Optakt: 5. etape af Tour de Pologne

Ruten

Tidligere var der en tendens til, at etaper i Polen Rundt enten var næsten helt flade eller sluttede på en stigning. I de senere år har man i højere grad midtvejs i løbet haft mere blandede ruter med små stigninger tæt på mål, der har skabt en vis udskilning. Det har givet anledning til både udbrudssejre og reducerede massespurter, og det er et af de to scenarier, vi kan vente, når feltet igen testes på en sådan etape på løbets femte dag, der byder på en helt ny finale. Denne gang er der dog tale om en let stigende afslutning, der er som skabt til puncheurs mere end hårdføre sprintere.

Igen er der tale om en ganske kort etape, der byder på bare 152,2 km mellem Kopalnia Soli ”Wieliczka” og Bielsko-Biala. Første del er den letteste og fører feltet mod sydvest. Der er et par mindre bakker på programmet, men ikke nævneværdige udfordringer på etapens let kuperede første halvdel. Stigningerne melder sig først for alvor, når man rammer kategori 2-stigningen Hucisko (1,1 km, 6,1%), der har top efter 78,2 km, hvorefter en nedkørsel leder mod sydvest ned til bunden af kategori 2-stigningen Rychwald (1,6 km, 7,3%), der bestiges fra syd og har top efter 94,6 km.

Efter de to indledende bakker fortsætter man gennem let faldende terræn mod nordvest frem til dagens hovedudfordring. Efter 112,0 km kommer dagens første spurt, hvorefter man kører direkte ind på kategori 1-stigningen Przelecz Przegibek (6,6 km, 4,9%), der starter blødt ud, men er ganske stejl på de sidste 3 km, hvor der blandt andet venter en kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,4. Fra toppen resterer 33,4 km, der fører mod vest via en nedkørsel ned til dagens sidste spurt, der kommer efter 126,0 km.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Efter 128,2 km ramme man den afsluttende rundstrækning, og bare 2,4 km senere venter første målpassage. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 7,2 km lange runde, hvis første del er let faldende og den anden del let stigende. De sidste to kilometer stiger med hhv. 4,8% og 4,4% i gennemsnit. Finalen er teknisk ukompliceret, idet det sidste sving kommer med 2400 m igen, hvorefter vejen er helt lige.

Etapen byder på i alt 2168 højdemeter,

Bielsko-Biala er tit blevet besøgt af det mindre polske løb Course de Solidarnosc, men har ikke været besøgt af Tour de Pologne tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Den polske hede får endnu et nøk onsdag, hvor der venter en solrig dag med kun enkelte skyer og en temperatur på 30 grader. Det vil dog ikke være helt vindstille, for der vil blæse en let til jævn vind fra sydøst. Det giver sidemedvind helt frem til bunden af Rychwald-stigning, hvorefter der vil være medvind. I bunden af dagens sværeste stigning drejer man igen ind i sidemedvind. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidevind, herunder på den 2400 m lange opløbsstrækning.

Analyse af 4. etape

Kan I huske Michal Kwiatkowskis Tour-debut i 2013? Det var dengang den stærke polak lagde ud som lyn og torden og havde kurs mod et stort klassementsresultat, indtil han i den tredje lignede en mand, der var mere på til at blive opskrevet til en plejehjemsplads end at køre med om topplaceringerne i Touren? Det endte med en flot 11. plads, men da mønsteret gentog sig det følgende år, hvor han blot blev nr. 28, blev det klart for mange, at den ret muskuløse polak ikke besad den nødvendige holdbarhed til at køre klassement i en grand tour.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Det indså Quick-Step-manager Patrick Lefevere da også lynhurtigt, men da han bad sit polske vidunderbarn fokusere på klassikerne, der altid har været hjerteblod for Lefevere, førte det angiveligt til en intern konflikt. Kwiatkowski var nemlig endnu ikke klar til definitivt at afskrive sig sine klassementsambitioner, og det var ifølge rygterne en af årsagerne til det brud, der fulgte efter 2015-sæsonen.

Kwiatkowskis holdvalg indikerer, at der er noget om snakken. I stedet for at blive hos verdens bedste klassikerhold, hvor han havde den bedst mulige position til at jagte succes i endagsløbene, valgte han at søge til verdens bedste etapeløbsmandskab, Sky. Her kunne han fortsat jagt sejren i sit drømmeløb, Liege-Bastogne-Liege, samtidig med at han fra de allerbedste lærte, hvordan man griber grand tours og ugelange etapeløb an.

Efter en lidt bumlet start, hvor Kwiatkowski i sin første sæson led under svær overtræning, er han som en forvandlet rytter. Han er stadig i stand til at blande sig med de bedste i endagsløbene - faktisk oplevede han sidste år sin klart bedste klassikersæson med sejre i Milano-Sanremo og Clasica San Sebastian samt podieplaceringer i Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege - men samtidig er han som etapeløbsrytter blevet forvandlet.

I år tog han sin første store ugelange etapeløbsskalp i Tirreno-Adriatico, men det er i de tre uger lange etapeløb, han virkelig har imponeret. I både 2017 og senest i 2018 har hans klatring i Touren nået helt usete højder, og den alsidige polak har i flere tilfælde siddet, når kun cremen af cremen var tilbage.

Det i sig selv er måske ikke så bemærkelsesværdigt. Det er snarere hans holdbarhed, der har taget de fleste på sengen, for som sagt var det netop den, der i de unge år fremstod som akilleshæl nr. 1 for en rytter, der ellers mestrer stort set hele den enorme spændvidde af cykelsportens discipliner. I de to seneste Tour-udgaver har han været knivskarp også i den tredje uge, hvor han på næstsidste etape er blevet hhv. nr. 2 og 4 på den afsluttende enkeltstart, og i begge løb er han kommet hjem fra Frankrig i skræmmende god form.

Sidste år udnyttede han den forrygende form til at vinde i San Sebastian, og i år har han så rettet blikket mod sit hjemmebaneløb, Tour de Pologne, hvor han efter et knebent nederlag til Moreno Moser for seks år siden stadig har en sejr til gode. Problemet er bare, at der er himmelvid forskel på at skulle holde Tour-formen frem til et endagsløb en uge efter afslutningen og stadig være på toppen over adskillige dage næsten to uger efter, at Geraint Thomas lyttede til ”God Save the Queen” på Tour-podiet i Paris.

Det har skabt en del usikkerhed om, hvorvidt Kwiatkowski vitterligt kan holde det tårnhøje niveau til også at vinde foran sine mange polske fans. Rutens beskaffenhed kunne med sine mange puncheurstigninger ikke passe ham bedre, men kan han holde hele vejene? Det er ikke nogen let sag - spørg bare de mange, der har forsøgt sig med Tour de Suisse eller Dauphiné lige efter Giroen.

Foreløbig er der imidlertid ikke skyggen af træthed at spore, for Kwiatkowski tog i dag med vanlig klog og veltimet kørsel det første klassementsstik på Muren i Szczyrk. At han havde evnerne til at sætte alle til vægs, vidste alle - manden er trods alt blevet nr. 3 i Fleche Wallonne med en endnu stejlere afslutning - men havde han også friskheden?

Det første svar fik vi allerede tidligt på etapen. Quick-Step havde ingen intentioner om at forsvare Alvaro Hodegs trøje - en kamp, der jo på forhånd var tabt - og derfor påtog Sky sig med det samme det ansvar, der ellers naturligt følger førertrøjen. Hele dagen kontrollerede de den ellers ret svære etape stenhård, først med maskinerne Ian Stannard og Lukasz Wisniowski, så med Michal Golas og til slut med supertalentet Pavel Sivakov, der ene mand neutraliserede et stærkt fremstød med blandt andre Patrick Konrad og Georg Preidler, inden Salvatore Puccio sørgede for at holde Kwiatkowski og medkaptajn Sergio Henao helt fremme ved bunden af Muren.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Derfra var det op til Kwiatkowski selv, og han svigtede ikke. Med sin store erfaring fra Fleche Wallonne vidste han, at Richard Carapaz begik den klassiske ungdomsfejl, som har knust så mange stortalenters drømme på Mur de Huy, da den ecuadorianske mirakelmand lidt hovedløst angreb allerede fra bunden. Kwiatkowski ventede køligt og lod et andet urutineret talent, Laurens De Plus, stå for langsomt at hale Carapaz ind, da Movistar-talentet hurtigt måtte indse, at en spurt på en mur først og fremmest handler om tålmodighed og timing.

Begge dele havde Kwiatkowski til overflod. Han testede første gang benene, da De Plus begyndte at tabe fart og reagerede herefter prompte, da Enrico Gasparotto kom med den næste forcering, kort før Carapaz blev hentet. Overskuddet var stadig intakt, og det skulle bruges, da det ventede angreb kom fra sidste års vinder af samme etape, Dylan Teuns, forsøgte at gentage sidste års bedrift. Som en mis greb Kwiatkowski hans hjul, og derefter overspurtede han med vanlig sans for timing og præcision relativt let det belgiske talent og fuldendte dermed sin lektion i, hvordan stejle mure skal tackles. Kwiatkowskis mange sejre er nemlig aldrig kun kommet i kraft af gode ben, de er i lige så høj grad opnået med hovedet - bare spørg Peter Sagan, der trods sin langt højere topfart i to store klassikere har ladet sig snyde af sin polske ærkerival.

Med sejren har Kwiatkowski og det stærke Sky.mandskab nu lagt løbet i et jerngreb, ikke mindst fordi Kwiatkowski er bakket op af et fremragende hold. Ganske vist viste Sergio Henao med en for ham skuffende 9. plads i en finale, han burde mestre som ingen anden, at det stadig er et mysterium, hvad der er sket med ham siden sejren i Paris-Nice, men i eksplosivt terræn som dette er han stadig en luksusløjtnant, der sammen med fænomenet Sivakov kan yde Kwiatkowski den perfekte støtte.

Det er derfor snarere et spørgsmål om Kwiatkowskis holdbarhed end noget andet. Efter dagens præstation kan ingen være i tvivl om, at den lokale helt lige nu er løbets stærkeste rytter. Spørgsmålet er, om han stadig er det på torsdag og ikke mindst fredag, hvor de sværeste etaper venter. Her venter længere stigninger og hårdere terræn, der passer Kwiatkowski dårligere, og selvom det lige nu virker usandsynligt, eksisterer der fortsat en reel mulighed for, at kroppen efter en hård Tour pludselig siger stop. Sker det ikke, kan en polsk hjemmesejr næppe trues, men kommer det lille kollaps, kan løbet meget pludseligt åbnes på vid gab.

Der er nemlig ikke nogen helt oplagt direkte rival til Kwiatkowski. Løbets anden storfavorit, Simon Yates, måtte meget tidligt på stigningen indse, at Giro-benene endnu ikke er genfundet, og han har effektivt afskrevet sig selv som potentiel vinder. Det er imidlertid ikke nødvendigvis nogen katastrofe, for en af konklusionerne efter Giro-sammenbruddet var netop, at han måske ikke næste gang skal starte en grand tour i superform. Dagens præstation viser, at det næppe vil være tilfældet i Vueltaen. De kommende uger vil så vise, om den strategi gør det muligt at holde dampen oppe hele vejen.

På papiret er det derfor Dylan Teuns, der ligner førsteudfordrer til Kwiatkowski, men heller ikke for ham er det hele så enkelt. Ganske vist var det yderst opmuntrende at se, at han igen i år er kommet ud af sommerpausen i fremragende form, og at han ikke har ladet sig slå ud af en katastrofal klassikerkampagne og den manglende Tour-udtagelse. Problemet for Teuns er imidlertid, at de kommende etaper passer ham langt dårligere end dagens finale, der var som skræddersyet til en murspecialist som ham. Sidste år var det netop i Szczyrk, at han sikrede sig sejren, men havde det ikke været for Tejay van Garderen, havde han formentlig mistet det hele på de længere stigninger senere i løbet.

Så galt går det næppe denne gang, for Teuns viste især i Paris-Nice, at han har forbedret sig markant på lange stigninger, og han har derfor umiddelbart kurs mod endnu et topresultat. Spørgsmålet er så, om det kan blive til endnu en sejr, for det afhænger langt mere af Kwiatkowskis holdbarhed end af ham selv.

Det var imidlertid hverken Kwiatkowski eller Teuns, der var dagens store overraskelse. Det var derimod dieselmotoren George Bennett, hvis antieksplosive egenskaber betyder, at Tour de Pologne er alt andet end et løb for ham. Ganske vist viste han på sin antipodiske hjemmebane i januar, at han faktisk godt kan begå sig på korte stigninger, men at han ligefrem skulle blive nr. 3 trods en skidt placering i vunden af bakken, var det nok de færreste, der havde forestillet sig. Dermed fortsætter han de kolossale fremskridt, han har gjort siden den overraskende 10. plads i Vueltaen i 2016, og selvom hans manglende spurtevner nok forhindrer ham i at vinde dette løb, lover det godt forud for Vueltaen, hvor han sammen med Steven Kruijswijk vil udgøre en ganske interessant LottoNL-duo i samme stil, som vi så det med Kruijswijk og Roglic i Touren.

Skal man se på mulige udfordrere til Kwiatkowski, er det nærliggende at pege på de to øvrige ryttere i top 5, der begge var blandt dagens positive oplevelser. Evigt ustabile Sergei Chernetckii, der ikke har trådt mange buler i selv de blødeste hatte i denne sæson, rejste sig pludselig fra det russiske krematorium, netop som kisten stod foran at skulle i ovnen, og viste, at sidste års top 10 i Il Lombardia ikke var noget tilfælde. Mens kaptajn Alexey Lutsenko ikke har taget Østrig-benene med sig til Polen, leverede russeren et af sine bedste resultater hidtil, og da han samtidig er en ganske hurtig og eksplosiv herre, kan han faktisk drive det vidt i dette løb.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Det samme kan veteranen Daniel Moreno, der ellers er fløjet totalt under radaren forud for løbet. Det er ikke uden grund, for spanieren, der i 2013 i Fleche Wallonne og Vueltaen fik selv de største specialister til at ligne novicer på stejle mure som disse, har efter sit styrt i Tirreno intet leveret hele året. Det er imidlertid skaderne, der er hovedforklaringen, og sidste år i Vueltaen viste han faktisk frem til sit ret tidlige styrt, at der fortsat er liv i de gamle ben. Ganske vist er han ikke i nærheden af at være 2013-udgaven af Moreno, men mindre kan også gøre det. Med sin hurtighed og eksplosivitet er han i hvert fald som skabt til de sidste tre etaper, hvor der kan vente ganske mange bonussekunder og måske lidt oprejsning efter en svær tid.

Svært har det også været for Thibaut Pinot, men han kan i dag drage et lettelsens suk. Efter sin lungebetændelse var der store spørgsmål til, om han kunne finde formen i tide til Vueltaen. Efter i dag er svaret et klart ja. Trods en svag position i bunden af bakken fløj franskmanden mod toppen og sluttede med en flot spurt til sidst på en yderst godkendt 6. plads. Det havde han utvivlsomt solgt etapen for forinden, og faktisk lignede Pinot med sin dårlige udgangsposition en af de allerstærkeste i dag. Det kan blive ganske godt de kommende dage, hvor de længere stigninger passer bedre til franskmanden, der som bekendt også er hurtig nok til at jagte bonussekunder. Værd at bemærke er det også, at han i Preidler, der trods adskillige kilometer i udbrud blev nr. 15, har en tilsyneladende meget formstærk løjtnant.

Også Fabio Aru kan ånde lettet op efter en meget svær tid, for den tidligere Vuelta-vinder viste i en finale, der bestemt ikke passede ham, at han er tilbage på sporet. Ser man bort fra Yates, klarede de fleste Vuelta-kaptajner sig faktisk ganske godt, for også Davide Formolo og Emanuel Buchmann, hvoraf sidstnævnte normalt slet ikke bryder sig om disse finaler, gjorde det glimrende på en dag, hvor Bora spillede Konrad tidligt ud og brugte den ellers formstærke Peter Kennaugh til det slidsomme arbejde i positionskampen. Og Laurens De Plus, der sammen med Enric Mas vil udgøre en potent ungdomsduo i Spanien, kørte en imponerende etape, hvor han efter hårdt føringsarbejde på en alt for eksplosiv stigning blev en imponerende nr. 11.

Knap så godt gik det for andre. Rui Costa må indse, at der fortsat er meget arbejde at gøre efter den langvarige knæskade, hvis han skal gøre sig håb om at jagte etaper i Vueltaen. Enrico Battaglins opblomstring i Giroen var i første omgang kortvarig, for den italienske puncheur var ikke i nærheden af noget som helst i dag. Også stortalentet Bjorg Lambrecht, der ellers burde være god i denne finaletype, har det fortsat svært med at blande sig på WorldTour-niveau. Og endelig fik Carapaz sig en god lektion i, at tålmodighed på en stejl mur altid er den fineste dyd. Det betyder dog ikke, at hans form er dårlig, for i lyset af den eklatante mistiming var en 23. plads slet ikke dårligt.

Dermed har vi også fået den lange liste over foreløbige svar, som vi efterlyste i går, hvor vi reelt fortsat befandt os i total uvidenhed om formen for langt hovedparten af sejrskandidaterne. Nu er vi langt, langt klogere. Vigtigst af alt ved vi, at det nu er op til Kwiatkowskis egen holdbarhed, om han skal vinde løbet eller ej. Det er reelt kun et sammenbrud, der kan true ham, men det er også en reel option. De næste vigtige svar kommer på de sidste to etaper - og holder den alsidige polak hele vejen, har han for alvor fuldendt sin transformation fra udelukkende at være endagsrytter til superstjerne, der kan begå sig i snart sagt enhver type løb.

Favoritterne

Arrangørernes hang til genbrug betyder, at vi kender finalerne på langt de fleste etaper fra tidligere, men hvert år er der som regel mindst én nyskabelse. I år er en af de to nye påfund onsdagens 5. etape, der aldrig tidligere har været prøvet af, og det betyder, at vi befinder os lidt i uvidenhed om, hvad vi skal forvente, og præcis, hvor hård finalen er.

Lettere bliver det nemlig ikke af, at der er tale om en kuperet af den type, der kan gå flere forskellige veje. Det er ikke en sprinter- eller en bjergetape, og med en afslutning, der hverken er flad eller består af en rigtig stigning, vil mange være usikre på deres chancer. Samtidig er det dog også en afslutning, der må give ret mange ryttere end reel tro på, at de kan være med.

Udbrud har før holdt hjem i Polen, og udbrudssejre bliver altid mere sandsynlige, når klassementet har sat sig en anelse. Langt de fleste af de ryttere, der kan gøre sig gældende i dette terræn, er imidlertid så tæt på førertrøjen efter en ikke specielt selektiv 4. etape, at Sky næppe kan give et udbrud megen snor. Derfor ligner det umiddelbart ikke en etape for et udbrud.

Alligevel kan vi vente os den første angrebsfest i årets løb. Det er nemlig en etape, hvor et udbrud faktisk har en chance, og efter fire fredelige starter må det gå løs onsdag. Det kan sagtens være en etape af den type, hvor det kan tage op til en time for et udbrud at blive etableret, og da der samtidig vil være med- og sidemedvind hele dagen, bliver det formentlig en lynhurtig etape.

Når udbruddet er etableret, vil det formentlig udgøre så stor en trussel mod førertrøjen, at Sky vil være tvunget til at holde dem i snor. Derfor bliver forspringet næppe voldsomt stort, og samtidig er der mange hold, der kan tænkes at give en hånd med. Det gælder LottoNL-Jumbo med Enrico Battaglin, Bahrain-Merida med Enrico Gasparotto, Mitchelton-Schott med Matteo Trentin og Dimension Data med Edvald Boasson Hagen, og det virker derfor sandsynligt, at udbruddet vil blive kørt ind.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Løbets første nøglepunkt er den lange stigning, hvor der helt sikkert vil komme angreb. Det vil betyde, at Sky skal skrue op for gassen, og det vil bidrage til en udskilning, der kan sætte mange sprintere af. Sky har også en interesse i, at løbet bliver hårdt, så det gør dem formentlig ikke det store. Det samme har Bahrain-Merida, der kunne tænkes at sætte et tempo, men som ikke har holdet til for alvor at lægge pres på. Det har Bora, men de er snarere et oplagt bud på et hold, der vil køre offensivt og sende folk afsted på bakken, hvor særligt formstærke Peter Kennaugh igen ligner et godt bud på en rytter, der kan angribe.

Også rundstrækningen er oplagt til angreb, og derfor vil vi formentlig se en ret hård etape, der godt kan ende med at skabe mere udskilning, end vi så i dag. Medvind, angreb og stigninger vil alt sammen skrue farten op. Det kan ikke udelukkes, at det faktisk kan lade sig gøre med et angreb på rundstrækningens bakke at køre væk, men mest sandsynligt er det, at det skal afgøres i en spurt på den 2 km lange bakke, der stiger med 4-5%.

Egentlig er selve spurten ikke for hård for mange af de ret holdbare sprintere, der er til start, men spørgsmålet er, om de vil være friske nok til at tage kampen op med de mange puncheurs. Som sagt er der udsigt til en knaldhård dag i et opskruet tempo, og derfor tror vi, at de hurtige og tunge folk, der ellers godt kan spurte op ad bakke, kommer lidt til kort i forhold til de lettere klassiker- og puncheurtyper.

Det får os til at pege på Michal Kwiatkowski som vores favorit. Som beskrevet ovenfor er han kommet ud af Touren i kongeform igen i år, og i dag viste han, at han er feltets stærkeste rytter. Måske rammer Touren ham i nakken på de længere stigninger i weekenden, men det virker usandsynligt, at det vil ske allerede i morgen, hvor terrænet ikke er voldsomt hårdt. Faktisk er det en glimrende finale for den alsidige polak, der så sent som i Tirreno viste, at han sågar er hurtig nok til at begå sig i massespurter. En puncheurfinale som denne er næsten ideel for ham, særligt hvis der bliver kørt hårdt forinden. Han er en mester i positionering og umiddelbart feltets mest formstærke rytter. Det få os til at tro, at det bliver to i træk for den lokale helt.

I dag valgte Enrico Battaglin at bruge sine kræfter på at positionere George Bennett, og derfor fik vi ikke en fornemmelse af hans form. Han kører helt sikkert ikke lige så godt som i Giroen, for i så fald havde han formentlig taget sin egen chance i dag. Det betyder imidlertid ikke, at han er specielt dårligt kørende, og denne finale passer ham da også langt bedre end den foregående, der var en anelse for stejl. Denne her er langt mere ideel og minder meget om den, han vandt i på 5. etape af Giroen i maj. Her rejste han sig igen efter år med uafbrudte skuffelser og nåede vel nærmest sit højeste niveau nogensinde. Selvom han ikke er der endnu, ved vi nu, at Battaglin er ved at genrejse sig, og er han bare i nogenlunde form, bliver han farlig i denne finale.

Havde dette været sidste år, havde vi formentlig peget på Edvald Boasson Hagen som vores favorit, for her var nordmanden bedre end længe. I år har der imidlertid været meget langt mellem snapsene. Han var temmelig usynlig i Touren, og i de norske løb, hvor han altid dominerer, var han slet ikke så stærk som tidligere. Alligevel tog han i Tour of Norway en sejr på en bakke, der minder meget om denne, og denne afslutning er da også i både længde og stejlhed næsten perfekt for nordmanden. Han klarede sig ganske pænt i dag, hvor afslutningen var alt for svær, så han synes at være kommet fint ud af Touren. Vi er stadig meget i tvivl om, om han vitterligt kan vinde, for hans spurter i år har været langt fra vanligt niveau. På papiret er han imidlertid løbets hurtigste i en afslutning som denne, og derfor er han naturligvis en af topfavoritterne.

Enrico Gasparotto har i dette løb fået en sjælden chance for at køre klassement. Selvom det var svært at være alt for optimistisk på forhånd, viste han i dag, at han er klar til opgaven. Havde han ikke gamblet ved at følge Teuns og Kwiatkowski, var han næppe eksploderet, og så kunne det være blevet endnu bedre. Den meget stejle rampe passede ham heller ikke ideelt, men morgendagens finale burde passe ham ganske godt. Allerede i Østrig, hvor han arbejdede for holdet, virkede han stærk, og han synes at have ramt en form, der vil gøre ham i stand til at kæmpe med om sejren.

Løbets joker er Matteo Trentin. Egentlig har han aldrig rigtigt specialiseret sig i stigende spurter, og han synes at være betydeligt bedre til at spurte på flad vej efter at have overlevet et par bakker. Alligevel burde han have alle de rette karakteristika til en finale som denne, for stigningen i sig selv burde egentlig passe ham ganske fint. Vi husker alle, hvor skræmmende stærk han var sidste efterår, og efter en lang skadespause kunne hans fine kørsel på de flade etaper, der ikke passede ham, måske indikere, at han er på vej mod noget lignende denne gang. Om han er der endnu, er nok tvivlsomt, men nærmer han sig 2017-benene burde han køre med om sejren.

Efter sin lange sygdomspause, hvor han var ude med toxoplasmose, har Fabio Felline fået gang i cyklen igen. Det har taget lidt tid, men han så ganske stærk ud i dag, hvor han bragede mod fronten i den hårde positionskamp, inden han afleverede Gianluca Brambilla. Trods det hårde arbejde endte han alligevel som nr. 29, og det vidner om form. Denne fladere finale passer ham langt bedre, for han har aldrig været til de stejleste procenter. Trods sine karakteristika har han dog aldrig for alvor blandet sig i stigende spurter, og han synes faktisk at være bedre i en flad spurt efter en hård dag. Morgendagens finale er en chance for at vise, at han også kan gøre sig gældende i en sådan afslutning, der på papiret burde passe ham.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

Som nævnt ovenfor var det en fornøjelse at se Daniel Moreno være tilbage på dagens etape. Den finale passede murspecialisten ideelt, og han fik vist, at der stadig er liv i de gamle ben. Han kan imidlertid også sagtens begå sig i afslutninger som denne, for han har vundet lignende spurter i både Vueltaen og Burgos. Det var imidlertid i hans velmagtsdage, og han er tydeligvis ikke på samme niveau endnu. Det tyder imidlertid på, at han endelig har ramt formen, og det vil altid gøre ham farlig også i en fladere afslutning som denne.

Astanas formstærke kaptajn Alexey Lutsenko, der kørte så fint i Østrig, fik sig i dag en dukkert og må nu overgive kaptajnansvaret til Sergei Chernetckii. Sidstnævnte kan egentlig også spurte i en afslutning som denne, men han er en usandsynlig vinder. Derfor ligner det en chance for Lutsenko til at genrejse sig, for han burde være langt mere komfortabel på de lidt mildere procenter. I Østrig viste han evnerne som afslutter på bakker, og selvom niveauet er højere her, burde han også være med fremme her. Holdet har også Yevgeniy Gidich , der burde kunne lide en afslutning som denne, men han ender nok som hjælper for de to kaptajner.

BMC er først og fremmest for Dylan Teuns, men denne finale er ikke stejl nok til, at han har en chance. Det kan åbne døren for Alberto Bettiol, der med en top 5 i en lignende spurt i Touren sidste år, viste sin klasse i disse afslutninger. På papiret kunne den ikke passe ham meget bedre, og hans 18. plads i dag vidner om topform. Det store spørgsmål er derfor primært, om han er for Teuns, eller om man kan give ham frihed til at køre for sig selv på denne etape.

Lidt overraskende valgte Patrick Konrad i dag at angribe fra distancen, og det blev da også tydeligt, at han ikke har sine bedste ben. Derfor er han nu ude af klassementet, men det forhindrer ham ikke i at køre med i finalen i morgen. Den er nemlig betydeligt lettere og passer egentlig Konrad, der ikke er specielt god, når det bliver meget stejlt, endnu bedre. Det stærke Bora-mandskab kan sætte ham godt op. Spørgsmålet er så, om formen er god nok, og om farten rækker, for på papiret er der hurtigere folk.

Som sagt kom Thibaut Pinot flot igennem dagens etape, og han ligner en af feltets stærkeste ryttere. Det burde kunne inspirere ham til også at forsøge sig på denne etape, for han har i de seneste to år nærmest udviklet sig til lidt af en sprinter. Både i Giroen og Tour of the Alps viste han sine evner som afslutter, men formentlig er denne finale ikke helt hård nok til, at han faktisk kan vinde.

Egentlig burde Michael Albasini være en af de helt store favoritter, men det er han ikke. Den schweiziske veteran er nemlig ofte meget skidt kørende, når han ikke er i form, og det er han tydeligvis ikke nu. I dag endte han i gruppettoen, og derfor virker det nærliggende, at han ofrer sig for enten Trentin eller Simon Yates, for hvem finalen dog nok er for lidt. Helt afvises kan han dog ikke, for Albasini er så knivskarp i afslutninger som disse, at han er en reel vinderkandidat, hvis dagens resultat blot var udtryk for en dårlig dag.

I maj vandt Bjorg Lambrecht en lignende spurt på kongeetapen i Tour des Fjords. Forventningerne forud for dette løb var derfor store, for han er en glimrende puncheur. I dag faldt han imidlertid igennem, og han har fortsat til gode at vise, at han kan begå sig på WorldTour-niveau. Morgendagens finale er heldigvis lettere, og han burde derfor have bedre chancer for at blande sig.

Endelig vil vi pege på Ag2r-duoen Jan Bakelants og Clement Venturini. Bakelants er ikke voldsomt hurtig, men han forsøger sig altid i finaler som disse. Det gav ham en overraskende 3. plads i Rodez i Touren for et par år siden, og efter sin lange skadespause burde han være klar til at give den et skud her. Formen er i hvert fald i klar fremgang. Venturini er en meget holdbar sprinter, der har vist, at han kan begå sig i hårdt terræn. Formentlig bliver etapen lidt for svær, men han er en af de sprintere, der burde have en chance.

Jan Tratnik, Maciej Paterski, Rui Costa, Valerio Conti, Gianluca Brambilla, Silvan Dillier, Peter Kennaugh og Rohan Dennis har alle potentiale til at blande sig i spurten, men det er svært at se dem vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Michal Kwiatkowski

Øvrige vinderkandidater: Enrico Battaglin, Edvald Boasson Hagen

Outsidere: Enrico Gasparotto, Matteo Trentin, Fabio Felline, Daniel Moreno, Alexey Lutsenko

Jokers: Alberto Bettiol, Patrick Konrad, Thibaut Pinot, Michael Albasini, Bjorg Lambrecht, Jan Bakelants