikke er alt for hæmmet af sin efterhånden manglende topfart.

 

En joker kunne være Michal Kwiatkowski. Med Froome ude af løbet kan polakken måske få lov at køre en spurt, og denne burde virkelig passe ham. Kwiatkowski er ikke verdens hurtigste, men han er bedre end de fleste i positionskampen, og hans tekniske evner er eminente. Det vil være en overraskelse, hvis han vinder, men han kan ende langt fremme, hvis han tager chancen.

 

I går kørte Sunweb for Casper Pedersen¸ men mon ikke Joris Nieuwenhuis nu skal have chancen? Denne finale burde i hvert fald være helt eminent for den tidligere U23-verdensmester i cross, der i Norge sikrede sig en 2. plads ved at tage et sving bedre end alle andre. Det er klart, at Sunweb ikke har det bedste hold til at støtte ham, og at han mangler erfaring og ikke er en rigtig sprinter, men lige netop i denne afslutning kan han måske med hjælp fra sin crossbaggrund sikre sig et resultat.

 

Endelig vil vi pege på Edvald Boasson Hagen. Nordmanden viste på 1. etape, at han i dette felt stadig har en vis hurtighed, men til gengæld er dette ikke en spurt for ham. Holdet er svagt, og han er bedst i powerspurter, der ikke er så kringlede som denne. Det er derfor stærkt usandsynligt, at han vil tage sin anden etapesejr her, men med lidt held i positionskampen kan han ende godt.

 

Blandt de øvrige sprintere tror vi desværre slet ikke på André Greipel, der viste skræmmende dårlig form i spurten i går, hvor han end ikke kunne holde Bennetts hjul, og som vil afsky denne tekniske finale, samt Lorrenzo Manzin¸ der er positioneringssvag og ikke har et godt hold. Jens Keukeleire mangler både hurtighed og positioneringsevne, og det samme gælder for Jonas Koch.

 

Som sagt kan man ikke helt udelukke et udbrud, hvis Bora ikke får megen hjælp. Her vil vi pege på hurtige og stærke ryttere som Nils Politt, Magnus Cort, Benoit Cosnefroy, Toms Skujins, Casper Pedersen og Jose Goncalves, samt formstærke Alexis Gougeard som gode kandidater,

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Wout van Aert

Outsidere: Clement Venturini, Luka Mezgec, Davide Ballerini, Edward Theuns

Jokers: Sonny Colbrelli, Jens Debusschere, Michal Kwiatkowski, Joris Nieuwenhuis, Daryl Impey, Edvald Boasson Hagen

Kandidater til et udbrud: Nils Politt, Magnus Cort, Benoit Cosnefroy, Toms Skujins, Casper Pedersen, Jose Goncalves, Alexis Gougeard

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

World Cup Namur(CDM) 22/12

World Cup Heusden-Zolder(CDM) 26/12

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

KÆMPE UDVALG AF CYKELSKO - FIND FORHANDLER