Optakt: 5. etape af Giro d’Italia

Ruten

Hvis man havde ønsket sig en chance for at komme til hægterne igen efter det, der utvivlsomt har været et uvelkomment møde med det kuperede sicilianske terræn, må man tro om. Den anden af de tre dage på den sydlige ø er nemlig af nøjagtig samme natur som den foregående og byder på en hektisk rute, der ganske vist indledes let, men som i anden halvdel er krydret med et hav af stigninger i savtakket terræn. Den eneste væsentlige forskel er, at stigningerne denne gang er længere, men heller ikke på 5. etape er der tale om høje bjerge, og atter afsluttes det hele på en eksplosiv rampe, hvor puncheurs kan drømme om at spurte om sejren, hvis deres hold kan kontrollere det, der meget vel kan blive en ganske uforudsigelige etape.

Med en distance på bare 153 km er der tale om en kort, hektisk etape, der fører feltet fra Agrigento på Siciliens sydkyst til byen Santa Ninfa et lille stykke nord for havet. Den første del af etapen er modsat på den foregående dag relativt fredsommelig, idet de første 60 km følger kystvejen mod nordvest. Den er ganske vist ingenlunde flad og byder på et hav af mindre bakker og nedkørsler, men der er dog tale om en overkommelig indledning uden væsentlige udfordringer. I byen Sciacca drejer man væk fra vandet for mod nordvest at nærme sig stigningerne i det indre af øen, og derfor stiger det let hele vejen til toppen af kategori 3-stigningen Santa Margherita di Belice (2,8 km, 4,3%, max. 9%), der har top efter 90,7 km. Bare 3,4 km senere følger den første indlagte spurt, efter at man er drejet mod vest. Samtidig bliver vejkvaliteten dårligere og vejene smallere og mere snoede.

En længere nedkørsel leder herfra frem til bunden af kategori 4-stigningen Partannia (9,2 km, 3,7%, max. 9%), hvis top rundes, når der resterer 41,2 km. Her vender man rundt for i stedet at køre mod øst via en længere nedkørsel og et kort fladt stykke frem til dagens anden spurt, der kommer efter 128,4 km. Her drejer man mod nordøst for at køre ind på dagens væsentligste udfordring, kategori 4-stigningen Poggioreale Vecchia (4,7 km, 5,4%, max. 10%), der har top, når der resterer bare 20,7 km. Fra toppen kører man mod sydvest frem mod målbyen igennem terræn, der er alt andet end fladt. En kort nedkørsel leder frem til en længere, jævn, ikke særlig stejl stigning, inden det falder i de sidste knap 10 km ned mod Santa Ninfa, mens man følger en snoet vej. Med 2,2 km igen drejer man skarpt til højre direkte ind på en 1200 m lang bakke, der stiger med 6,1% og når op på 12% nær toppen. Den sidste kilometer er først let faldende og derefter let stigende og samtidig teknisk med to sving lige efter hinanden, inden man rammer den 250 m lange, 7,5 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen har i alt 2335 højdemeter.

Santa Ninfa har aldrig tidligere været vært for Giroen og ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Vejret

Efter en flot solskinsdag er der risiko for dårligere vejr onsdag. Her ventes der ganske vist hovedsageligt let skyet og en temperatur på 19 grader, men der er samtidig en risiko for tordenbyger om eftermiddagen. Der vil være en let vind fra nordvest, hvilket giver modvind helt frem til toppen af den anden stigning. Derefter vil der hovedsageligt være side- og sidemodvind. Med 2 km drejer man ind i modvind, indtil man efter de to sene sving får medvind på den korte opløbsstrækning

Analyse af 4. etape

Hvem havde troet det? Der var lagt op til en spændende og hektisk dag på Sicilien, hvor vi kunne se frem til de første små indikationer på, hvem der vil kunne blande sig helt fremme i kampen om den samlede, men de færreste havde vel ventet, at vi på den måde skulle se svaghedstegn fra nærmest alle forhåndsfavoritterne. Egentlig er det lidt synd for Tim Wellens, der leverede endnu en regulær pragtpræstation og fortsatte den fantastiske udvikling, han har gennemlevet i de seneste 12 måneder, for hans imponerende etapesejr bliver nærmest overskygget af det drama, der udspillede sig bagude.

