Optakt: 5. etape af Tour de France

Ruten

Modsat Giroen og Vueltaen, der ofte kaster rytterne ud i de første seriøse bjergprøvelser tidligt i løbet, er Touren ofte kendetegnet ved en første uge domineret af sprintere og ren overlevelse for løbets klassementsryttere. Derfor er det nærmest paradoksalt, at man bryder med den tradition i et år, hvor det ellers er småt med bjergudfordringerne. Ikke desto mindre venter løbets første alvorlige styrkeprøve allerede på løbets femte dag, hvor man for tredje gang besøger den relativt korte, men meget stejle La Planche des Belles Filles-stigningen i Vogeserne. Den begrænsede længde betyder ganske vist, at det ikke er en dag, der vil skabe store tidsforskelle, men den vil med sikkerhed give de første klare svar på, hvem der kan køre med om sejren i årets Tour de France.

For første gang i årets Tour byder en linjeløbsetape på færre end 200 km, idet rytterne dennes gang kun skal bevæge sig 160,5 km fra Vittel til toppen af La Planche des Belles Filles. Etapen kan i alt væsentligt inddeles i to dele: en flad første halvdel, der fører frem til Vogeserne, og en kuperet afslutning. Fra starten bevæger man sig mod syd igennem stort set helt fladt terræn, indtil man efter 38 km sætter kursen mod øst for at bevæge sig ind i hjertet af bjergene. Det flade terræn fortsætter dog igennem en lille sydlig sløjfe forbi byen Luxeuil-les-Bains og frem til den indlagte spurt, der kommer efter 102,5 km, er stort set helt flad og byder på et sidste sving med 1500 m til stregen.

Etapen ændrer karakter, når man rammer kategori 3-stigningen Cote d’Esmoulieres (2,3 km, 8%), der har top efter 107,5 km. Herefter fortsætter det med at stige svagt frem til toppen af Col des Croix, hvorefter man sætter kursen mod sydvest og via en nedkørsel når frem til mere fladt terræn. Med 23,5 km drejer man igen mod øst, og herfra stiger det svagt, indtil en lille skarp nedkørsel leder frem til vunden af dagens sidste udfordring, kategori 1-stigningen La Planche des Belles Filles, der fører mod sydøst. Den stiger med 8,5% i gennemsnit over 5,9 km, men i løbet af de første 4 km ligger den hovedsageligt på en stigningsprocent på ca. 9,5% med flere passager over 11%. De næste 1500 m stiger med mere menneskelige 8-8,5%, indtil det bliver helt fladt med ca. 500 m igen. Her tager man et 180-graders sving, der leder frem til den sidste 400 m lange rampe, der har en passage på hele 20%. Vejen er 5,5 m bred.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

La Planche des Belles Filles har været besøgt to gange tidligere. Det skete første gang i 2012, hvor Chris Froome fik sit store Tour-gennembrud ved efter stenhårdt arbejde for Bradley Wiggins at slå Cadel Evans, Wiggins, Vincenzo Nibali og Rein Taaramae i en spurt på toppen af stigningen, hvorved Wiggins samtidig overtog løbets førertrøje - en trøje, han endte med at holde hele vejen til mål. To år senere dokumenterede Vincenzo Nibali, at han var løbets stærkeste rytter, da han - i øvrigt på dagen, hvor Alberto Contador styrtede ud af et løb, der allerede havde mistet Chris Froome - slog Thibaut Pinot med 15 sekunder og Alejandro Valverde med 20 sekunder for derved at tilbageerobre den førertrøje, han kortvarigt havde lånt ud til Tony Gallopin dagen inden.

Etapen og Feltet.dks live-opdatering starter klokken 13.20.

Vejret

Varmen er ofte et tema i Tour de France, og det kan det måske blive igen i år. I hvert fald venter der onsdag er solrig dag, hvor der kun vil være ganske få skyer. Temperaturen vil nå 28 grader, og der vil kun være en svag til let vind fra vest. Det giver sidevind på første del af etapen og derefter hovedsagelig medvind på de sidste to tredjedele. Der vil være sidevind på stykket frem mod sidste stigning, hvor der vil være sidemedvind.

Analyse af 4. etape

Ofte ender de mest rolige dage med de mest dramatiske finaler. Dagens etape udviklede sig som ventet til lidt af en langgaber, hvor kun Guillaume Van Keirsbulck viste interesse i at gå i udbrud. Om det var den ekstra friskhed efter en nem dag i sadlen, der forårsagede kaosset i finalen, er ikke nemt at vide, men faktum er, at vi fik en af den slags afslutninger, som enhver Tour byder på.

I skrivende stund ser det desværre ud til, at et albueskub fra Peter Sagan har kostet Mark Cavendish den videre deltagelse i løbet, efter en manøvre, og det er generelt verdensmesterens kørsel, der har tiltrukket sig al opmærksomhed. Man kan diskutere, om Cavendish forsøgte at komme forbi, hvor der ikke var plads, men det virker helt uforståeligt, at Sagan skubber ham med albuen. Den manøvre er meget svær at forklare, og det var derfor også vanskeligt for Cavendish at finde den rette attitude efter uheldet. På den ene side er det ikke nogen hemmelighed, at de to altid har været gode venner, men på den anden side var det også klart, at Cavendish anså manøvren som dybt uforsvarlig.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Problemet for Sagan er, at det desværre ligner en tendens. Det er således allerede mange år siden, at Greipel kritiserede ham for at køre livsfarligt i spurterne, og i den seneste tid er det kun blevet værre. Allerede i går var Greipel rasende over en tilsvarende farlig manøvre i den indlagte spurt, og i årets Gent-Wevelgem trak det store overskrifter i de belgiske medier, at han nærmest havde skubbet en rytter af vejen i positionskampen på Kemmelberg.

Det var næppe den historik, der i sidste ende gjorde udslaget, men faktum er, at Sagan efter lang tids votering er blevet smidt ud af Touren. Det vil utvivlsomt være kilde til nogen debat, om forseelsen var voldsom nok til at berettige en så voldsom sanktion. Det er dog opløftende at se, at juryen ikke har skånet Sagan på grund af navnet. Der er ingen tvivl om, at det er i Tourens klare interesse at beholde løbets ubetinget største navn, og sporten har før haft ry for, at der bliver taget ikke-sportslige - ikke mindst nationale - hensyn i disse situationer. Det var eksempelvis tilfældet i foråret, hvor man ikke diskvalificerede Greg Van Avermaet, Peter Sagan og Sep Vanmarcke for ikke at køre på brostenene i Omloop Het Nieuwsblad. Her vakte det netop kritik, at det var rytternes status, der førte til juryens beslutning om ikke at håndhæve reglerne. Denne gang tog man imidlertid ikke hensyn til Sagans position og ASOs klare interesse i at holde ham i løbet.

Beslutningen åbner naturligvis kampen om den grønne trøje på ny. Med Arnaud Demares sejr og Marcel Kittels dårlige resultat er franskmanden nu i en fremragende position til at tage en lidt overraskende sejr i pointkonkurrencen. Det ville for år tilbage have været helt utænkeligt, idet han netop var kendt for sin dårlige positioneringsevne og således var enormt ustabil - præcis hvad man ikke må være, hvis man vil vinde den grønne trøje. Med indkøbet af Jacopo Guarnieri og Davide Cimolai har det imidlertid med et ændret sig, og med den konsistente kørsel han har haft hele året, har han alle muligheder for at ende i grønt i Paris. I dag hjalp de ham således til at holde sig ude af de mange styrt, og selvom vi desværre ikke fik set ham måle sig med de hurtigste - ingen af de helt tunge navne havde en perfekt spurt - er det svært at komme uden om, at han er i sit livs form og har spurtet bedre end nogensinde i 2017.

At tage den grønne trøje kræver dog, at han slår Kittel som i kraft af rutens beskaffenhed med de mange helt flade finaler fortsat har de bedste kort på hånden. Han og Quick-Step skal dog stramme sig voldsomt an, hvis den store tysker skal have mere succes i årets løb. Det var således kun den ukomplicerede finale, der gjorde, at han med sin hurtighed kunne vinde 1. etape. Lead-outet gik helt galt, og i dag gik det endnu værre.

Allerede i tidligere optakter har vi problematiseret, at Kittel er ude af stand til at holde sig til sine holdkammerater. Det har været tilfældet mange gange tidligere og skete igen i dag. Således var Matteo Trentin og Fabio Sabatini nødt til at blive ved tyskeren, der sad alt for langt tilbage, mens den øvrige del af toget sad i en bedre position længere fremme. Det var præcis, hvad der også skete på 1. etape, og det er ildevarslende, at det nu er sket to gange i træk - og også skete mange gange i 2016. Mange af de kommende finaler er endnu mere tekniske, og det lover derfor ikke specielt godt for fortsættelsen.

Det gør det til gengæld for André Greipel. For anden gang leverede Lotto Soudal en flot præstation, og tyskeren fik endda det helt perfekte lead-out af Jurgen Roelandts, der igen viste, at han er en lead-out man af høj klasse. Desværre kolliderede Greipel med Bouhanni, netop som Kristoff startede sin lange spurt, og det ødelagde fuldstændig hans muligheder for at vinde. Normalt er Greipel hurtigere end Demare i en finale som denne, og der er derfor gode odds for, at det var blevet til tysk sejr, hvis ikke han havde ramt sin franske rival. Han kan dog endnu en gang glæde sig over, at Lotto ser ud til at have et af de stærkeste hold.

Etapen bød også på en stor opmuntring til Alexander Kristoff. Vi har været ganske hårde ved nordmanden hidtil, men i dag så det lovende ud. I år har han spurtet langt under vanlig standard, og det er bestemt ikke blevet nemmere af, at hans to nøgleryttere, Marco Haller og Rick Zabel, begge har været i asfalten. I dag var Zabel således igen ude af stand til at bidrage, men til gengæld gjorde Haller et fremragende stykke arbejde over mange kilometer i finalen. Det gav Kristoff mulighed for at forsøge at overraske konkurrenterne med en af sine specialiteter: en lang spurt. I øjeblikket har han ikke farten til at vinde, men han kan håbe på, at hierarkiet ændrer sig, når trætheden sætter ind, og den norske dieselmotor bliver varm.

Også Nacer Bouhanni fortsatte sin fine fremgang efter sin hjernerystelse og viste igen, at han er en mester i positionskampen. Han har mistet Geoffrey Soupe, og i dag lykkedes det aldrig hans lead-out man Christophe Laporte at komme frem. Alligevel var han i en position, hvor han kunne spurte om sejren, og havde det ikke været for kollisionen med Greipel, kunne det være blevet til noget stort. Ganske vist endte det uden det store resultat, men det synes nu klart, at en etapesejr ikke er uden for rækkevidde for Bouhanni trods den alt andet end ideelle forberedelse.

Udover spurten var det andet dramatiske højdepunkt i finalen naturligvis Geraint Thomas’ styrt. Heldigvis er både han og de øvrige klassementsryttere tilsyneladende sluppet uden problemer, og dermed bør alle være klar til det, vi så længe har ventet på: onsdagens store bjergetape.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Favoritterne

Forhåbentlig er det en anden form for drama, der vil stjæle overskrifterne onsdag, hvor sprinterne igen vil træde i baggrunden på den måske mest imødesete etape i hele løbet. Den første bjergetape er altid noget helt særligt, fordi det er den første reelle mulighed for at vurdere styrkeforholdet mellem favoritterne. Dagen er ikke bare speciel for iagttagere og fans, den er også ekstremt nervøs for rytterne selv. Det er nu, de skal finde ud af, om måneder forberedelse har en reel chance for at bære frugt over de kommende tre uger!
 

