Optakt: 5. etape af Tirreno-Adriatico

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Det er blevet en tradition, at løbets to sværeste etaper kommer i weekenden, hvor der som regel har været både en bjergafslutning og en ”mur-etape” med mange af de stejle ramper, der kendetegner regionen tæt på Adriaterhavet. Med den ændrede kalender, som blev introduceret sidste år, er det kun én af de to etaper kan afvikles i weekenden, og modsat sidste år bliver det ikke kongeetapen. Den kommer nemlig som den første af de to afgørende slag, og modsat sidste år har man igen fundet plads til en rigtig bjergafslutning, som man typisk har haft det i løbet, siden man i 2012 ændrede formatet og begyndte at besøge bjergene. I år skal slaget slås på Sassotetto-stigningen, hvor Mikel Landa sejrede i 2018, og Simon Yates kørte fra alt og alle i 2020, og det er en stigning, der er rigeligt svær til at gøre afgørende skade i det, der vil være klatrernes helt store chance for at gøre forskelle inden lørdagens mere eksplosive muretape.

Med en distance på 168,0 km er der for første gang i år tale om en kortere etape, som her fører fra Morro d’Oro til toppen af Sarnano-Sassotetto. Rejsen gennem støvlen blev fuldendt på den foregående etape, og derfor består etapen i, at man vender rundt for at køre tilbage til Appenninerne. Selvom starten går næsten helt ude ved kysten, bliver det med det samme hårdt, når man kører mod nordvest op ad en bakke (4,2 km, 3,9%), der har top efter 6,0 km. Derfra går det mod nord ad en teknisk nedkørsel ned til dalen, hvor man kører mod vest ad et kort, fladt stykke, inden man igen forlader fladlandet for at køre mod nordvest op ad endnu en bakke (2,5 km, 5,3%), der har top efter 19,2 km. Det fortsætter dog efter toppen med at stige, indtil man efter 25,4 km når Bellante, hvor Tadej Pogacar tog sin første etapesejr for et år siden.

Efter toppen leder en let nedkørsel mod nord, hvorefter det går mod nordvest, nord og igen nordvest ad en let stigende vej, inden en teknisk nedkørsel leder mod nord ned til dalen, som nås efter 46,6 km. Her kører man mod nord ad en let stigende vej, inden det går mod øst, nord og nordvest op ad en bakke (5,7 km, 4,2%), der har top efter 60,4 km. Derfra går det mod sydvest og nordøst ad et ganske kuperet plateau, inden en nedkørsel fører mod nord. Nu rammer man en lang og let stigende vej, der leder mod nordvest og sydvest, inden en nedkørsel og et let kuperet stykke leder mod nordvest frem til dagens spurt, som kommer efter 101,3 km. Umiddelbart efter spurten går det mod nordvest op ad en bakke (1,8 km, 6,2%) med top efter 105,9 km, inden en nedkørsel og et let stigende stykke leder mod nordvest ned til byen Sarnano, der nås efter 113,2 km.

Byen ligger for foden af målbjerget, men i stedet for at bestige det kører man en omgang på en 40,2 km lang rundstrækning i det kuperede område nord for byen. Først går det mod nordvest, nord og nordøst ad først let faldende og siden let stigende veje, inden man fortsætter mod nordøst og øst op ad den kategoriserede stigning San Ginesio (5,0 km, 3,8%), der er en let og jævn stigning med top efter 126,2 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod øst og sydøst, inden man kører mod sydvest op og ned ad en bakke (2,2 km, 6,3%), der har top efter 135,4 km.

Umiddelbart efter nedkørslen går det videre mod sydvest op ad den kategoriserede stigning Gualdo (4,7 km, 5,6%), der stiger med 6-8% over de første 3 km, inden den flader ud med 3-4% over de sidste 1700 m frem mod toppen, der rundes efter 144,8 km. Herefter indledes de sidste 23,2 km med, at man færdiggør rundstrækningen ved at køre mod sydvest og syd ad først en lille bakke og siden en nedkørsel tilbage til Sarnano.

Efter rundstrækningen kører man med det samme mod sydvest og vest op ad målbjerget Sarnano-Sassotetto (13,1 km, 7,4%, max. 14%), der byder på en superbjergspurt på toppen. De første 4 km er de letteste, idet de stiger med 6,0% i snit, men derefter følger 6,7 km, der stiger relativt jævnt med 8,1% i snit, herunder med 9-10% over 1500 m, der starter med 6,6 km til toppen. Slutteligt stiger de sidste 2,4 km med 7,5% i snit, idet den flader ud med 4,2% over 500 m, hvorefter de sidste 1,9 km stiger med 7-9%, den sidste kilometer jævnt med 7,1% i snit. Stigningen går ad en relativt lige vej på den nedre halvdel, inden der følger en fase med mange hårnålesving, men over de sidste 1500 m er det en relativt lige vej, der bugter sig let ind på den 100 m lange og 7 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3797 højdemeter.

Sassotetto-stigningen blev senest brugt den sære coronaudgave i 2020, hvor Simon Yates kørte fra alt og alle og sejrede med 35 sekunder ned til Geraint Thomas og Rafal Majka samt 39 sekunder ned til Aleksandr Vlasov, og i 2018, hvor Mikel Landa tog sin første sejr for Movistar ved på toppen at overspurte Rafal Majka og George Bennett, inden en større favoritgruppe nåede mål 6 sekunder senere - en gruppe, som ikke talte den førende Geraint Thomas, der var blevet ramt af en defekt på stigningens sidste kilometer.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Efter en fin torsdag vender det dårlige vejr tilbage. Fredagen vil starte syet med en temperatur på 17 grader, og der vil være en nedbørsrisiko på 35%. Den vil tiltage, når man kommer ind i bjergene, hvo den vil ligge på 60% undervejs, men til slut vil den blot være 10-20%. Samtidig vil det klare op med kun få skyer med en temperatur i bunden af stigningen på 11 grader. Mest markant er det, at det vil være voldsomt blæsende. Fra starten er det blot med en styrke på 10-15 km/t, men de sidste par timer taler vi om hele 33 km/t. Vinden vil komme fra vestsydvest. Det giver indledende sidevind og derefter sidemod- og sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemedvind, indtil man kort inden Gualdo får sidemodvind. Det varer vel hele vejen, også hele vejen op ad målbjerget.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Primoz Roglic med dagens sejr på 4. etape beviste, at der er visse ting, der aldrig forandrer sig.

Favoritterne

Årets puncheuretape mindede uhyggeligt meget om sidste års udgave af samme, og resultat blev også det samme. Den korte bakke i Tortoreto gjorde ikke store forskelle og gav bestemt ikke et klart billede af, hvem der skal have det særlige trofæ på søndag, men det gav en klar ide om, hvem der ikke skal have det. Dermed er vi nu blevet en smule klogere på hierarkiet i et løb, der forud for starten var mere åbent end vanligt.

Fredag bør vi dog være meget klogere. Her venter nemlig den kongeetape med en bjergfinale, som har været en næsten fast tradition, siden man i 2012 begyndte at besøge de høje bjerge. Denne gang har arrangørerne endda været så venlige at gøre brug af en stigning, vi allerede kender fra to besøg i løbet af de seneste fem udgaver, og dermed har vi i hvert fald en ide om, hvad vi skal forvente.

Det er imidlertid en stigning, der er ret svær at blive klog på. Ser man på de nøgne data, burde så langt et stykke med mere end 8% i snit være rigeligt til at skabe et blodbad, men da stigningen første gang blev benyttet i 2018, endte det næsten i en massespurt. Det blev en taktisk affære, hvor Mikel Landa, Rafal Majka og George Bennett kunne udnytte den manglende kontrol, som delvist forårsagedes af en punktering til den førende Geraint Thomas, til at køre væk og spurte om sejren, men bare seks sekunder bag dem endte hele 10 mand i samme tid, og hele top 18 var inden for bare 26 sekunder af vindertiden.

Anderledes var det dog i 2020. Her er det værd at huske, at feltet grundet den sære coronakalender og konkurrencen fra Tour de France var meget svagere end vanligt, men her så vi trods alt, at Simon Yates kunne køre fra alt og alle og sejre med 35 sekunder ned til en trio bestående af Geraint Thomas, Rafal Majka og Aleksandr Vlasov, og sådan burde det da også kunne gøres på en stigning som denne. Det er bare bemærkelsesværdigt, at rytterne taler om Sassotetto som en stigning, der ikke nødvendigvis gør de store forskelle, for data tilsiger, at den burde være rigeligt svær.

Denne gang er det dog meget sandsynligt, at der bliver mere 2018 end 2020 over det, der venter i morgen. Siden starten af løbet har vejrudsigten ændret sig ganske dramatisk. Nu bliver fredagen uhyre blæsende med vindstyrker på mere end 30 km/t, og det er nærmest en katastrofe for de klatrere, der skal vinde tid efter enkeltstarten. Vinden vil nemlig stå direkte i ansigtet hele vejen op, og når man husker på, hvor små forskelle, der var i 2018, kan man i den grad frygte, at det hele ender i en spurt i en stor gruppe på toppen.

Det skyldes også Jumbo. Vi så i dag, hvor stærke de var, og nu må de tro på, at de kan vinde løbet med Primoz Roglic. Det er klart, at de skal have skovlen under Lennard Kämna, men det bør de kunne få trods modvinden. Lykkes det ikke, får de det med sikkerhed på lørdagens historisk svære muretape, og derfor vil det være logisk for dem at udnytte modvinden til at lægge løbet i et jerngreb og gå efter en spurtsejr på toppen.

Helt anderledes er det med UAE. Adam Yates må have tanket selvtillid med dagens flotte resultat, og han har meget at indhente efter mandagens nedtur. Hans plan burde derfor være at angribe tidligt, som han gjorde i UAE Tour, hvor han var i samme situation, og han har også holdet til at gøre det hårdt. Problemet er bare, at det bliver pokkers svært i den modvind, for et langt soloridt burde være umuligt under de betingelser.

Jeg vil dog blive overrasket, hvis ikke UAE prøver. De og Yates har ikke det store at miste, og de har i hvert fald også brug for bonussekunderne. Det samme har Enric Mas, der også må være fuld af selvtillid og også har lidt at indhente, og vi kan føje Mikel Landa, der allerede har vundet på stigningen, til ligningen også. Jeg vil derfor dødsdømme udbruddet. Movistar, Bahrain og UAE bør jagte, og jeg tænkte egentlig, at Bora ville gøre det samme. Nu har de det imidlertid fint, hvis bonussekunderne forsvinder, så hvis udbruddet ikke er farligt, er det muligt, at de overlader det til andre. Det er naturligvis også sandsynligt, at Jumbo jagter, for de må kunne tro på, at de kan vinde igen.

Der bør dog for første gang virkelig blive kamp om at ramme udbruddet, for efter dagens etape er der kommet pænt forskelle. Den hårde start bør føre til et stærkt udbrud, men hvis Jumbo, Bahrain, UAE og Movistar alle kontrollerer, og hvis Bora også er nødt til at hjælpe, bør de ikke have en chance. Dertil er særligt Jumbo og UAE for stærke. Jeg vil derfor forvente, at vi får et opgør mellem favoritterne til sidst, for terrænet egner sig heller ikke til et tidligt angreb, slet ikke med modvinden frem mod sidste stigning.

Vinden er naturligvis en joker. Den er som bekendt meget kraftig, og vi starter med et langt stykke med sidevind. Nu modbeviste gårsdagens etape jo min tese om, at man aldrig kan køre sidevindskørsel i Tirreno,  men i morgen regner jeg ikke med, at det lykkes. Her kører de hele dagen i kuperet terræn, og her er erfaringen i hvert fald entydigt, at sidevindskørsel ikke er muligt. Der kommer også et længere modvindsstykke frem til rundstrækningen og igen frem til sidste stigning, og derfor vil det med nogen sandsynlighed gå i sig selv, hvis det splittes. Det vil sikkert skabe nervøsitet, men jeg bliver svært overrasket, hvis sidevinden bliver et tema.

Nej, det bør afgøres på sidste stigning. Her regner jeg med, at særligt UAE og Bahrain, men også Movistar vil forsøge at gøre det hårdt. Hvis de løber tør for kræfter, vil Jumbo tage over, og så vil jeg forvente, at særligt Yates, Landa og Mas vil forsøge sig. Grundet orkanen er de dog nødt til at angribe meget senere end ønsket, og vi skal nok langt op ad stigningen, inden forsøgene kommer.

Desværre for dem tror jeg ikke, at det lykkes. Hvis Attila Valter og Wout van Aert kører som i dag - nu skal vi dog lige se, om Van Aert tager sig en fridag for at spare sig til klassikerne, som han gjord på kongeetapen i Paris-Nice i 2022 - bliver de meget svære at ryste, og selv hvis Van Aert passer på sig selv, er de stadig stærke, for det må nu være tid til at ofre Tiesj Benoot, hvis det bliver nødvendigt. Med disse vindbetingelser vil jeg derfor tro, at Jumbo kan holde det samlet til en spurt, og jeg frygter, at vi kan få en gruppe af samme størrelse som i 2018.

Indtil jeg så vejrudsigten, havde jeg på baggrund af dagens flotte etape Adam Yates som favorit, men modvinden ændrer alt. Nu går jeg med Primoz Roglic. Sloveneren viste i dag, at han er på et ganske højt niveau, men som jeg skriver i analysen, vil jeg blive overrasket, hvis han er den rytter, vi kender. Dertil har forberedelsen og 2022-sæsonen været for ringe, og jeg tror - også efter i dag - at Yates og Mas kunne have givet ham problemer på denne stigning. I denne vind bliver det imidlertid nok for svært, og ender det i en spurt på toppen, viste han i dag, at han bliver svær at slå. I dag var han ganske suveræn, og det bør han også være, hvis modvinden gør det hele meget eksplosivt i morgen. Jeg tror ikke, at Roglic er stærkeste mand i morgen, men jeg tror, at modvinden sikrer, at han får sin anden sejr i træk.

Jeg regner Adam Yates som den største trussel. Briten så meget stærkt ud i dag, hvor finalen ikke passede ham specielt godt, men det undrer ikke. Han var flyvende i Emiraterne, og havde der været en anden vind, tror jeg, at chancen for endnu en solosejr havde været god. Jeg tør ikke udelukke, at han kan gøre det alligevel og dermed kopiere sin brors ridt fra 2022, for er der en mand, der kan, er det ham eller Mas. Det bliver imidlertid svært, men han vil også have en chance i en spurt. Det viste han i dag, og hvis Roglic er mere mærket på denne hårdere etape, virker det ikke umuligt, at han kan slå ham. Derudover er det muligt, at det kan blive taktisk, hvis Jumbo ikke er klar til at ofre Benoot og/eller Kelderman, og i det taktiske spil har han den fordel, at hans ringe enkeltstart giver ham en større frihed end andre.

Den anden rytter, jeg kan se med en solosejr, er Enric Mas. Spanieren sætter konstant en fed streg under, at han er blevet en af verdens allerbedste klatrere, og det gælder nu også i de ugelange løb, hvor han tidligere havde det svært. I dag så han stærk ud i en finale, der passede ham dårligt, og nu kommer vi til den etape, der er hans store chancen. Sammen med Yates er han imidlertid den store taber af vejrudsigten, og nu får han pokkers svært ved at køre alene hjem. Han burde dog ikke være helt uden chance i en spurt. Han er blevet relativt eksplosiv, som vi så på 4. etape i Vueltaen, og på toppen af et bjerg vil han have en meget bedre chance end i dag, særligt hvis han har det overskud, jeg forventer. Derudover kørte han heller ikke den bedste enkeltstart, og han vil derfor være en af de ryttere, Roglic kan være tvunget til at lade køre. Movistar har også Carlos Verona, der i dag viste, at han er ved at finde noget form, men hans rolle må være som hjælper. Jeg er også spændt på at se, hvor langt formstærke Alex Aranburu kommer. Normalt er den for lang, men med modvind burde han komme sjældent langt op ad en stigning som denne.

Dernæst tror jeg faktisk, at jeg går med Wilco Kelderman . Det er klart, at Roglic efter i dag må være plan A, men grundet forberedelsen er det bestemt ikke umuligt, at formen ikke rækker til et regulært bjerg. Sker det, har de Kelderman som en storartet plan B. Han indikerede i dag, at skiftet til Jumbo har hævet hans niveau, som det sker for de fleste, og han bør i denne modvind have en god chance for at sidde med hjem. Sker det, vil han være en af favoritterne i en spurt, for han bekræftede i dag, hvad vi allerede viste, nemlig at han er en af de allerbedste afsluttere i eksplosive finaler - og vinden vil netop gøre det eksplosivt.

Hvad så med Aleksandr Vlasov? Han er jo på hold med førertrøjen, men da Lennard Kämna aldrig vinder løbet, kører han naturligvis sin chance. Hans problem kan være, at han næppe har nogen frihed i det taktiske spil, men som vi så, da han næsten slog Sergio Higuita på kongeetapen i Romandiet, er han ganske hurtig på toppen af et bjerg. Hvis Roglic ikke er på toppen, bør han kunne vinde en spurt i dette felt. Jeg kan være lidt i tvivl om formen, for dagens spurt var en smule skuffende, men jeg synes generelt, at han så overbevisende ud gennem hele finalen. Strade indikerer, at han ikke er helt på toppen, men modvinden gør også, at han kan vinde, selv hvis han ikke er på 100%, hvis han spurter, som han gjorde i Romandiet.

Modvinden gør også, at vi skal tage Tao Geoghegan Hart alvorligt. Selvom han rejste sig i Valencia, så vi i Andalusien, at han formentlig ville være kommet til kort, hvis Yates og Mas virkelig kunne åbne ballet. Nu betyder modvinden imidlertid, at en spurt på toppen er sandsynlig, og den passer ham godt. Det viste han i dag, og det viste han i Valencia. Det er klart, at Roglic har en overhånd, men er han ikke på toppen, er Geoghegan Hart bestemt et realistisk vinderbud i dette felt.

UAEs andet kort er Joao Almeida. Jeg havde store forventninger til portugiseren inden løbet, og han virker akkurat lige så stærk som ventet. Han har tabt sit punch, og derfor bør morgendagens etape passe ham langt bedre. Problemet er, at han ikke har skyggen af frihed, og han kører næppe solo i denne modvind. I den forbindelse er det et problem, at han ikke længere synes hurtig, men helt væk er hans punch ikke. Det så vi, da han slog Higuita i spurten på kongeetapen i Catalonien, og på toppen af et bjerg vil han, hvis han sidder med den rette friskhed, nok have en chance for at vinde i dette felt. Han virker i hvert fald til at have formen. Til gengæld har jeg efter i dag opgivet Brandon McNulty, når nu han skuffede lige så meget som i Emiraterne, og Davide Formolo mistede også sin Strade-form med det samme.

Man er også nødt til at nævne Tom Pidcock. Det er klart, at han skal være helt anderledes end i dag, men hvem tør udelukke, at han er det? Han kører jo, som vinden blæser, og det er klart, at dagens styrt gør det endnu mindre sandsynligt, at han flyver, men det vil være farligt helt at afskrive manden, der kørte alle midt over i Strade. Han har nu masser af frihed, men først og fremmest er han så hurtig, at Strade-udgaven af Pidcock vil være den største trussel mod Roglic i en spurt på toppen. Ineos har naturligvis også Thymen Arensman , der vil passe meget bedre til denne stigning, men spurte kan han ikke, og efter endnu en nedtur synes han ikke at have formen.

Af samme grund nævner jeg Wout van Aert. Sidste år tog han sig en fridag på kongeetapen i Paris-Nice, men nu hvor han ikke fik sin formtest i dag, er det muligt, at han er nødt til at grave dybt i morgen. Logikken tilsiger, at det naturligvis skal ske som hjælper for Roglic, Kelderman og Benoot, men er der andre hold - eksempelvis UAE - der tager ansvaret, kan han måske få lov at spare sig. Han klatrer aldrig lige så godt i ugelange løb som i grand tours, men efter det lovende indtryk, han viste i dag, burde han have en chance for at overleve i denne modvind, hvis man ser på hans klatring i dette løb i 2021. Spurtes der på toppen, vil han naturligvis være et godt vinderbud. Jeg havde aldrig nævnt ham i en medvindsudgave, og logikken tilsiger da også, at han enten sparer eller ofrer sig, men modvinden giver ham en chance. Jumbos fjerde kandidat er Tiesj Benoot, men denne stigning er lang - dog langt fra umulig for ham - og jeg har lidt svært ved at se ham vinde. Han vinder ikke en spurt på toppen, og det er vel kun, hvis Roglic flopper helt, at han får lov at deltage i det taktiske spil, der måtte komme, hvor han til gengæld vil have masser af frihed. Den uhyre formstærke Attila Valter er som Koen Bouwman naturligvis hjælper.

Jeg var meget skuffet over den spurt, Giulio Ciccone kørte i dag. Det burde have været bedre, og det bekymrer mig, for vi mangler det endegyldige bevis på, at han vitterligt er tilbage. Vi ved dog, at han er ret eksplosiv i denne slags finaler, og han viste jo i Valencia, at han har en reel chance for at vinde. Modvinden giver ham i hvert fald en chance, selvom han ikke nødvendigvis er en af de allerstærkeste, for man kommer længere med punch og timing nu. Trods den for ha gode enkeltstart vil han også have mere frihed i det taktiske spil end mange af sine rivaler, også fordi han ikke har vist meget de seneste år.

I morges regnede jeg ikke med Victor Lafay på denne etape. Vi har nemlig set, at han er puncheur og ikke klatrer, og hvor han sidste år blev nr. 3 puncheuretapen, faldt han igennem på kongeetapen. Nu betyder modvinden imidlertid, at det pludselig blive så eksplosivt, at han er i spil. Han bekræftede i dag den superform, vi fornemmede allerede i Ardeche, og i dag kunne det være endt endnu bedre, hvis ikke hans spurt var blevet for lang. I morgen flader den heller ikke ud til sidst, og det bør blot øge hans muligheder yderligere. Den stadig mere formstærke Guillaume Martin bør efter i dag også gøre det pænt, men særligt med hans megen sygdom er det svært at se ham vinde - og stigningen er for svær for Anthony Perez, mens Remy Rochas er for formsvag.

Det var opløftende at se Thibaut Pinot i dag. Noget tyder på, at han gentager mønsteret fra sidste år, hvor han fandt formen til dette løb, men på baggrund af 2022 er det svært at tro, at han stadig er så god, at han kan vinde alene på sin styrke. I gamle dage havde han ellers været god i en spurt som denne, men han synes slet ikke at have fordums punch. Jeg vil tro, at han spurter bedre på toppen af et langt bjerg, men han vinder nok ikke en spurt i dette felt. Til gengæld har han noget frihed som andre ikke har grundet enkeltstarten. Skal holdet vinde, tror jeg dog faktisk mere på Valentin Madouas. Det er klart, at han skuffede fælt i dag, og jeg vil tro, at han nu bare er hjælper, men havde han bare en dårlig dag, er han så eksplosiv, at han vil være en reel vinderkandidat i en modvindsspurt som denne. Det kræver bare, at han har genfundet Strade-benene, der var ganske fantastiske. Quentin Pacher viste form i dag, men er hjælper.

Julian Alaphilippe har allerede fået mange ord med i analysen. Det var opløftende at se ham rejse sig, men det var også åbenlyst, at han er langt fra sit bedste. Han viste i hvert fald ikke et niveau, hvor jeg havde givet ham en chance, hvis ikke vi havde talt om et modvindsløb som dette. Nu bør det imidlertid blive så eksplosivt, at han har en chance for at sidde med hele vejen til toppen. Det er lidt svært at se, hvorfor han skulle slå Roglic i en spurt på et bjerg, når han ikke kunne på dagens lille bakke, men han er trods alt så god en afslutter, at han må regnes som kandidat. Til gengæld har jeg opgivet Andrea Bagioli.

Mikel Landa er en anden stor taber på vejret. Baskeren drømmer helt sikkert stort om at vinde på Sassotetto for anden gang, men betingelserne gør det meget vanskeligere. Jeg er også lidt usikker på ham, for han var ret usynlig i dag, men det var omvendt også en etape, der bare skulle overstås. Det blev den uden tidstab, og da han var god i Andalusien og siden har trænet i højderne frem mod dette løb, der er hans første store mål, bør han nærme sig den Landa, vi så sidste år. I teorien er han en af de ryttere, der kan køre alene hjem, men jeg ser ham ikke køre fra Yates og Mas i denne vind. Han skal køre væk i det taktiske spil, men her har han en fordel af sit tidstab. Det var jo faktisk akkurat med disse taktiske angreb, at han vandt på præcis dette bjerg for fem år siden. Bahrain har også Damiano Caruso, der formentlig vil gøre det ganske pænt, men han er ikke så eksplosiv som tidligere. Jeg vil tro, at han kan køre en bedre spurt på toppen af et langt bjerg end i dag, men han bør ikke kunne vinde. Holdets mest eksplosive er Santiago Buitrago, men efter dagens nedtur har jeg ikke den store optimisme. Han bør være hjælper herfra, for Landa har hele tiden været plan A.

Som skrevet i analysen var det en fornøjelse af at se Hugh Carthy i dag. Briten bekræftede den genfødsel, vi så på Mallorca, og det er mildt sagt imponerende, at en rytter helt uden punch kan ende som nr. 10 i en sådan finale. Morgendagens passer ham meget bedre, men han taber også stort på modvinden. Det bliver meget svært at tage den solosejr, han skal, men vi ved jo, at han er herligt aggressiv, som han var det i dag. Han har tabt en del tid og er ikke den mest frygtede. Han har altså lidt frihed, og styrken synes han i hvert fald at have. Sean Quinn gjorde det pænt i dag, men denne etape er for svær.

Boras andet bud er Jai Hindley , der er i ganske hæderlig form. Jeg synes dog, at både Algarve, Ardeche og dagens etape viser, at der er folk, der er stærkere end ham, og vi har i hvert fald ikke den bedste Hindley. Han bekræftede ellers i Algarve, at han godt kan vinde en spurt som denne, men det tror jeg ikke, at benene rækker til. Hans gode enkeltstart gør, at han ikke har den store frihed, men man skal ikke undervurdere, at Bora måske kan udnytte, at de sidder med to mand til sidst. Endelig skal Lennad Kämna forsøge at forsvare trøjen, men selvom han er i superform, bør han tabe tid til de bedste, selvom modvinden gør, at det ikke nødvendigvis er meget.

Efter at have set hans enkeltstart og sidevindskørsel havde jeg meget store forventninger til Ben O’Connor i dag, men han skuffede fælt. Det så ellers godt ud i de første angreb, men han forsvandt til sidst. Det hænger formentlig sammen med sygdommen inden løbet, og derfor skal vi nok ikke være voldsomt optimistiske. Omvendt var det heller ikke en finale, der passede ham. Ham vil have det langt bedre på denne lange stigning. Han vinder ikke en spurt, men nu har han fået noget frihed, hvis han kan genfinde de lovende takter, han lagde ud med. Ag2r har også formstærke Felix Gall, men han kan ikke være med helt i front i dette felt.

Et par outsidere kunne være Lorenzo Fortunato og Damien Howson. Begge kom med et ganske stærkt angreb i finalen, og de bør - særligt Fortunato - passe bedre til denne etape. Ingen af dem kan spurte, og de skal derfor væk i det taktiske spil for at vinde. Det kommer de næppe, men de gjorde det godt i dag, og de har begge frihed.

Jeg vil tro, at Steff Cras har formen til at gøre det pænt, men en reel vinderkandidat er han ikke i dette felt, selvom han har et vist punch til sidst. Hos Astana bør Alexey Lutsenko stadig være for formsvag, når han ikke kan gøre det bedre på dagens eksplosive stigning. Det samme gælder for Lorenzo Rota, der har skuffet de seneste løb og plejer at have det sværere på lange stigninger, som det også gælder for Georg Zimmermann. Også Michael Woods synes at mangle for meget, for han burde have været længere fremme i dag, selvom modvinden vil hjælpe en eksplosiv fyr som ham. Hos Arkea er Warren Barguil stadig for formsvag, selvom også han hjælpes af modvind og er hurtig, og Cristian Rodriguez er for mærket af sit styrt, som vi så i dag. Hos DSM manglede Harm Vanhoucke og Andreas Leknessund for meget både i dag og i Emiraterne, og den genfødte Florian Stork er overmatchet i dette felt. Det samme gælder hos Tudor for Yannis Voisard , mens Sebastian Reichenbach synes for formsvag

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket grundet den kraftige modvind er særligt vigtigt på denne etape.

OPDATERING: Grundet vinden køres de sidste 2,5 km af etapen ikke. Det øger blot chancen for en spurt.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Enric Mas

Outsidere: Wilco Kelderman, Aleksandr Vlasov, Tao Geoghegan Hart, Joao Almeida, Tom Pidcock

Jokers: Wout van Aert, Giulio Ciccone, Victor Lafay, Valentin Madouas, Julian Alaphilippe, Mikel Landa, Hugh Carthy, Jai Hindley, Thibaut Pinot, Ben O’Connor, Tiesj Benoot, Damiano Caruso, Lorenzo Fortunato

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Simon Yates’ sejr fra 2020 og Mikel Landas sejr fra 2018.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+