Mest chokerende var det, at Chris Froome leverede en nærmest chokerende ringe indsats. Naturligvis skal man ikke lægge alt for meget i en spurt på en 1 km lang bakke, men når man kender briten, ved man, at han aldrig ville lade noget sådant ske, hvis benene havde været i orden. Han er normalt en mester i positionskampen og har et ganske fint punch på korte stigninger, og det virker derfor helt uforståeligt, at han kan smide 23 sekunder i en finale, der passede ham ganske fint.

Det er nærliggende at søge tilbage til i fredags for at finde en forklaring. Froome har hele tiden nedspillet betydningen af styrtet, men det er klart, at han aldrig vil afsløre eventuelle svaghedstegn offentligt - husk bare på, hvordan han i 2015 nærmest var ved at blive kvalt for ikke at hoste på startstregen og derved afsløre, at han var blevet ramt af en forkølelse. Noget kunne imidlertid tyde på, at han er mere mærket end først antaget. Naturligvis skyldes meget også, at briten helt bevidst er kommet ind til løbet med den målsætning at køre sig op undervejs, men det er svært ikke at have andre mistanker. Under alle omstændigheder er der mange rivaler, der nu lugter blod, og der er derfor lagt op til en ganske intens Etna-etape, hvor nogle måske endda øjner muligheder for næsten at sætte storfavoritten helt ud af spillet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Han var imidlertid ikke alene om at skuffe. Tom Dumoulin var skræmmende stærk i fredags, men i dag var det helt anderledes. Den normalt så eksplosive hollænder, der elsker denne type finaler, trådte nærmest firkantet på de stejle ramper og lignede bestemt ikke samme rytter, som vandt Giroen sidste år. Naturligvis er det for tidligt at skrue helt op for alarmklokkerne - manden har trods alt vundet en etape - men noget positivt indtryk efterlod han i hvert fald ikke.

Det gjorde Miguel Angel Lopez heller ikke, men det var nu ikke helt uventet. Vi har nu efterhånden lært, at colombianeren som regel skal bruge et par dage på at finde rytmen, og i forvejen er han ikke en ørn til at holde sig fremme i tekniske finaler. Set i det lys kan man dog undre sig over, at man lod Luis Leon Sanchez køre efter en meget urealistisk etapesejr på en stigning, der var for stejl for spanieren. I rollen som bodyguard er han nemlig sublim, og han havde helt sikkert kunnet give sin kaptajn en bedre håndsrækning.

Hvor Lopez var ude af position, sad Fabio Aru omvendt helt fremme. Alligevel gled han bare baglæns, da der blev åbnet op, og det er bestemt heller ikke opløftende. Naturligvis er italieneren ikke kendt for sin eksplosivitet, men man kunne bestemt have forventet en betydeligt bedre præstation af den italienske mester, der ikke just fik slettet det knap så opløftende indtryk fra Tour of the Alps. Heller ikke Esteban Chaves synes at have diamanter i benene, da han var helt ude af stand til at kapitalisere på det hul, en forrygende Tosh van der Sande skabte i finalen.

Langt bedre så det ud for andre ryttere. Særligt er der grund til at hæfte sig ved Davide Formolo. Italieneren er lidt af en dieselmotor, der ikke excellerer i terræn som dette, men alligevel lykkedes det ham at køre sig frem til en fornem femteplads i en finale, der ingenlunde passede ham. Det kommer som opfølgning på et generelt meget lovende forår. Som jeg har skrevet flere gange i disse optakter, har der været en stribe indikationer på, at han endelig er klar til at indfri sit yderst lovende potentiale. Dagens præstation giver ikke mindre grund til at skrue forventningerne i vejret.

Det samme gælder for Domenico Pozzovivo, der fulgte sin fabelagtige prolog op med endnu en solid præstation i en finale, der ikke just var skabt til ham. Den lille italiener har kørt som en motorcykel siden midten af april, og intet tyder på, at han er i tilbagegang. Tværtimod må han for alvor lugte blod nu, hvor flere af topfavoritterne bløde en anelse.

Michael Woods må sidde tilbage med blandede følelser. Han viste atter, at han har et ufatteligt potentiale i disse finaler, men det kunne måske være blevet til mere end en andenplads. Havde han da bare holdt Nathan Brows hjul til sidst, havde han været på den rette side af det split, der formentlig gav Wellens den afgørende friskhed til at holde ham bag sig. Nu skulle Woods modsat belgieren spurte to gange, og det kostede formentlig den ekstra tændstik, han manglede for i hvert fald at true sine rival.

Lidt samme ærgrelse må Simon Yates sidde tilbage med. Den unge briten bekræftede den gode form, han viste med den sublime enkeltstart i fredags, men også han var ude af stand til at holde sig til sine holdkammerater Jack Haig og Chaves. På den anden side blev han sat klart til vægs af både Woods og Enrico Battaglin, og en sejr havde derfor næppe været realistisk.

Det havde den til gengæld for Battaglin, der var dagens positive overraskelse. Det italienske stortalent viste senest sit format med klassearbejde for Steven Kruijswijk i Giroen for to år siden, men siden da har han befundet sig i et dybt, dybt hul. Der har været alenlang afstand mellem snapsene for den italienske puncheur med den kolossale alsidighed, men i dag var han måske allerstærkeste mand. Det lugter ikke lot af etapesejr, men også af fremragende hjælp til en solid George Bennett, der gjorde det fint i en finale, der ikke passede ham. Også Thibaut Pinot kan være rimelig tilfreds, da det kun var hans dårlige positionering i den tekniske finale, der kostede ham et bedre resultat.

Men dagens helt store vinder var naturligvis Wellens. Belgieren havde sagt, at han efter en lille pause efter klassikerne formentlig ville være temmelig rusten i den første uge, men det viste sig ingenlunde at være tilfældet. Det er helt ufatteligt, hvor store fremskridt han har gjort i det seneste års tid, og det lugter af, at der kunne vente flere etapesejre senere i løbet. Klassementet er ingen ambition, og han vil derfor næppe grave helt dybt på Etna, der er for svær for ham, men derefter ligger vejen åben for belgieren - i hvert fald så længe han kan holde det niveau, der har haft en tendens til at dale betydeligt i løbet af en grand tour.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Og endelig er der Rohan Dennis. Det blev ”mission accomplished” for australieren, der dog fortsat må sande, at han mangler det sidste for at kunne matche de bedste på de stejleste procenter. Heldigvis for ham underpræsterede Dumoulin betragteligt, og dermed kan han iføre sig endnu en lyserød trøje. Eventyret ender formentlig på Etna, men foreløbig kunne han ikke have ønsket sig mere af sit første reelle forsøg på at køre klassement i en grand tour.

Desværre er Froomes nedtur dårligt nyt for Dennis. Dunsten af blod hænger nu tykt over hele Italien, og formentlig kan Sky-kaptajnens rivaler ikke vente med at sætte tænderne i det stadig mere ildelugtende britiske kadaver. Måske sker det ikke på morgendagens kuperede etape, men for Froome er Etna pludselig blevet Europas farligste vulkan!

Favoritterne

I lyset af ovenstående er det næppe behagelig læsning for Chris Froome at kaste blikket på profilen for 5. etape, der næsten synes at være en kopi af den foregående. Der er dog en væsentlig forskel. Denne gang er finalen langt nemmere. Ikke blot er stigning slet ikke så stejl, den sidste kilometer er også relativt flad. Der er derfor også tale om en helt anden finale, der favoriserer en anden ryttertype, og for klassementsrytterne vil det snarere handle om at holde sig til og undgå at blive fanget i den tekniske finale end at kæmpe med om etapesejren.

Det betyder også, at etapen er voldsomt uforudsigelig. I dag jagtede BMC hårdt for at forsvare trøjen, men nu er der skabt større afstande, og det vil derfor måske være muligt at lade et ufarligt udbrud stjæle bonussekunderne. Kan man sikre, at udbruddet ikke er en trussel - og det burde være muligt med en flad start - kan de overlade det til andre at jagte.

Hvem skal gøre det? Denne finale passer ikke på samme måde til Michael Woods og Simon Yates, der formentlig er langt mere optaget af at spare på kræfter til Etna-etapen. Det samme vil de fleste af klassementsholdene, og derfor vil der næppe være nær samme føringsvillighed som i dag.

Nøglen til etapen ligger formentlig hos Lotto. En teknisk puncheurfinale er nemlig god for Wellens, og det må være fristende at gå efter endnu en sejr. Desværre er førertrøjen uden for rækkevidde - havde den været opnåelig var der næppe tvivl om, at de var gået efter sejren - og derfor er det ikke helt givet, at man vil forsøge sig igen, ikke mindst fordi den flade finale ikke er ideel for belgieren.

En allieret kunne være LottoNL-Jumbo, der i dag fik set, at Enrico Battaglin er i storform forud for en etape, der passer ham endnu bedre. På den anden side skal man også spare kræfter inden Etna-etapen, der er vigtig for Bennett, og det er derfor usandsynligt, at de vil tage alt for meget ansvar. Andre hold, der kunne have interesse, er særligt Katusha med Jose Goncalves - de vil dog formentlig også gå efter udbrud - Bahrain-Merida med Giovanni Visconti og Matej Mohoric samt UAE med Diego Ulissi - de to sidstnævnte er her dog primært for klassementet.

Meget vil derfor afhænge af udbruddets sammensætning. Alle ved, at en gruppe har en ganske god chance, og derfor vil det helt sikkert blive en vanvidsstart med utallige angreb. Kommer særligt Katusha, Bahrain-Merida og Lotto med, vil de formentlig holde hjem. Ellers vil der være mange hold med en interesse i at jagte. Det kan derfor gå to veje. Enten får vi en gentagelse af dagens ekstremt hektiske og tekniske finale - dog med den store forskel, at der ikke vil skabes de samme afstande - eller også vil det blive en relativt rolig dag, hvor et udbrud kører hjem, og hvor stressniveauet først vil stige til sidst, hvor det bare handler om at undgå huller.

Uanset hvad vil vi pege på Matej Mohoric som vores favorit. Sloveneren har siden etapesejren i Vueltaen sidste år taget et kolossalt skridt op og har i år fået sit helt store gennembrud - ikke mindst i Catalonien, hvor han var i top 10 næsten hver eneste dag. Dette er nærmest en perfekt etape for den dobbelte verdensmester, der er brølstærk i dette terræn og samtidig en akrobat i en teknisk finale som denne. Hvor dagens afslutning var for svær for ham, er en lettere bakke med en flad og meget teknisk sidste kilometer nærmest skræddersyet til ham, ligesom han er lynhurtig på stregen. Samtidig har han flere muligheder, da han måde kan gå i udbrud - en kunst han mestrer - eller satse på en spurt, hvor han med de to sene sving ikke er let at vide skeer med. Derfor tror vi på endnu en grand tour-etapesejr til det slovenske fænomen.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Tim Wellens vandt dagens etape, og modsat mange af de andre i top 10, kan han drømme om at være med fremme igen. Denne finale passer ham ganske vist betydeligt dårligere, men det ændrer ikke på, at det stadig er en glimrende afslutning for ham. Belgieren er nemlig teknisk fremragende og vil derfor elske to sene sving efter en lille bakke. Ganske vist er der andre, der er hurtigere end ham i en flad spurt som denne, men her handler det første og fremmest om positionering. I den sammenhæng er han blandt de bedste, og derfor kan han sagtens slå til igen.

Mohoric er bestemt ikke Bahrains eneste kandidat. Araberne har også Giovanni Visconti, der som sicilianer må have etapen som et stort mål. Også han er langt bedre skabt til denne finale, hvor han kan gøre brug af sin hurtighed i en flad spurt samt af sine fremragende tekniske egenskaber. Dagens afslutning var for svær, men det vil den ikke være onsdag. Samtidig har han i år spurtet bedre end tidligere - blandt andet har han to gange slået en vis Greg Van Avermaet.

I dag viste Enrico Battaglin nærmest skræmmende styrke, og det må give ham tro på, at han også kan slå til her. På papiret er han hurtigere end alle de ovennævnte, og han er faktisk også ganske positioneringsstærk. Han er dog ikke helt så kamikazeagtig som de tre ovennævnte, der er teknisk stærkere, og derfor kan man have en frygt for, at han ikke kan kapitalisere maksimalt på sin hurtighed.

Det har bestemt ikke være en god tid for Jarlinson Pantano , der ikke just har haft diamanter i benene siden 2016. Han sad dog fint med i dag og burde ikke have problemer i morgendagens lettere finale. Han er teknisk fremragende og er samtidig lynhurtig i en spurt, og derfor må det være en etape, han har haft kig på i en rum tid.

I dag blev Zdenek Stybar fanget bag styrtet, men det var næppe det helt store problem i en afslutning, er alligevel var for svær for ham. Det vil den imidlertid ikke være i morgen. Her er den tekniske finale derimod perfekt for den tjekkiske cykelakrobat, der samtidig er ganske hurtig i en spurt. Og kan I huske, hvem de ri både Touren og Tirreno har vundet etaper ved at angribe på det flade på toppen af en stigning? Ja, det var netop Stybar.

Det er stadig tydeligt, at Diego Ulissi ikke er ved fordums styrke, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde denne etape. Denne gang er stigningen nemlig ganske tilforladelig, og her vil Ulissi ikke have problemer. Han er teknisk udmærket og som bekendt ganske hurtig i en spurt som denne. Spørgsmålet er, om han er helt aggressiv nok i positionskampen.

Jose Goncalves blev id ag ramt af uheld, men viste endnu engang sin høje klasse og gode form ved alligevel at sidde med relativt langt fremme. Heldigvis har han en chance for at få revanche i endnu en finale, der burde passe ham glimrende. Terrænet passer ham, men også han kan måske få lidt problemer i den tekniske finale.

Det samme må Francesco Gavazzi. Han har ganske vist slet ikke haft samme styrke som tidligere, men han er dog stadig ganske stærk i terræn som dette. I dag sad han da også relativt lange fremme i en finale, der var for svær, og han må helt sikkert have udset sig etapen her som et mål. Han er hurtigere end de fleste af de ovennævnte, men om han kan holde sig til i svingene og bevare friskheden efter bakken er måske mere usikkert.

Astana har hele tre mand, der kan begå sig i en spurt som denne. Det gælder Luis Leon Sanchez, Pello Bilbao og Alexey Lutsenko, der alle er i god form og begejstrede for denne type afslutning. Særligt de to førstnævnte er fremragende kørende og er også ganske teknisk stærke. Desværre mangler de nok begge den sidste topfart for at være med helt fremme. Lutsenko er med sit tidstab samtidig et af de allerbedste bud på en udbrudssejr.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Kan Rohan Dennis vinde i førertrøjen? Det er faktisk ikke helt udelukket. Australieren er lynhurtig på stregen - det så vi senest på kongeetapen i Romandiet - og han har ikke lagt skjul på, at han vil bruge netop det våben til at vinde en etape. Måske er finalen en anelse for teknisk, men han har umiddelbart farten til at gøre det færdigt.

Også Alexandre Geniez har alle de rette egenskaber. Han er hurtig i en spurt - det vidner senest sejren i Marseille i januar og i Tre Valli Varesine sidste år om - og han er ligeledes kendt som en kamikazeagtig type i svingende. Dagens finale var lidt for svær for ham, men det vil ikke være tilfældet onsdag.

Og så er der the long shot. Så i hvem der blev nr. 44 på dagens etape. Det var såmænd sprinteren Sam Bennett, der allerede imponerede stort på sidste etape i Catalonien. Formentlig vil etapen være for svær - selv hvis han skulle overleve stigningen, vil der ikke være megen tid til at komme frem - men opstår der lidt tøven på toppen, kan han måske komme tilbage i tide. Formen er i hvert fald helt sublim, så måske der kan vente en overraskelse.

Andre kandidater til en spurt er Patrick Konrad, Gianluca Brambilla, Matteo Montaguti, Velrio Conti, Clement Venturini, Carlos Betancur, Maximilan Schachmann, Thibaut Pinot, Simon Yates og Thibaut Pinot, men de får sværere ved at vinde.

Som sagt er der også ganske gode muligheder for et udbrud, men kun for ryttere, der har tabt tid. Mohoric, Visconti, Stybar og Lutsenko er de mest oplagte kandidater, men derudover kunne det også være værd at holde øje med Ben Hermans, Giulio Ciccone, Davide Villella, Ruben Fernandez, Antonio Pedrero, Clement Venturini og Ruben Plaza.

Feltet.dks vinderbud: Matej Mohoric (spurt eller udbrud)

Øvrige vinderkandidater: Tim Wellens (spurt), Giovanni Visconti (spurt)

Outsidere: Enrico Battaglin (spurt), Jarlinson Pantano (spurt), Zdenek Stybar (spurt), Diego Ulissi (spurt), Jose Goncalves (spurt),

Jokers: Francesco Gavazzi (spurt), Luis Leon Sanchez (spurt), Pello Bilbao (spurt), Alexey Lutsenko (udbrud eller spurt), Rohan Dennis (spurt), Alexandre Geniez (spurt), Sam Bennett (spurt)

Udbrudskandidater: Matej Mohoric, Giovanni Visconti, Zdenek Stybar, Alexey Lutsenko, Ben Hermans, Giulio Ciccone, Davide Villella, Ruben Fernandez, Antonio Pedrero, Clement Venturini, Ruben Plaza