I år kommer den første bjergafslutning usædvanligt tidligt, og vi har ikke haft mange muligheder for at vurdere rytternes form. Vi havde håbet på at kunne aflæse et par småting af enkeltstarten, men det blev stort set ødelagt af det våde vejr. Vi kan kun konkludere, at formen er god hos de ryttere, der kørte stærkt, mens der ingen information er at hente i tidstab, der hovedsageligt skyldtes forsigtighed. Derudover kunne man se små indikationer i gårsdagens eksplosive finale, men der venter en helt anden type udfordring onsdag.

La Planche des Belles Filles er ikke verdens længste stigning, og derfor vil der ikke blive skabt kolossale forskelle. Der er dog tale om en meget stejl sag, der er svær nok til at give reelle afsløringer af det indbyrdes styrkeforhold, og i et løb, hvor der ikke er mange muligheder for at vinde meget tid, er det en absolut nøgleetape. Stigningen benyttes altid tidligt i løbet, og hidtil har det være en ganske god indikation på, hvordan resten af løbet vil udvikle sig.

Der er samtidig tale om en særlig type etape, der favoriserer visse ryttertyper. Dels er selve stigningen kort og stejl og dermed god for de mere eksplosive typer. Samtidig kommer den som eneste reelle udfordring på en ellers hovedsageligt flad etape, og det er noget helt andet end en stor bjergetape med lange stigninger over en hel dag.

Det første store spørgsmål er dog, om favoritterne overhovedet skal køre om etapesejren. Det er bestemt ikke givet, selvom traditionen tilsiger, at første bjergetape som regel er en sag for klassementsrytterne. Denne gang kan man imidlertid diskutere, om Sky absolut vil forsvare trøjen allerede fra et så tidligt stadium i løbet. Chris Froome har ganske vist en helt særlig tradition om at slå til på første bjergetape, og han vil helt sikkert elske at vinde på et bjerg, der betyder meget for ham, men i det store spil kunne det måske være klogt at lade et udbrud køre hjem og ikke give Richie Porte mulighed for at gå efter bonussekunderne.

Til gengæld oser Porte af selvtillid, hvilket han ikke mindst viste med gårsdagens helt uventede angreb. Det løftede endda troen på sig selv yderligere, og der er næppe tvivl om, at Porte drømmer om at vinde sin første Tour-etape her. Samtidig er det faktisk en ganske god stigning for australieren, der ovenikøbet har brug for bonussekunderne efter enkeltstarten. Da det ikke kræver mange kræfter at kontrollere en flad etape, der ikke er specielt lang, forventer vi, at BMC - måske sammen med Sky - vil tage ansvar. Også Quick-Step og måske Astana og Ag2r ser muligheder på denne etape, men førstnævnte har ført meget hver eneste dag og vil måske spare kræfter til de kommende sprinteretaper. Der bør dog være interesse i at sikre, at de store skal køre om det.

Det betyder imidlertid ikke, at det ikke bliver en hektisk start. De fleste hold har naturligvis luret, at et udbrud har en lille chance, og derfor vil der sikkert blive angrebet i nogen tid, inden en gruppe etableres. Det flade terræn betyder imidlertid, at det ikke er svært at kontrollere, og at der skal meget held til for at ramme udbruddet. Det er således langt fra sikkert, at der overhovedet vil være gode klatrere med i den gruppe, der kommer afsted.

Herefter vil Sky ramme fronten, inden vi som sagt forventer, at BMC enten vil give dem en hånd eller tage helt over. Det amerikanske mandskab - og måske også Sky, Ag2r og Astana - vil måske forsøge at gøre det hårdt, når vi rammer det mere kuperede terræn i finalen. Specielt Fabio Aru og Romain Bardet har en interesse i, at det bliver mindre eksplosivt, og det kan anspore dem til at forsøge at trætte feltet. Inden da vil sprinterne køre om pointene i den indlagte spurt, hvor de denne gang vil køre med alt, hvad de har, da der ingen grund er til at spare kræfter til senere.

I sidste ende tror vi som sagt, at udbruddet vil blive kørt ind, og at etapen derfor skal afgøres i et stort klassementsslag mellem de bedste klatrere. Sker det, er det svært at forestille sig, at det ikke ender i en duel mellem Porte og Froome. Ganske vist er der mange gode klatrere til start, men baseret på de generelle klatreevner, normal styrke tidligt i en grand tour samt ikke mindst stigningens natur burde de to forhåndsfavoritter have et ekstra gear i forhold til rivalerne.

Sky vil med stor sandsynlighed sætte deres sædvanlige dræbertempo fra bunden, og derefter vil det være op til resten at følge med, indtil Porte eller Froome sandsynligvis åbner ballet. Det kan dog ikke udelukkes, at Sky denne gange vil udnytte, at de har flere potentielle kandidater, og at de derfor spiller en løjtnant tidligt ud for at teste BMC. Sker det, kan det blive en taktisk affære med et overraskende udfald. I sidste ende vil det dog være en overraskelse, hvis ikke Porte før eller siden åbner for gassen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det er en knivskarp duel mellem de to favoritter, men vi tror på sejr til Richie Porte. I år har australieren været i en klasse for sig på stigningerne, og han har ikke været til start i ét eneste løb, hvor han ikke har været klart stærkeste mand. Samtidig skal man ikke glemme, at han faktisk er ganske god på korte, stejle stigninger. I Tour Down Under er han kongen af Willunga Hill, og i årets Romandiet Rundt leverede han noget, der måske var årets magtdemonstration, da han på en 5 km lang, ganske let stigning kørte næsten et minut fra mange af verdens bedste klatrere. Selvom han ikke er spurtstærk, har han et ganske godt punch, når han træder an på en stigning.

Gårsdagens angreb var en klar indikation på, at Porte ikke er dårligere end tidligere i år, tværtimod. Inden hans ryk havde finalen udviklet sig til guf for sprinterne, hvor der var blevet kørt meget langsomt. Med sin forcering ændrede han imidlertid totalt finalens karakter, så den pludselig endte med at blive for hård for folk som Philippe Gilbert og Diego Ulissi, og Simon Yates og Andrew Talansky mistede endda tid. Alberto Contador slap endda hans hjul, om uanset om det var et taktisk valg - det hævder han selv - eller ej, har spanieren ikke lagt skjul på, at Porte kørte vanvittigt stærk. Ingen var i deres komfortzone, da Porte angreb i en ellers let finale!

Spørgsmålet er, om han kan sætte Froome. Det er langt fra sikkert, og normalt er briten den hurtigste i en spurt. Finalen er imidlertid så stejl, at Porte har en reel chance for at slå vennen i et spurtopgør. Dermed har han flere muligheder for at sejre. På dette stadium i løbet tror vi, at Porte er stærkeste mand, og vi gætter derfor på, at han tager sin første Tour-etapesejr.

Det betyder dog ikke, at det ikke sagtens kan blive endnu en etapesejr på bjerget til Chris Froome. Med sin suveræne enkeltstart fik han klart vist, at der ingen grund er til at stille spørgsmålstegn ved hans form: den forsvarende vinder er helt klar. Han gik endda ind til enkeltstarten med en plan om at køre forsigtigt, og det vidner om, hvor meget power han har haft. Samtidig er også han meget god på disse etaper, hvor en kort, stejl stigning vender efter en ellers flad etape. Faktisk har han i de senere år i Vueltaen, der netop har mange etaper af den type, kørt sine bedste finaler i netop sådanne situationer, mens det har knebet mere på de store bjergetaper. Det er ikke tilfældigt, at han meget ofte ender i top 10 i puncheur-finaler i Touren. Briten er faktisk ganske eksplosiv.

Det bliver ikke let at sætte Porte - det kunne han heller ikke sidste år, og denne gang er australieren helt sikkert bedre - men som sagt er han normalt den hurtigste af de to i en spurt. Spurtstyrken viste han blandt andet, da han slog Evans på samme etape for et par år siden, og han har også gjort brug af den til at vinde på Pena Cabarga i Vueltaen, en stigning, der minder meget om denne. Er Froome med til stregen, har han gode chancer for at slå Porte.

Med sin tredjeplads på 3. etape viste Dan Martin, at hans form er fremragende. Siden klassikerne har han slet ikke arbejdet på sin spurt, og derfor kom det som et chok for ham selv, at han sågar kunne slå Greg Van Avermaet i den eksplosive finale på 3. etape. Allerede i Dauphiné overgik han egne forventninger, da han uden at have lavet hård træning klatrede langt bedre, end han havde ventet. Han har haft den helt perfekte forberedelse, og stigningen passer ham. Den måtte gerne have været en anelse kortere, men de stejle procenter er perfekte. Han kan måske ikke følge Portes og Froomes ryk, men i et taktisk spil mellem favoritterne, kan han måske komme tilbage. Er han med, når de drejer ind på den sidste stejle rampe, har han spurten til at vinde.

Fabio Aru har haft 18 forfærdelige måneder, men nu er han stærkere, end han har været siden Vuelta-sejren i 2015 - og sandsynligvis end nogensinde tidligere. Allerede i Dauphiné var det måske kun Porte og Froome, der var stærkere - man kan diskutere, hvem der var bedst af italieneren og Fuglsang - men det var ved de italienske mesterskaber, han virkeligt imponerede. Her var i en klasse for sig og satte de bedste italienske ryttere med 40 sekunder på en kun 2 km lang stigning. Hidtil i Touren har han også været stærk, og han ligner en mand i storform. Stigningen er ikke ideel for ham, men stejlheden tiltaler ham. Han vil næppe være langt efter Porte og Froome, og hvis de to favoritter kigger for meget på hinanden, er han ganske god til at udnytte den mindste tøven.

Grundet sin mildest talt uheldige optakt er Esteban Chaves fløjet helt under radaren. Der er imidlertid noget, der kunne tyde på, at han slet ikke er så dårlig, som man kunne frygte. Han var allerede på et fornuftigt niveau i Dauphiné og har ikke længere problemer med knæet. Han må formodes at have forbedret sig ganske markant siden da, og hvis han nærmer sig sit topniveau, er han livsfarlig. Således har han i Giroen og Vueltaen flere gange vist, at han er en af verdens allerbedste klatrere, og en eksplosiv stigning som denne passer ham ganske fint. Samtidig kan han måske få lidt frihed, fordi han netop ikke regnes som en topfavoritterne. Hans dårlige enkeltstart siger intet, da han var rædselsslagen i de våde betingelser - husk på at han styrtede slemt for nogle år siden - og derfor har vi ikke mange indikationer på, hvor han reelt står. Meldingen fra holdet er optimistisk. Det kan sagtens ske, at etapen kommer for tidligt, men Chaves er en af de ryttere, der faktisk kan vinde.

Det samme kan Louis Meintjes. Læsere af vores optakter til løbet vil vide, at vi har store forventninger til sydafrikaneren, der er et af feltets allerstørste grand tour-talenter. Desværre passer denne etape ham ikke. Dels kommer den for tidligt, dels er den alt for eksplosiv for den sydafrikanske dieselmotor. Efter et forår, hvor han var langt bedre end vanligt - han plejer aldrig at være god først på sæsonen - og et brag af en afslutning i Dauphiné, hvor han kørte som en motorcykel på sidste etape, er der imidlertid lagt op til noget stort. I Baskerlandet Rundt var han tæt på at vinde kongeetapen, der havde en tilsvarende afslutning, og her drog han netop fordel af favoritternes tøven til at angribe. Det kan han gøre igen, og han klatrer så fremragende, at han kan vinde - også selvom stigningen som udgangspunkt er for eksplosiv.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Rigoberto Uran har stort set ingen opmærksomhed fået forud for dette løb. Det skyldes et par halvsløje sæsoner, men siden sidste efterår har han været flyvende på stigningerne. Han var meget tæt på at vinde Il Lombardia, og han har klatret godt hele foråret. Han så fornuftig ud i Route du Sud, og vi vil ikke blive overraskede, hvis han viser sig som en af de stærkeste. Også han er god på en eksplosiv stigning, og der er ikke mange, der reagerer, hvis han angriber.

