Optakt: 5. etape af Paris-Nice

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Med beslutningen om at have både en tidskørsel og en tidlig bjergfinale i løbets første halvdel blev sprinterne snydt for en af deres normale tre første sprinteretaper. Det rådes der til gengæld bod på om torsdagen, hvor man fortsætter rejsen mod syd med et alenlangt maraton, der ikke byder på voldsomt mange udfordringer. En kuperet start i Massif Central kan føre til dannelsen af et stærkt udbrud, men da arrangørerne er nådige ved herefter at sende dem ned gennem den flade Rhone-dal, burde der være lagt op til sprinterfest, selvom man i sjældne tilfælde kan opleve blæsende betingelser i området. Et par sene bakker kan meget vel blive brugt til at lægge et pres og rydde lidt ud i feltet, og da vinden typisk kommer fra nord ned gennem dalen, er det usandsynligt, at sidevinden vil forhindre, at vi får løbets sidste rigtige massespurt.

Med en distance på 212,4 km er der tale om en meget lang transportetape, der fører feltet fra Saint-Symphorien-sur-Coise til Saint-Paul-Trois-Chateaux. Startbyen ligger i det kuperede Massif Central sydvest for Lyon, og det mærker man med en ganske hård start. Således kører man med det samme mod øst op ad kategori 2-stigningen Cote de Coisne (1,5 km, 8,6%), der undervejs har 500 m med 11,0%, og hvis top rundes efter 3,6 km. Derefter er det kun en kort nedkørsel, der leder mod sydøst og nordøst, inden det går videre mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Cote de l’Aubépin (4,9 km, 5,1%), der stiger med 6-7% over de første 2 km, men derefter holder sig under 5% frem mod toppen, som rundes efter 11,7 km. En lang og i starten lidt småkringlet nedkørsel leder nu videre mod sydøst, inden man fortsætter mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Cote de Treves (2,3 km, 6,0%), der er en jævn stigning med top efter 34,6 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Nu er den hårde start slut. Ganske vist fortsætter det med at stige let, mens man kører videre mod sydøst, men herefter venter en momentvist ret teknisk nedkørsel, som fører mod syd og sydøst ned til Rhone-dalen. Den når man efter 49,1 km i byen Condreu, og nu bliver det meget, meget enkelt. Herefter går det nemlig mod syd langs den store flod ad lange, lige og helt flade veje i næsten 100 km, hvor monotonien vil præge løbet.

I byen La Voulte-sur-Rhone, der nås efter 132,8 km forlader man imidlertid dalen og floden, når man drejer mod sydøst. Herfra begynder det at stige let, og sådan fortsætter det, når man drejer mod syd for at køre op ad en stigning (3,6 km, 4,7%), på hvis top dagens spurt kommer efter 159,0 km. Derfra fører en kort nedkørsel videre mod syd, inden det går mod syd ad let stigende eller flade veje.

Det får en ende, når man fortsætter mod syd op ad dagens sidste udfordring, kategori 3-stigningen Cote d’Aleyrac (4,5 km, 4,3%), der er en jævn stigning med top efter 181,5 km. Herfra resterer 30,9 km, der alle er let faldende, idet man kører mod sydvest, indtil man med 7,4 km drejer mod vest for at køre ind til målbyen ad veje, der nu kun falder meget let frem mod den sidste kilometer, der stiger svagt med 0,1%. Der er yderligere to sving med hhv. 3900 m og 3200 m igen, hvorefter den lige vej kun afbrydes af to rundkørsler med hhv. 1000 og 300 m igen, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1946 højdemeter.

Saint-Paul-Trois-Chateaux har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Vi begynder at nærme os syden og solen i Løbet mod Solen. Der venter igen en skyet start på torsdagen, hvor temperaturen vil være 13 grader med en bygerisiko på 35-50%, men det klarer op, og på den sidste del af etapen vil der kun være få skyer og i mål en temperatur på 18 grader. Den kraftige vind vil være helt væk (9-14 km/t) fra sydlige og sydvestlige retninger, til slut sydlige. Det giver mod- og sidemodvind hele dagen, indtil man med 7,4 km igen får sidevind. Det varer ved resten af vejen.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Tadej Pogacar med sin magtdemonstration på første bjergetape viste, at der intet nyt er fra forårsfonten i 2023.

Favoritterne

Sidste år kunne sprinterne virkelig føle sig forfulgt i Paris-Nice. Nej, det var et paradis for hårdføre folk som Mads Pedersen og Wout van Aert, men for de tunge drenge som Fabio Jakobsen, der også var til start, var der bare én chance. Den endte endda med at blive et sidevindsdrama, hvor Jakobsen ganske vist alligevel vandt, men det var bestemt ikke en fest at være tung sprinter for et år siden.

I år er perspektiverne meget bedre. De klarede stort set alle bakken på 1. etape, og 2. etape blev slet ikke spoleret af sidevinden. Nu får de endda også en tredje chance, og dermed er der igen et udbrud af sprinteretaper, som man vil forvente af et Paris-Nice.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Denne gang kommer den tredje sprinteretape imidlertid sent i løbet. Det skyldes den fremrykkede tidskørsel og den lille bjergfinale i Massif Central, og derfor kunne man sagtens have gjort denne etape langt hårdere. Der er nemlig masser af terræn i området, men ved i alt væsentligt at holde sig til den flade Rhone-dal får sprinterne det stort set, som de vil have det.

Rhone-dalen kan være blæsende, men når man kører mod syd, er det ganske usandsynligt med sidevind. Det er retningen sjældent den rette til, og det bliver den heller ikke i morgen, hvor det endda slet heller ikke vil være blæsende. Det er altså ikke vinden, der skal stå i vejen for en massespurt.

Nej, det er et udbrud, og en udbrudssejr kan man aldrig helt udelukke. Vi er langt inde i løbet, trætheden melder sig, og forskellene er ved at være store. Samtidig starter etapen meget hårdt, og det taler for en aggressiv start. Det bør være slut med en solorytter, der kører fra km 0. Jeg vil tro, at der denne gang skal kæmpes om det, og med så hård en start får vi formentlig også et større og stærkere udbrud.

Når de er kørt, vil UAE tage kontrol, men de vil naturligvis lade udbruddet sejle hjem, hvis ikke det truer trøjen. Det er imidlertid svært at tro, at der ikke vil være mange sprinterhold til at jagte. Det er formentlig sidste chance for Lotto, der alene er her for spurterne, og Soudal og Bora er nu også ude af klassementet, hvorfor spurterne er ekstra vigtige. Mattias Skjelmoses defekt betyder også, at etapesejre med Mads Pedersen er endnu vigtigere for Trek, og jeg vil derfor tro, at vi har fire hold, der alle vil jagte, i hvert fald hvis det bliver nødvendigt. De bør også køre med ret lille risiko på dette tidspunkt i løbet. Som sagt er et udbrud altid en trussel i denne fase og med så hård en start, men med mange sultne sprinterhold og modvind ned gennem dalen på en meget lang etape, vil jeg blive overrasket, hvis ikke de blive hentet. Denne gang skal vi næppe heller bekymre os om den indlagte spurt, der kommer så tidligt, at den næppe kommer i spil, og det er heller ikke nødvendigt, nu hvor Tadej Pogacar har løbet i et jerngreb.

Det interessante bliver de to stigninger i finalen. Med Skjelmoses tidstab bør Trek investere nogle kræfter i at lægge et pres. Den sidste stigning er måske ikke så lang, men den er ret lang, og den kan godt bringe nogle tungere sprinter i problemer, hvis der gås til stålet. Den kommer imidlertid også ret tidligt, og der vil derfor være tid til at komme tilbage, hvis Trek er alene om at holde den gående. Der vil også være direkte modvind på begge de to bakker, og jeg vil derfor tro, at de fleste har en god chance for at komme med over. De tunge kan dog godt falde fra, og selv hvis de kommer tilbage, vil etapens længde og bakkerne i hvert fald have mærket dem. Til slut er der sidevind over de sidste 7,4 km, men vinden bør være for svag til at skabe andet end nervøsitet.

Selve spurten er relativt enkel. Det er en lang, lige vej, der tillige er relativt bred. Der kommer dog to rundkørsler med 1000 og 300 m igen, og særligt den sidste er vigtig. Her skal man i hvert fald sidde ganske fornuftigt, hvis man vil have en chance, og har man et stærkt hold til at tage kontrol frem mod dette vigtige punkt, står man stærkt. Et godt lead-out er derfor ikke uden betydning.

Sprinterhierarkiet har vist sig ret mudret, og der er flere med en reel vinderchance. Derfor er det bestemt heller ikke med skyggen af sikkerhed, at jeg peger på Sam Bennett. Vi ved imidlertid, at han ofte bliver bedre og bedre gennem et etapeløb, når den værste rust er banket af, og det var også ret tydeligt i Emiraterne, hvor han kørte sin klart bedste og ret overbevisende spurt på 6. etape. I forvejen så han ud til at have en rimelig fart på 1. etape, og han er i hvert fald hurtig nok til at vinde.

Hans store våben er dog Danny van Poppel. Havde han holdt hans hjul i forgårs, var han blevet sat op fra spids på begge de to sprinteretaper, og det sker som bekendt sjældent, at Van Poppel kikser. Resten af toget er også stærkt, og det er formentlig endnu stærkere nu, hvor nedturen i klassementet må antages at bringe Maximilian Schachmann og Bob Jungels ind i billedet også. Rundkørslen kommer så sent, at det vil være en stor fordel, hvis Van Poppel og Bennett går først igennem, og hvis han igen spurter bedre senere på end først på ugen, er der ikke mange, der kan gå forbi. Min bekymring kan være bakken, for han har ikke fordums holdbarhed. Han er en af de sårbare, men med den klatring, han viste på 1. etape, bør han med direkte modvind klare den. Med Van Poppel som våben tror jeg på, at han får sin sejr. Falder han fra, er formstærke Van Poppel podie-, men næppe vinderkandidat.

Anderledes er det med Tim Merlier. Han vinder oftest den første sprinteretape, men derefter taber han lynhurtigt fart. Det gjaldt heldigvis ikke i Emiraterne, hvor han vandt den sidste sprinteretape, men det var efter en meget let dag. Her er vi fem dage henne i et meget hårdere etapeløb, og denne etape er både lang og hård. Han havde endda angiveligt allerede en svær dag på holdløbet, og jeg vil tro, at vi har nået et punkt, hvor han restitution kan blive et tema.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det er dog langt fra givet på dag 5, og han viste en ganske imponerende fart på 1. etape, hvor kun Arnaud De Lie syntes at kunne måle sig med ham. Hans tog var også det stærkeste, selvom de blev sat til vægs af Van Poppel til sidst. Vi så på 2. etape, at de sagtens kan kikse, for her gik de helt i stykker, men samlet set er toget med Remi Cavagna, Kasper Asgreen, Yves Lampaert og ikke mindst Florian Senechal det bedste, også selvom Van Poppel og Bennett måtte gå forbi til sidst. Spurter han, som han gjorde på 1. etape, og sidder han godt, er det formentlig kun De Lie, der har farten til at slå ham. Spørgsmålet er bare, om han gør det. Jeg regner ham også som den mest sårbare af topsprinterne på så lang en stigning, men også han hjælpes af modvinden. Sættes han af, kan Senechal gå efter en top 5 med det gode tog, men han kan ikke vinde.

Det har virkelig været opløftende at se Mads Pedersen. Normalt mangler han lidt fart i forhold til de klassiske sprintere, men det har ikke gjort i dette løb. Han var på 2. etape hjulpet af, at de tre hurtigste var fanget, men han så også meget overbevisende ud på 1. etape. Han har om nogen glæde af den lange, hårde rute, hvor man måske skal jagte et stærkt udbrud hele dagen, og han bør bruge sit hold til at gøre det ekstra hårdt på de to bakker. Vi ved samtidig, at han er en ørn i positionskampen, og Alex Kirsch bekræftede forleden, hvor god en lead-out man han er. Mattias Skjelmose vil sikkert også investere endnu mere i sit lead-out nu, og jeg bliver overrasket, hvis ikke han sidder godt i rundkørslen. Jeg vil stadig tro, at Bennett, Merlier og De Lie har et fartmæssigt overskud, men på god position og efter en hård dag er det bestemt ikke umuligt, at han kan slå dem.

Det har været et skidt løb for Arnaud De Lie, der har oplevet en sjælden nedtur. Heldigvis så vi på 1. etape, at han sammen med Merlier var den klart hurtigste, og jeg vil tro, at han vinder, hvis han kan starte sin spurt fra en god position. Sidstnævnte er imidlertid udfordringen, for vi har igen set, at han har det svært i positionskampen, og hans tog er svagt. De bør med Pascal Eenkhoorn, Cedric Beullens og ikke mindst Jacopo Guarnieri dog kunne gøre det noget bedre end hidtil, men jeg tror, at han skal have tunge Guarnieri over bakkerne, hvis han skal have en chance. Det er langt fra sikkert, at det lykkes. Heldigvis er finalen relativt enkel, og det er bestemt realistisk, at han sidder godt nok, særligt fordi han så meget hurtig ud på 1. etape. Han vil også have en fordel af den hårdere rute, og han har sammen med Pedersen en klar interesse i et hårdt løb. Der er dog et spørgsmål ved hans restitution, for det er nyt med et WorldTour-etapeløb, og vi så i Kuurne, at han betalte en ret dyr pris for Omloop. Det giver lidt ekstra usikkerhed, men normalt vil man forvente, at De Lie har fordel af den træthed, der begynder at melde sig.

Det mest sikre kort i finalen er Olav Kooij. Hollænderen har trods et svagt tog, der kun tæller Edoardo Affini, igen bekræftet sin eminente positionering. Han sidder rigtigt stort set hver eneste gang, og hvis Affini kører som på 2. etape, står han endda endnu stærkere. Til gengæld har han slet ikke haft samme fart som sidste år, og lige nu synes alle de fire ovennævnte at være en anelse hurtigere. Det er dog langt fra givet, for i 2022 ville man regne ham som måske hurtigste mand i dette felt, og forholdet kan også have ændret sig med nogle hårde dage i benene. Med en sen rundkørsel kommer han i hvert fald langt på sin positionering, men hans holdbarhed kan også være så svingende, at han er sårbar på bakkerne, hvor jeg dog vil regne ham som stærkere end både Merlier og Bennett.

Det har været et skidt løb for Alexander Kristoff , men han har én chance tilbage. Han er ret tung på lange stigninger og bestemt ikke sikker på at overleve, men sent i et etapeløb plejer han at være betydeligt bedre. En lang dag med mange højdemeter giver ham altid en meget bedre chance end normalt, og han spurtede sjældent godt, da han vandt i Algarve. Han vinder dog kun, hvis den lidt tunge Søren Wærenskjold kommer med over, for han har ikke farten til at slå favoritterne, hvis ikke han får en fordel på sin position. Den kan han imidlertid også få, for kører Rasmus Tiller og Wærenskjold et lead-out som i Almeria og Algarve, skal selv Van Poppel stå tidligt op for at slå Wærenskjold frem mod rundkørslen. Vinder de den kamp, kan Kristoff med en spurt som i Algarve sagtens vinde, særligt efter mere end 200 km. Falder han fra, er Wærenskjold et alternativ, men jeg regner ham som tungere end Kristoff, særligt efter 1. etape. Falder de begge fra, er Tiller top 10-kandidat.

Jeg vil stadig tro, at Kaden Groves med den rette position har en fair chance for at vinde, for han viste en imponerende topfart i Tirreno, Catalonien, Vueltaen og særligt Tyrkiet sidste år. Desværre kommer han stort set aldrig til at spurte, fordi hans positionering er så ringe, men denne gang er finalen heldigvis ikke alt for kompliceret. Toget med Søren Kragh, Edward Planckaert og Lionel Taminiaux, der jo sad fornemt på 2. etape, har altså også noget potentiale, og Taminiaux har før vist, at han er en god sidste mand. Han er til gengæld sårbar på bakken, og skal Groves have en chance, skal han nok med over. Til gengæld er australieren holdbar, og han bør ikke selv være sårbar og tillige have fordel af et hårdt løb. Lad os håbe, at han i morgen sidder rigtigt og kan vise os, hvor hurtig han er.

Det er et svært løb for Arnaud Demare, der skal klare sig nærmest uden støtte. Hans restitution plejer også at halte, men den er blevet meget bedre med alderen. Faktisk vil jeg nu mene, at han i dette felt nok har en fordel af, at vi er kommet langt hen i løbet, og normalt står han tillige stærkere efter en længere og hårdere dag. Man ved aldrig, hvor godt han klatrer, særligt på lange stigninger, men han bær klare disse bakker i modvind. Dernæst skal han med hjælp fra Miles Scotson have heldet i positionskampen, og her hjælpes han af den relativt enkle finale. Vi ved fra sidste år, at hans fart bør give ham en reel chance, men han er lidt for afhængig af held til, at man for alvor kan tro på det.

Arkea har både Dan McLay og David Dekker, men efter den fine 4. plads på 2. etape sagde McLay, at han så frem til at prøve igen torsdag. Alt taler således for, at de satser på briten, men han er en af de tungeste på bakken. Han er i hvert fald ikke en sikker overlever, men han klatrede bedre end tidligere i 2022, og han burde have en fair chance. Jeg regner i hvert fald Dekker som mere sårbar lige nu. Han er sjovt nok pludselig blevet så god, at positionskampen er vendt til en styrke, og han viste flere gange sidste år, særligt i Vueltaen, at hans fart fører ret langt, dog næppe nok til at vinde. Til gengæld har han et godt tog, der også tæller Matis Louvel , som er plan C, hvis begge de to sprintere falder fra.

Hvad gør EF? Magnus Cort blev en uventet nr. 3 på 2. etape, men det så ud til, at det var et ”uheld”, fordi Marijn van den Berg tabte hans hjul. Jeg vil forvente, at de kører for Van den Berg i morgen, og han kan som på 2. etape godt gå i top 10, fordi hans tog med Cort, Owain Doull og Stefan Bissegger er stærkt. Særligt hvis det bliver en hård dag, vil det dog give mere mening at få med Cort, der bør være den hurtigste af de to. Vi så mandag, at farten fører langt, og her er finalen så enkel, at han med så stærkt et tog bør stå hæderligt i den positionskamp, han hader. Farten rækker dog nok ikke helt til at vinde, hvis ikke så mange af topfavoritterne fanges tilbage, som det var tilfældet i mandags.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Michael Matthews har i dette løb bekræftet, at han er uhyre træfsikker med sin positionering. Her har han kun Kelland O’Brien til at støtte sig, men han har alligevel siddet fint begge gange. Det gør han sikkert også i morgen, men han bør ikke kunne vinde en flad spurt i dette felt. Han vil dog være hjulpet af den hårde rute og lange distance, og han har i Sanremo altid vist, at han kan meget mere efter en hård dag. Han spurtede også ret godt i Australien, men denne etape bør ikke være hård nok til, at han kan vinde.

Lidt af det samme kan siges om Bryan Coquard. Heller ikke han vinder flade spurter i dette felt, men han har glæde af distancen og stigningerne. Vi ved nu, at det er ham og ikke Max Walscheid , der spurter, men vi ved også, at han får det svært i positionskampen. Skal han for alvor med fremme, skal tunge Walscheid med over bakkerne, og det virker ikke sandsynligt. Hvis til gengæld det lykkes, har han et stærkt tog, der også tæller Alexis Renard, og så bør han kunne ende ganske hæderligt.

Jeg er stadig meget skuffet over Max Kanter, der var så lovende sidste år, men synes at have tabt både fart og positionering. Han bør dog ikke få problemer med denne bakke, der i stedet burde være til hans fordel, og han var jo også slemt uheldig med punkteringen på 1. etape, hvor han ikke fik lejlighed til at vise, hvad han kan. Han står stærkere her, fordi han har en stærk lead-out man i Ivan Garcia Cortina, og da han i hvert fald sidste år også positionerede sig godt, taler det for, at han bør kunne lave en top 10 her, selvom farten ikke rækker til at vinde.

Cees Bol ville sidste år aldrig have en chance for at klare denne bakke. Han er stadig sårbar, men med hans nuværende niveau har han en chance, særligt i modvind. Han har også spurtet meget bedre end sidste år og ikke mindst klaret positioneringen bedre end vanligt. Han lider dog under et meget svagt hold, og derfor er det stærkt usandsynligt, at han selv i denne enkle finale sidder så godt, at han kan være med i spillet om de helt sjove placeringer.

DSM kørte for Pavel Bittner på 1. etape og for Nils Eekhoff på 2. etape. Det er uklart, hvem de satser på i morgen, men Eekhoff er blevet så tung, at han næppe klarer disse bakker. De er til gengæld til fordel for holdbare Bittner, men skal han for alvor have en chance, skal han nok have Eekhoff med over. Heldigvis positionerede han sig godt i Algarve, og han bør have John Degenkolb ved sin side. Hans fart rækker næppe til at vinde, men Algarve indikere, at han kan gøre det pænt.

Intermarché har Arne Marit, der er kommet godt fra start for sit nye hold. Han er et usikkert kort på bakken, hvor han er sårbar, men han klatrede godt i Oman. Kommer han med over, har han i Hugo Page en ret god lead-out man, men de vil være overmatchet både på fart og positionering. Det er Page, der er nøglen til et godt resultat. Falder han fra, er Page top 10-kandidat, for han klarede positioneringen godt i Australien, men han mangler noget fart.

Endelig er der Total. De kørte for Sandy Dujardin på 1. etape og for Anthony Turgis på 2. etape, men jeg tror, at deres bedste chance er Edvald Boasson Hagen. Han bør være den hurtigste af de tre, der alle har en meget bedre chance af den hårde rute, selvom Dujardins kørsel i Var indikerer, at han kan være for formsvag. Ingen af dem har en chance for at vinde, men sammen udgør de altså et ret stærkt tog, der burde have en fair chance for at lave en top 10.

Hos Ineos er der intet, der tyder på, at Ben Swift eller Omar Fraile skal spurte, og hos UAE vil jeg tro, at Matteo Trentin og Rui Oliveira igen skal tage sig af Pogacar, selvom fraværet af vind måske betyder, at de tager en chance. Ingen af dem har dog farten til at vinde. Hos Bahrain skal Fred Wright prøve efter Jonathan Milans exit, men han har vist, at han slet ikke har farten, og hos Ag2r tyder det på, at det måske er Stan Dewulf og ikke Dorian Godon , der prøver. Det er dog tvivlsomt, og begge mangler farten. Endelig vil Israel-PT køre for Tom van Asbroeck, men han skal være glad for en top 10 i dette felt.

Skulle man pege på udbrydere, var det nærliggende at gå med Remi Cavagna og Pascal Eenkhoorn, men de er som Kasper Asgreen formentlig låst af deres hold. I stedet ligner Magnus Cort og Fred Wright et godt bud, og andre kunne være Dorian Godon, Oliver Naesen, Stan Dewulf, Stefan Bissegger, Matis Louvel, Ivan Garcia Cortina, Anthony Turgis, Edvald Boasson Hagen, Søren Kragh, Hugo Page og Luis Leon Sanchez, der alle også kan gøre det færdigt.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Mads Pedersen

Outsidere: Arnaud De Lie, Olav Kooij, Alexander Kristoff, Kaden Groves, Arnaud Demare

Jokers: Dan McLay, Danny van Poppel, Magnus Cort, Michael Matthews, Bryan Coquard, Max Kanter, Marijn van den Berg, Florian Senechal, Cees Bol, Pavel Bittner, Arne Marit, Hugo Page, Edvald Boasson Hagen

Kandidater til et udbrud: Magnus Cort, Fred Wright, Dorian Godon, Oliver Naesen, Stan Dewulf, Stefan Bissegger, Matis Louvel, Ivan Garca Cortina, Anthony Turgis, Edvald Boasson Hagen, Søren Kragh, Hugo Page og Luis Leon Sanchez

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+