Optakt: 5. etape af Tour de France

Ruten

Der har været meget tale om, at de første ni dage af årets Tour er som en serie af små klassikere, og efter et par dage for sprinterne vil man for alvor få den fornemmelse på den lange 5. etape, der er som skabt til de ryttere, der begår sig i sportens store endagsløb. På en dag i rigtigt Bretagne-terræn venter der risiko for sidevind, smalle, snoede veje med heftig positionskamp og i finalen et hav af korte, stejle bakker, der vil teste rytterne. Det hele kulminerer med en rigtig puncheurafslutning på toppen af den lille Cote de Stang Bihan, hvor ryttere som Peter Sagan, Michael Matthews, Julian Alaphilippe, Philippe Gilbert, Greg Van Avermaet og Alejandro Valverde utvivlsomt har sat et af deres fedeste krydser, da de første gang gennemgik løbsbogen.

Etapen fører feltet over hele 204,5 km fra Lorient til Quimper og indledes i en af Bretagnes store kystbyer. Herfra følger man vandet mod nordvest frem til byen Concarneau, der nås efter 49 relativt flade kilometer. Her drejer man mod nord væk fra vandet, og det markerer en ændring af terrænet. I en generelt stigende fase begynder de første små bakker at melde sig, når man skal over de ikke-kategoriserede Cote de Pont c’Heun (0,5 km, 5,0%), Cote du Jet (1 km, 4,1%) og Cote de Elliant (0,5 km, 4,4%) efter hhv. 60,1 km, 68 km og 70,8 km, inden man drejer mod nordvest for at køre gennem fladt terræn frem til Roudouallec, hvor den indlagte spurt, der denne gang er helt flad og uden sving, kommer efter 92,5 km.

Spurten markerer starten på etapens svære del, for her drejer man mod nordvest og holder siden hovedsageligt en vestlig retning, mens man snor sig ad de mange smalle, krøllede veje for at køre op over mange af de små, stejle bakker i området. Den ikke-kategoriserede Cote de Roudaoallec (1 km, 4,2%) efter 96,1 km fungerer som opvarmning, hvorefter det gælder kategori 4-stigningerne Cote de Kaliforn (1,7 km, 7,1%) og Cote de Trimen (1,6 km, 5,6%), der har top efter hhv. 106 og 113 km. Herefter venter en lidt lettere fase, inden de ikke-kategoriserede Chateauneauf-du-Faou (1,5 km, 4,1%), Cote de Kerbliged (1 km, 5,3%) og Cote de Lennon (1 km, 5,8%) melder sig efter hhv. 123,0 km, 129,1 km og 132,6 km. Efter 140,5 km melder årets første kategori 3-stigning, Cote de la Roche du Feu (1,9 km, 6,6%), sig, inden terrænet atter bliver en anelse nemmere.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Stigningerne tager fat igen, når man drejer mod sydvest og rammer kategori 3-stigningen Cote de Menez Quelerc’h (3 km, 6,2%), der over de sidste 1500 m stiger med 10-12% og har top efter 159,5 km. Umiddelbart efter skal man efter 165,3 km over den ikke-kategoriserede Cote de Menez Quelerc’h (1 km, 5,4%), inden det atter flader lidt ud frem mod kategori 3-stigningen Cote de la Montagne de Locronan (2,2  km, 5,9%), der har top efter 181 km. Herfra går det via en lang, lige og relativt flad vej mod sydøst, indtil man drejer mod nord for at dyste om sekunder i dagens bonusspurt, der med 12 km igen kommer på toppen af den ikke-kategoriserede Cote de la Chapelle Notre Dame (0,7 km, 9%). Herefter går det mod nordøst, sydøst, syd og til sidst sydøst ind mod Quimper ad krøllede veje, der byder på den ikke kategoriserede Cote de Kerrun (0,5 km, 5,6%) med 7 km igen Til slut venter en teknisk meget kompliceret finale med sving med hhv. 2200 m, 1900 m, 1600 m, 1300 m, 500 m og 400 m igen, inden man rammer den 300 m lange og 6 m brede opløbsstrækning. Med 4 km igen rammer man en 2 km lang nedkørsel, hvorefter en flad kilometer leder frem til Cote de Stang Vihan (1 km. 4,8%), på hvis top målstregen er placeret. Den er stejlest med 600 m igen, hvor den over 200 m stiger med 7,9%, inden den flader lidt ud. De sidste 200 m stiger med bare 1,8%.

Etapen byder på i alt 2668 højdemeter.

Tour de France lagde senest vejen forbi Quimper i 2004, hvor Thor Huhovd slog Kim Kirchen og Erik Zabel i en stigende massespurt i byen. Derudover er den kendt for endagsløbet Tour du Finistere, der i år blev vundet af Jonathan Hivert foran Romain Bardet og Guillaume Martin.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Vejret

Efter et par meget varme dage falder temperaturen en anelse, men til gengæld vil der hverken være vind eller regn, som kunne have gjort lige netop denne etape til det rene kaos. Temperaturen vil nå 24 grader, og efter en solrig start vil det endda sky til om eftermiddagen. Der vil kun være en let vind fra øst, som endda vil aftage og være næsten ikke-eksisterende i finalen. Det giver primært sidemedvind og sidemodvind frem til spurten, hvorefter der vil være medvind frem til bunden af den sidste kategoriserede stigning. Herefter vil der være sidemodvind. Med ca. 5 km venter et lille sidevindsstykke, inden der vil være mod- og sidemodvind på de sidste 3 km.

Analyse af 4. etape

Forud for årets Tour de France var der megen spekulation om, hvilken betydning det meget brede og jævnbyrdige sprinterfelt ville have. Hvor meget kaos ville der herske? Hvor meget ville etapesejrene blive spredt ud? Og ville vi endelig se en Tour, hvor der ikke var en ukronet sprinterkonge?

Hvis man havde regnet med varierede og adspredende massespurter, er man imidlertid blevet skuffet. De første tre opgør mellem verdens bedste fartkonger har nemlig fuldt et temmelig ensartet mønster, hvor mn følelsen af deja-vu er altdominerende. Fortsætter den tendens, kan vi allerede nu skrive manuskriptet for de resterende to sprinteretaper i den første uge, for den uforudsigelighed, man kunne have ventet, er i påfaldende grad udeblevet.

Forløbet er hver gang det samme. Quick-Step spiller med musklerne til sidst, inden Maximilano Richeze afleverer Fernando Gaviria helt perfekt. Peter Sagan har selvfølgelig fundet colombianerens hjul, og derfor ender det med et opgør mellem de to fænomener. Jacopo Guarnieri har ikke længere fordums styrke, så Arnaud Demare kan ikke lukrere på sit ellers stærke tog og falder tilbage på den sidste kilometer. Dylan Groenewegen og Marcel Kittel er skræmmende hurtige, men er alt for langt tilbage til at blande sig om sejren. André Greipel sidder en anelse for langt tilbage og tvinges derfor til at åbne en lang spurt. Og evigt stabile Alexander Kristoff udnytter en solid positionering til at spurte sig til et topresultat.

Læs også

Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Igen i dag var billedet det samme. Richeze etablerede sig i 2014 som verdens bedste lead-out man og serverede i den periode den ene sejr efter den anden på et sølvfad til den ellers ikke specielt hurtige Sacha Modolo, der derfor oplevede sin hidtil bedste sæson. Det opdagede Quick-Step-manager Patrick Lefevere naturligvis, og derfor gik der ikke længe, inden han blev hentet til holdet for at hjælpe nyerhvervelsen Marcel Kittel.

De to fik imidlertid aldrig samarbejdet til at fungere, og derfor blev Richeze i stedet udset til rollen som bodyguard for den fremadstormende Gaviria. Det har udviklet sig til en gylden kombination, for de to sydamerikanere har særligt i år etableret et forrygende samarbejde, der har bragt Richeze tilbage på toppen over listen over lead-out men efter i en periode at have stået lidt i skyggen af Jacopo Guarnieri og sidste år især af Rudiger Selig.

I år har Richeze imidlertid været ustoppelig. Californien, Schweiz, Touren… Uanset hvor man sætter den argentinske supermand ind, afleverer han sin sydamerikanske holdkammerat helt perfekt. I dag var det igen Gaviria, der var først over stregen, men dagens mand i skysovs var Richeze. Gaviria er nemlig kendt for sin manglende kølighed, men omgivet af iskolde Richeze går intet galt. Gaviria skylder ham i hvert fald en øl eller to - ikke mindst fordi han i dag leverede på højeste niveau, selvom rivalerne havde tvunget Quick-Step til at bruge en del af toget op på at indhente et robust udbrud i det, der viste sig som et meget modigt pokerspil mellem sprinterholdene.

Alligevel var det lige ved at gå galt. Som en anden Fugl Føniks genopstod den hensygnende André Greipel fra sit dødsleje og leverede en spurt, der gav mindelser om jubelåret 2015, hvor han legede kispus med Tour-feltet dag efter dag. Den stigende powerspurt var allerede på forhånd udset som en god chance for den tyske veteran, men efter en mildt sagt halvtam præstation på 2. etape tydede noget på, at de var slut for den tidligere stjerne, der kan se frem til en rolle som skyggesprinter bag Caleb Ewan på Lotto Soudal næste år.

I dag viste han imidlertid, at det ingenlunde var uden grund, at han i januar satte både Ewan, Elia Viviani og Sagan til vægs i Tour Down Under, og at der stadig er så meget liv i de gamle stænger, at endnu en Tour-sejr faktisk er realistisk - især fordi flere efterfølgende har beskrevet, hvordan modvinden gjorde det til en meget svær spurt. Desværre viste finalen også, at det engang så hæderkronede Lotto-tog, der i dagene med Sieberg, Roelandts og Henderson var i særklasse de bedste, ikke er, hvad det var engang. Greipel er nemlig fortsat afhængig af stor støtte i positionskampen, og det var endnu engang en skidt position, der kostede sejren. Skal det blive til en sidste stor triumf for tyskeren, kræver det et sublimt lead-out, og desværre bliver det ikke lettere i de mere komplicerede finaler senere i løbet.

Den slags problemer har Sagan ikke, for han ser kun frem til, at finalerne bliver mere kringlede. Igen i dag var han - med vanlig selvfølgelig - at finde i Gaviria hjul, og igen timede han sin spurt til perfektion. Han mangler stadig den sidste topfart for at kunne true sin colombianske rival, men som dagens spurt afslørede skal der ikke mange fejltrin til, før Sagan slår til. Det er præcis den evne til at udnytte andres arbejde og svagheder, der har givet slovakken fem pointtrøjer og gør ham til storfavorit til i år at tage en historisk sjette triumf. Og samtidig var der ikke mange sport af den sygdom eller de dårlige ben, der i går gav anledning til et overraskende svagt holdløb fra den ellers altid så stabile verdensmester.

Til gengæld må frustrationen vokse hos Groenewegen. Det hollandske fænomen havde forud for løbet kun måttet se sig besejret i en enkelt massespurt i år, men på de første tre sprinteretaper er han i den grad blevet svigtet af sit hold. Formationen med Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen har ellers fungeret fint i optakten, men de første dage har vist, at der er en verden til forskel på Touren og alle andre løb. Selvom holdet i dag var hæmmet af Jansens tidlige styrt, kan det ikke undskylde, at holdet nu tre gange i træk har været fraværende.

Groenewegen kan heldigvis trøste sig med, at farten synes at være der. I hvert fald kørte han selv en glimrende spurt og havde faktisk også vist, at han har god næse for positionering. I hvert fald havde han Sagans hjul ved indgangen til sidste kilometer, men da Demare faldt tilbage, kom han akkurat ikke igennem den smalle passage, og det kostede ham formentlig en stensikker etapesejr.

Meget af det samme kan siges om Kittel. Ligesom Groenewegen kom tyskeren nemlig bragende bagfra, men igen tabte han en stor chance som følge af sit svage tog. Katusha var aldrig i nærheden af at finde fronten, og selvom Kittel i dette løb har vist, at han har sin gamle fart, bliver det med den manglende støtte meget svært at udbygge den lange sejrsliste yderligere. Dette var en af hans bedste chance i hele løbet, og når han ikke slår til her, bliver det ikke lettere i mere tekniske finaler.

Læs også

Quintana kører Giroen i en ny rolle

Tekniske finaler burde til gengæld være en fordel for Arnaud Demare, der som bekendt har et stærkt tog. I dag sad de også sublimt på den sidste kilometer, men desværre er Guarnieri, der i Kristoffs jubeldage var verdens bedste lead-out man, slet ikke ved fordums styrke. Allerede i Schweiz fik han sig en lead-out-lektion af Richeze, og det mønster gentog sig i dag, da Richeze bragede forbi og fuldstændig ødelagde Demares gode position. Strammer holdet sig ikke an i de kommende dage, ser det også svært ud for franskmanden at gentage den store sejr, han tog i Schweiz, hvor han overspurtede Gaviria i en direkte duel.

Lige så stor må frustrationen være i Dimension Data-lejren, der har satset alt på, at Mark Cavendish stadig har det, der skal til, selvom et uheldsramt forår har ødelagt meget for ham. I dag sad de også i en god position ved indgangen til sidste kilometer og lignede kortvarigt det hold, der sidste år dominerede spurterne, men da Richeze trådte an, blev også de efterladt tilbage, og da Cavendish ovenikøbet blev blokeret, ser det mere og mere sandsynligt ud, at årets Tour kan ende som en lang ørkenvandring for det ikke specielt imponerende sydafrikanske mandskab.

Til slut er det tid til at vende tilbage til det evige tema. ”De ti små cyklister”-udskilningsløbet, som vi slog an i analysen af 1. etape, fortsatte i dag, hvor det var Ilnur Zakarin, der stod tilbage som den store taber. Så sent som i går roste vi ellers russeren for en overraskende god indledning, hvor han havde klaret de første tre dage bedre end ventet, men den nervøse og teknisk svage russer har hele tiden været et meget sårbart bytte på den nordfranske klassikerslagmark. Selvom det kan virke tilfældigt, at det i dag var hans tur til at tabe tid, var det desværre til at forudse. For den langlemmede russer kan det blive nogle meget lange dage, inden han på mandag holdet hviledag ved Annecy-søens bred.

Til gengæld blev alarmen afblæst for den ligeledes sårbare Mikel Landa, Rigoberto Uran og Pierre Latour, der med nød og næppe undgik et tidstab. Særligt må man tage hatten af for EF-mandskabet, der med det samme var samlet omkring Uran, og efter gårsdagens holdløb fortsatte med at imponere ved hurtigt at bringe kaptajnen tilbage. Dermed fortsætter Uran sin drømmestart og må stadig knibe sig i armen over at ligge nr. 2 i klassementet.

Kortvarigt så det også ud til, at Jakob Fuglsang kunne blive et offer, men danskeren slap heldigvis fra mødet med asfalten uden skrammer eller tidstab. Slemt gik det heller ikke for Michael Valgren, der endda var nede to gange, og man kan nu håbe, at Astana-mandskabet har opbrugt deres kvote af styrt i den begivenhedsrige første uge.

I morgen får de nemlig brug for al det held, de kan ønske sig. Hvis de foregående etaper har været præget af stress, er det for intet at regne mod det, der venter på den farligste af de tre dage i den frygtede Bretagne-region. Snoede veje, bakker og positionskamp betyder, at vi næppe har set det sidste styrt, og morgendagen vil formentlig bringe yderligere tidstab og ofre i første uges udskilningsløb.

Helt så hektisk bliver det ikke for Gaviria, der sikkert vil forsøge sig, men nok kommer til kort i den hårde finale. I mellemtiden kan han så glæde sig over en nærmest uhørt imponerende grand tour-statistik, der vokser med skræmmende hast. Måske er Sagan urørlig i pointkonkurrencen, men noget tyder på, at Gaviria i år vil overtage den trone som den dominerende sprinter, der i de senere år har tilhørt folk som Kittel, Cavendish og Greipel. Forhåbentlig husker han at give en øl til Richeze, der om nogen er manden bag succesen.

Favoritterne

En af de ting, der afskiller Touren fra de øvrige grand tours, er, at man i den nordlige del af landet kan byde på etaper, der giver mindelser om klassikerne. En sådan kan vi se frem til onsdag, hvor løbets måske allermest nervøse etape venter. Bretagne er kendt for sit uvejsomme terræn og de snoede veje, og det ser ud til, at arrangørerne har fundet alt det bedste af lige netop det frem i dagens anledning. Både profil og rutekort ligner et kompliceret virvar, som man kun finder det i klassikerne, og selvom der ikke er tale om lange eller svære stigninger, er 5. etape alene i kraft af stressniveauet måske den allerfarligste inden søndagens brosten.

Det er ikke uden grund, at jeg mange har sammenlignet etapen med Amstel Gold Race. Der venter nemlig mange af de samme smalle, snoede veje, og stigningerne har nogenlunde samme længe og stejlhed, som vi kender det fra den hollandske klassiker. Finalen kendes samtidig fra Tour du Fintestere, hvor man altid slutter på toppen af Cote de Stang Vihan, og hvor puncheurs og ardennerspecialister altid har udfoldet sig. I år deltog Richie Porte og Tejay van Garderen endda i det franske endagsløb for at se terrænet an, og de ved derfor, hvad der skal forventes.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

De snoede og smalle veje betyder, at etapen vil være præget af stress, nervøsitet, positionskamp og formentlig mange styrt, og det vil være et konstant udskillelsesløb. Derfor virker det også usandsynligt, at et udbrud vil holde hjem, for allerede meget langt fra mål vil intensiteten nå et niveau, hvor farten uundgåeligt vil blive presset så meget i vejret, at et udbrud vil tabe tid. Hvis de foregående dage har været stressende, vil det intet være at regne for det, der venter denne onsdag.

Det betyder ikke, at der ikke vil blive forsøgt. Etapen kan nemlig være nøglen til et langt eventyr i bjergtrøjen, og derfor vil vi formentlig for første gang i år se, at der er kamp om at ramme udbruddet. Særligt Fortuneo vil med deres puncheurs Romain Hardy, Laurent Pichon, Kevin Ledanois, Florian Vachon, Elie Gesbert og Maxime Bouet være meget sultne efter at erobre prikker på hjemmebanen, ligesom Dion Smith vil gå efter et trøjeforsvar i terræn, der passer ham. Også Cofidis med Anthony Turgis og Anthony Perez har to specialister i netop dette terræn, og det kan også være, at det er første chance for Lilian Calmejane til at vise sig frem. Med andre ord bliver det formentlig en hektisk start, inden et relativt stærkt udbrud etableres.

Herefter vil BMC tage kontrol og denne gang rent faktisk for at hente udbruddet. Greg Van Avermaet vil nemlig vinde i Quimper, og det samme vil Peter Sagan og Michael Matthews. Derfor er det nærliggende at tro, at i hvert fald Bora og formentlig også Sunweb vil give en hånd med, og i dette terræn giver man næppe udbruddet lang snor. Herefter vil intensiteten blot stige og stige, og da positionskampen hurtigt intensiveres, vil udbruddet næppe holde alt for længe, og de skal derfor primært koncentrere sig om bjergtrøjen.

I finalen kan der sagtens komme angreb på de mange bakker - det er vist på tide, Calmejane - men det bliver næsten umuligt at komme langt væk fra et nervøst felt. Nogle af klassementsrytterne kan undervejs tænkes at gå efter point i den meget interessante bonusspurt, der kommer på en knaldhård bakke. Herefter vil det nervøse felt, der formentlig er splittet af styrt, brage ind mod Quimper, hvor vi kan se frem til en spurt op ad den afsluttende bakke, hvor de sande puncheurs kan se frem til at boltre sig.

Det handler imidlertid ikke kun om power. Finalen er enormt teknisk, og derfor er positionering mindst lige så vigtig. Sidder man ikke i en god position til slut, kan man glemme alt om succes, og det er derfor lige del muskelkraft og teknisk finesse, der kommer til at afgøre en af løbets mest spændende finaler.

Og netop derfor er det umuligt at komme udenom, at Peter Sagan er favorit. Efter det pauvre holdløb gik der ellers rygter om maveproblemer for verdensmesteren, men dem gjorde han i den grad til skamme med dagens fine spurt. Selvfølgelig hersker der stadig en smule usikkerhed, for katastrofen i mandags står stadig i frisk erindring, og dagens etape er i hårdhed ikke i nærheden af at kunne sammenlignes med det, der venter her, men er Sagan på toppen, er han verdens bedste i disse finaler. Det viste han så sent som sidste år, hvor han på 2. etape ganske klart vandt en lidt hårdere spurt foran Michael Matthews og Dan Martin.

Samtidig er Sagan som bekendt et teknisk unikum, hvis mage ikke findes andetsteds, og derfor er den kringlede afslutning nærmest en ren foræring for Sagan. Samtidig har han udviklet en gylden næse for timing, der betyder, at han i en afslutning som denne stort set aldrig går fejl. Med andre ord har Sagan hele pakken på en etape, der passer ham som fod i hose, og han går ind til dagen som soleklar favorit.

Der er dog særligt en mand, han skal frygte. Sonny Colbrelli viste så sent som i søndags, at han har farten til at slå verdensmester i en stigende spurt, og denne afslutning er simpelthen perfekt for den italienske supermand. Også i Schweiz overspurtede han Sagan, og han har generelt været flyvende siden Hammer Series i begyndelse af juni. I virkeligheden kan Colbrelli sagtens vise sig at være den allerbedste afslutter på en stigning som denne, men han er til gengæld hæmmet af den kringlede finale. Det var positioneringen, der kostede ham sejren i søndags, og det kan gentage sig igen her, hvor Bahrains hovedprioritet trods alt er Vincenzo Nibali. Det ændrer dog ikke på, at Colbrelli i en direkte spurt må være største trussel mod Sagan.

Sidste år blev Michael Matthews nr. 2 bag Sagan i den lignende finale på 2. etape, inden han satte dem alle markant til vægs på muren i Rodez senere i løbet, hvor Sagan for længst var sendt hjem. Det siger alt om, hvor knivskarp Matthews er i stigende spurter, og vi skal ikke længere tilbage end til sidste års Schweiz Rundt for at finde sidste gang, han overspurtede verdensmesteren på en bakke op til mål. I år har han måske ikke helt haft fordums hurtighed, men han har til gengæld klatret bedre end tidligere, særligt i Fleche Wallonne, hvor han blev en nærmest mirakuløs nr. 5 på Mur de Huy. Derfor måtte denne finale gerne have været endnu hårdere, men Matthews står alligevel med gode chancer, særligt hvis Tom Dumoulin og ikke mindst formstærke Søren Kragh kan aflevere ham perfekt.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Et af de store spørgsmålstegn er fænomenet Julian Alaphilippe. Franskmanden blev for to år siden nr. 2 bag Sagan i en lignende finale og har et gudsbenådet punch på bakker som disse. Man kan dog frygte, at bakken her ikke er helt hård nok for den lidt spinkle franskmand, der har en bedre chance på 6. etape. Alaphilippe kan imidlertid næsten alt og viste storform ved de franske mesterskaber. Også han elsker en teknisk finale, og derfor kan man ikke afskrive ham, selvom det bestemt ikke er til hans fordel, at det flader ud mod slutningen.

Meget af det samme kan siges om et andet fænomen, Alejandro Valverde. Spanieren har ikke lagt skjul på, at han går efter sejren de kommende to dage, og alle ved, hvor livsfarlig veteranen er i stigende spurter. Også for ham gælder imidlertid, at 6. etape er en bedre mulighed, for man kan tvivle på, om han kan matche de mest kraftfulde på en relativt let bakke som denne. Valverde har imidlertid før vundet deciderede massespurter og har en timing og snilde som de færreste, og derfor må man aldrig nogensinde udelukke manden, der bare bliver bedre og bedre, efterhånden som han nærmer sig pensionsalderen.

Egentlig siger logikken, at denne etape burde være for hård for Arnaud Demare, men det er bestemt ikke sikkert. Franskmanden overraskede ved at vinde en lignende spurt på 1. etape i årets Paris-Nice, ligesom han overgik alle forventninger med en 6. plads i den endnu hårdere finale på 2. etape sidste år. Demare har ganske enkelt i dag en holdbarhed, han ikke tidligere har haft, og det gør ham til en farlig joker på denne etape. Konkurrencen her er hårdere, end den var i Paris-Nice, ligesom Demare ikke just har haft diamanter i benene de seneste dage, men hans fart på bakker som disse gør ham til en reel vinderkandidat.

Det ville Greg Van Avermaet også tidligere have været, men nu kan man have sin tvivl. Den belgiske stjerne var ikke i nærheden af at slå Sagan på 2. etape eller Michael Matthews i Rodez sidste år, og han synes ikke helt at have de skarpe afslutterevner, han tidligere havde. Han er stadig bundsolid og synes at være i glimrende form, ligesom den tekniske finale og den udmarvende etape passer en klassikertype som ham. Han er derfor en stensikker top 5-kandidat, men man kan med nogen rette tvivle på, om han stadig har den fart, han havde, da han slog Sagan i Rodez for tre år siden.

Meget af det samme kan siges om Philippe Gilbert. Havde dette været 2011, havde vi kunnet gå direkte til 6. etape og på forhånd givet sejren til belgieren, der dengang var på en anden planet i disse finaler. Det er imidlertid længe siden, og det er efterhånden svært at huske, hvornår Gilbert sidst har vundet en puncheurspurt som denne. Han er blevet mere diesel og mindre eksplosiv med alderen, men til gengæld synes han at være i gudeform. Enhver, der så de belgiske mesterskaber, vil vide, at han var i særklasse stærkeste mand, og også på 1. etape var han brølstærk for Gaviria i finalen. Han og Alaphilippe vil sikkert begge forsøge sig, men man kan frygte, at de dage, hvor Gilbert kan slå Sagan og co., er ovre.

Mitchelton-Scott er her for Adam Yates, men de har givet Daryl Impey carte blanche til at forsøge sig her. Det er bestemt ikke uden grund, for den sydafrikanske mester har haft en drømmesæson. Efter den overraskende samlede sejr i Tour Down Under gik han lidt i stå, indtil han knuste al modstand med et brag af en spurt på en bakke i årets Dauphiné. Det gentog, da han overspurtede Rigoberto Uran i en endnu hårdere finale i Tour de Slovenie, og formen har derfor næppe nogensinde været bedre. Om han også kan vinde mod alle de bedste, er nok tvivlsomt, men Impey er under alle omstændigheder en dark horse - i hvert fald hvis han ikke er for mærket af søndagens styrt.

FDJ har i tillæg til Demare et andet kort. Efter et forår ødelagt af skader er Arthur Vichot kommet bragende tilbage med en form, der aldrig har været bedre. Særligt imponerede han i Tour de Suisse, hvor han helt uhørt kørte sig til en top 10-placering trods de høje bjerge. I virkeligheden er det i dette terræn, han for alvor excellerer, og han må have udset sig denne etape som et mål. Han er en glimrende puncheur og har bekræftet formen i de franske mesterskaber. Han er næppe hurtig nok til at vinde, ligesom man aldrig ved, hvor man har lottokuponen Vichot, men har han stadig de schweiziske ben, er han en farlig joker.

Sværere er det at vurdere Edvald Boasson Hagen. Nordmanden burde normalt være solid i disse afslutninger, men det er efterhånden mange år siden, han har blandet sig med de allerbedste. Faktisk har han i år slet ikke været på sit vanlige niveau, og det er derfor vanskeligt at være alt for optimistisk på den stille nordmands vegne. Derfor bliver det næppe til mere end en top 10, men man kan håbe på holdets vegne, at Boasson Hagen har fundet benene fra sidste år ud af det blå.

En spændende dark horse er Andrea Pasqualon. Sidste år slog han selveste Colbrelli i Coppa Sabatini, der har en endnu hårdere finale, og i år har han i den grad bekræftet potentialet. I GP Plumelec satte han alle de franske specialister til vægs i en finale, der ligeledes var hårdere, inden han vandt Tour de Luxembourg i netop terræn som dette. Man kan frygte, at han kommer til kort i positionskampen, hvor Wanty ikke står stærkt, men han har formentlig poweren til at blande sig med de bedste.

Læs også

Reserve leverede kæmpe overraskelse

Lidt af det samme kan siges om Magnus Cort. Danskeren viste i Tour de Yorkshire, hvor han slog Van Avermaet på en endnu hårdere stigning, at han er i sit es i disse finaler. Desværre viste klassikerne, at positionskamp og Cort ikke hænger alt for godt sammen, og da han samtidig er helt uden støtte på et hold, der handler om Fuglsang, kan han meget ligesom Pasqualon ende i en situation, hvor han aldrig kommer til at spurte ordentligt.

Dan Martin minder meget om Valverde og Alaphilippe, men er en anelse langsommere. Derfor skal han have en hårdere finale for at udfolde sig, og han burde komme til kort her. Det sagde vi imidlertid også forud for 2. etape sidste år, hvor han alligevel blev nr. 3 bag Sagan og Matthews, og derfor kan den tilsyneladende formstærke irer ikke afskrives. Sejr rækker det næppe til, men Martin kan måske blande sig i kampen om bonussekunder.

Tiesj Benoot havde set frem til denne etape, men i dag styrtede han slemt i finalen. Derfor bliver det svært for belgieren at blande sig. I skrivende stund er det usikkert, hvor ilde tilredt han er, men han lignede ikke umiddelbart en mand, der er klar til at køre efter en etapesejr. Han mangler under alle omstændigheder farten til at vinde, men vil i topform være en fin top 10-kandidat.

I gamle dage ville man også have peget på John Degenkolb som et godt bud, men desværre er tyskeren ikke tilbage efter sit grimme styrt for to år siden. Han har imidlertid både her og ved de tyske mesterskaber vist lovende takter, og man kan håbe, at en genfødt Degenkolb måske kan blande sig, også selvom han ikke kan vinde. Måske vil Jasper Stuyven også forsøge sig, men også han for svært ved at vinde på en hård bakke som denne.

En joker er Fernando Gaviria. Colombianeren er ganske klatrestærk, især når stigningerne ikke er for lange, og egentlig burde han kunne gøre sig gældende på en etape som denne, i hvert fald på sigt. Han mangler dog fortsat at vise, at han kan blande sig på en bakke som denne, og selvom han klatrede fint i Schweiz, bliver etapen samlet set nok for hård for det colombianske fænomen.

Endelig vil vi pege på Christophe Laporte. Efter 3. pladsen bag Demare og Izagirre i en lignende spurt på 1. etape i Paris-Nice har han vist evnerne i en finale som denne, men desværre styrtede han i søndags og har siden haft vejrtrækningsproblemer. I forvejen skal han være på toppen for at blande sig med de bedste på en etape med så mange højdemeter, og han får derfor nok svært ved at vise sit fulde potentiale. Holdet har også et par gode puncheurs i Julien Simon og Anthony Perez, men det er svært at se dem vinde på dette niveau.

Det samme gælder for folk som Alexis Vuillermoz, Romain Hardy, Laurent Pichon, Adam Yates, Tom-Jelte Slagter, Timo Roosen, Amund Grøndahl Jansen, Jens Keukeleire, Lilian Calmejane og Dion Smith, der ellers alle kan tænkes at forsøge sig. Ryttere som Michal Kwiatkowski, Gianni Moscon, Oliver Naesen og Sep Vanmarcke er formentlig låst af holdop                           gaver, og Tony Gallopin er for skadet til at blande sig.

OPDATERING: Michael Matthews er syg og stiller ikke til start, og det gør heller ikke den skadede Tiesj Benoot. Matthews' exit kan give en chance til Søren Kragh, men han skal som udgangspunkt fokusere på Dumoulin.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Sonny Colbrelli, Julian Alaphilippe

Outsidere: Alejandro Valverde, Arnaud Demare, Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert, Daryl Impey

Jokers: Daryl Impey, Arthur Vichot, Edvald Boasson Hagen, Andrea Pasqualon, Magnus Cort, Dan Martin, John Degenkolb, Fernando Gaviria, Christophe Laporte

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense årets Tour du Finestere, der havde samme finale.