Rafal Majka gav et meget positivt indtryk på 3. etape, men er lidt svær at blive klog på. Han virkede ikke specielt stærk i Slovenien Rundt - trods den samlede sejr - og al historik peger i retning af, at han skal bruge ganske mange løbskilometer for at nå topniveau. Dem har han slet ikke denne gang, og det vil derfor være lidt uventet, hvis han allerede nu er på sit bedste. Omvendt har han mange gange tidligere vist, at han er meget svær at følge, når han rammer topformen. Vi tvivler lidt på, at han har den allerede nu, men hans potentiale er stort, hvis han vitterligt er stærkere end vanligt.

Danskerne har naturligvis store forventninger til Jakob Fuglsang , og han ser vitterligt ud til fortsat at være velkørende. Hans store udfordring bliver at holde niveauet i den tredje uge, men på nuværende tidspunkt kan han sagtens vise sig at være en af de bedste klatrere. Han kan naturligvis næppe følge Porte og Froome, men det er der som sagt ikke mange, der kan, og modsat folk som Chaves, Aru, Alberto Contador, Nairo Quintana og Romain Bardet, vil han få nogen frihed. Ganske vist har han vundet Dauphiné, men han regnes af rivalerne ikke for alvor som en vinderkandidat, og derfor kan han måske udnytte lidt tøven til at køre væk, også selvom den stejle stigning ikke passer ham specielt godt.

Som sagt kunne det meget vel tænkes, at Sky forsøger at sætte Porte under pres med en alternativ strategi. Det ser ud til, at man forsøger at holde på Geraint Thomas og Mikel Landa i klassementet, og måske vil de spille en af dem tidligt ud. Thomas har vist, at hans form er fremragende, og hvis han klatrer, som han gjorde i foråret, kan han sagtens vise sig, at være en af de fem stærkeste i løbet. Landas form er usikker, men meldingen er, at han kører stærkt, og et angreb fra ham vil formentlig tage hele feltet på sengen. Der er ikke mange hold, der er stærke nok til at køre en af de to ryttere ind, hvis de forsøger sig på stigningen.

Nairo Quintana og Alberto Contador fortjener en kommentar. For begge er denne etape hovedsageligt en test, og de vil næppe tage initiativet. Specielt Quintana har gjort det klart, at første uge handler om at følge med. Da stigningen samtidig ikke passer dem ideelt, og da det vil være uventet, hvis de er i stand til at køre fra Porte og Froome, er det svært at se dem vinde etapen - også selvom de begge har udtrykt stor optimisme om egen form. Heller ikke Romain Bardet vil få den frihed, der gør det realistisk at tro på en sejr på en etape, der ikke passer ham.

Endelig vil vi pege på Emanuel Buchmann, Robert Gesink, George Bennett, Carlos Betancur, Sergio Henao og Jarlinson Pantano som ryttere, der kan levere en overraskende god præstation, selvom de ikke har reelle vinderchancer, og selvom det kun er Buchmann og måske Betancur, der kører klassement i en løjtnantrolle.

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Dan Martin

Outsidere: Fabio Aru, Esteban Chaves, Louis Meintjes

Jokers: Rigoberto Uran, Rafal Majka, Jakob Fuglsang, Geraint Thomas, Mikel Landa

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 03.46.33. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME