Optakt: 5. etape af PostNord Danmark Rundt

Ruten

Danmark Rundt er altid sluttet på Frederiksberg, men det ændredes der på i 2017, hvor ønsket om at markere Aarhus som europæisk kulturhovedstad betød, at man i stedet sluttede i den jyske hovedstad. Det var imidlertid en engangsforestilling, og ligesom sidste år vender man i 2019 tilbage til den traditionelle finale. Her venter den helt klassiske rundstrækning, hvor det hører til de absolutte sjældenheder, at sprinterne ikke skal boltre i kampen om sejren.

Med sine 165,6 km er etapen betydeligt kortere end sidste år, og den fører i år fra Roskilde til Frederiksberg. Det betyder, at der ikke er langt mellem start og mål, og derfor består en stor del af etapen en tur rundt i Nordsjælland. Fra starten kører man mod vest ud gennem Svogerslev og siden mod nord op til Roskilde Fjord, der følges mod sydøst tilbage til Roskilde centrum. Herfra sætter man kursen mod nordøst, hvor man igennem fladt terræn kører mod nordøst frem til den første spurt, der kommer i Veksø efter 35,0 km. Herefter drejer man mod nordvest for at køre op ad bakken i Søsom (600 m, 3,3%), der er dagens første bakkespurt efter 36,4 km, inden man snor sig mod nord igennem det flade Nordsjælland op til Slangerup.

I Slangerup drejer man mod nordøst, inden man sætter kursen mod sydøst med retning mod hovedstaden. Det går igennem Uggeløse, Farum, Værløse, Ballerup, Skovlunde og Vanløse, inden man når frem til Frederiksberg, hvor rundstrækningen rammes efter 94,3 km. Stregen krydses efter 98,1 km, og etapen afsluttes nu med 10 omgange på den klassiske 6,7 km lange rundstrækning. Den er næsten helt flad, men byder dog på den lille Valby Bakke (400 m, 3,0%), der har top bare 800 m efter stregen. Her vil der være bakkepoint på spil på 2., 3. og 4. omgang efter hhv. 105,8 km, 112,6 km og 119,3 km, mens der vil være indlagte spurter ved målstregen efter afslutningen på 5. og 6. omgang med hhv. 33,7 km og 27,0 igen. Den flade finale er ganske teknisk med sving med 2200, 1700, 1400, 1100 og 300 m igen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen byder på i alt 834 højdemeter.

Kun i 2017 og 2010 har Frederiksberg ikke lagt asfalt til sidste etape, og det er som regel endt i en massespurt. I dette årtusinde har Tim Merlier (2018), Phil Bauhaus (2016), Michael Mørkøv (2015), Mark Cavendish (2013, 2012 og 2007), Theo Bos (2011), Sebastian Siedler (2009), Juan Jose Haedo (2008), Robert Förster (2006), André Greipel (2005), Jimmy Casper (2004), Jaan Kirsipuu (2003, 2001 og 2000) og Olaf Pollack (2002) alle vundet på denne måde. Den store undtagelse kom i 2014, hvor Nicola Boem vandt fra et udbrud, der helt overraskende betød, at Michael Valgren tog den samlede sejr for næsen af holdkammeraten Manuele Boaro.

Vejret

Man skulle næsten ikke tro, at vejret kunne blive smukkere, end det var det i dag, men det hele kulminerer søndag. Her venter en helt skyfri dag med temperaturer på 25 grader. Det vil dog være en anelse mere blæsende med en let til jævn vind fra sydøst. Det giver sidevind først på etapen, men derefter direkte modvind på turen ind mod København. På rundstrækningen vil der være sidemedvind op ad bakken og sidemodvind på anden del, indtil man får sidemedvind på de sidste 300 m.

Favoritterne

Frygten for, at Niklas Larsen ville betale en pris for tre dages hård kørsel, blev gjort til skamme, da den unge dansker ved Asnæs Indelukke leverede endnu en sublim præstation i skrapt selskab, og selvom den sidste bakke gjorde ondt, lykkedes det ham at holde sig til både Jonas Vingegaard og Rasmus Quaade. Da han samtidig havde lidt held ved, at den fallerede Huub Duijn fandt lidt af sine gamle ben og hjalp med at fjerne bonussekunder - en 3. plads havde dog uanset hvad ikke været nok for Vingegaard - har han nu stensikker kurs mod den samlede sejr.

Mellem ham og karrierens ubetinget største triumf står nemlig kun den klassiske etape til Frederiksberg. Nicola Boems etapesejr og Michael Valgrens kup mod holdkammeraten Manuele Boaro i 2014 står som eksemplet på, at det i København ikke behøver at ende i en massespurt, men det er også undtagelsen, der bekræfter reglen. I alle andre tilfælde har sprinterne skullet slås om det i hovedstaden, og det gjaldt sågar også sidste år, hvor det ellers blæste ganske kraftigt på turen ind mod rundstrækningen. Med andre ord skal der ske noget meget mærkeligt, hvis ikke sprinterne skal have deres eneste chance i årets meget sprinterfjendtlige Danmark Rundt.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I år er betingelserne slet ikke til at skabe splittelse. Det bliver den smukkeste augustdag, og selvom der vil være lidt mere vind, end der var i dag, vil det med modvind ind mod København være helt umuligt at sætte gang i den. Samtidig kan man være helt sikker på, at både Corendon og Vital Concept vil arbejde stenhårdt for en massespurt, og det kan sagtens tænkes, at de undervejs vil få hjælp af det meget lidt succesrige Bardiani-mandskab også. Joker kunne også have en interesse i en spurt, og der bør derfor ikke være alt for meget arbejde at gøre for ColoQuick, der vil have det fremragende med en udbrudssejr, som ville fjerne bonussekunderne

Vi forventer derfor en aktiv start på en dag, hvor de danske hold har en sidste chance for at vise sig frem, men formentlig vil udbruddet køre inden den første spurt, hvorefter det vil forløbe som en rolig og ikke specielt stressende sprinteretape. Bakkekonkurrencen synes mere eller mindre afgjort, og det er svært at se hold skabe samling for at gå efter bakkepointene på Valby Bakke.

Det store spørgsmål er, om de indlagte spurter kommer i spil. Lasse Norman mistede så meget tid i dag, at han formentlig skal i udbrud på rundstrækningen for at komme i spil til podiet, og Rasmus Quaade er så spurtsvag, at han også skal finde sekunderne ved angreb. Det er svært at se Corendon eller Riwal skabe samling for at opnå noget temmelig urealistisk, og de indlagte spurter, der komme relativt tidligt, vil formentlig blive ædt af udbruddet.

I stedet forventer vi en stille etape, hvor det hele afgøres i den klassiske massespurt. Det er en sag for de rene sprintere, da etapen er flad og let, og alle vil være friske. Finalen er dog ganske teknisk, og som vi tidligere har set, kan man komme meget langt ved at sidde rigtigt i det sidste sving, der kommer meget sent.

Det får os til at pege på Tim Merlier som vores favorit. Allerede forud for løbet stod det klart, at belgieren var løbets hurtigste, og den status bekræftede han til fulde med sin suveræne sejr i feltet spurt på 1. etape. Allerede sidste år vandt han på Frederiksberg, og efter et løb, der har været svært for sprinterne, må han være sulten efter at gentage den bedrift. På papiret er Bryan Coquard den eneste, der kan matche ham, men når man kan slå Fabio Jakobsen, kan man også slå franskmanden. Hans tog er relativt svagt, nu hvor Lasse Norman har andet at tænke på, men han er god i positionskampen. Faktisk bør det sidste sving være en fordel for den teknisk dygtige crossrytter, og derfor er han vores favorit.

Som sagt er den eneste med en sammenlignelig topfart Bryan Coquard. De to var da også i en liga for sig på 1. etape, men her var det også klar, at Merlier som forventet var den hurtigste. En flad, let etape er ikke perfekt for Coquard, men han har trods alt med en nylig sejre i Arctic Race og tidligere i Belgium Tour vist, at han også kan vinde på de lette dage. Han har dog først og fremmest et stærkt våben i sit tog med Bart De Backer, Kris Boeckmans og Kevin Reza, der formentlig er løbets stærkeste. I en finale med et sent sving kan et godt lead-out være det, der skal give ham sejren over den hurtigere Merlier.

Det er sjældent, at Jasper de Buyst får mulighed for selv at spurte, men det gør han i dette løb. Formen er åbenlyst fremragende, og på papiret bør han være en af de hurtigste i dette felt. Som lead-out man har han overraskende ofte skuffet i positionskampen, men i et felt med knap så mange sprintere vil han have det lettere, også selvom hans tog ikke er det stærkeste. For at slå de to favoritter skal han dog sidde fordelagtigt i svinget. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at holdet kører for unge Gerben Thijssen, der er en mere ren sprinter og formentlig den hurtigste af de to, og De Buyst kan ikke længere bruge tidsbonus til det store. I givet fald vil Thijssen være en reel trussel, hvis han får De Buyst, der er feltets bedste lead-out man, til at støtte sig.

Amund Grøndahl Jansen er lidt i samme situation. Heller ikke han får mange chance for at spurte selv, men han har en hæderlig fart, som han viste med den nylige 5. plads i WorldTour-løbet i London. Ruten her er trods alt nok for nem til, at han kan være meget farlig, især fordi hans tog ikke er det bedste. Omvendt er han god i positionskampen, og med et sent sving skal man ikke udelukke, at han kan overraske.

Den meget formstærke Amaury Capiot har lidt mere erfaring i at køre spurter på højeste niveau, som han senest viste med sine tre top 10-placeringer i BinckBank Tour. Han er dog mere positioneringsstærk, end han er hurtig, og denne etape er nok for let til, at han kan være med i kampen om sejren. Omvendt vil også han drage fordel af det sene sving, og hans form er åbenlyst fremragende. Holdet har også den mere rene sprinter Sasha Weemaes , men det vil være mærkeligt, hvis ikke de kører for formstærke Capiot.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Norske Herman Dahl har før vundet spurter i Danmark, og han viste med 3. pladsen i feltets spurt i Silkeborg, at han er blandt de hurtigste i dette felt. For nylig blev han nr. 6 på sprinteretapen i Arctic Race og nr. 2 bag Merlier i en spurt i Alsace. Hans Joker-hold kan ikke støtte ham meget, men han bør have farten til at levere et godt resultat.

Bardiani har ikke haft noget stort løb - det var nu ikke svært at forudse - men denne etape burde passe dem. De kommer nemlig med hele tre sprintere, hvoraf Paolo Simion bør være manden, der skal satses på. Nok har han haft et skidt år, men han fik trods alt en 7. plads i Giroen, og i dette felt bør han være en af de hurtigste. Det har ofte knebet med positioneringen, men på et hold med støtte fra Marco Maronese og Michael Bresciani, der selv i nødstilfælde kan spurte, kan det måske løses. Han har før været på podiet i spurter på dette niveau.

Sunweb havde meldt ud, at de ville spurte med Joris Nieuwenhuis, men på 1. etape kørte de faktisk for Asbjørn Kragh, dog uden den store succes. Man må formode, at de nu går tilbage til plan A, da hollænderen bør være hurtigst af de to. Han har i hvert fald vist god fart i Californien i år. Han er bedre på hårde dage, og denne etape er nok for nem, men med sine eminente tekniske evner kan han lukrere på det sene sving, som han gjorde, da han blev nr. 2 på en etape i Norge i maj.

Set med danske øjne er det vel især Frederik Rodenberg, der kan overraske. Danskeren har haft et svært løb, men nu kommer der endelig en let etape, hvor han kan vise sin hurtighed, som har givet ham hele tre UCI-sejre i år. Problemet er, at ColoQuick først og fremmest skal tage sig af Larsen, og derfor vil han nok være lidt for overladt til sig selv. Det kan gøre det svært for den uerfarne dansker i en teknisk finale. Det kan også være, at Niklas Larsen endda selv kører spurten, men mon ikke han først og fremmest skal sikkert i mål, nu hvor bonus ikke er en nødvendighed?

Riwal har Nicolai Brøchner, men han har desværre ikke vist meget af sin gamle hurtighed i år. Det virker således også usandsynligt, at han kan vinde etapen. Han har dog et stærkt våben i den meget tekniske finale, hvor han kan drage god fordel af sit stærke hold. Ikke mindst Alexander Kamp burde kunne køre et glimrende lead-out og sikre, at Riwal får mere end Quaades 3. plads med hjem.

Waoo har ikke fået meget ud af løbet indtil videre, og de må være opsatte på at levere et resultat med Michael Carbel. Heller ikke han har vist meget på UCI-niveau i år, men en etapesejr i Fleche du Sud viste trods alt, at han stadig kan afslutte. Spørgsmålet er, om det rækker i dette betydeligt stærkere felt, ikke mindst fordi han altid synes at have haft det lidt svært i positionskampen i større UCI-løb.

Det danske landshold vil sikkert prøve med Louis Bendixen . Egentlig er han ikke sprinter, men han har i Ungarn i år vist, at han er ganske hurtig. Først og fremmest blev han dog nr. 5 i massspurten i Arctic Race, hvor feltet var stærkere, end det er her. Med Mads Würtz som støtte kan han måske levere et lignende resultat her.

Endelig vil vi pege på Kamil Zielinski og Norbert Banaszek. Zielinski er ikke, hvad han engang var, men ”i gamle dage” sikrede han sig en WorldTour-top 10 i Tour de Pologne. En flad let etape burde være guf for en ren sprinter som ham. Som alternativ har Hurom den unge Banaszek, der også har flere topplaceringer i de uendeligt mange helt flade polske UCI-løb.

Andre kandidater til spurten er Edward Planckaert, Samuel Caldeira, Arjen Livyens, Andrea Peron, Dennis van Winden, Nicklas Amdi Petersen, Christoffer Lisson og Andre Carvalho, men de vinder formentlig ikke.

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Bryan Coquard, Jasper de Buyst

Outsidere: Gerben Thijssen, Amund Grøndahl Jansen, Amaury Capiot, Paolo Simion, Herman Dahl

Jokers: Joris Nieuwenhuis, Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Nicolai Brøchner, Michael Carbel, Louis Bendixen, Kamil Zielinski

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tim Merliers sejr fra 2018 og Phil Bauhaus’ sejr fra 2016.