Optakt: 5. etape af Criterium du Dauphiné

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Inden ASO overtog ansvaret, var det helt fast, at Dauphiné altid sluttede med fire store bjergetaper, hvor der oftest var mål på toppen om torsdagen og lørdagen og flade finaler fredag og søndag. Den faste tradition har ændret sig i de senere år, hvor der også i løbets anden halvdel har været enkelte muligheder for sprinterne, selvom bjergerne altid har domineret weekenden. I 2018 vendte man tilbage til den gamle model med fire store dage i bjergene, men den nye tradition med en flad torsdagsetape har været den nye norm. Sådan bliver det imidlertid slet ikke i år, for her byder torsdagsetape på en meget svær sidste stigning, og selvom den flad finale nok betyder, at favoritterne vil holde sig i skindet, skaber det en uforudsigelig dag, hvor et udbrud med nogen sandsynlighed vil løbe med sejren, og hvor man godt kan tillade sig at drømme om, at der alligevel er en klassementsrytter eller to, der har lyst til at teste benene.

Med en distance på 191,1 km er der tale om endnu en relativt lang etape, der denne gang fører feltet fa Cormorance-sur-Saône til Salins-les-Bais. Startbyen ligger i den flade Rhone-dal, mens målbyen ligger på kanten til Jura-bjergene, og det giver en etape i to skarpt adskilte halvdele. Første del er således meget let, når man kører ad lange, lige og flade veje mod nord op gennem dalen. Efter 18,9 km når man frem til Pont-de-Vaux, hvor man sætter kursen mod nordøst, men det ændrer ikke på etapens helt flade og enkle karakter. De lige veje fører efter 50,7 km gennem Louhans, hvorfra man fortsætter mod nordøst igennem fladlandet. Efter 70,3 km drejer man mod øst for at fortsætte ad en lige og flad vej frem til byen Voiteur, der nås efter 92,3 meget lette kilometer.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Voiteu ligger på grænsen til helt anderledes kuperet terræn, og det mærker man med det samme, når man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Cote de Chateau-Chalon (4,4 km, 4,5%), der er en jævn stigning uden stejle procenter. Toppen rundes efter 97,7 km, men efterfølges ikke af en nedkørsel. I stedet kører man mod først nordøst, siden sydøst og øst og slutteligt mod nordøst og nord ad lange, lige og let stigende veje frem til byen Pont-d’Hery, der nås efter 134,0 km, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Man kører dog ikke hele sidste del af rundstrækningen. Ganske vist kører man mod nord ad den samme lange, lige og lette nedkørsel, der skal benyttes igen senere, men denne gang dropper man den lille ekstra rundstrækning med finalestigningen for i stedet at køre det sidste stykke mod nordvest ad flade veje ind til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 142,4 km i forbindelse med dagens spurt.

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 48,7 km lange rundstrækning. Den indledes med et fladt stykke, som fører mod nordvest, vest, syd og sydøst, inden det går mod sydvest på ad kategori 3-stigningen Cote d’Ivory (2,3 km, 5,9%), der stiger jævnt med næsten 7% over de første 1500 m, inden den flader ud med 4,0% over de sidste 700 m frem mod toppen, som rundes efter 154,4 km. Herfra indledes de sidste 36,7 km med et let faldende stykke, der kortvarigt fører mod sydvest, inden en lige og let stigende vej fører mod sydøst ned til Pont-d’Hery, som passeres for anden gang efter 166,0 km. Her drejer man igen mod nord for atter at køre ad samme lette nedkørsel som tidligere.

I udkanten af målbyen afviger man imidlertid fra det, man foretog sig tidligere. Her kører man nemlig en omgang på en rundstrækning, der indledes med at man kører mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Cote de Thésy (3,7 km, 8,1%), der er en ganske svær stigning med 10-11% over de første 1800 m, 7,4% over de næste 900 m og slutteligt bare 4,7% over den sidste kilometer frem mod toppen, som rundes efter 176,7 km.

Herfra resterer blot 14,4 km, som indledes med et småkuperet plateau, der følges mod nordøst og nordvest, inden en hurtig og ikke alt for svær nedkørsel fører mod sydvest tilbage til udgangspunktet for den lille rundstrækning, hvorefter man for anden gang kører det sidste stykke mod nordvest og nord ind til stregen i centrum af målbyen. Nedkørslen ender med 2 km igen, hvorefter det falder let, den sidste kilometer dog kun med 0,1%. Man drejer skarpt med 3300 m igen, hvorefter der med 2700 m er en 90-graderskurve, inden der er et sidste sving med 1200 m igen. Herfra bugter den 6 m brede vej sig ganske let ind på den 450 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2016 højdemeter.

Salins-les-Bains har kun én gang tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb. Det var på 1. etape af Tour du Jura i 2018, hvor Szymon Rekita slog Carl Fredrik Hagen i en tomandsspurt, inden Chris Harper 4 sekunder senere var hurtigst i en seksmandsgruppe bestående af klatrere.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Inden løbet så det ud til, at denne torsdag kunne blive våd, men det bliver i stedet en flot og varm sommerdag. Der vil kun være få skyer, og mens det vil være 26 grader ved starten, kan temperaturen i den flade Rhone-dal nå op på 29 grader undervejs, mens den vil være 26 grader i målbyen. Vinden vil bare være let (8-12 km/t) og komme fra skiftende retninger. Den vil starte i sydsydøst, men op gennem dalen vil den vende helt rundt, så den vil være i nordnordvest i etapens anden halvdel. Det giver sidemedvind det første stykke op gennem dalen, men efterhånden som vinden drejer, bliver det i stedet sidemodvind. Man får sidevind på det sidste flade stykke og op over første stigning, inden man får modvind frem til rundstrækningen. Her vil der generelt være sidemedvind på første del og modvind frem til bunden af sidste stigning. Her vil der være sidemedvind hele vejen op, hvorefter der vil være skiftevis sidemed- og sidemodvind indtil man når ned i dalen. Med 2700 m igen får man sidevind, indtil man får sidemodvind over de sidste 1200 m.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan enkeltstarten gav den forventede danske fest - men med den forkerte hovedperson.

Favoritterne

Under de tidligere arrangører blev enkeltstarten altid fulgt op af den første bjergetape. Sådan er det ikke under ASOs ledelse, hvor antallet af bjergetaper er blevet reduceret til tre, og i stedet har torsdagsetapen nu typisk været en chance for at slikke sårene. I hvert fald var den i både 2019- og 2022-udgaverne blandt de letteste i løbet - så lette, at de begge endte i en massespurt - og selvom der i 2021 var et par stejle bakker til sidst, var det heller ikke dengang en dag for klassementet.

Derfor kunne sprinterne også have håbet på, at der ventede endnu en chance, men sådan går det ikke. De fik deres mulighed i går, hvor vi havde den første rigtige sprinteretape siden netop torsdagsetapen i 2019, og i stedet har arrangørerne designet en ganske interessant sag, der har betydeligt mere potentiale, end man typisk har set det på denne dag i løbet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Etapen er egentlig samlet set en af de to letteste i løbet, men desværre for sprinterne er vanskelighederne koncentreret til sidst. Den sidste stigning er meget stejl og svær nok til et klassementsslag. Små to kilometer med 10-11% er i hvert fald voldsomt, men det stejle stykke er trods alt også relativt kort. Det er svært at opbygge et forspring, der kan holde hele vejen hjem over de sidste 14,4 km, og derfor ender det let som spild af kræfter at forsøge noget. Der venter nemlig tre dage i bjergene herfra, og det taler for, at de fleste vil holde igen.

Er det udelukket, at vi vil se action? Nej, bestemt ikke. Faktisk vil det næsten undre mig, hvis ikke Mikel Landa forsøger et eller andet. Det gør han jo næsten altid, og efter i dag har han særlig grund til at rejse sig. Jonas Vingegaard kommer han næppe af med, og kan der køre en lille gruppe væk, vil de sagtens kunne samarbejde hele vejen. I det hele taget er det ret nærliggende at sammenligne etapen med 4. etape i Baskerlandet, der havde et lignende design, og hvor Landa åbnede ballet og fik selskab af Vingegaard, der så sin chance for at vinde tid, hvorefter de to gjorde fælles front i jagten på en tidsgevinst, der var ganske stor.

Den slags kan godt ske igen, men det er mindre sandsynligt denne gang. Stigningen er kortere og lettere, og derfor bliver det vanskeligere at skabe så lille en gruppe, der kan samarbejde. Chancen er dog reel, for Landa er ikke den eneste, der har behov for at rejse sig. Det kunne også gælde Richard Carapaz, der er akkurat lige så aggressiv som Landa, og sjovt nok angreb han faktisk endnu tidligere end Landa på den tilsvarende etape i Baskerlandet. Enric Mas og David Gaudu har også noget at revanchere, men de har typisk så konservativ en tilgang, at de formentlig tænker mere på weekenden. Og så kunne jeg også godt se Julian Alaphilippe teste formen på en stigning, der passer ham som fod i hose.

Der er således en reel chance for, at vi får et klassementsslag, og jeg forventer faktisk angreb fra i hvert fald Landa og sikkert også Carapaz. Jeg er mere skeptisk i forhold til, om stigningen er lang nok til, at vi vil se varige forskelle, og jeg regner i hvert fald ikke med, at Jonas Vingegaard skal ud i noget stort soloridt. Han har næppe lyst til at skulle satse på en nedkørsel så tæt på Touren, men det betyder som sagt ikke, at han ikke alligevel kan ende med en tidsgevinst.

Et klassementsslag betyder imidlertid ikke, at feltet skal køre om etapesejren. Det er den slags etaper, der er skabt til udbrud, for den har ingen klar favorit. Klassementsrytterne vil ikke jagte hele dagen, når de ikke aner, om de kan gøre forskelle, og selv de holdbare, hurtige folk tør ikke jagte, fordi de ikke ved, om klassementsrytterne går amok.

Der er for mig kun to trusler mod et udbrud. Den ene er Soudal. Det kan ikke udelukkes, at Alaphilippe vil gå efter en spurtsejr på en etape, der passer ham som fod i hose, og det er jo en etape, der er let at kontrollere. Omvendt passer fredagens etape ham endnu bedre, og mit gæt vil være, at de sparer på krudtet et døgns tid endnu. Det ligner mere en chance for at sende en af deres andre ryttere i udbrud, men skulle de misse udbruddet, tør jeg ikke udelukke, at de vil jagte.

Den anden trussel er trøjen. Jeg er lidt spændt på, hvor meget UAE vil gøre for at forsvare den. Der er en vis risiko for, at Mikkel Bjerg ryger af til sidst, men stigningen er også så kort, at den bedste Bjerg har en chance, hvis vi får en regruppering efter toppen. UAE har større mål i løbet, men at give en trofast hjælper to dage i trøjen er vel værd at tage med, når etapen generelt er let at kontrollere.

De behøver dog ikke at hente udbruddet. Dagens etape skabte så store forskelle, at de kan nøjes med at holde udbruddet i snor. Det vil jeg tro, at de gør, for det kræver i fladlandet ikke mange kræfter at give Bjerg den chance. Afstandene er dog så små, at elastikken formentlig skal være relativt kort, og så an udbruddet hurtigt komme tilbage af sig selv. Der vil være vild positionskamp frem mod den sidste stigning, der er så kort, at position er meget afgørende, og hvis der samtidig køres klassement på bakken, kan det hurtigt gå stærkt med at hente et udbrud, der også vil have travlt med at spare sig til selve stigningen.

Jeg vælger dog at tro, at det ikke sker. Chancen for, at elastikken kan være op til 3 minutter, er ganske stor, og trods positionskamp er der grænser for, hvor meget tid et stærkt udbrud vil miste på så kort en stigning. Mit gæt vil derfor være, at vi får en udbrudssejr, men helt sikker kan man ikke være. Holder UAE udbruddet i snor, betyder de små afstande, at det kan komme tilbage af sig selv, og derudover lurer Soudal som en potentiel trussel.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Uanset hvad må vi vente os en vild kamp om at ramme udbruddet, og med en flad start kommer det næsten med sikkerhed til at tage en krig, inden elastikken knækker. Derefter må UAE gøre status for at se, hvor lang snor de vil give, og Soudal må overveje, om de vil gå efter etapen. Mit gæt vil altså være, at udbruddet holder.

Hvem kan så vinde fra et udbrud? Det er der mange, der kan. Den flade start betyder, at det bliver ét stort lotteri at komme afsted, og det i sig selv betyder, at man skal være heldig for at ramme rigtigt. Derefter er det klart, at man skal klatre godt for at overleve den stejle mur, men den er også så kort, at man kan komme rigtigt langt, hvis man i det taktiske spil kan sikre sig et forspring inden stigningen. Med det rette held behøver man derfor ikke være nogen helt suveræn klatrer på stejle procenter, selvom man åbenlyst heller ikke skal være Jakub Marezcko, hvis man vil have en chance. En solosejr er sandsynlig, enten fordi man er bedst på muren eller har fået et forspring, men det er også sandsynligt, at der skal spurtes om sejren, eller at det kan blive afgjort via taktik blandt de overlevende ryttere efter stigningen. En god spurt er sandsynligvis vigtig, men ikke nødvendigvis afgørende.

Det giver mange, mange kandidater, men jeg prøver at gå med Andrea Bagioli. Som sat vil det øge udbruddets chancer ganske meget, hvis Soudal får sendt en mand afsted, og det i sig selv gør ham til et godt bud. Masser af tid har han også tabt efter at have ofret sig for Alaphilippe i forgårs, og det er således i hvert fald ikke ham, der vil være skyld i, at snoren bliver for kort. Det er klart, at han skal bruge held for at ramme udbruddet i den flade indledning, men lykkes det, passer finalen ham sublimt. Han er ekstremt svingende og har et meget lavt bundniveau, men han har efterladt et lovende indtryk fra start, også i dag, hvor han kørte stærkt på den første bakke. Vi så i Montreal, at den bedste Bagioli kan køre med de allerbedste på denne slags eksplosive stigninger, og han kan også slå stort set alle i en spurt. Det er klart, at det taktiske spil ikke skal glide ham af hænde, hvis alle ved, at han er hurtigste mand, men han har i hvert fald de rette forudsætninger og egenskaber til at vinde denne etape. Om så formen rækker hele vejen, ved man aldrig med den ustabile italiener, men første del af løbet har ikke givet grund til pessimisme.

Det burde også være en god etape for Georg Zimmermann. Stigningen kan være for svær, for han er klat bedst på kortere stigninger, men den har i hvert fald en længde, der bringer den inden for hans rækkevidde. Han viste fremragende form i Alperne i sidste uge, hvor han også kørte stærkt i Appenninerne, og han er også en ganske hurtig herre. Også han skal bruge held til at ramme udbruddet, men han har i hvert fald tabt nok tid til at få den nødvendige snor. Han skal ikke være i udbrud med de allerbedste klatrere, men blandt de sandsynlige vindere af denne etape er der ikke mange, der sætter ham på en stigning som denne.

Egentlig passer etapen vel endnu bedre til Alexis Vuillermoz, men modsat Zimmermann har han en form, der skal bevises. Detter nemlig hans første løb siden et forår, der blev ødelagt af de styrt, der har martret hans karriere og også ødelagde dele af 2022, men da han var skadesfri i sidste sæson, viste han glimt af fordums styrke, ikke mindst i Besancon. Han er som bekendt murspecialist, og denne stigning burde derfor passe ham ganske perfekt. Spurtstærk er han også, og derfor han hele pakken. Kan han bevise, at han har genfundet noget form efter sine skader, ligner det en perfekt chance for at vinde en etape for andet år i træk.

Etapen er også nærmest skræddersyet til Natnael Tesfatsion. Når han er i form, er han en glimrende klatrer, og den gode spurt bekræftede han jo i forgårs. Jeg er dog usikker på formen. Det er klart, at den flotte spurt i går var opløftende, men det var trods alt ikke en finale, der var så hård, at den siger alt for meget om evnerne på denne stejle stigning. Han har nemlig skuffet meget i år, og om han er kommet sig helt efter den sygdom, der sendte ham ud af Giroen, ved vi ikke. Den flade start er næppe heller ideelt for en fyr som ham, men kommer han først afsted, er det svært at komme uden om, at finalen passer ham som fod i hose. Nu skal han bare bekræfte, at mandagens resultat vitterligt var udtryk for tilstrækkeligt med form.

Jeg nævner også Mauri Vansevenant, men det er med stor tvivl. Det er klart, at belgieren, der i Oman nåede sit højeste niveau nogensinde, er skabt til denne finale, for det er på eksplosive stigninger, han indtil nu har gjort det godt. Hurtig er han også, som han også bekræftede i foråret, eller da han i sin tid tog sin sejr i Larciano, og dermed har han hele pakken. Problemet er bare, at dette er hans første løb siden den lange skadespause, og han gik ind til løbet med en melding om, at han manglede en del. Han har imidlertid med sit store arbejde de første dage efterladt et ganske positivt indtryk, og han ligner ikke en mand, der med sikkerhed vil få svært ved at gøre det færdigt. Om formen rækker hele vejen, må vi se, men ruten kunne ikke passe ham meget bedre - og så har han den fordel, at Soudal ikke jagter, hvis han rammer udbruddet.

Det har været et skidt år for Clement Champoussin, der senest skuffede i Mercan’Tour Classic, men helt uden form var han trods alt ikke. Han sagde i går, at han primært er her for at vinde en etape, og han har kig på denne dag. Han smed en del tid på enkeltstarten, og derfor bør han kunne få den snor, han skal bruge for at holde hjem. Han er bestemt ikke kendt for sin gode spurt, men han har vist lidt mere fart i år, også i dette løb både søndag og mandag. Derudover er stigningen så svær, at det i den rette gruppe bestemt ikke burde være umuligt at køre alene hjem, særligt hvis han har fundet lidt ekstra procent siden løbet i sidste uge.

Jeg har fremhævet Simon Guglielmi flere gange i år, og det vil jeg gøre igen. Han mangler det gode resultat, men han har virkelig imponeret mig meget i år, særligt i Tirreno og Baskerlandet. Hvis han har samme niveau her, er der ikke mange potentielle udbrydere, der sætter ham på en eksplosiv stigning som denne, og han har i hvert fald frihed til at ramme udbruddet. Han viser det sjældent, men han er en glimrende afslutter, og derfor er det ikke umuligt, at han kan vinde en etape i det løb, hvor han sidste år endelig viste sit potentiale.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Marco Brenner er en spøjs fætter. Hans bundniveau er virkelig lavt, og han har i år siddet i gruppettoen i stort set alle løb. Han viste dog stigende form i Romandiet og kommer fra en samlet op 10 i Norge. I dette løb har han ikke siddet i gruppettoen, men holdt sig fint til, og i forhold til denne etape er det tillige opløftende, at han har vist noget fart. Han skuffede på dagens enkeltstart, hvilket indikerer, at han ikke er helt, hvor han skal være, men vi så i Vueltaen, hvor han generelt havde det svært, at han fandt et uhørt højt niveau, da han pludselig kørte om sejren. Gør han det på denne etape, burde den passe ham ganske storartet.

På baggrund af det, vi så i dag, er mine forventninger til Harry Sweeny også steget. Australieren er enormt svingende, men lige nu synes han i form. Vi så i Ain, hvor godt han klatrede, og også i begyndelsen af sæsonen var han meget robust på stigningerne. Han har ikke tabt rasende med tid, men nok til, at snoren bliver lang nok, og han står godt i fladlandet, når udbruddet skal rammes. Problemet er, at han ikke er rasende hurtig, men som vi så i Romandiet, hvor han blandede sig i en spurt, burde han nok kunne slå en del af de lettere folk på stregen.

En anden spændende kandidat er Gregor Mühlberger. I gamle dage havde han været en helt oplagt kandidat, fordi han klatrer godt og har en god spurt. Desværre har han været en skygge af sig selv, siden han blev ramt af sygdom i forbindelse med skiftet til Movistar, og selvom han vandt en etape i Alperne, imponerede han bestemt ikke på stigningerne. Sejren viste imidlertid også, at man jo netop kan vinde, hvis man rammer den rette gruppe, og det er derfor ikke umuligt, at østrigeren kan gøre det igen - særligt da hvis han har forbedret sin form frem mod en mulig Tour-deltagelse.

Hvor står Nicola Conci? Sidste år havde jeg ikke tøvet med at gøre ham til en af de helt store favoritter, for her nåede han sit hidtil højeste niveau - så højt at han blev en del af det italienske VM-hold. I år har han imidlertid været milevidt fra sit bedste, og da vi senest så ham i aktion i Giroen, floppede han i udbruddet på 4. etape. Det gør det svært at være optimistisk, når han tillige forlod løbet med sygdom, men han har trods alt haft en måned til at finde noget form. Sandt er det i hvert fald, at denne etape passer ham perfekt, da han er bedst på eksplosive stigninger og tillige hurtig på stregen.

Samme usikkerhed har vi om formen for en af hans holdkammerater. Robert Stannard har haft et skuffende år, men nu har han i det mindste haft en god, lang periode til at bygge op til Touren. Han har holdt sig til indtil nu og kørte en fin spurt i mandagens hårde finale, men grundlæggende ved vi ikke, hvor han står. Han er meget svingende, og denne stigning er så svær, at han skal være ret godt kørende for at være med. Den er imidlertid inden for rækkevidde for den bedste udgave af Stannard, der tillige har den fordel, at han kan slå alle potentielle rivaler i en spurt.

Naturligvis er Remi Cavagna altid farlig. Nu er enkeltstarten ovre, og dermed skal han ikke spare sig. Han viste i dag, at han bestemt ikke er dårligt kørende, selvom han skuffede på 1. etape, men det er også en svær etape for ham at vinde. Han har klatret bedre end nogensinde i år, men mod klatrere kommer han til kort på disse procenter - og han skal endda alene hjem for at vinde. Stigningen er dog også så kort, at det franske TGV-tog ikke skal have meget forspring, før han kører alene hjem til sejr.

Får Edoardo Zambanini lov? Jeg kan godt have min tvivl, for Bahrain er her for klassementet. De plejer dog ikke at være helt udbrudsfornægtende, og der bør være potentiale i at give den unge italiener chancen. Han har skuffet lidt i år, men mod slutningen af Giroen fandt han virkelig noget form. Denne stigning er lidt svær for ham, men har han bevaret Giro-formen er den bestemt ikke uden for hans rækkevidde. Når man dertil lægger, at han har en god spurt, kan han i den rette gruppe sagtens gøre det færdigt - hvis altså han får lov.

Bliver den for svær for Mathieu Burgaudeau? Det gør den formentlig, men han viste et overraskende højt klatreniveau mod slutningen af Touren sidste år. Han har haft en blandet sæson, men fandt højt niveau i Ardennerne, og hans udbrud i går og hans efterfølgende kommentarer viste, at han ikke slog sig voldsomt i søndagens styrt. Det er er på grænsen for ham at vinde en etape som denne, men han har farten til en spurt, og finder han ardenner- eller Tour-formen synes det ikke umuligt.

Stigningen bør være for svær for Axel Zingle, men lad os give ham en chance. Franskmanden viste i Arctic Race på en stigning som denne, at han formentlig får det svært, men sikrer han sig et forspring i det taktisk spil, lader det sig måske gøre. Han er i hvert fald ikke helt uden chance, og med sin stærke nedkørsel har han også en chance for at komme lidt tilbage, selvom den ikke er voldsomt svær. Slå alle i en spurt kan han i hvert fald, men der er usikkerhed om formen. Det var i hvert fald skuffende at se ham i mandagens hårde finale, men da jeg ikke ved, om der er en god forklaring på det svage resultat, må vi lade tvivlen komme ham til gode.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Det var opløftende at se Kenny Elissonde forleden. Franskmanden har haft et svært år med sygdom og styrt, men han lignede en, der er ved at finde noget form. Han har også udtrykt en vis optimisme for nogle dage siden, men det er klart, at det er en svær finale for en spurtsvag mand som ham. Rammer han den rette gruppe, virker det imidlertid ikke helt umuligt, at han kan køre alene hjem fra stigningen, og ellers må han jo forsøge at vinde via taktik.

Jason Osborne har det samme problem. Den tidligere roer er ikke spor hurtig, og derfor skal han alene hjem for at vinde. Denne stigning er i forvejen nok til den stejle side for ham, men det er i eksplosivt terræn, han har været bedst. Hans niveau er desværre uhyre svingende, og derfor ved man aldrig helt, hvor man har ham, men han har virket hæderligt kørende indtil nu, selvom han ikke kørte nogen stor enkeltstart i dag. Det skal flaske sig, hvis han skal vinde, men det er bestemt muligt for den bedste udgave af ham.

Jeg ville gerne rangere Max Poole højere, men jeg tvivler på, at han tager sin chance. Han er her for at køre klassement, og det vil derfor være logisk at spare sig til weekenden. Omvendt er DSM et hold, der altid forsøger at gå i udbrud, og dagens skuffende resultat har givet ham noget frihed. Han er næppe en mand, de frygter at give et par minutter, så forhåbentlig er han frisk på at gribe ud efter lykken. Han er ikke verdens hurtigste, men har han de ben, han havde i Romandiet, kan han køre alene hjem fra stigningen.

Af samme grund har jeg forbehold for Maxim Van Gils. Med sine evner i Ardennerne, sin sublime spurt og det niveau, han har vist i år, burde han vel nærmest være topfavorit til denne etape. Jeg kan imidlertid på Edoardo Sepulveda forstå, at han lidt overraskende for mig er her for at køre klassement. Derfor tilsiger alt, at han sparer sig frem mod vigtigere etaper, men omvendt smed han masser af tid i dag. Skal hans klassement blive til noget, skal han vinde lidt tid, og her er et udbrud i morgen en god chance. Griber han muligheden, bliver han i hvert fald svær at slå.

Så er der danske Anthon Charmig . Danskeren er skabt til denne etape, da han har punch på eksplosive stigninger og er ganske hurtig, og vi hae jo set, at han kan være med på højt niveau. Han viste også hæderlig form i Dunkerque, men desværre har han haft det meget svært på WorldTouren. Det synes også at gælde i dette løb, hvor han blev sat af på 1. etape, og derfor er det svært at være alt for optimistisk. Men lad os give ham chancen, når nu etapen passer ham så godt.

Hvad så med Dorian Godon ? Der er ingen tvivl om, at denne stigning er for svær for den store franskmand, men som bekendt kan man komme langt, hvis man får et forspring. Han har fundet et hidtil uset niveau i denne sæson, og både hans 1. og 4. etape bekræfter, at han er i form efter pausen. Han kan slå de fleste i en spurt, og derfor skal han bare have forspringet inden bakken. Det skal flaske sig, hvis det skal lykkes, men han synes at have formen til at gøre det.

Endelig er der Victor Campenaerts . Belgieren sagde inden løbet, at han kun var her for at gennemføre efter sin lange skadespause, men han indrømmede efter udbruddet i mandags, at han havde følt sig hæderligt kørende på sin højdetræningslejr. Det så da også hæderligt ud i mandags, og i dag sparede han sig til et udbrud på denne etape. Han er jo også begyndt at spurte pænt, og dermed er det en etape, der er inden for rækkevidde. For at vinde på så svær en stigning skal han dog have et forspring og sine bedste klatreben, og jeg har lidt svært ved at tro, at det rækker hele vejen, når han har været væk så længe.

Jeg kunne også nævne Fred Wright, Rune Herregodts, Sean Quinn, James Shaw og Oscar Onley¸ men hvis UAE vil forsvare trøjen, får de næppe snor nok. Den er nok lidt for svær for Nils Politt og den Greg Van Avermaet, vi kender i dag, og det skal flaske sig, hvis ellers fomstærke Nelson Oliveira og Anthony Delaplace skal vinde. I dag var der livstegn fra Andrea Piccolo, men han lignede i mandags ikke en mand med formen til at vinde, og vi så også her, at Gianmarco Garofoli nok mangler for meget. Kevin Geniets får næppe frihed af Gaudu, og selvom de synes formstærke, bør den være for svær for Tobias Bayer, der ikke har klatret godt siden Burgos i 2021, og Martin Urianstad. Anthony Perez viste livstegn i dag, men jeg tvivler på, at formen rækker, og selvom det er en perfekt etape for Omar Fraile, kan Ineos med deres fem mand ikke undvære ham eller Jonathan Castroviejo i feltet. Vi så i søndags, at Brent Van Moer næppe har formen, og trods en god enkeltstart i dag er jeg ikke overbevist af en i år skuffende Lawson Craddock eller af Markus Hoelgaard, ligesom jeg bestemt heller ikke er det om Benjamin Thomas eller Nans Peters, der er kommet skidt i gang efter pausen. Jeg tvivler på, at det er en dag for rene klatrere som Antonio Pedrero, Jonas Gregaard og Joe Dombrowski, og Franck Bonnamour, Thomas De Gendt, Fredrík Dversnes, Pierre Latour, Florian Stork, Rein Taraamae, Anders Johannessen og EDoardo Sepulveda synes alle for formsvage, ligesom Lorenzo Milesi også har lidt på stigningerne.

Blive det samlet - enten fordi Soudal jagter, eller udbruddet kommer tilbage af sig selv - har jeg ovenfor beskrevet, hvordan der formentlig vil komme angreb i klassementet. Stigningens længde taget i betragtning er det mest sandsynlige dog en spurt i en lidt større gruppe, hvilket gør det naturligt at pege på Julian Alaphilippe, der dog i sin bedste form også sagtens kan være med til at køre væk i angreb med de allerbedste. Den anden med gode chancer i en spurt vil være Maxim Van Gils. Der er også andre hurtige folk som Daniel Martinez, Felix Grossschartner, Rune Herregodts, Alexis Vuillermoz, Natnael Tesfatsion, Richard Carapaz, Sean Quinn, Oscar Onley, David Gaudu, Tobias Johannessen og Giulio Ciccone, der alle vil have en chance for at overleve, men de vil alle få svært ved at slå de to favoritter, og jeg vil tro, at den bliver for svær for Fred Wright og Robert Stannard¸ mens Omar Fraile nok skal bruges i positionskampen for det lille Ineos-hold. Lykkes det for de allerbedste at køre væk, kommer også Jonas Vingegaard i spil, da han kan overspurte nogle af de rene klatrere, men som nævnt regner jeg ikke med at se ham i en solooffensiv. I dette scenarium stå også Gaudu, Hindley og Adam Yates ret stærkt, da de med nogen sandsynlighed kan køre med de bedste og er hurtige, ligesom Ciccone vil være det, hvis han er i form, mens jeg på baggrund af det, jeg skrev i analysen, tvivle på, at vi vil se Carapaz og Martinez fremme, hvis de allerbedste kommer væk.

Feltet.dks vinderbud: Andrea Bagioli

Øvrige vinderkandidater: Georg Zimmermann, Alexis Vuillermoz

Outsidere: Natnael Tesfatsion, Mauri Vansevenant, Clement Champoussin, Simon Guglielmi, Marco Brenner

Jokers: Harry Sweeny, Gregor Mühlberger, Nicola Conci, Robert Stannard, Remi Cavagna, Edoardo Zambanini, Mathieu Burgaudeau, Axel Zingle, Kenny Elissonde, Jason Osborne, Max Poole, Maxim Van Gils, Anthon Charmig, Dorian Godon, Victor Campenaerts

Kandidater til en favoritafgørelse (i prioriteret rækkefølge efter vinderpotentiale): Julian Alaphilippe, Maxim Van Gils, Jonas Vingegaard, David Gaudu, Adam Yates, Giulio Ciccone, Tobias Johannessen, Richard Carapaz, Daniel Martinez, Alexis Vuillermoz, Rune Herregodts, Robert Stannard, Natnael Tesfatsion, Felix Grossschartner, Omar Fraile, Fred Wright

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE