Optakt: 5. etape af Tour de France

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Der er delte meninger om, hvorvidt brosten hører sig til i Touren, men Tour-arrangørerne er ikke i tvivl. Siden 2010 har de med maksimalt fire års mellemrum været en del af Tour-menuen, og efter besøgene på det ru underlag i 2010, 2014, 2015 og 2018 er de efter tre års fravær tilbage. Det sker som så ofte før på en ganske kort etape på kun godt 150 km, og dermed er der tale om et helt andet løb end Paris-Roubaix, men til gengæld bydes der på relativt mange brosten. Ikke færre end 11 pavéer skal tilbagelægges, alle på den sidste halvdel af etapen, og de måler tilsammen intet mindre end 19,4 km. To af pavéerne har endda fået fire stjerner i det femstjernesystem, som ASO bruger til deres store klassiker, og den sidste af pavéerne er placeret bare 6,8 km fra stregen. Dermed er der basis for en af de absolutte nøgleetaper i løbet, som vi så på den episke etape i 2014, men som de seneste to besøg, der var knap så dramatiske, har vist, er det først og fremmest en dag, hvor man kan tabe løbet, mere end man kan vinde det.

Som de seneste gange er der tale om en kort sag, denne gang på bare 153,7 km, der fører feltet fra Lille Metropole til Arenberg Porte du Hainaut ud for den berømte Arenberg-skov, som man dog ikke skal passere. Som vi ved fra Paris-Roubaix er området i det nordøstlige hjørne pandekagefladt, og der er derfor ikke meget terræn at komme efter. Fra starten i den store industriby kører man mod syd ned gennem fladlandet frem til dagens spurt, der kommer allerede efter 37,2 km for enden af en 1800 m lang og let stigende vej, hvor sidste kilometer stiger med 0,8%. Derfra går det videre mod syd, sydøst, sydvest og igen sydøst igennem det flade terræn, indtil man får lov at varme lidt op på den første pavé, Villers-au-Tertre a Fressain (1400 m, ***), der indledes efter 80,0 km. Den kommer imidlertid som en ensom ø, for herefter kører man mod syd ned gennem det flade terræn, indtil man i udkanten af Cambrai vender rundt for at køre mod nord frem mod finalen.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Den indledes efter 97,3 km og med 56,4 km igen, når man ammer Ewars a Paillencourt (1600 m, **), for herfra kommer pavéerne hurtigt efterhinanden. Det går nemlig herfra videre mod nord frem til Wasnes-au-Bac a Marcq-en-Ostrevent (1400 m, ***), der indledes med 50,5 km igen. Umiddelbart herefter kører man mod vest over Emerchicourt a Monchecourt (1600 m, ***), der indledes med 46,1 km igen, inden det går mod sydøst ad Auberchicourt a Emerchicourt (1300 m, ***), som begynder med 42,9 km. Herfra går det mod nordøst frem til Abscon (1500 m, **), der er placeret med 37,5 km igen.

Nu følger et af de længere asfaltstykker, der leder mod nordøst, inden det går mod nord ad Erre a Wandignies-Hamage (2800 m, ****), der indledes med 30,3 km og er en af dagens to sværeste pavéer samt tillige den længste. Den er knap overstået, inden det går mod nord over Warlaing a Brillon (2400 m, ***), som begynder med 23,7 km, og herefter følger kun 1,1 km på asfalt, inden det går mod nord ad den anden af de to sværeste pavéer, Tillou-les-Marchiennes a Sars-et-Rosieres (2400 m, ****), som rammes med 20,2 km igen.

Herefter resterer blot to pavéer. Man kører mos sydøst ad en asfaltvej, inden det går mod øst ad Bousignies a Millionfosse (1400 m, ***), som påbegyndes med 13,6 km. Derfra følger et længere asfaltstykke, der går ad en lige vej mod syd, inden man kører mod sydøst over den sidste pavé Hasnon a Wallers (1600 m, ***). Den rammes med 6,8 km igen, og når den er overstået, resterer beskedne 5,2 km på asfalt. De går mod først nordøst og siden nord frem til udkanten af Arenberg-skoven ad generelt flade og lidt kringlede veje med sving med 4700 m og 4300 m igen, en rundkørsel med 3800 m igen, to hurtige sving lige efter 3 km-mærket og slutteligt et sidste sving med 850 m igen, inden man rammer den 5,5 m brede opløbsstrækning. Den næstsidste kilometer stiger med 1,0%, men derudover er det fladt.

Etapen byder på i alt 578 højdemeter.

To gange tidligere i dette årtusinde har der været mål for et stort cykelløb ved Arenberg Porte du Hainaut, begge gange på brostensetaper i Touren. Det var senest i 2014 på den højdramatiske og regnvåde etape, hvor Lars Boom kørte alene hjem til sejr foran holdkammeraterne Jakob Fuglsang og Vincenzo Nibali, og på en lige så dramatisk etape i 2010, hvor Lance Armstrong og Alberto Contador var i problemer grundet defekter, hvor Frank Schleck styrtede, og hvor Thor Hushovd vandt en seksmandsspurt foran Geraint Thomas, Cadel Evans, Ryder Hesjedal, Andy Schleck og Fabian Cancellara.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Mange cykelfans drømte sikkert om en gentagelse af det episke regnvejr fra 2014-udgaven, men det er trods alt sommer, og derfor er den slags betingelser ikke alt for sandsynlige. Der venter da også bare en pæn sommerdag, der er betydeligt varmere end tirsdagen. Det vil ganske vist være ret overskyet med kun lidt sol og en temperatur ved starten på 22 grader og i mål på 25 grader, men det vil være knastørt, og der vil bare være en let vind (9-11 km/t) fra i starten vestnordvest og senere nordvest. Det giver generelt sidemedvind, indtil man kort inden den anden pavé får sidemodvind, og det vil være den generelle vindretning, indtil man afslutter tredjesidste pavé. Herfra vil der være med- og sidemedvind, indtil man med 850 m igen, får sidemodvind på opløbsstrækningen - endda næsten ren modvind over de sidste 500 m.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Wout van Aert med sin suveræne magtdemonstration på 4. etape gav ny næring til spekulationen om, at Jumbo-mandskabets mange kokke kan ende med at fordærve maden.

Favoritterne

Tour-ruter deler altid vandene. Det siger sig selv, at det er umuligt at designe et løb, der kan tilfredsstille hele det enorme spektrum af ryttere, man finder i et Tour-felt - det er jo netop denne alsidighed med flere løb i løbet, som gør cykelsporten så meget mere fascinerende end alle andre sportsgrene - men der er alligevel én etape, der delte vandene mere end alle andre, da Tour-ruten blev præsenteret i oktober. Der er i ekstremt høj grad nemlig delte meninger om, hvorvidt brosten hører sig til i grand tours. De fleste cykelfans elsker dem, både fordi de skaber drama, og fordi de passer til ideen om, at grand tours skal teste alle aspekter af cykelsporten, men mange ryttere afskyr dem. De tilføjer nemlig et ekstra element af tilfældighed, og selv de cykelfans, der elsker at se dem i Touren, hader det, når en dum punktering ødelægger det for en af favoritterne, og den slags tilfældighed er der ingen ryttere, der ønsker. Derudover siger det sig selv, at flertallet af de spinkle klatrere ryster så meget i bukserne, at de forbander pavéerne langt væk, mens etapen får brostensspecialisterne til at slikke sig om munden og gøre etapen til et af sæsonens større mål.

De ryttere, der hader dem, må imidlertid leve med, at arrangørerne har besluttet sig for, at de hører til med mellemrum på 3-4 år, og derfor har cykelfans over hele verden i månedsvis sat kryds ved d. 6. juli som et af sommerens højdepunkter. Man skal dog passe på med at skrue forventningerne alt for højt op. Vi var vidner til nogle fantastiske etaper i 2010 og 2014, hvor Andy Schleck og CSC først leverede et sandt kup, inden Vincenzo Nibali og Astana gjorde det samme i den nordfranske regn fire år senere. Til gengæld så vi også ved de to seneste besøg i 2015 og 2018, at der slet ikke behøver at ske det store. Begge gange var vi meget tæt på at få en spurt i relativt store grupper, og for tre år siden kom næsten alle klassementsrytterne med feltet hjem. De få, der ikke gjorde, herunder Mikel Landa og Rigoberto Uran, tabte alene tid grundet defekter, og sprintere som Timothy Dupont og Fernando Gaviria, der aldrig vil vinde Paris-Roubaix, deltog i feltets spurt.

Brostensetaper i Touren er nemlig noget helt andet end Paris-Roubaix. Denne etape er 100 km kortere end den nordfranske klassiker, og selvom der denne gang er historisk mange og sene brosten på menuen, er der stadig næsten kun en tredjedel af det, vi kender fra Helvedet i Nord. Det siger derfor sig selv, at etapen er langt mindre selektiv end klassikeren, og dramaerne i 2010 og 2014 skyldtes først og fremmest hhv. styrt og vejret. Vi ved da også fra de kortere brostensløb, som eksempelvis GP de Denain, der finder sted på en lignende rute, at det ganske ofte ender i en spurt, som det blandt andet skete i både 2021 og 2022.

Den anden markante forskel på etapen og klassikeren er de mange dagsordner. I et endagsløb stiller alle til start med det mål at opnå så godt et resultat som muligt. Det gælder bestemt ikke i morgen. Hold som Trek, Alpecin, Total og Quick-Step, der slet ikke har klassementsambitioner, kører løbet som en klassiker, men det store flertal af hold er helt - eller i hvert fald næsten - ligeglade med, om deres bedste man ender som nr. 1 eller 17. For dem handler det først og fremmest om ikke at miste tid og sekundært om endda at vinde tid. Det gælder for hold som UAE, Ineos, Ag2r, Bora, Movistar og Bahrain, for selvom flere af holdene har nogle af verdens bedste brostensryttere vil de slet ikke få lov at gå efter sejren. Glem derfor alt om ryttere som Dylan van Baarle, Stefan Küng, Nils Politt og Filippo Ganna, selvom de tre førstnævnte alle har stået på Roubaix-podiet i én af de seneste tre udgaver - en enkelt af dem endda på det øverste trin for under tre måneder siden.

Blandt disse hold er dagsordenen imidlertid også forskellig. For UAE handler det alene om overlevelse. Som jeg har skrevet et hav af gange - senest i dagens analyse - er det arabiske storhold uhyre sårbare på denne etape. Det skyldes ikke så meget Tadej Pogacar selv. Vi ved ganske vist ikke, hvordan han klarer flade pavéer, men dem klarer nok pænt. De kan slet ikke sammenlignes med Flandern Rundt, hvor jeg selv havde Pogacar som min favorit til at vinde, for her lukrerede han på de klatreevner, der i morgen er helt ligegyldige, og han vil aldrig vinde Paris-Roubaix, men logikken siger, at Pogacar med sin alsidighed står langt bedre end det store flertal af klassementsrytterne. Problemet er hans svage hold, for uden Matteo Trentin har han ikke én eneste rytter, der er specialist i positionskampen fra klassikerne. Som skrevet i analysen kunne det i dag have kostet ham dyrebar tid til Jonas Vingegaard, og dagens etape satte en fed streg under, hvor sårbar han er på de dage, hvor han er afhængig af sit hold i positionskampen. Det kostede ham muligvis sejren - i hvert fald et topresultat - i Dwars door Vlaanderen, og det kan meget vel koste ham tid i morgen.

Læs også

Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave

Anderledes er det med Jumbo og Ineos. Briterne har slet ikke lagt skjul på, at de ser denne etape som deres største mulighed for at vinde tid på de stærkere folk, og selvom Jumbo ikke direkte har sagt det samme, er der ingen tvivl om, at deres tilgang er den samme. De har fire af de ryttere, der var allerbedst på brostenene i år, og selvom flade pavéer ikke er ideelle for Tiesj Benoot, der altid skipper Paris-Roubaix, er de guf for Wout van Aert, Christophe Laporte og Nathan van Hooydonck. Det er de i sagens natur også for Van Baarle, der er regerende Roubaix-konge, men også for Luke Rowe, Filippo Ganna og jo endda Geraint Thomas, der tidligere har været i top 10 i den nordfranske klassiker. De har også Tom Pidcock, men selvom han har vundet U23-udgaven af løbet, bryder han sig faktisk slet ikke om brosten, som slet ikke passer til hans klejne fysik, og derfor har han ikke umiddelbart planer om at satse på Paris-Roubaix.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Det er helt afgørende. Som sagt viser de seneste to brostensetaper, at det på en dag, hvor vejret vil være godt, som det vil være det i morgen, at det meget vel primært vil være styrt, der kan skabe forskelle. Derfor er det helt essentielt at sidde på den rigtige side af disse, som mange ikke gjorde, da Frank Schleck væltede i 2010, og risikoen for styrt er enorm, når du sætter nogle rystende nervøse miniatureklatrere ud i uvant terræn på en dag, hvor de er tvunget til at tage et hav af risici. Selv hvis man ikke kan splitte løbet på pavéerne, som man ikke kunne i 2015 og 2018, kan betydningen af et stærkt hold ikke overvurderes.

Så betyder det mindre, hvordan kaptajnerne selv klarer dem, men vi ved jo i hvert fald, at Thomas er i sit es på dem. Vi så også i GP de Denain, at Primoz Roglic ikke overraskende klarer dem til UG med kryds og slange. Daniel Martinez klarede dem også hæderligt, men slet ikke så godt som sloveneren, og selvom han har power, er han den lidt klodsede type, der ikke vil være helt komfortabel. Det vil Yates bestemt heller ikke, men de nok ligger ganske pænt til Vingegaard, som trods sin beskedne statur er en kraftfuld type, selvom hans defekt i Denain desværre betød, at vi aldrig fik at se, om han kunne følge Roglic. Han klarede - som nævnt i analysen - til gengæld positioneringen betydeligt bedre end sloveneren i dag.

Hvordan vil etapen så forløbe? For første gang i år kan vi se frem til en regulær angrebsfest. Som vi så i 2014, hvor Lieuwe Westras betydning for Nibali ikke kan overvurderes, kan en mand i udbrud være helt, helt afgørende for klassementsholdene. De fleste hold vil derfor forsøge at få en mand afsted, men det gælder også for alle de hold, der vil vinde etapen. Som Paris-Roubaix viser kan man komme uhyre langt fra et udbrud, fordi man kan koble sig på favoritterne, når de kommer blæsende bagfra, og derudover vil langt de fleste ryttere elske at slippe for at sidde i et felt, der vil være rystende nervøst og præget af store risici.

Det vil derfor tage lang tid at få etableret et udbrud, og jeg tør faktisk ikke udelukke, at vi slet ikke når at få noget etableret, inden vi når de første brosten. Det kan således godt blive en dag uden udbrud, men mest sandsynligt er det dog, at elastikken knækker på et eller andet tidspunkt i løbet af de 80 km uden brosten eller måske endda efter første pavé, der kommer et stykke inden de øvrige. Det er muligt, at vi får et kæmpestort udbrud med deltagelse fra de fleste hold, men mere sandsynligt er det, at hold som Quick-Step, Trek og Alpecin vil gøre deres bedste for, at vi får et mindre og ufarligt udbrud.

Vinden vil være ganske beskeden, og hvis der etableres et udbrud, vil det næppe være alt for stressende, før vi når brostenene. Der kan komme et øjeblik med ro, og her bliver det interessant at se, hvem der vil føre. Jeg tror ikke, at Jumbo vil jagte, for selvom Van Aert meget gerne vil vinde etapen så vi i dagens ekstremt langvarige pokerspil, at deres gule ambitioner betyder, at de ikke vil bruge kræfter på den slags - heller ikke selvom det kan koste dem trøjen. Til gengæld er etapen et gigantisk mål for Alpecin, Trek og Quick-Step, og jeg føler mig helt overbevist om, at de vil sikre, at udbruddet aldrig får en chance for at holde hjem, medmindre de senere kan hægte sig på nogle favoritter, hvis feltet splitter, og så bliver det alligevel næsten umuligt at gøre det færdigt.

Frem mod den første pavé vil positionskampen blive vild, men den kommer så tidligt, at det formentlig vil falde til ro igen efterfølgende. Det afgørende nøglepunkt kommer, når de rammer pavé, for herefter kan det blive meget svært at komme tilbage, hvis feltet knækker, enten på ”ægte” maner eller via styrt. Herfra bliver det formentlig en rystende nervøs festival af styrt og punkteringer, hvor det vil være ret svært for seerne at få overblik, som det også er det i Paris-Roubaix.

Derfra regner jeg med, at det bliver et udskilningsløb. Etapen er sværere end tidligere udgaver, og da Jumbo og Ineos, som formentlig vil vinde 9 ud af 10 positionskampe - de skal dog nok slås lidt med Quick-Step og de bedste fra Trek -  er skræmmende stærke, er det muligt, at de splitter feltet alene på deres fysik, men ellers kan det ske via styrt. Som sagt forventer jeg i hvert fald, at begge hold vil køre meget aggressivt, fordi de ser det som en mulighed for at vinde tid på Pogacar.

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Hvor voldsomt udskilningsløbet bliver, er svært at sige. Meget vil nemlig afhænge af, hvor mange styrt der er, og hvem der fanges. Modvinden taler imod, at det bliver alt for selektivt, men for det taler til gengæld den skræmmende styrke hos de to hold, der har en interesse i at vinde tid på Pogacar, etapens forøgede sværhedsgrad og den enorme risiko for styrt.

Efter udskilningsløbet kan det vel blive afgjort på flere måder. Vi kan få et selektivt løb, hvor en lille gruppe skal spurte om det som i 2010. Her kørte CSC for at vinde tid, mens Thor Hushovd sad på hjul og slog til på stregen. Det kan også være muligt for en specialist at hægte sig på et klassementstog, sidde på hjul og køre væk til sidst, som Lars Boom gjorde det i 2014. Vi kan få den spurt, vi var så tæt på at få i 2015, hvis ikke Tony Martin var kørt væk til sidst, og som vi var tæt på at få i 2018. Og vi kan få scenariet fra 2018, hvor det bliver knap så selektivt mellem klassementsfolkene, og hvor et par specialister udnytter det til at køre væk, som John Degenkolb, Greg van Avermaet og Yves Lampaert gjorde det i 2018.

Det efterlader os ikke overraskende med to vindertyper, nemlig sprinterne og de brostensspecialister, som ikke er låst af deres hold. En af de få, der kan vinde i begge scenarier, er Wout van Aert, der i virkeligheden er etapens mest interessante rytter. Hele min analyse fra dagens etape handler om konflikten mellem det gule og det grønne mål, og den kommer i den grad til udtryk igen i morgen. Det gør den både, hvis Roglic eller Vingegaard får defekt, styrter eller bliver sat af, men det gør den også, når Mathieu van der Poel før eller siden angriber. Kører Van Aert da med, eller bliver han hos kaptajnerne, hvis de er i gang med at vinde tid på Pogacar?

Nu har han sin etapesejr, og derfor er der en større chance for, at han går ind i en hjælperolle, men mit gæt vil stadig være, at han tænker mest på sig selv og sine egne ambitioner. Rygtet siger, at han skulle have en fri rolle, fordi holdet med tre andre brostensspecialister er godt besat, og de to mål behøver ikke at være modsatrettede. Man kan sagtens se et udskilningsløb, hvor holdet både vinder tid på Pogacar, og hvor Van Aert vinder spurten i en lille gruppe med folk fra blandt andet Jumbo og Ineos, som Hushovd gjorde det i 2010, men det kan også som de seneste gange ende mindre selektivt. Her har Van Aert med sine meget overbevisende spurter i år vist, at han bliver svær at slå for alle, og lige nu ligner det kun Jakobsen, Groenewegen, Ewan, Philipsen og måske Dainese, han for alvor skal frygte på fart. I en reduceret massespurt vil han således have en god chance, særligt i den kringlede finale, hvor han vil have Laporte som en suveræn lead-out man, og hvor han vil stå meget stærkt efter en hård dag, hvor de eventuelt overlevende ”rigtige” sprintere vil være meget mærkede.

Uanset hvad bliver han meget svær at sætte. Som jeg uddybede i analysen, nåede han i foråret, hvor han var i sin egen liga inden coronainfektionen, helt nye højder, og efter dagens magtdemonstration virker han helt umulig at sætte, hvis ikke han har uheld eller låses. Jeg tror som sagt, at han har frihed til at køre væk, hvis specialisterne angriber til sidst, og her kan det meget vel være, at han igen kører fra alt og alle, og sker det ikke, er han lige nu den hurtigste af alle specialister. Kombinationen af superform og det, der lige nu ligner et overlegent niveau, gør ham til favorit, hvis holdet giver ham lov, og han undgår uheld.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Den anden oplagte vinderkandidat er Mathieu van der Poel. Hollænderen har den fordel, at han kun kører for etapesejren, og vi ved, særligt fra sidste års Roubaix, at han er en af verdens allerbedste på en etape som denne. Der hersker imidlertid noget usikkerhed om hans form efter Giroen. Som skrevet i analysen skal vi ikke lægge for meget i, at han ikke sad med i dag, men efter enkeltstarten sagde han, at han ikke trådte de watt, han havde forventet. I forvejen har vi gennem foråret set, at han bestemt ikke altid er på toppen, og ingen aner, hvordan han har det efter den første grand tour, han har gennemført.

Enkeltstarten viste dog, at han altså er på et ganske højt niveau, og undgår han uheld, bør han spille en rolle, da han også er blevet stærkere i positionskampen, som tidligere var et problem. Han er hurtig efter et hårdt løb, men får vi en spurt i en større gruppe, vil han dog nok mangle den sidste fart, ligesom han kan ende med at køre for Philipsen. Hans chance kommer i det hårde løb, og her kan han vinde på flere måder. Næst efter Van Aert må han være manden med størst chance for at køre alene hjem, og derudover har han jo i Flandern Rundt i 2020 vist, at han efter et hårdt løb godt kan slå selv Van Aert på stregen - også selvom belgieren lige nu virker så skræmmende, at det ser sværere ud denne gang, måske særligt når løbet er meget lettere og slet ikke så opslidende.

Der er også gode danske perspektiver. Ganske vist har vi stadig til gode at se Mads Pedersen lave et topresultat i Roubaix, men man må antage, at det skyldes de mange uheld, han har været ramt af. Han er på alle måder skabt til de flade pavéer, og som skrevet i analysen viste han i dag uhyggeligt god form i terræn, der passer ham meget dårligere end dette. Han er god i positionskampen og har et stærkt hold, og han vil kunne vinde på flere måder. I en massespurt efter en hård dag vil han stå fornuftigt, særligt hvis de allerhurtigste er sat af, og han kan også vinde i et selektivt løb. Nok ser Van Aert ud til at være den hurtigste af de to lige nu, men Pedersen slog ham flere gange i Paris-Nice, og selvom det var i stigende finaler, ved vi, at danskeren er særligt spurtstærk efter hårde og opslidende løb. Han har også fordel af et muligt lead-out fra Jasper Stuyven, og måske kan de have en taktisk overhånd, hvis de sidder to mand i en lille gruppe til sidst. Det giver mange perspektiver for den formstærke dansker, hvis han denne gang slipper for sine mange uheld.

Læs også

Vingegaard udskrevet fra spansk hospital

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, må Jasper Philipsen være næste mand. Belgieren har ikke resultater i Paris-Roubaix, som han kun har kørt to gange, men i denne lettere udgave burde han sidde med hjem til en reduceret massespurt. Han viste imponerende holdbarhed i Belgium Tour, hvor han var stærkere end nogensinde, og han sad også langt fremme på stigningen i dag. Han er også fremragende i positionskampen, hvor han endda kan sidde sammen med Van der Poel, og man kan således ikke udelukke, at han sidder med, hvis en lille gruppe kører væk. Størst chance har han dog i en reduceret massespurt, og her har han nu med sin vanvidsspurt i Sønderborg og senest i dag vist, at han kan slå alle, også Van Aert, som han på papiret er hurtigere end. Efter hans kørsel i Belgium Tour må han være et meget seriøst vinderbud, også fordi tilstedeværelsen af Van der Poel kan give ham nogle taktiske fordele, hvis han er med i en lille gruppe til sidst.

Netop fordi chancen for en reduceret massespurt er betydelig, må man også rangere Fabio Jakobsen højt. Hollænderen er ganske vist helt uden erfaring på disse brosten, men han er slet ikke uden robusthed. Det har vi set i Bretagne Classic, og i dag så hans form ganske fin ud. Han er del af et af de allerstærkeste hold, og det er helt afgørende i positionskampen frem mod pavéerne, da mange af forskellene vil blive skabt af styrt. Problemet er, at han ikke selv er så god i den kamp, og sammen med den manglende erfaring betyder det, at han måske ikke får fuldt udbytte af sit hold. Formen var heldigvis god i dag, og hvis vi får et scenarium som i 2015 og 2018 - bare med en spurt til sidst - må han bestemt være vinderkandidat. Da vil han formentlig være feltets hurtigste, og da han selv uden Michael Mørkøv vil have et skræmmende tog med tre af verdens førende brostensspecialister, vil han blive meget svær at slå, hvis han kommer så langt.

I det hele vælter Quick-Step som altid i vinderkandidater. En af dem er Florian Senechal, der jo tidligere er blevet nr. 6 i Roubaix, som er den for ham bedste klassiker. Hans niveau er meget svingende, men ved de franske mesterskaber lignede han en mand, der har timet formen perfekt, og så bør han være en af de bedste i dette felt. Han vil være Quick-Steps mand til en spurt, hvis Jakobsen falder fra, men det er svært at se ham slå folk som Van Aert og Pedersen. Hans chance er i det hårde løb, hvor han igen vil være oppe mod hurtigere folk, men hvor Quick-Step meget vel kan sidde i overtal. Gør de det, skal Senechal ikke sætte mange i det taktiske spil, før han vil være hurtigste mand tilbage, og dermed har han evnerne til at gøre det færdigt. Formen ved mesterskaberne ser ud til at være så god, at han kan køre finale, hvis han undgår uheld.

Det samme kan Yves Lampaert, der er skabt Roubaix. Han har tidligere være på podiet, men også i de seneste to udgaver, hvor han var slemt uheldig - særligt i 2021 virkede han uhyggelig, ligesom han mente, at han var dagens stærkeste mand - har han været meget, meget overbevisende. Med den form, han har vist i Belgium Tour og senest på enkeltstarten, vil det være svært at tro, at han ikke kører finale, hvis han undgår uheld, også fordi hans hold er god i positionskampen. Det gjorde han da også, da han spurtede om sejren i 2018, men der har vi netop problemet. Nok er han hurtig - han vandt faktisk feltet spurt i 2021-udgaven af Roubaix - men mange af favoritterne er hurtigere end ham. Til gengæld er han en mester i at udnytte et overtal, som han gjorde, da han vandt i De Panne og blev belgisk mester. Det kan han gøre igen denne gang.

Hvad så med Peter Sagan? Som tidligere Roubaix-vinder er han jo på papiret en af de indlysende favoritter, men hans nuværende niveau er meget uklart. Kører han som i forårene 2021 og 2022 eller som i det nylige Tour de Suisse, er hans eneste chance en massespurt, og her er det svært at tro, at han vil være hurtigst, da dagens spurt igen satte en streg under, at der er hurtigere folk end ham - også selvom den tekniske finale passer ham. Skal han vinde, skal han formentlig kunne begå sig i et hårdt løb, men det virker heller ikke umuligt. Som skrevet i analysen så han lovende ud på stigningen i dag, og i dette løb handler det også meget om positionering. Her kommer ingen op på siden af ham, og skal han sættes af, skal det være enten grundet fysik eller via uheld. Begge dele er stadig sandsynlige, når man ser på det niveau, han havde i Schweiz, men heldigvis for ham kan han her i meget høj grad lukrere på positioneringen. Problemet for ham er, at det kan blive svært at gøre det færdigt til sidst, når vi senest i dag så, at der altså er folk, der er hurtigere end ham.

Jasper Stuyven er blevet både nr. 4, 5 og 7 i Roubaix, og han er således skabt til de flade pavéer. Til gengæld er hans niveau også ret svingende, og det er svært at vurdere, hvor vi har ham lige nu. Han kørte Dauphiné i optakten, hvor det var svært at sige meget, og i dag så han i hvert fald mindre overbevisende ud på stigningen end Pedersen. Det kan skabe usikkerhed, når vi ved, hvor stor forskel der er på hans top- og bundniveau, men en formstærk Stuyven vil være meget stærk i dette løb. Desværre har vi på det seneste set, at han har en slem vane med at spurte svagt efter hårde klassikere, senest ved VM og i Wevelgem, og derfor skal han i høj grad vinde via sin styrke. Den er til gengæld også overbevisende, og sidder han og Pedersen i overtal til sidst, er det nok ham, der blandt Trek-rytterne vil være frygtet mindst, ganske enkelt fordi han er den langsomste af de to.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Man er også nødt til at nævne Dylan Groenewegen. Det er usandsynligt, at han sidder med hjem, men han har kørt Roubaix tre gange og er endt som både nr. 44 og 47, hvilket er ganske pænt. Får vi en spurt i en større gruppe, kan han bestemt sidde med, som Dupont og Gaviria gjorde det i 2018, for han har ganske god power på flad vej og så formstærk ud i optakten. Den store udfordring er positionskampen frem mod pavéerne, og den kan meget vel koste ham en billet til finalen. Lykkes det at overleve, har han dog efter alt at dømme den højeste topfart, når alle er friske. Det er de dog ikke her, og det er langt fra sikkert, at han efter denne etape stadig vil være hurtigst, ligesom den kringlede finale ikke hjælper hans positioneringsproblemer.

En anden kandidat er Alexander Kristoff . Et af sportens store mysterier er, at nordmanden selv da han var bedst aldrig lavede de store resultater i Roubaix, hvor hans bedste resultat stadig er en beskeden 10. plads. Det er altså ikke et løb, der passer ham alt for godt, og han har heller ikke samme styrke i positionskampen som de bedste ryttere og hold. Hans chance kommer i den reducerede massespurt, men her vil han heller ikke være uden chance. Han kan jo slå næsten alle efter en hård dag, som han har vist i den endeløse serie af klassikere, hvor han har været hurtigst i sin gruppe, og her kan han i en kringlet finale endda regne med støtte fra både Adrien Petit og Andrea Pasqualon. Sidstnævnte kørte i dag et fornemt lead-out for ham, og han viste også, at han har masser af fart, som han grundet uheld ikke har kunnet vise hidtil. Der er stadig lidt mange, der er hurtigere end ham, men efter en hård dag skal Kristoff aldrig undervurderes. Spørgsmålet er bare, om 150 km er nok.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Jeg er ret spændt på Alberto Dainese. Italieneren er helt uden erfaring på brostenene, og han er med sin statur måske ikke helt skabt til dem. Omvendt har han virkelig imponeret med sin holdbarhed, senest i Belgium Tour, hvor han klatrede chokerende godt, og han har overrasket mig så mange gange, at han sagtens kan ende med at sidde med hjem, hvis vi får en reduceret massespurt. Som vi så i Sønderborg, har han formentlig farten til at vinde, hvis han sidder rigtigt, og det er svært i denne tekniske finale. I et reduceret felt får han det dog nemmere, særligt med hjælp fra brostensspecialisterne John Degenkolb og Nils Eekhoff. Min bekymring er hans positionering inden pavéerne, hvor han vil få det meget svært, men i et mindre selektivt løb må han regnes som en kandidat. Hans chancer vil endda være større end i en klassisk massespurt, hvis han overlever, da positionskampen vil være meget nemmere at håndtere.

Hvad så med Kasper Asgreen? Danskeren burde jo være en af de helt tunge favoritter, men hans form er helt ukendt efter styrtet. Selv lyder han ikke optimistisk, og hans enkeltstart var jo nedslående. Omvendt har han virket stærk i finalerne, når han har kørt lead-out, og dette er trods alt bare et 150 km langt løb, der ikke er alt for svært. Han kommer langt med sin positionering og sit stærke hold, og sidder han til sidst i en lille gruppe med Senechal og Lampaert, vil han kunne udnytte overtallet. Skal han spurte mod en mand eller to til sidst, ved vi jo også, at det er ganske få, han ikke kan slå - bare spørg Van der Poel.

Hvilken rolle får Matej Mohoric? Logikken siger, at han skal passe på sine kaptajner, men der går et rugte om, at han som Van Aert kan få en fri rolle. Han er ikke skabt til Roubaix, da han er mindre kraftfuld end specialisterne, men han kørte med offensiv kørsel og anticipering jo fremragende i år. Hans form i Slovenien så meget stærk ud, da han fulgte Pogacar til dørs på den stejle mur på sidste etape, og han er som bekendt også en hæderlig afslutter. Han skal dog køre væk fra de stærkeste i det taktiske spil til sidst for at vinde, og først og fremmest skal Bahrain vitterligt give ham lov til at tage sin chance.

Intermarché vil også satse på Adrien Petit, der har set frem til denne etape længe, og som kører over en pavé, der er opkaldt efter ham. Han er tidligere blevet nr. 6, 9 og 10 i Roubaix, og efter en svær tid har han i år været genfødt - så genfødt, at det var i 2022, han blev nr. 6. Hans form er altid svær at vurdere, fordi han er tung og aldrig kører sin egen chance, men det vil han gøre i morgen. Han har vist, at han er god på pavéerne, og han er også ganske hurtig til sidst. Hans hold er dog ikke det stærkeste i positionskampen, og for at vinde skal han trods alt spille sine kort rigtigt i en taktisk finale.

Hvad så med Caleb Ewan ? Løbet kunne vel ikke passe ham meget ringere, for han er både spinkel og uden megen power på flad vej. Derfor vil jeg blive overrasket, hvis han sidder med hjem, men i 2018 var det nogle uventede typer, der klarede skærene. Hans hold har været ret stærkt i positionskampen i dette løb, og det vil være en nøglekomponent for at overleve. Han har brug for et meget lidt selektivt løb, og selv hvis vi får det, vil han formentlig falde fra, men uden chance er han ikke, hvis vi bruger 2018 som reference. Han har som bekendt en reel chance for at vinde en spurt, for vi har endnu ikke set, hvor meget fart han faktisk har lige nu. Hans form er også meget bedre end i Giroen, da han klarede stigningerne i dag.

Får Alberto Bettiol sin chance? Det er også uklart, men der burde være en vis mulighed for, at EF giver ham fri. Hans form er til gengæld ret usikker, for selvom han var i fremgang efter de megen sygdom i Schweiz, var han bestemt ikke på sit bedste klatreniveau. Han har formentlig forbedret sig siden dengang, men hans enkeltstart i København var ikke lovende. I forvejen er han ikke skabt til Roubaix, som er for fladt, og som han derfor plejer at skippe, men vi ved også, at en formstærk Bettiol med benene fra sidste års Giro kan næsten alt. Han spurtede fremragende i Schweiz, men for at vinde i dette selskab skal han formentlig væk i et taktisk spil, og samtidig skal hans hold, hvad sandsynligheden taler imod, give ham plads. Derudover vil han og holdet være meget sårbare i positionskampen.

En anden rytter, der altid skipper Roubaix, er Michael Matthews, som aldrig har kørt det. Det er da heller ikke et løb, der er skræddersyet til ham, men han har trods alt nogen power, som vi ved fra enkeltstarterne. Han har også en vis styrke i positionskampen, men her lider han under et svagt hold. Dertil kommer, at han måske nok er hurtig, men i en flad spurt er flere hurtigere end ham. Der er dog ingen tvivl om, at han vil gå efter denne etape, og da han er uprøvet, ved vi ikke, om han kan overraske sig selv, som Sonny Colbrelli gjorde i debuten i et Roubaix, han altid har skippet. De minder i hvert fald meget om hinanden, og hans form var også i fremgang i Schweiz, hvor han ellers startede ganske svagt.

Det er en skam, at Danny van Poppel kører for Bora. Han burde ellers have et vist potentiale på denne etape, men nu skal han alene tage sig af Aleksandr Vlasov. Han får derfor kun lov til at spurte om sejren, hvis han og Vlasov sidder med hjem i første gruppe. Det er dog sandsynligt, at det vil ske, da de med Van Poppel, Politt og Marco Haller har et af de bedste hold. Van Poppel kan således sidde der både i en stor og en lille gruppe, og han synes i fornem form efter en generelt fremragende sæson. Problemet er, at det er svært at se ham skulle spurte uden tilstedeværelse af mindst én af de hurtigste, og her bør han komme til kort. Hans spurt på 1. etape viser dog, at han ikke vil være helt uden chance, særligt hvis gruppen er lille.

Det bliver også spændende at følge Guillaume Boivin. Canadieren var en sensation i Roubaix sidste år, hvor han sammen med Van der Poel og Colbrelli lignede stærkeste mand, indtil han styrtede i fuld finale. I år betød sygdom, at han ikke havde samme form, men nu burde han være frisk. Som hjælperytter har han ikke let ved at vise os, hvordan formen er, og derfor er han en joker, der tillige kan blive låst af at beskytte Jakob Fuglsang. Danskeren har dog vist gode evner på disse pavéer, og det er bestemt også sandsynligt, at Boivin kan køre sin chance. Han får stadig svært ved at gøre det færdigt, selvom han har en hæderlig spurt, men i et taktisk spil kan meget ske, hvis benene er som for godt et halvt år siden.

Læs også

Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling

I samme løb imponerede Florian Vermeersch, der jo endte som en sensationel nr. 2, men det fik vi ikke at se i årets klassikere, hvor han aldrig fandt formen. På det seneste har han dog set meget bedre ud, senest i Belgium Tour, selvom han havde en offday på 1. etape. Han har også været meget synlig i dette løb, hvor han har ligget i vinden for Lotto længe i alle finaler, og vi har set, at han er god på de flade pavéer. Jeg er dog meget bekymret for ham i positionskampen, selvom Lotto har været gode i dette løb, og selvom han er hurtig - han slog Van der Poel i spurten i 2021 - får han svært ved at gøre det færdigt mod hurtigere folk i et lettere løb som dette.

Anthony Turgis burde stå højt på denne liste, da han i 2021 var en af de allerbedste på brostenene. Desværre fandt han slet ikke samme form i år, og generelt er han et meget svingende og usikkert kort. Denne gang skyldes den helt store usikkerhed dog hans styrt i Danmark, hvor han angiveligt slog sig, og det var ikke opløftende, at han i dag blev sat tidligt. Det kan have været for at spare sig til den etape, der er hans største mål, men kan det være rigtigt, når han er på hold med Sagan? Formentlig handler det om skaderne, og derfor vil jeg blive overrasket over at se ham fremme. Sidder han der alligevel - og han var god ved de franske mesterskaber, hvor han næsten vandt - står han dog stærkt. Han er lynhurtig og kan måske lukrere på tilstedeværelsen af Sagan.

I 2021 imponerede Gianni Moscon , men det er svært at tro meget på ham denne gang. Italieneren har haft en af sine mange formkriser i år, og ikke meget tyder på, at han er tilbage. Hans enkeltstart var skidt, og i Schweiz var han uhyre skuffende. Han startede dog stærkt, og den svage præstation kan skylde styrtet på 3. etape. Det er der ikke meget, der tyder på, men kan vi lægge noget i 1. etape i Schweiz, er der håb. Desværre skal han formentlig støtte Alexey Lutsenko, men kan de holde sig til på den rigtige side af et split, kan han måske få lov at angribe i finalen. Vi så sidste efterår, hvor stærk han kan være.

Endelig er der Max Walscheid . Tyskeren fik smag på Roubaix med sin 12. plads sidste år, og da han i år vandt i Denain, bekræftede han evnerne. Han bør kunne sidde med hjem til en større spurt, men her vil der være folk, der er hurtigere. For at vinde skal han have et mere selektivt løb, og her ser det svært ud. Han er svag i positionskampen, hvor han vil være alene, da resten af holdet tager sig af Guillaume Martin. Selvom han angiveligt får lov at tage sin chance, kan det koste dyrt, at han næppe sidder rigtigt. Kan han anticipere, bør han dog have poweren til at komme langt, da han i foråret var stærkere end nogensinde inden det grimme træningsstyrt, og han melder selv, at formen er ved at være der.

Som sagt er der en række specialister og semispecialister, herunder Dylan van Baarle, Stefan Küng, Filippo Ganna, Oliver Naesen, Stan Dewulf, Fred Wright, Connor Swift, Nils Politt, Kevin Geniets, Olivier Le Gac, Jan Tratnik, Marco Haller, Bob Jungels, Matis Louvel, Maximilian Schachmann, Dylan Teuns, Christophe Laporte, Tiesj Benoot, Stefan Bissegger, Jonas Rutsch og Nathan van Hooydonck, der må antages at være så låste af deres hold, at de får meget svært ved at køre deres egen chance. Det er Tom Pidcock også, og som sagt er han slet ikke skabt til dette løb. Splitter Ineos det, bør han og måske kunne sidde med i en lille gruppe og herefter køre en spurt, men det er svært at se ham vinde en spurt mod folk som Van Aert og Pedersen efter denne form for løb, særligt med den fart, han viste i Schweiz. Jeg ville gerne nævne en formstærk Quinn Simmons, men jeg vil tro, at han er hjælper for Pedersen og Stuyven, som sygdomssvækkede Alex Kirsch er det.  Ryttere som Hugo Hofstetter, Andrea Pasqualon og Amaury Capiot har en god chance for at sidde med hjem til en spurt, men det er svært at se dem vinde, og Capiot skal køre for Hofstetter og Pasqualon for Kristoff, hvis de har deres kaptajner med hjem. Både Luza Mozzato, der blev nr. 2 i Tro-Bro Leon, og Jeremy Lecroq har god chance for at sidde med hjem til en spurt, men den kan de ikke vinde, og selvom Alexis Gougeard og Cyril Lemoine kan komme langt fra udbrud, får også de svært ved at vinde. Ryttere som Primoz Roglic, Jonas Vingegaard, Geraint Thomas, Adam Yates og Daniel Martinez, der alle er beskrevet ovenfor, vil via deres hold kunne ende i top 10, hvis den splitter meget, men deres fokus er at vinde tid, og de vil ikke vinde etapen. Selvom han er sårbar, tør jeg ikke helt udelukke, at Tadej Pogacar alligevel kan sidde så godt med i positionskampen, at han kan hægte sig på en lille gruppe, og efter en dag på hul ved man aldrig, hvad han kan lave i en spurt. Jeg vil tro, at John Degenkolb og Nils Eekhoff ikke bare skal passe på Romain Bardet, selvom det tyder på, at denne kører klassement, men på baggrund af det, de har vist i år, er det svært at se dem vinde, da de heller ikke har den fornødne fart og er skrøbelige i positionskampen. Mikkel Honoré kunne være en joker, da han trods den manglende erfaring burde have visse evner i dette løb, synes i form og har et stærkt hold, men han kan meget vel ende som hjælper, også fordi hans knæ er forslået. Tim Wellens er uprøvet på pavéerne, og selvom han kunne have visse evner, får han svært ved at vinde, mens Philippe Gilbert ikke længere har niveauet i dette selskab, som det også gælder for Jack Bauer og Luke Durbridge samt Amund Grøndahl Jansen, der efter de mange skader stadig ikke er sig selv. Endelig kan Taco van der Hoorn komme langt, hvis han rammer udbruddet og måske også fra feltet, men han får meget svært ved at vinde, mens Fabio Felline ikke er skabt til dette løb, og Magnus Cort nok skal have en fridag på en etape, hvor han har det svært i positionskampen.

BEMÆRK: Igen rangerer jeg efter vinderpotentiale. Teksten forklarer, hvordan de enkelte ryttere skal vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Mathieu van der Poel, Mads Pedersen

Outsidere: Jasper Philipsen, Fabio Jakobsen, Florian Senechal, Yves Lampaert, Peter Sagan

Jokers: Jasper Stuyven, Dylan Groenewegen, Alexander Kristoff, Alberto Dainese, Kasper Asgreen, Matej Mohoric, Adrien Petit, Caleb Ewan, Alberto Bettiol, Michael Matthews, Danny van Poppel, Guillaume Boivin, Florian Vermeersch, Anthony Turgis, Gianni Moscon, Max Walscheid

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Lars Booms sejr fra 2014 og Thor Hushovds sejr fra 2010. I begge tilfælde var de sidste kilometer på asfalt de samme, men ellers var etaperne ret forskellige. I 2014 var den sidste pavé dog den samme som i år.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER