Optakt: 5. etape af Etoile de Besseges

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Ruten

Siden 2012 er løbet hvert år sluttet med den samme enkeltstart i Alès, og afslutningsetapen har udviklet sig til en klassiker tidligt på sæsonen. Ruten er nemlig ganske speciel, da den er stort set helt flad, men afsluttes med en ganske stejl bakke i udkanten af byen. Det har betydet, at de rene specialister som regel er kommet til kort og har givet muligheder for mere alsidige ryttere. I næsten alle tilfælde har det samtidig været den klart vigtigste etape, men på årets usædvanligt hårde rute vil dens betydning formentlig være betydeligt reduceret i forhold til det vanlige, selvom det stadig er en nøgledag, der vil krone vinderen af årets første franske etapeløb. I år har man ganske vist ændret på den flade del af ruten, som er blevet betydeligt mere teknisk, men det ændrer ikke på, at det er samme ryttertyper, der vil skulle slås om sejren.

Den flade del af etapen er nok ændret, men distancen på 10,6 km er næsten helt uforandret. Etapen starter og slutter i Alès og kan inddeles i to dele. De første knap 8 km er helt flade og går i også langs floden Gardon d’Ales, der gennemløber byen, men denne gang på meget mere kringlet og teknisk maner. Fra starten kører man mod syd ned til floden, inden man efter 280 m drejer til venstre. Nu kører man langs vandet igennem en rundkørsel, inden man foretager en U-vending efter 1,2 km. Herfra går det tilbage langs floden gennem rundkørslen, inden man efter 2,2 km drejer ind på en bro, der leder over floden.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Efter 2,3 km drejer man atter til venstre for nu at køre hen langs floden på den anden side, hvor man skal igennem en rundkørsel undervejs. Efter 4,7 km drejer man skarpt til venstre for at køre ind i en rundkørsel, hvor man efter 4,8 km kører hele vejen rundt, og nu går det hele vejen tilbage langs floden ad samme vej. Denne gang kører man dog ikke tilbage over broen, men fortsætter yderligere et kort stykke, indtil man efter 7,8 km drejer ind på den 2,8 km lange Montee de l’Hermitage-stigning, som er en ganske stejl affære, der endda byder på et par hårnålesving. Den gennemsnitlige stigningsprocent er måske nok blot 5,8, men efter 1000 bløde meter med stigningsprocenter på 2-3 stiger det over de to følgende 500 m-segmenter med hhv. 8,1% og 7,6%, inden det går med 6,3% på den sidste lille kilometer frem mod toppen. Her er målet placeret efter en kringlet afslutning med tre skarpe sving i bunden, fem hårnålesving og et meget skarpt hårnålesving lige inden stregen.

I 2016 gjorde man det flade stykke en anelse længere, men den ændring droppede man hurtigt, hvormed den samlede distance blev reduceret med 1200 m. Etapen har siden dengang været helt uforandret, men det er den altså ikke i år, hvor hele den første del er nytænkt, selvom etapens profil og distance er stort set den samme som altid.

Etapen byder på i alt 170 højdemeter mod 181 på den gamle rute.

Sidste år stillede Filippo Ganna, der også havde vundet den foregående etape fra et udbrud, til start som storfavorit, og han levede op til forventningerne ved at sejre med 10 sekunder ned til Benjamin Thomas og 21 sekunder ned til Ethan Hayter. I 2021 endte det i en sand EF-fest, da Alberto Bettiol tog en overlegen sejr med 9 sekunder ned til overraskelsen, holdkammeraten Magnus Cort, og 15 sekunder ned til Pierre Latour. Meget tættere var det i 2019, hvor Christophe Laporte tog en uhyre kneben sejr med mindre end et sekund ned til Tobias Ludvigsson og 13 sekunder ned til både Jimmy Janssens og Bauke Mollema. I 2018 sejrede Tony Gallopin for anden gang i træk, og efter hele tre andenpladser var det denne gang nok til også at sejre sammenlagt. I 2017 var Gallopin for første gang bedst efter i mange år at have været tæt på, men det rakte kun til den samlede andenplads bag Lilian Calmejane, der på andenpladsen tabte 13 sekunder. Etapen er herudover blevet vundet af de alsidige specialister Jerome Coppel (både i 2012 og 2016), Bob Jungels, Tobias Ludvigsson og Anthony Roux. Sejrmarginerne har to gange været under fem sekunder, men i tre tilfælde har den ligget på mellem 15 og 20 sekunder, og i 2012 sejrede Coppel endda med hele 26 sekunder i en sand magtdemonstration.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Vejret

Løbet slutter også på ganske fin maner, men søndagen bliver med en temperatur på 12 grader den koldeste dag. Samtidig vil det efter en skyfri formiddag under enkeltstarten langsomt blive mere og mere overskyet, selvom der også vil være solstrejf. Igen vil det være blæsende med en frisk vind (18-20 km/t), der tiltager lidt gennem etapen og kommer fra nordvest. I den kringlede flade fase giver det vind fra alle retninger, men på stigningen vil man have sidemodvind hele vejen frem til den sidste kilometer, hvor der hovedsageligt vil være medvind.

Favoritterne

Arrangørerne kunne næppe have ønsket sig et bedre udgangspunkt for den klassiske enkeltstart i Alès. Sidste år var løbet allerede afgjort af Tim Wellens’ store soloridt, men i år er det helt anderledes åbent. Scenariet med en 1. plads til manden, der sidste år blev nr. 2 på enkeltstarten, og en 2. plads til enkeltstartsvinderen fra 2020 er i hvert fald næsten for godt til at være sandt, særligt når afstanden er bare 7 sekunder.

Det ligner da også et opgør mellem de to om den samlede sejr, men også den sidste podieplads er der spænding om. Tobias Johannessens fortid som mountainbiker og korte landevejskarriere gør, at han er ret uprøvet som temporytter, men vi så i Baby-Giroen, at han har betydelige mangler. Han jagtes nu af Pierre Latour, der er dobbelt fransk enkeltstartsmester og tidligere to gange blevet nr. 3 på netop denne enkeltstart, og derfor skal han stramme sig an, hvis han skal sikre sig sin podieplads. Hans tempoevner er dog også så uprøvede, at han på en rute med så meget klatring og nu også tekniske udfordringer måske kan overraske, og hans ryttertype gør det altid fornuftigt på denne specielle rute.

Vi kender enkeltstarten til hudløshed, men den er altid uhyre svær at læse. Den blandede rute gør, at etapen har passet godt til både enkeltstartsspecialister, der drager fordel af det flade stykke, og eksplosive puncheurs, der kan gøre en forskel på den sidste stigning. Derfor er de helt tunge drenge som regel udelukket fra kampen om sejren, ligesom man har set eksplosive klassikertyper, der ikke nødvendigvis er gode i kampen mod uret, forsvare sig godt.

Eksempelvis var der ikke mange, der havde luret Magnus Corts 2. plads i 2020, hvor han aldrig havde kørt en enkeltstart i nærheden af det niveau, og Tony Gallopin, der jo ikke just er klassisk specialist, har med god power på det flade og fremragende puncheuregenskaber vundet flere gange. Lilian Calmejane er alt andet end temporytter, men har altid forsvaret sig flot, og Sep Vanmarcke er med sin power også blevet nr. 4. Den lidt kortere distance, end vi så for et par år siden, er til fordel for folk, der er bedst på bakken, og i år, hvor den flade del er meget mere teknisk, bliver det endnu vanskeligere for tempospecialisterne at finde plads til at træde deres mange watt.

Etapen vil formentlig atter blive vundet af en god temporytter, der samtidig kan klatre, som vi har set det de tidligere gange jf. oplistningen af tidligere vindere ovenfor. Et kendetegn ved årets felt er dog, at det ligesom i 2021 er det klart stærkeste i løbets nyere historie, og hvor man tidligere har kunnet tælle specialisterne på én hånd, er der denne gang mere kamp om topplaceringerne og dermed i mindre grad plads til overraskelser.

Vejret kan desværre altid ødelægge en enkeltstart, men forhåbentlig bliver det ikke tilfældet denne gang. Det bliver i hvert fald tørt, hvilket er vigtigt på den mere tekniske rute. Til gengæld ser det ud til, at vinden vil kunne tiltage lidt, men det er kun de allerførste, der synes at køre i mærkbart svagere vind. Den kraftigere vind vil umiddelbart være en ulempe, da der er mere mod- end medvind, særligt på stigningen. En tidlig starttid kan derfor være en fordel, men man skal nok starte blandt de første, hvis man for alvor skal nyde godt af det.

Sidste år vandt Filippo Ganna ganske klart, og det er vel også svært ikke at pege på ham som favorit. På denne rute er det dog langt fra så indlysende, som det havde været på en mere klassisk enkeltstart, og jeg kan godt være lidt bekymret for, om den nye, tekniske indledning betyder, at han får for lidt glæde af sin power. Selvom han kan klatre, handler det på bakken nemlig om rent forsvar - særligt fordi hans værste rivaler alle er bedre klatrere end ham - og derfor er han truet, også mere end sidste år. Det skyldes også, at hans form er uklar. I hvert fald har han ikke efterladt samme lovende indtryk som sidste år, hvor han havde taget en vild solosejr allerede om lørdagen. Omvendt har etaperne heller ikke rigtigt passet ham, når man ser på de meget stejle procenter i torsdags, og ringe så han ikke ud i sidevinden i onsdags, hvor man dog nok kunne have forventet mere af ham på bakken. Min fornemmelse er, at han ikke er helt flyvende, og særligt på denne rute skaber det en ganske reel risiko for, at han bliver slået. Sidste år var han dog så suveræn, at han utvivlsomt også kan vinde på mindre end 100%, og han har også vist nok til, at jeg tror på, at han gør det.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Det må ret åbenlyst være Benjamin Thomas, der er hans største trussel. Allerede sidste år var netop de to ryttere i særklasse de bedste, og det er vist ret klart, at Thomas er langt mere formstærk - og måske også i sit livs form - netop nu. De seneste dage har vist, at han kører stærkere op ad bakken end Ganna, og så handler alt om, hvor meget han kan matche ham på det flade. En formstærk Thomas har i Tirreno før kørt fremragende korte enkeltstarter på flad vej, og med denne tekniske rute bør han have endnu bedre forudsætninger for faktisk at køre lige op med og måske endda slå Ganna. Sidste år var forskellen 10 sekunder, hvilket over denne distance er ganske meget, men til gengæld peger alt - både ruten, Thomas’ form og Gannas form - at det vil blive tættere denne gang. Den skal ikke tippe meget, inden vi har endnu en Thomas-sejr - i hvert fald hvis skiftet til et historisk set temposvagt Cofidis-hold fra et FDJ-mandskab med stort fokus på enkeltstarter ikke har kostet for meget på udstyrssiden, og hvis ikke den tiltagende vind giver Ganna for stor en fordel.

Det kunne være et håb for Alberto Bettiol. Sidste år blev han kun nr. 7 på enkeltstarten, men dengang var han efter sin sygdomsramte vinter også milevidt fra formen. For to år siden var han til gengæld meget mere sammenlignelig med den Bettiol, vi ser nu, og dengang vandt han enkeltstarten i ganske overlegen stil. Hans vindertid fra dengang var dog 13 sekunder langsommere end Gannas ditto fra 2021, og dermed havde hans præstation - uden skelen til forskel i vejrforhold - ”kun” rakt til en 3. plads, 3 sekunder bag Thomas, i sidste års løb. Bettiol har dog bevist, at han klatrer bedre end begge sine rivaler, og vi ved også, at han klatrer bedre end for to år siden. Den mere tekniske flade del er også klart til hans fordel, da han er mindre kraftfuld end rivalerne, men til gengæld mere accelerationsstærk. Det vil nok være en lille overraskelse, hvis han slår dem begge, men det er bestemt ikke umuligt.

Pierre Latour har måske lidt overraskende aldrig vundet denne enkeltstart, som ellers burde passe ham ganske fremragende, selvom han har kørt den flere gange. Han er dog blevet nr. 3 to gange samt derudover nr. 5 og 8, og han har derfor været tæt på, senest med 3. pladsen i 2020, hvor Bettiol vandt. Efter nogle svære år har han rejst sig igen, og han har virket fornuftigt - men ikke forrygende - kørende i dette løb. Han har det rette punch på stigningen og god power på flad vej, men skal han vinde løbet, skal det være på stigningen, hvor han bør have en chance for at køre stærkere end alle de tre topfavoritter. Det bliver svært, men helt umuligt kan det ikke være.

Jeg er nødt til at rangere Tobias Ludvigsson højt, men det er med tøven. Svenskeren er nemlig uhyre ustabil på enkeltstarter, men på denne rute, som ellers burde passe ham ret dårligt, har han faktisk været uhyggeligt stabil. Han har kørt den tre gange, og er blevet hhv. nr. 1, 2 og 6, og selvom sejren nu er otte år gammel, kom 2. pladsen for bare tre år siden. Dengang var felterne svagere, men vi også i Vueltaen sidste år, hvor han var skræmmende god på 1. etape, indtil han blev ramt af en punktering, at han har tendens til at overraske på korte enkeltstarter med en bakke. Hans form er til gengæld helt ukendt, fordi han alene har ageret hjælper.

Dagens store overraskelse var Antonio Tiberi, der på Mallorca syntes helt uden form, men som i dag pludselig viste de klatreevner, vi ellers hidtil kun har set i Ungarn. Det lover godt forud for denne etape. Den tidligere juniorverdensmester i enkeltstart er nemlig tempostærk, men vi så også i 2021, at han stadig manglede lidt i forhold til de bedste. I formsvag tilstand blev han dog nr. 9 på enkeltstarten i Luxembourg, og efter i dag er der grund til at tro, at han vil kunne være endnu mere kraftfuld på det flade end dengang. Klatrer han som i dag, blæser han op ad stigningen, og så ser det pludselig ganske fornuftigt ud.

En anden enorm overraskelse i dag var vel Thibault Guernalec. Den store franskmand har aldrig været i nærheden af at klare, som han gjorde i dag, og det vidner om fremragende form. Normalt burde denne bakke ellers være alt for svær, men det er den tilsyneladende ikke længere. Til gengæld er han trods sin status som tempospecialist ret svingende på enkeltstarter, og det er primært gået ham godt i mindre løb. På denne kuperede rute vinder han ikke, men med dagens resultat in mente bør han komme langt. Holdkammeraten Connor Swift er også en hæderlig temporytter, men specialist er han ikke, og som vi så i dag, er der også bedre klatrere end ham. Han er dog solid på begge etapens dele, og det bør give et ganske fint resultat.

Sidste år lærte vi, at Magnus Cort pludselig skal regnes som en af verdens ypperste temporyttere, og faktisk var det med 2. pladsen i 2020 netop på denne enkeltstart, at han for første gang viste den slags evner. Denne rute passer da også glimrende til hans store alsidighed, og under normale omstændigheder havde han rangeret meget højt på denne liste. Indtil i dag havde jeg ikke planer om at give ham mange chancer, men i dag var der håb at finde i, hvor længe han sad hos Bettiol på sidste stigning. Vi ved, at han mangler noget form efter sin sygdom i januar, men efter nedturen i Marseille er det gået bedre i dette løb, hvor han har arbejdet meget for Bettiol. Desværre betyder stigningen, at man ikke rigtigt kan skjule sig, hvis formen ikke er i top, og derfor mangler han nok for meget til det absolutte resultat. Hans rolle i løbet hidtil betyder dog også, at han kan være bedre, end man skulle tro, og dagens kørsel giver håb. Dette er en rangering af vinderpotentiale, og derfor rangerer han højt, men han kan i lyset af sin optakt også falde igennem. Det kan med andre blive både fugl og fisk, men de fleste danskere krydser nok fingre for førstnævnte.

Med sin nuværende form ville Mads Pedersen være en af de helt store favoritter på de fleste enkeltstarter af denne længde, hvor han i Tirreno har vist, at han kan være flyvende, men desværre ikke på denne. Nok har han været fremragende hidtil, men vi blev i går også mindet om, at han på lidt længere og sværere stigninger stadig er ganske tung. Derfor ligner det en umulighed at vinde på en rute, hvor klatring betyder forholdsvist meget, men det skal blive interessant at se, hvor meget han kan begrænse tabet. På den flade del - særligt med de nye tekniske komponenter - bør han være blandt de bedste, hvis han altså kører for et resultat, hvad han ikke gjorde sidste år.

En spændende joker er Magnus Sheffield. Amerikaneren har juniorverdensrekorden i forfølgelsesløb, men hans tempoevner på landevejen skuffede mig sidste år. Dengang var han imidlertid også på et helt andet niveau, end han har været i dette løb, hvor han imponeret stort, først med gårsdagens soloridt i finalen og siden med hans vilde føring fra bunden af dagens stigning. Begge dage klatrede han godt, og derfor bør han forsvare sig godt på bakken. Ineos har sikkert allerede forbedret hans tempoevner på det flade, og derfor kunne han godt ende overraskende langt fremme. Hos Ineos glæder jeg mig også til at se Laurens de Plus, der inden sin sygdom ville have været god på denne rute. Han er stadig på vej tilbage, men da han primært har arbejdet for holdet, kunne han måske vise list af sit talent her. I formstærk udgave havde Richard Carapaz også gjort det hæderligt her, men ikke med den nuværende form.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Egentlig burde Bruno Armirail være en af favoritterne, for ruten passer hans alsidighed. Den tekniske del er dog næppe til hans fordel, og han har tydeligt vist, at han er et stykke fra sin bedste form, selvom han viste livstegn med gårsdagens udbrud. Sidste år var hans tempoevner også generelt uhyre skuffende med kun et lyspunkt ved de franske mesterskaber, og den kombination giver mig ikke megen optimisme. Jeg tvivler på noget stort resultat, men som en af de førende specialister kan han overraske mig.

Normalt burde dette lige være en enkeltstart efter hovedet på Diego Ulissi, og det er blevet særligt udtalt nu, hvor den flade del, som er hans svaghed, er blevet mere teknisk. Desværre så vi igen i dag, at han ikke er i storform, men det gik faktisk betydeligt bedre, end jeg havde ventet efter de foregående etaper. Det vidner om, at han har en eller anden slags form, og da han jo bør være en af de bedste på bakken og kan forsvare sig på det flade, bør det gå hæderligt.

Bauke Mollema beviste i dag, at han ikke er flyvende, men han er trods alt ikke helt uden form. Normalt burde en rute som denne passe ham udmærket, og han blev da også nr. 4 i 2019. Til gengæld endte han sidste år blot som nr. 16, hvor formen nok mindede meget om det, vi ser nu - selvom han viste sig flyvende i Var kort efter - og samtidig ved vi, at hans tempoevner går den forkerte vej. Jeg bliver overrasket, hvis han ender helt fremme, men Mollema bør altid være hæderlig på denne rute.

En spændende kandidat er Filippo Baroncini. Selvfølgelig er han mest puncheur, men han vandt altså også Baby-Giroens helt flade enkeltstart sidste år, hvor han også blev nr. 9 til U23-VM. Sidstnævnte viser trods alt, at han ikke kan betegnes som specialist, men han kan forsvare sig. Den tekniske flade del burde passe fremragende til en mand med punch og accelerationsstyrke, og bakken burde han også kunne håndtere, selvom der er bedre klatrere end ham. Hans form er dog helt uklar, da han kun har været hjælper hidtil.

Owain Doull har de senere år forbedret sin enkeltstart markant, og det viste han sidste år, hvor han gik i top 10 på denne etape. I kraft af bakken vil han aldrig være med helt fremme, men den mere tekniske del vil styrke ham. Han har vist god form som manden, der både på 2. og 3. etape skød Bettiol af på stigningerne, og derfor bør han vise noget i stil med det, vi så sidste år.

I dag fik Thibaut Pinot sig endnu en syngende lussing, og derfor skal vi ikke regne med at se ham flyvende. Han er dog stadig en af de bedste temporyttere på en rute som denne, hvor han blev nr. 2 på denne etape, da han sidste kørte den i 2016. I sidste års Tirreno, hvor han var helt væk, kørte han faktisk en overraskende god enkeltstart, og det kan måske tænde lidt håb om en lille opmuntring. Sebastien Reichenbach har før overrasket på enkeltstarter, men det er længe siden.

Samme tempoevner har Clement Champoussin slet ikke, men han er til gengæld i form. Sidste år kørte han faktisk en hæderlig enkeltstart i Vueltaen, og han vil utvivlsomt flyve op ad bakken. Han kan sagtens falde helt igennem på det flade, men jeg er spændt på at se, hvor meget han efterhånden kan begrænse sit tab.

Endelig er jeg nødt til at nævne Tobias Johannessen og Jay Vine. Som sagt har han slet ikke vist tempoevner hidtil, men man må næsten tro, at han og Uno-X har arbejdet på det. Den flade del er teknisk, og det burde passe en eksplosiv fyr som ham, og han vil flyve op ad den sidste stigning. Logikken siger, at han får det svært, men med den slags talenter skal man altid vente sig en overraskelse. Vine har kun kørt én professionel enkeltstart i Vueltaen sidste år, og den gik med en 33. plads bedre end ventet. Han vil på det flade del stadig bløde, men han vil til gengæld flyve op ad bakken, og derfor kunne det godt gå bedre, end man normalt vil forvente.

Jeg er også spændt på at se, hvor langt en i år formstærk Edvald Boasson Hagen kan komme, men hans tempoevner har de seneste år været decideret svage, hvorfor det er svært at tro på et topresultat. Tony Gallopin var tidligere kongen af denne enkeltstart, men som han bevist igen i dag, er han desværre efterhånden en skygge af sig selv. Af samme grund kan Lilian Calmejane næppe gentage sin tidligere 2. plads.  Tungere specialister som Tom Scully (der ikke synes at have formen til at køre som på 1. etape i Vueltaen), Miguel Heidemann, Alexis Gougeard, Yoann Paillot, Lukasz Wisniowski, Morten Hulgaard og Ivo Oliveira bør komme til kort på denne rute, og Daryl Impey er for formsvag. Til gengæld vil hans holdkammerat Hugo Houle formentlig gøre det ganske fornuftigt uden at gå i top 10. Klatretyper som Georg Zimmermann, Remy Rochas, Alessandro Verre, Quentin Pacher, Mathieu Burgaudeau, Alessandro Covi, Eddie Dunbar, Michael Valgren, Daniel Mendez, Jesus Herrada og Toms Skujins har før overrasket på denne rute, men de vil ikke være helt fremme. Alexys Brunel plejer at gøre det hæderligt, men top 10 har altid været svær for ham, og jeg glæder mig også til at se, hvad Joel Suter kan med sin fine form. Corbin Strong kunne have evnerne og er klart i form, men som temorytter er han helt uprøvet.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

Øvrige vinderkandidater: Benjamin Thomas, Alberto Bettiol

Outsidere: Pierre Latour, Tobias Ludvigsson, Antonio Tiberi, Thibault Guernalec, Magnus Cort

Jokers: Mads Pedersen, Magnus Sheffield, Bruno Armirail, Diego Ulissi, Bauke Mollema, Filippo Baroncini, Owain Doull, Connor Swift, Thibaut Pinot, Tobias Johannessen, Jay Vine, Clement Champoussin, Laurens de Plus

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Filippo Gannas sejr fra 2020 og Alberto Bettiols sejr fra 2019.

Starttider

Du finder starttiderne under liveopdateringen.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)